scrolltotop

Ulvehøjvej 1

 

Her bor nu Birgit Larsen i et hus, som er bygget af Andreas Larsen, der arbejdede for Poul Tegewald, Sdr. Farup Vej 16 i 1964. Omtrent lidt sydvest herfor lå indtil 1916 et gammelt hus, som må være bygget omkring 1750. Dette hus ejedes i slutningen af 1700-tallet af justitsråd J. K. Fridsch i Ribe og hørte til den kongerigske del af byen. I dette hus boede i 1787:

 

Jacob Eschildsen*).

1787-1796

Han var født ca. 1743 og kom fra Velling sogn. Han blev gift i V. Vedsted kirke 16. oktober 1781 med Anne Christensdatter, der var født i Raahede 1747. Hun var datter af husmand Christen Jørgensen. Hun havde, før hun blev gift et pigebarn, som var født udenfor ægteskab Bodil Marie Madsdatter, født i november 1772 i Raahede. Hun blev senere gift med Søren Knudsen fra Ulvehøjvej 11, Sandagergaard. Han var da gårdmand på Midtgaard i Lundsmark. Slægten Midtgaard. I ægteskabet mellem Jacob Eschildsen og Anne Christensdatter fødtes 2 piger:

*) I kirkebogen for 1782 er efternavnet Knudsen.

1. Anne Marie Jacobsdatter, født 27. oktober 1782. Død 27. august 1784, 1 år gammel.
2. Dorthe Kiesten Jaobsdatter, født ca. 1783. Død 1. maj 1795, 12 år gammel.
Jacob Eschildsen døde 25. april 1818, 75 år gammel. Han boede ikke i huset på det tidspunkt, thi da fik han almisse. I året 1800 var han tjenestekarl. Hans kone døde 10. juli 1814 hos datteren i Lundsmark. Ejendommen her var i 1796 afstået til:

Simon Andersen.

1796-1825

Han var født ca. 1750 et sted i Jylland. Han kom fra Fjersted i Spandet sogn, da han den 28. oktober 1796 blev gift med Bodel Pedersdatter fra Seem. De fik et barn:

· 1. Dødfødt søn, født 6. juni 1801.

3 dage efter denne fødsel døde moderen, Bodel Pedersdatter 8. juni 1801, 37 år gammel. Simon Andersen døde 13. april 1808, 57 år gammel. Huset bliver nu købt til selveje af bonden, Anders Truelsen, på gården V. Vedsted Byvej 23. Abildgaard. Han sælger den lille ejendom 24. januar 1825 til:

Christen Nissen Johansen.

1825-1866

Han havde dog boet til leje i huset siden 1818, men fik i 1825 skøde på ejendommen. Christen Nissen Johansen var født 11. februar 1790 i Sdr. Farup. Se matr. nr. 41. Han blev gift 11. april 1818 med Anne Pedersdatter, der var født 27. april 1795 på gården Mandøvej 14 som datter af Peder Pedersen Morsbøl. De fik 4 børn:

1. Anne Marie Christensdatter, født 28. april 1819. Konfirmeret 1835.
2. Peder Moesbøl Christensen, født 5. marts 1822. Konfirmeret 1838.
3. Abelone Christensdatter, født 1. december 1824. Konfirmeret 1839. Hun blev 20. oktober 1853 gift i Rejsby kirke med Hans Joakim Hansen, født ca. 1815 i Rejsby. De fik en datter: Anne Cathrine Hansen, født 8. december 1854. Hun blev gift 30. september 1874 med landmåler Peder Madsen. De overtog forældrenes ejendom R11 (Rejsbybogen). Abelone Hansen, født Christensdatter, døde 2. april 1900, 75 år gammel. Hendes mand, Hans Joakim Hansen, døde 6. oktober 1879, 64 år gammel.
4. Ester Marie Christensdatter, født 16. oktober 1828. Konfirmeret 1843. Gift 7. november 1861 med Anders Hansen. Se under Skoleallé 6. Rosengaarden.
Christen Nissen Johansen var husmand og skrædder. Han døde 28. februar 1861, 71 år gammel. Hans kone, Anne Pedersdatter, døde 7. marts 1870 hos datteren, Esther Marie. Hun blev 75 år gammel. Hun solgte i 1866 ejendommen her til:

Hans Tjørnelund.

1866-1914

Han fik skøde dateret 29. november 1866. Han var født 14. februar 1835 i Tobøl, Føvling sogn, og var søn af husmand og rebslager Johan Gregorius Tjørnelund og Karen Pedersdatter. Hans Tjørnelund var en af 4 brødre, der alle bosatte sig i V. Vedsted sogn. De øvrige brødre var Jacob Tjørnelund, Bjørnkærvej 10, Poul Mogensen Tjørnelund, Tøndervej 59 og Henrik Daniel Tjørnelund, Lillemosevej 9. Hans Tjørnelund blev gift ca. 1863 med Jensine Holm, der var født 31. juli 1841 i Rejsby som datter af indsidder Peder Andersen Holm og Anne Jensdatter. Hans Tjørnelund og Jensine fik 10 børn.

1. Johan Peter Gregorius Tjørnelund, født 6. oktober 1863. Konfirmeret 1878. Han blev gift med Hansine Elisabeth Sperling. Se videre Vester Bjergvej 2, V. Vedsted Vej 141 og V. Vedsted Byvej 1.
2. Ane Cæcilie Marie Tjørnelund, født 28. november 1865. Konfirmeret 1879. Hun blev gift 6. november 1885 med Anders Peder Andersen. Se videre V. Vedsted Vej 58.
3. Karoline Jacobine Tjørnelund, født 12. marts 1868. Hun blev gift 12. september 1891 i Lejrskov kirke med landpost Jan Andreas Rasmussen fra Højrup, født 18. august 1857 i Dons, Almind sogn.
4. Peter Andersen Tjørnelund, født 31. marts 1870. Konfirmeret 1884. Død.
5. Niels Peter Andersen Tjørnelund, født 17. marts 1872. En tvilling. Han døde 15. oktober 1880, 8 år gammel.
6. Jakobine Hansine Tjørnelund, født 17. marts 1872. En tvilling. Konfirmeret 1886. Hun blev gift 22. februar 1896 i Lejrskov kirke med tjenestekarl Hans Kristian Hansen, født 30. april 1875 i Ødis, søn af inderste Jørgen Petersen Hansen og Mette Marie Hansen Schmidt. De fik en pige:
· 1. Meta Marie Hansen, født 29. september 1897 på Sdr. Farup Mark.

7. Edvard Tjørnelund, født 28. marts 1874. Han blev gift 17. november 1899 i V. Vedsted med Christine Hansen. Se V. Vedsted Vej 40.
8. Marie Sofie Tjørnelund, født 26. juni 1877.
9. Julius Tjørnelund, født 26. juli 1878. Konfirmeret 1893.
10. Anine Tjørnelund, født 15. april 1880. Hun er ved folketællingen i 1890 registreret som boende i Kong Frederik d. 7. Stiftelse, Jægerspris, Dråby, Horns, Frederiksborg.

I 1877 sælger Hans Tjørnelund den grund, hvor Jordemoderboligen, V. Vedsted Byvej 32 opføres til Ribe Amtsråd. Tre uger efter at have født det sidste barn døde Jensine Holm, Hans Tjørnelunds kone, 39 år gammel. Jensine Holm døde 7. maj 1880. Han var nu alene med mange små børn. Han blev gift igen 26. november 1881 med Bodil Kirstine Martinussen, der var født i V. Vedsted 6. december 1822 og datter af Martinus Mikkelsen, Sdr. Kirkevej 1 og Karen Truelsdatter, Skoleallé 6. Ingen børn i andet ægteskab. Hans Tjørnelunds anden kone, Bodil Kirstine, døde 22. september 1912, 89 år gammel. Han døde selv 20. januar 1917, 81 år gammel. Kun 2 af de mange børn blev i V. Vedsted, resten forsvandt fra sognet. Hans Tjørnelund solgte ejendommen i 1914 til Hans Mikkelsen Jørgensen, der var ejer af ejendommen, Mandøvej 14. Se videre der. Huset lod han nedrive og jorden lagt til Mandøvej 14. 50 år efter blev der atter opført huse på denne grund. Her bor nu Ruth Jensen, Mandøvej 12 og Birgit Larsen, Ulvehøjvej 1.

Nyt hus samme sted

Andreas Hammelef Larsen.

1965

Han lader i 1965 opføre et hus her på en grund, hvor der tidligere har ligget et hus, dog ikke helt på samme sted, men længere i vest. Det hus, som Andreas Larsen lader bygge her, er et såkaldt Ribehus. Andreas Larsen er født 2. september 1938 som søn af Lydia og Viggo Larsen, Hvide Sande. Han blev gift 28. april 1963 i Vindelev med Birgit Jensen, der er født 9. september 1943 i Øster Nykirke og datter af Søren Sørensen og Karoline Grot Andersen. Birgit og Andreas Larsen har 3 børn:

Andreas Larsen, maj 1977

1. Lisbet Hammelef Larsen, født 1. oktober 1963.. Hun blev gift 28. juni 1985 i V. Vedsted kirke med Villi Iseli fra Schweiz.
2. Bitten Hammelef Larsen, født 26. juni 1965 i V. Vedsted. Hun bor sammen med Ove Beck, født 13. november 1964,
3. Claus Hammelef Larsen, født 4. februar 1970 i V. Vedsted.
Andreas Hammelef Larsen var en af initiativtagerne til V. Vedsted Landsbyforening. Han døde 8. september 1999, 61 år gammel. Andreas H. Larsen var tømrer og Birgit Larsen er sygehjælper og zoneterapeut. Hun bor nu alene i huset.

 

 

Boet efter Andreas Hammerlev Larsen solgte Ulvehøjvej 1, Vester Vedsted, til Birgit Larsen.

Ulvehøjvej 3

27. september 1997, 15:23:08

 

Dette hus blev opført 1955 som bolig for Ingrid Sørensen, enke efter gårdejer Søren Sørensen, Tornbækgaard. Ingrid var datter af sognepræsten Otto Rosenstand, Sdr. Kirkevej 20 og født 1. september 1897. Hun blev gift 5. maj 1925 med Søren Sørensen. Se videre Ulvehøjvej 4. Tornbækgaard. Ingrid Sørensen medvirkede i radioudsendelsen om Digebyggeriet 1911-12. Ingrid Sørensen døde 11. december 1984, 87 år gammel. Arvingerne solgte huset den 1. april 1985 til:

Flemming Friederichsen.

1985

Han er født 10. januar 1948 i Skærbæk som søn af Nicoline og Truels Friederichsen. Han blev gift 25. september 1982 med Inge Fischer Sørensen, der er født 26. september 1954 i Esbjerg som datter af Benny og Jens Jacob Fischer Sørensen. Inge og Flemming har 2 børn:

1. Jonas Fischer Friederichsen, født 30. maj 1978.
2. Mikkel Fischer Friederichsen, født 30. november 1981 i V. Vedsted.
Flemming Friederichsen er lærer og Inge Fischer Sørensen er pædagog.

Ulvehøjvej 4. Tornbækgaard

Kornhøst omkring 1960. I baggrunden Tornbækgaard.

 

Denne gård ejes nu af Verner Sørensen. Tidligere var det en fæstegård under Haderslevhus og hørte altså til den slesvigske del af V. Vedsted. I 1400-tallet hørte gården under herregården Tovskov, som den gang lå på grænsen mellem Oksenvad og Sommersted sogne. I 1420 sad på denne gård ridderen Jon Jonsen Lille, som tilhørte adelsslægten Skram. Senere tilhørte Tovskov slægterne Reventlow og Rantzau. Ifølge mageskifteskøde af 24. juli 1583 byttede Melchior Rantzau gården med kongen, Frederik den Anden. Rantzau fik da gården Solvig ved Tønder og kongen fik Tovskov, som blev lagt under Haderslevhus. Tornbækgaard er fra 1583 fæstegård under Haderslevhus. Den første fæstebonde, som vi kender navnet på, var:

Peder Sørensen.

1625-1640´erne

Han var bonde på gården fra omkring 1625 indtil en gang I 1640-erne. Han svarede i landgilde følgende: 6 mark i penge – 2 mark i gæsten – 2 mark for fiskeri – 1 får – 1 gås – 2 høns – 1 svin – 1 ungkreatur. Den næste bonde på gården var:

Niels Eskildsen.

omkring 1660-1680

Han var bonde på gården omkring 1660 og gården var da på 3 ottinger (ca. 159 tdr. land). Han var gift, men med hvem vides ej. I hans ægteskab fødtes en datter:

1. Anne Nielsdatter, født ca. 1655. Hun blev gift 16. oktober 1679 med:
Ib Troelsen Smed.

1680-ca. 1711

Han overtog gården 1680. Han var født på gården, Mandøvej 16 som søn af Troels Pedersen Smed og Maren Astersdatter. Ib Truelsen nævnes under forskellige navne, såsom Jep Troelsen, Jef Troelsen, Ebbe Troelsen eller Truelsen, men i kirkebogen er navnet dog mest Ib Troelsen Schmidt. I ægteskabet med Anne Nielsdatter fødtes 4 sønner:

1. Niels Ibsen, døbt 23. januar 1681. Han var senere bosat i Ribe.
2. Troels Ibsen Smed, døbt 1. juni 1684. Han blev gift i Tanderup, Nr. Farup sogn med Mette Hansdatter Windfeld, der var født 1675. Dette ægtepar blev stamforældre til slægten Windfeld.
3 Anders Ibsen, døbt 2. juli 1690. Han var født 28. juni 1690. Det blev ham, der fik fødegården.
4. Ib Ibsen, født 16. januar 1695. Han kaldes også Jef Jefsen. Han blev gift 1717 i Hviding kirke med Bendix Andersens datter, Karen, og de overtog hendes fødegård i Høgsbro. Han blev en stor mand i Hviding sogn. Han købte i 1742 gården, Sdr. Farup Vej 28. Her hedder han Jef Jefsen. Se videre der.
Ib Troelsens børn blev alle velhavende og deres efterslægt omfatter mange kendte personer. Anne Nielsdatter får opstillet egne stole i kirken, jf. P. C. Andreasens “Fra Ribe Amt 1925”. Omkring 1700 bestod gårdens bygninger af 21 fag beboelseshus, 16 fag stald og lade, 12 fag aftægtshus og 11 fag tørvelade. Besætningen var på 7 heste, 7 køer, 8 ungkreaturer og 10 får. Endnu i 1715 var Ib Troelsen bonde på gården, men må være død få år efter. Trods det, at han var en af sognets førende bønder, har præsten ikke indført hans dødsdag i kirkebogen. Hans kone, Anne Nielsdatter, døde 4. april 1734, 85 år gammel. Den næste bonde på gården var:

Anders Ibsen.

ca. 1711-1751

Han var født 2. juli 1690. Han blev gift 21. juni 1711 i V. Vedsted kirke med Anne Pedersdatter Bierum, der var født 1677 i Sdr. Farup på gården, Sdr. Farup Vej 42, Harreslund. Hun var datter af gårdmand Peder Nielsen Bierum. Deres børn var:

1. Anne Andersdatter, født 20. marts 1712. Hun døde 2 timer gammel.
2. Anne Andersdatter Ibsen, født 1713 og døbt 25. maj. Hun blev gift 20. juni 1730 med Hans Christian Hansen Bierum på gården Lindbæksminde. Se Yder Bjerrumvej 6 og Sdr. Farup Vej 24.
3. Elsbe Andersdatter, født 31. august 1715. Hun blev gift 29. december 1739 med Hans Hansen Bertelsen på gården V. Vedsted Vej 113.
4. Ib Andersen, født 3. marts 1718. Han fik ikke fødegården, men blev gift 28. november 1738 med Birgitte Hansdatter på gården Degnetoftevej 1. Overtog denne gård.
5. Dødfødt søn, født 12. marts 1721.
Anders Ibsen var både kirkeværge og sognefoged i V. Vedsted. Det var ham, som i 1739 fik udvirket, at våbenhuset ved V. Vedsted kirke blev flyttet fra den nordlige side af kirken til den sydlige. Det var ved denne lejlighed, fortælles det, at han tog en gammel døbefont eller vievandskar med og brugte det til svinetrug. Se “Fra Ribe Amt 1925”. Det vakte stor forargelse i sognet og han blev kaldt ugudelig. Trods forargelse og snak blev Anders Ibsen og Anne Pedersdatter Bierum efter deres død begravet inde i V. Vedsted kirke oppe foran koret. Da gulvet i koret blev omlagt i 1914, fandt man under ligstenen de to svære egetræskister, som stadig var intakte. Se Peter Carl Andreasens “Fra Ribe Amt 1925”.

Anders Ibsen døde 22. marts 1746, knap 56 år gammel. Anne Pedersdatter Bierum døde som aftægtskone på gården 8. april 1760, 82 år gammel. De blev begravet inde i V. Vedsted kirke. Ingen af børnene overtog gården, og den blev solgt 1750 til en mand fra Øster Vedsted ved navn, Christen Hansen. Han solgte den videre til:

II-146

Jannick Sørensen.

1751-1780

Han fik skøde på gården 1. februar 1751. Han var født i Brøns 1722 og døbt 27. september. Han var søn af gårdmand Søren Jannicksen og Giertrud Lauridsdatter. Den 29. oktober 1751 blev han gift med Kiesten Andersdatter Vandborg, der var født i Høgsbro 1721. Hun var datter af Anders Andersen Vandborg, der da boede Præstevej 10 i Sdr. Farup. Jannick Sørensen havde skrevet aftægtskontrakt i 1751 med Anders Ibsens enke. Ifølge denne skulle hun have en indrettet aftægtsbolig og det er muligvis det hus, som blev bygget, der hvor Refugium nu ligger. Mandøvej 10. Det var en gammel slægtsgård, som Jannick Sørensen overtog i 1751. Den havde været i samme slægt siden før 1660. Den slægt, som nu rykkede ind på gården, sidder der stadig efter 240 års forløb. Jannick Sørensen og Kiesten Andersdatter fik 9 børn:

1. Giertrud Jannicksdatter, født 19. marts 1752. Død som barn.
2. Anne Kiestine Jannicksdatter, født 5. maj 1753. Hun blev gift 22. oktober 1773 med enkemand og gårdmand, Jeppe Morten Lassen. Se Sdr. Kirkevej 17. Skovmark.
3. Giertrud Jannicksdatter, født 21. august 1754. Hun blev gift 6. juli 1781 med gårdmand Hans Laurids Jefsen. Se V. Vedsted Byvej 23. Abildgaard.
4. Karen Janiksdatter, født 9. marts 1756. Hun blev gift 18. november 1785 med gårdmand Truels Andersen i Okholm. Se Mandøvej 28.
5. Anne Bjerrum Jannicksdatter, født 15. januar 1758. Død 30. marts 1762, 4 år gammel.
6. Søren Janniksen, født 29. marts 1759. Han fik senere Tornbækgaard.
7. Anna Maria Jannicksdatter, født 1. december 1760. Død som barn.
8. Anne Bierrum Jannicksdatter, født 1. september 1764. En tvilling. Hun blev gift 24. oktober 1801 med Simon Andersen. Se Smalhale 7. (Her er Anne Bierrum Jannicksdatter ikke fundet) Gift anden gang 19. november 1808 med Eskild Sørensen fra Ø. Vedsted. Se Sdr. Farup, matr. nr. 14.
9. Kiesten Jannicksdatter, født 1. september 1764. En tvilling. Død 15. november 1766, 2 år gammel.
Jannick Sørensen betalte jordskyld til kirken for leje af jord, jf. C. Andreasens ”Fra Ribe Amt”. Mange af Jannick Sørensens døtre blev gift med gårdmænd og i dag findes utrolig mange efterkommere af disse i V. Vedsted. I 1780 afstod Jannick Sørensen gården til sønnen, Søren Jannicksen, og han kom med konen på aftægt. Han døde 27. februar 1806, 83 år gammel, og hans kone, Kiesten, døde 12. april 1801, knap 80 år gammel.

Søren Janniksen.

1780-1800

Han var født på gården 29. marts 1759. Han blev gift 19. december 1788 i V. Vedsted kirke med Anna Christensdatter, der var født 1767 i Lustrup. Hun var datter af Christen Hansen, der nu boede i Okholm. Ulvehøjvej 16. Børnene i Søren Janniksen og Anne Christensdatters ægteskab:

1. Christen Hansen, født 22. december 1789. Død 10. oktober 1800, 10 år gammel.
2. Kiesten Marie Sørensdatter Lindbæk, født 19. januar 1791. Hun blev gift 4. november 1815 i V. Vedsted kirke med enkemand, Niels Thyssen Lauridsen, der var født 1769 på Høgsbrogaard. Nu ejet af Raahede mølle.
3. Jannick Sørensen Lindbæk, født 25. december 1792. Død 21. april 1793
4. Janick Sørensen Lindbæk, født 11. juli 1794. Han blev gift 7. december 1825 med Cathrine Borg, der var født i Mosbøl, Skærbæk sogn. Se videre om denne slægt under Sdr. Farup Vej 24. Lindbæksminde. Se også Harald Balslevs ”Jannik Lindbæk”
5. Andreas Lindbæk, født 28. september 1795. Han døde 29. oktober 1795, 4 uger gammel.
6. Andreas Lindbæk, født september 1796. Død 29. oktober 1796, 4 uger gammel.
7. Anne Marie Lindbæk, født 14. marts 1797. Død 8. maj 1797, 8 uger gammel.
8. Anna Marie Lindbæk, født 8. august 1799. Død 6. januar 1800, 4 mdr. gammel.
I ægteskabet fødtes 7 børn, men kun 2 kom over barnealderen. Søren Janniksen døde 22. november 1799, kun 40 år gammel. Hans enke, Anna Christensdatter, blev gift igen 29. november 1800 med:

Janik Jepsen*).

1800-1826

Han var født 7. juli 1776 på gården Skovmark, Sdr. Kirkevej 17. Han var søn af Jeppe Mortensen Lassen og Anne Kiestine Jannicksdatter. Han blev altså gift med sin morbroders enke. Ribe Stift bevilgede ægteskabet med ordene: ”Bønderfolkene Janik Jepsen og Anna Christensdatter af Vester Vedsted Sogn, maa udi Ægteskab sammenkomme, uanseet, at hun skal være hans afgangne Morbroders Enke. 11 rdr 93 sk. Friderichsberg 15 Augusti 1800”. Jannick Jepsen fik skøde på Tornbækgaard 25. marts 1802 og skulle skifte med Anna Christensdatters 2 børn af første ægteskab. Her fik Jannick Sørensen Lindbæk 755 rbdl. og Kirsten Marie Lindbæk fik det halve, 377 rbdl. Efter statsbankerotten i 1813 gik det også tilbage for Janik Jepsen, der måtte på lånemarkedet. I hans ægteskab med Anna Christensdatter fødtes 9 børn:

*) I kirkebogen 1807-1808 er fornavnet Jannick

 

1. Anne Kirstine Lindbeck Janiksdatter, født 20. juli 1801. Konfirmeret 1817. Hun blev gift 1. november 1823 med enkemand og gårdmand Hans Nielsen i Jedsted, Vilslev sogn.
2. Christiane Jannicksdatter, født 6. februar 1803. Død 1. april 1803, 3 uger gammel
3. Christiane Janiksdatter, født 1. september 1805. Konfirmeret 1821. Hun blev gift med Peter Davidsen og de fik hendes fødegård.
4. Jep Lassen Jannicksen, født 30. januar 1804. En tvilling. Død 10 dage gammel.
5. Søren Jannicksen, født samme dag og død 16 dage gammel.
6. Søren Jannicksen, født 21. marts 1807. Død 9. april 1807, 20 dage gammel.
7. Anna Marie Jannickdatter, født 1. marts 1808. Død 2. marts 1808, 1 dag gammel.
8. Søren Jannicksen, født 25. oktober 1809. Død 8. marts 1810, 2 år gammel.
9. Anne Marie Jannicksdatter, født 6. januar 1812. Hun døde 25. januar 1812, 3 uger gammel.
Den 13. september 1820 døde Janik Jepsen, 44 år gammel. Hans enke, Anna Christensdatter, drev gården videre ved hjælp af tjenestefolk. Hun fik stor skade på gårdens bygninger i stormfloden 1825 og var en af dem, der fik flest penge i erstatning. Hun havde født 14 børn, hvoraf 10 var døde som børn. Hun havde haft 2 mænd, som begge døde unge. Hun var dog en gammel kone, da hun døde 22 marts 1849, 82 år gammel. Tornbækgaard afhændede hun den 13. marts 1826 til sin svigersøn:

Peter Davidsen.

1826-1867

Han var født 6. juni 1803 i V. Vedsted kro, V. Vedsted Vej 147. Han var søn af Niels Davidsen og Anne Lauridsdatter. Han havde i 1824 overtaget kroen, men da han den 27. oktober 1825 blev gift med datteren her fra gården, solgte han kroen og flyttede ind på Tornbækgaard. Han måtte også udrede ret store beløb til Christiane Jannicksdatters søskende både hele og halve samt yde aftægt til svigermoderen. Peter Davidsen og Christiane fik 4 børn:

1. Anne Davidsen, født 17. marts 1826. Død 28. maj 1827, 1 år gammel.
2. Anne Davidsen, født 8. marts 1828. Konfirmeret 1843. Hun blev gift 2. november 1850 med sønnen fra nabogården, Niels Lassen Knudsen. Se Ulvehøjvej 11. Sandagergaard.
3. Kirstine Marie Davidsen, født 14. maj 1829. Konfirmeret 1845. Hun blev gift 10. september 1853 med Jes Jensen, der var gårdmand i Høgsbro. Høgsbrovej 21.
4. Nielsine Davidsen, født 23. maj 1830. død 26. oktober 1830, ½ år gammel.
Den 24. marts 1831 døde Peter Davidsens kone, Christiane Jannicksdatter, 26 år gammel. Han blev gift anden gang 22. november 1832 med Barbara Hansdatter, der var født i Mosbøl, Skærbæk sogn, 8. oktober 1807 og datter af Hans Adolph Nielsen og Anne Else Borrig. Se videre under Sdr. Farup Vej 24, Lindbæksminde. Peter Davidsens børn af andet ægteskab:

1. Christiane Davidsen, født 18. december 1833. Hun blev gift 11. juli 1871 med kromand, Villads Petersen Beyer, født 28. oktober 1826 i Vester Gasse, Skærbæk sogn. Han var søn af Peder Jespersen Villadsen og Sidsel Laustdatter.

 

2. Janick Davidsen, født 2. januar 1836. Konfirmeret 1851. Han fik senere fødegården.
3. Hans Adolph Davidsen, født 1. september 1837. Konfirmeret 1853. Han overtog 1870 gården, V. Vedsted Vej 127.
Den 18. april 1839 mellem kl. 12 og 1 om middagen drog et tordenvejr hen over landsbyen og lynet slog ned i Peter Davidsens gård. Den gamle stråtækkede gård nedbrændte i ganske kort tid til grunden. Familien Davidsen nåede at komme ud i sidste øjeblik, men alt indebrændte. To tjenestekarle, som sov til middag, nåede ikke at komme ud. Man fandt deres forkullede lig under gårdens ruiner. Det var den 16 år gamle Mads Christensen Sørensen fra ejendommen Vester Bjergvej 3 og den 22 år gamle Christen Michelsen Laustsen, V. Vedsted Vej 131, søn af enken Anne Christens. I 1839 var landsbyen også blevet hærget af en stormflod i februar måned, og det var en flod, som bragte store ismasser med sig, som gjorde stor skade på bygningerne. Peder Davidsens gård havde lidt stor skade, og han havde købt tømmer til en ny gård. Dette tømmer brændte også ved branden i april.

I sommeren 1839 blev dog bygget en ny gård lidt længere borte fra bækken. Det er dele af denne gård, som stadig står på stedet. Peter Davidsen var sognefoged og storbonde i V. Vedsted. Han blev som sognefoged sat til at bestyre den rige Mett´ Lasses formue efter hendes død i 1829. Se Ulvehøjvej 16. Peter Davidsen var tillige kirkeværge og medvirkede ved kirkens restaurering efter tårnets brand i 1845. Se C. Andreasens ”Fra Ribe Amt 1925”. Se også Sven Tygesens ”Bønder i Marsken”. Endelig var Peder Davidsen også strandfoged og er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”.

Peter Davidsen havde til gården et areal på ca. 150 tdr. land. I 1853 holdtes auktion over den sidste fæstegård i V. Vedsted. Det var gården Sprækvej 3, hvortil der var 53 tdr. land. Denne gård købte Peter Davidsen den 15. april 1853 på auktion for 4525 rdl.. En hedelod på ca. ½ ha., tillagt gården Sprækvej 3, blev solgt 11. december 1854 til Jannik Hansen. Her blev ejendommen V. Vedsted Vej 81 opført. En anden parcel på ½ ha. blev solgt til Niels Madsen Schmidt i 1855. Her blev V. Vedsted Vej 40, Pjaltenborg opført. Bygningerne, der hørte til Sprækvej 3, solgte han dog igen i 1855 med 3,7 ha. Se Sprækvej 3. Peter Davidsens gård var nu på ca. 200 tdr. land. Den 23. marts 1867 solgte han gården til sønnen Jannick Davidsen, og han kom med konen på aftægt. Peter Davidsen døde 14. november 1869 under et besøg hos datteren i Høgsbro, 66 år gammel. Hans kone, Barbara Hansdatter, døde i Ribe den 4. marts 1873, 66 år gammel.

Janick Davidsen.

1867-1902

Han var født på gården 2. januar 1836 og blev gift 28. maj 1869 med Anne Marie Clemmensen, der var født 16. november 1833 på gården, V. Vedsted Vej 105, og datter af gårdmand Clemmen Sørensen og Esther Marie Pedersdatter. De fik i ægteskabet 5 børn.

1. Peder Davidsen, født 12. juli 1870. Konfirmeret 1886. Theolog og præst.
2. Marie Davidsen, født 3. oktober 1872. Konfirmeret 1887. Gift 30. oktober 1897 med lærer Laust Jessen Prebensen, født 4. november 1873 i Barrit søn af husmand Preben Nielsen og Maren Jensen.
3. Clemmen Sørensen Davidsen, født 7. marts 1874. Han var læge.
4. Barbara Davidsen, født 2. marts 1876. Hun døde 4. december 1877, 1½ år gammel.
5. Karl Sofus Davidsen, født 19. juli 1879. Konfirmeret 1894. Han var landbrugskandidat. Overtog i 1902 fødegården.

Jannick Davidsen med familie foran Refugiet.

Janick Davidsen var en af initiativtagerne til V. Vedsted Efterskole, Skoleallé 1, og blev valgt til den første bestyrelse. På Mandøvej 10 lå et gammelt hus, som havde hørt til gården i lange tider. Dette hus blev omkring 1900 nedrevet og Janick Davidsen lod opføre et nyt hus på Mandøvej 10, som blev kaldt Refugium. I 1902 flyttede Anne Marie og Jannick Davidsen ind i dette hus, som skulle tjene som aftægtsbolig. Anne Marie Davidsen, født Clemmensen, døde på Ribe Sygehus den 18. november 1911, 78 år gammel. Janick Davidsen døde i Odense 17. marts 1913, 77 år gammel. Gården var i 1902 overdraget til:

Karl Sofus Davidsen.

1902-ca. 1909

Han var født på gården 19. juli 1879 og var landbrugskandidat. Han startede tørveproduktion i Bjørnkær mose, men det gik dårligt for ham. Han solgte mange parceller fra gården, og til sidst forlod han denne. Der blev fortalt, at han rejste til Siam.Karl Sofus Davidsen er omtalt i Marie Boesen ”Fra V. Vedsted”. Gården kom til tvangsauktion og blev købt af Truels Andersen Sørensen, der var ejer af gården, Ulvehøjvej 11, Sandagergaard. Han overlod den til sin ældste søn efter at en ældre broder Niels Lassen var død.

Tornbækgaard 1955.

 

Søren Sørensen.

ca. 1909-1959

Han var født 4. januar 1887 på Sandagergaard, Ulvehøjvej 11 og blev gift 5. maj 1925 med Ingrid Rosenstand, der var født i præstegården 1. september 1897 som datter af sognepræst Otto Rosenstand, Sdr. Kirkevej 20. Ingrid og Søren Sørensen fik 3 børn:

1. Inge Sørensen, født 6. maj 1928 i V. Vedsted. Konfirmeret 1942. Hun blev gift 19. april 1952 i V. Vedsted kirke med Jens Offersen, der er født 24. maj 1922 i Vammen, søn af gårdejer Søren Offersen og hustru Justine Martine Sønderholm, Vammen. De fik 2 børn:

· 1. Hanne Birgitte Offersen, født 3. august 1953 i Hornbæk.

· 2) Søren Offersen, født 7. juni 1955 i Hornbæk. Inge og Jens Offersen har en gård, som ligger på Viborgvej 98 i Randers. Inger Offersen skrev ”Begivenheder i V. Vedsted under 2. verdenskrig”. Inger Offersen, født Sørensen døde 28. august 2003, 75 år gammel.

· 2. Eva Sørensen, født 3. april 1930. Død 18. april 1931, 1 år gammel. Begravet på V. Vedsted kirkegård.

· 3. Verner Sørensen, født 11. juli 1931. Konfirmeret 1945. Han overtog i 1959 fødegården. Gården har været slægtsgård siden 1. februar 1751, da Jannick Sørensen købte den. Se Inger Offersens ”Begivenheder i V. Vedsted under 2. verdenskrig”. Verner Sørensen har skrevet ”Store og små begivenheder i V. Vedsted sogn”.

Søren Sørensens mormor, Anne Davidsen, var født på Tornbækgaard. Søren Sørensen var en tid sognefoged i V. Vedsted. Han beklædte denne stilling til sin død den 25. juli 1937. Efter hans død drev hans enke, Ingrid, gården videre ved hjælp af bestyrere. Det var i øvrigt Søren Sørensen, der leverede den døbefont tilbage, som hans forgænger, Anders Ibsen havde fået i 1740 af V. Vedsted kirke og brugt som svinetrug til almindelig forargelse. Se C. Andreasens ”Fra Ribe Amt 1925”. Søren Sørensen blev 50 år gammel. I 1959 fik sønnen Verner gården. Ingrid Sørensen medvirkede i radioudsendelsen om Digebyggeriet 1911-12.  Ingrid Sørensen lod i 1955 opføre en bolig til sig selv. Se Ulvehøjvej 3.

Tornbækgaard. Dagligstuen 1925.

Tornbækgaard. Den fine stue. 1925.

Tornbækgaard. Spisestue til daglig brug. 1925.

Bornholmer og indbygget skab.1925.

Verner Sørensen.

1959

Han er født 11. juli 1931 og lod i 1963 opføre stald og lade. Han byggede igen i 1980. Verner Sørensen driver i dag gården og bor alene i det gamle stuehus, idet han er ugift. Verner Sørensen har skrevet ”Store og små begivenheder i V. Vedsted Sogn”.

Orkanen 3. december 1999 anrettede store skader på taget på kostalden mod vest og den nord/sydgående længe. Sidstnævnte fik muren trykket ind, hvorpå taget faldt ned. Længen blev genopbygget i september 2000.

Tårnbækgaard, som den ser ud i dag 24. september 2001. Kostalden mod vest blev ikke genopført.

Ulvehøjvej 7

Dette hus lod Truels Sørensen opføre i 1920 som aftægtshus til gården, Ulvehøjvej 11. Sandagergaard.

Truels Andersen Sørensen.

1920-1942

Han var født 1. oktober 1851 og gift 4. april 1878 med Christiane Knudsen. Se videre under Ulvehøjvej 11. Truels A. Sørensen døde her 22. september 1923, knap 72 år gammel. Christiane, hans kone, døde 27. maj 1942, 85 år gammel. Efter hendes død blev huset overtaget af datteren:

Rejsegilde på Ulvehøjvej 7 i 1920. I baggrunden Sandagergaard.

 

Anna Sørensen.

1942-1962

Hun var født 17. september 1883 på Sandagergaard, Ulvehøjvej 11. Hun var ugift og havde boet sammen med moderen. Hun fik skøde fra skifteretten 30. september 1942. Hos hende boede hendes broder, Emil Sørensen. Anna Sørensen døde 8. november 1962, 79 år gammel. Efter hendes død overgik huset til:

Emil med sin lillebil ved Hviding station.

 

Emil Sørensen.

1962-1977

Han var født på Sandagergaard, Ulvehøjvej 11, 4. februar 1898. Han var lillebilchauffør og ugift. Vagn Nielsen beskriver i “Her er mit Liv” hvordan uddeler Nielsen havde Emil som lillebilchauffør. Se også ”Født på Landet” af Poul Voss, ”Mandø Ebbevej” og Verner Sørensens ”Store og små begivenheder i V. Vedsted Sogn”. Emil Sørensen døde 22. marts 1977, 79 år gammel. Efter skøde fra skifteretten lyst 24. august 1977 overgik huset nu til:

Emils dagligstue.

 

Anker Sørensen.

1977-1985

Han var født 19. maj 1924 på Sandagergaard som søn af Inger og Knud Sørensen. Se under Ulvehøjvej 11. Anker Sørensen lod huset fuldstændig forbedre. I 1985 skulle Anker Sørensen sammen med to brødre overtage fødegården, Sandagergaard. Han solgte da huset ifølge skøde lyst 13. december 1985 til:

Aase & Freddy Petersen.

1985-

Freddy Petersen er født 9. april 1957 i huset V. Vedsted Byvej 22 som søn af Thyra og Vagn Aage Petersen. Freddy blev gift 26. juli 1986 med Aase Hohwü Tegewaldt, der er født 10. oktober 1959 i Sønderborg som datter af Poul og Stina Tegewaldt. Poul Tegewaldt var tømrer i Sdr. Farup. Se Sdr. Farup Vej 16. Aase og Freddy har 2 børn:

1. Johnny Hohwü Petersen, født 22. september 1983 i V. Vedsted. Han er bagerlærling.
2. Henrik Hohwü Petersen, født 1. maj 1987 i V. Vedsted.
Freddy Petersen er snedker og Aase er ekspedient. Hun arbejdede i en periode i V. Vedsted Brugsforening, V. Vedsted Byvej 33. Freddy Petersen købte i 2004 naboejendommen Ulvehøjvej 11.

Ulvehøjvej 10

Denne gård blev bygget i 1954. I 1953 brændte gården Ulvehøjvej 15 og den daværende gårdmand Klemmen Andersen delte gårdens jorder således, at der blev opført to nye gårdbygninger. En blev bygget samme sted, hvor den gamle lå, medens den anden blev opført her. Det blev sønnen, Verner Andersen, der fik gården her.

Verner Andersen.

1954-1994

Han fik gården i 1954 med 12,3 ha. Han er født 30. maj 1933 på gården, Ulvehøjvej 15, som søn af Marie og Klemmen Andersen. Han blev gift 1958 med Ingrid Nielsen, der er født 17. marts 1939 på Sjælland som datter af Karen og Michael Nielsen, Oppe Sundby. Ingrid og Verner Andersen fik 3 børn:

1. Benny Andersen, født 4. marts 1959 i V. Vedsted. Gift 1988 med Berit Kulmback. De bor V. Vedsted Byvej 43.
2. Knud Erik Andersen, født 6. januar 1961 i V. Vedsted. Gift 1987 med Jane Andersen.
3. Jonna Marie Andersen, født 30. marts 1962 i V. Vedsted.  Gift med Jan Bred Larsen. De bor V. Vedsted Vej 45.
I 1981 havde Verner Andersen 18,5 ha. til gården. I 1994 solgte Ingrid og Verner gården og flyttede til Juulbjergvej 4 i Egebæk. Gården blev solgt til:

Randi H. Blom & Dag Keibel

1994

De overtog gården ifølge tinglyst skøde 15. juli 1994 og boede før Ribevej 46 i Egebæk. Dag er født 25. oktober 1958 i Hemer, Vesttyskland som søn af Margot og Klaus Keibel. Han blev gift med Randi H. Blom i 1984. Hun er født 24. marts 1960 som datter af Rita og Andreas Blom, Nybøl. Dag og Randis børn:

1. Sidsel Keibel Blom, født 14. juli 1985 i Herning.
2. Søren Keibel Blom, født 14. august 1988 i Esbjerg.
3. Stine Keibel Blom, født 15. maj 1997 her på gården.
Både Dag og Randi er læreruddannede i 1984. De arbejder begge som lærere, Dag på V. Vedsted skole, V. Vedsted Byvej 55 og Randi på Valdemarskolen. Efter sommerferien 1999 blev 7 kl. nedlagt på V. Vedsted skole og ført til Vittenberg skole. Dag Keibel fulgte med som lærer.

Ulvehøjvej 11. Sandagergaard

 

Denne gård, som i dag ejes af Freddy Petersen, er vel den ældste slægtsgård i V. Vedsted. Den bonde, som boede her før 1650, er stamfader til den nuværende slægt på gården. Samme slægt i ca. 350 år. Gården har hørt til de kongerigske gårde i sognet og ejedes helt fra før år 1600 af Ribe Hospital. Bønderne, som boede på gården, var fæstere under dette. Tidligere var det Sortebrødreklosteret, som havde til huse her. Dette fæsteforhold fortsatte helt til 1792, da gården blev frikøbt. Den første fæstebonde på gården her, som vi kender navnet på, var:

Anders Andersen Ley.

1650-1686

Han var gårdmand her før 1650. Han var født ca. 1620 og gift med Maren…….. De havde i hvert fald 3 børn:

1. Anders Andersen Ley, født ca. 1653. Han fæstede gården i 1687.
2. Anne Andersdatter Ley.
3. Karen Andersdatter Ley.
Navnet Ley eller Led er ikke et navn, som børnene er døbt med. Men det er et tilnavn, som bliver givet til alle bønderne, som bor på denne gård, enten de er født der eller ej. Navnet har vel sin oprindelse i, at bonden her boede ved byens led. Her var et led, som skulle lukkes hver aften. Anders Andersen Ley døde 29. januar 1686. Hans kone, Maren, døde 14. marts 1696, 76 år gammel. Sønnen af samme navn overtog gården efter faderens død:

Anders Andersen Ley.

1686-1708

Han var født 1653 og blev gift 1687 i Brøns kirke med Maren Lauridsdatter fra Normsted. Hun var født 1653 som datter af gårdmand Laurids Andersen i Normsted. Anders Andersen og Maren Lauridsdatters børn:

II-155

1. Maren Andersdatter, født 12. juni 1688. En tvilling. Død 4. juli 1688.
2. Karen Andersdatter, født 12. juni 1688. En tvilling. Død 29. juni 1688.
3. Dødfødt, født 26. juni 1689.
4. Birgitte Andersdatter, født 30. august 1690. Hun blev gift med Peder Hansen Lundsmark og siden Jens Hansen. Det blev hende, der fortsatte slægten på gården.
5. Maren Andersdatter, født 14. februar 1692.
Anders Andersen Ley døde 9. februar 1708, 55 år gammel. Hans kone, Maren Lauridsdatter, døde 3. februar 1727, 73 år gammel, som aftægtskone på gården. Samme år, som Anders Andersen døde, blev datteren, Birgitte, gift med:

Peder Hansen Lundsmark.

1708-1728

Han var født i Lundsmark 1674 som søn af Hans Pedersen på Midtgaard. Han blev gift i V. Vedsted kirke 21. oktober 1708 med Birgitte fra gården her. Han havde fået fæstebrev allerede den 21. marts 1708. De år, som Peder Hansen boede på Sandagergaard, var alt andet end gyldne. Landsbyen blev hjemsøgt af gentagne stormfloder og smitsomme sygdomme, så der herskede stor fattigdom. Dog blev der i ægteskabet mellem Peder H. Lundsmark og Birgitte født 10 børn:

1. Anders Pedersen, født 12. januar 1710. Død 29. februar 1736, 26 år gammel.
2. Hans Pedersen, født 29. februar 1712. Død 1716.
3. Laurids Pedersen, født 17. december 1713.
4. Maren Pedersdatter, født 21. oktober 1715. Død 1716.
5. Maren Pedersdatter Led, født 1. januar 1717. Hun overtog V. Vedsted Vej 96 efter søsteren Karens død og skulle vel passe de forældreløse børn.
6. Hans Pedersen, født 10. november 1718.
7. Karen Pedersdatter Led, født 9. august 1721. Hun blev gift 15. april 1746 med Knud Andersen. Se V. Vedsted Vej 96.
8. Mette Pedersdatter, født 2. juli 1723. Død i december 1723.
9. Mette Pedersdatter, født 15. april 1725.
10. Else Pedersdatter, født 7. september 1726. Hun døde 14. februar 1795, 68 år gammel.
Den 6. september 1727 døde Peder Hansen Lundsmark, 53 år gammel. Hans enke, Birgitte, blev gift igen den 14. november 1728 med:

Jens Hansen.

1728-1753

Han var født i Brøns 1693 som søn af Hans Christensen. Han fik fæstebrev på gården 8. november 1728, også han fik tilnavnet Ley. I hans ægteskab med Birgitte Andersdatter fødtes 2 børn:

1. Peder Jensen, født 28. august 1729. Død 1. januar 1731, 1½ år gammel.
2. Leene Jensdatter, født 24. november 1732. Hun blev gift med Knud Sørensen og de fortsatte slægten på gården.
Jens Hansen Ley døde 5. april 1765, 72 år gammel, som aftægtsmand. Hans kone, Birgitte Andersdatter, var død den 1. april 1758, 67 år gammel. Den nye mand på gården var:

Knud Sørensen.

1753-1774

Han fæstede gården 8. januar 1753 og skulle giftes med den kun 20-årige Leene, datter af Jens Hansen. De blev gift 26. oktober 1753. Knud Sørensen var født 15. april 1715 som søn af husmand, Søren Knudsen. Se under Mandøvej 20. Knud Sørensen og Leene Jensdatter fik følgende børn:

1. Mette Knudsdatter, født 8. september 1754. Hun blev senere gift med Niels Thomsen og de fik hendes barndomshjem.
2. Jens Knudsen, født 17. august 1756. Han blev gift 8. oktober 1790 med Anne Andersdatter fra V. Vedsted (ikke fundet). De fik en datter:
· 1. Leene Jensdatter, født 17. september 1791.

3. Søren Knudsen, født 26. januar 1759. Han blev gift med Anne Christensdatter. Se Ulvehøjvej 1. Blev senere ejer af Midtgaard i Lundsmark. Han er stamfader til slægten Midtgaard i Lundsmark.
4. Peder Hansen Knudsen, født 31. december 1760.
5. Jacob Knudsen, født 3. april 1763.
6. Birthe Cathrine Knudsdatter, født 19. november 1766.
7. Birthe Marie Knudsdatter, født 25. oktober 1770. Død 17. oktober 1773, knap 3 år gammel.
Den 28. maj 1773 døde Knud Sørensen, 58 år gammel. Datteren, Mette, blev gift 27. maj 1774 med Niels Thomsen fra Tjæreborg. Knud Sørensens enke, Leene Jensdatter, blev gift igen og nu med Claus Jensen fra gården Lindberg i Sdr. Farup. Hun flyttede til Sdr. Farup, hvor hun døde 28. juli 1793, 60 år gammel. Se videre under Sdr. Farup Vej 36. Lindberg. På Sandagergaard hed bonden nu:

Niels Thomsen.

1774-1809

Han var født 1748 i Tjæreborg som søn af Thomas Nielsen og Kiesten Knudsdatter. Han blev døbt i Tjæreborg kirke 14. juli 1748. Den 27. maj 1774 blev han gift med datteren, Mette Knudsdatter, på Sandagergaard. Den 26. juni 1776 fik han fæstebrev på gården. Niels Thomsen havde overtaget gården lige efter udskiftningen og der var nu til gården ca. 105 tdr. land. Han købte i 1792 gården til selveje. Han var også sognefoged for de riberhusiske undersåtter. I hans ægteskab med Mette Knudsdatter fødtes følgende børn:

II-157

1. Leene Kierstine Nielsdatter, født 18. september 1774. Hun blev gift 26. oktober 1798 med enkemand, Lauest Lauestsen. Se gården V. Vedsted Vej 113.
2. Kiesten Nielsdatter, født 3. februar 1777. Død 11. juli 1778, 1½ år gammel.
3. Knud Sørensen Nielsen, født 2. juli 1779. Han overtog senere fødegården.
4. Kiesten Nielsdatter, født 21. maj 1782. Død 18. november 1796, 14½ år gammel.
5. Inger Cathrine Nielsdatter, født 3. september 1784. Hun fødte 26. august 1818 et drengebarn udenfor ægteskab. Fader var Peter Petersen Henrik Rixen fra Hjortlund. Drengen blev døbt Peter Henrik Rixen, som blev husmand i Hviding.
6. Birethe Marie Nielsdatter, født 15. april 1787.
7. Leena Nielsdatter, født 19. november 1789.
8. Thomas Nielsen, født 30. april 1793. Død 1. april 1794.
9. Else Marie Nielsdatter, født 6. april 1795.
10. Kjesten Nielsdatter, født 26. april 1798.

Niels Thomsen var kirkeværge i V. Vedsted. Niels Thomsens kone, Mette Knudsdatter, døde 1. november 1817, 63 år gammel. Han døde 8. april 1832, 84 år gammel. De var da begge på aftægt hos sønnen:

Knud Sørensen Nielsen.

1809-1846

Han overtog gården 5. juni 1809. Han var født på gården 2. juli 1779 og blev gift i Hviding kirke 31. oktober 1818 med Abelone Larsdatter, der var født 16. oktober 1792 i Hviding og datter af gårdmand Las Pedersen og Kiesten Nielsdatter. Knud Sørensen Nielsen og Abelone fik følgende børn:

1. Mette Kirstine Knudsen eller Knudsdatter, født 16. august 1819. Konfirmeret 1835. Hun døde 13. november 1859, 40 år gammel.
2. Kirsten Marie Knudsdatter, født 8. oktober 1821. Konfirmeret 1837. Hun blev gift 9. november 1843 med Jeppe Christen Klinge, født ca. 1807. Deres børn:
· 1. Anne Cathrine Klinge, født 30. oktober 1844 i Høgsbro. Hun blev gift 3. november 1865 med Anders Jepsen Bæk.

· 2. Abelone Marie Klinge, født 5. februar 1847 i Høgsbro.

· 3. Dødfødt datter, født 5. februar 1847. En tvilling.

· 4. Christen Nielsen Klinge, født 19. marts 1850 i Høgsbro.

· 5. Bodil Cathrine Klinge, født 9. oktober 1853 i Høgsbro.

· 6. Anne Kirstine Klinge, født 13. juni 1856 i Høgsbro.

Jeppe Christen Klinge døde 30. november 1857 i Høgsbro. Se V. Vedsted Vej 64. *) *) kilde Svend B. Troelsen

3. Niels Lassen Knudsen, født 11. januar 1824. Konfirmeret 1839. Han fik gården efter faderens død.
4. Lars Knudsen, født 30. december 1825. Konfirmeret 1842. Han købte i 1905 Sdr. Farup Vej 23, Lonnes hus.
5. Thomas Knudsen, født 18. februar 1828. Konfirmeret 1843.
6. Bodil Cathrine Knudsdatter, født 19. november 1830. Død 8. december 1831.

Knud Sørensen Nielsen fik i stormfloden mellem 3. og 4. februar 1825 stor skade på sine bygninger og fik også ret stor erstatning. I 1844 blev gården ansat til 5 tdr. 3 skp. 2 1/4 alb. i hartkorn. Gårdens areal var da 95 tdr. land. Den 3. februar 1846 døde Knud Sørensen Nielsen, 67 år gammel. Hans kone, Abelone Larsdatter, overlevede ham med 37 år. Hun døde 18. oktober 1883, 91 år gammel. Efter faderens død i 1846 blev gården overtaget af sønnen:

Niels Lassen Knudsen.

1846-1878

Han var født på gården 11. januar 1824. Han forelskede sig i naboen, Peder Davidsens datter, Anne Davidsen, men måtte ikke få hende. Peder Davidsen var landsbyens førende gårdejer og hun skulle ikke have den fattige bondeknøs. Anne Davidsen giftede sig dog mod sin faders vilje med Niels Lassen Knudsen. Brylluppet stod den 2. november 1850. Anne Davidsen var født 8. marts 1828 på Tornbækgaard. Ulvehøjvej 4. Niels Lassen Knudsen og Anne Davidsen fik følgende børn:

1. Abelone Marie Knudsen, født 15. juni 1851. En tvilling. Død 16. juni 1851.
2. Christiane Knudsen, født 15. juni 1851. En tvilling. Død 16. juni 1851.
3. Knud Sørensen Knudsen, født 29. september 1852. Død 10. april 1853, ½ år gammel.
4. Knud Sørensen Knudsen, født 27. februar 1854. Død 11. juni 1857, 3 år gammel.
5. Christiane Knudsen, født 15. august 1856. Konfirmeret 1871. Hun blev gift med Truels Andersen Sørensen og de fik senere hendes fødegård.
6. Abelone Katrine Knudsen, født 31. januar 1859. Konfirmeret 1874. Hun var lærerinde i Randers og levede ugift. Abelone Katrine Knudsen døde 6. april 1922 i Randers, 63 år gammel. Begravet 11. april 1922 på V. Vedsted kirkegård.

Den 24. marts 1859 døde Niels Lassen Knudsen, kun 35 år gammel. Han døde af lungebetændelse. Anne Davidsen var kun 31 år, da hun blev enke, men hun drev gården videre og blev ikke gift igen. Hun tog sin søsters barn, Anne Christiane Jensen, Ulvehøjvej 15, i pleje da hendes far Jes Jessen døde i 1869. Anne Christiane Jensen blev gift i 1886 med Hans Michael Clemmensen fra nabogården, Ulvehøjvej 15. Se også Niels Bukhs “Børnene På Guldagergård”. Anne Davidsen døde 13. september 1889. Gården blev senere overladt til svigersønnen:

Sandagergaard. 1914.

 

Truels Andersen Sørensen.

1878-1920

Han var født 1. oktober 1851 på den lille ejendom, Vester Bjergvej 3 i V. Vedsted. Han var søn af husmand Søren Jepsen Sørensen og Dorthea Kirstine Truelsen. Se videre under Vester Bjergvej 3. Truels Sørensen blev gift 4. april 1878 med Christiane Knudsen, der var født 1856 på gården. Børnene i deres ægteskab:

1. Dorthea Kirstine Sørensen, født 26. marts 1879. Hun døde 1. marts 1886, knap 7 år gammel.
2. Niels Lassen Sørensen, født 12. juli 1881. Konfirmeret 1896. Død 15. december 1908, 27 år gammel. Ugift.
3. Anna Sørensen, født 17. september 1883. Konfirmeret 1898. Ugift. Boede senere Ulvehøjvej 7.
4. Søren Sørensen, født 4. januar 1887. Konfirmeret 1901. Se under gården Ulvehøjvej 4. Tornbækgaard.
5. Kjerstine Sørensen, født 5. maj 1889. Konfirmeret 1905. Gift 17. oktober 1913 med Søren Jepsen Villadsen, Mandøvej 14. De fik gården Tøndervej 37.
6. Agnes Sørensen, født 29. oktober 1891. Konfirmeret 1906. Gift med Søren Villadsen, Tøndervej 37.
7. Knud Sørensen, født 13. juli 1894. Konfirmeret 1909. Han overtog 1920 fødegården.
8. Otto Sørensen, født 22. september 1896. Konfirmeret 1911. Gift med Erna Smidt Okholm, Ulvehøjvej 16. Gårdmand i Sejstrup.
9. Emma Sørensen, født 23. september 1896 i V. Vedsted. En tvilling. Hun døde 3. februar 1897, 4 måneder gammel.
10. Emil Sørensen, født 4. februar 1898. Konfirmeret 1912. Lillebilchauffør i V. Vedsted. Se Vagn Nielsens “Her er mit Liv”. Boede senere Ulvehøjvej 7. Ugift.

Omkring 1880 blev der bygget nyt stuehus til gården. En bygning er opført 1835, idet gården da blev omtakseret. I 1888 købte Frands Nielsen en parcel matr. nr. 6 b. fra Truels Sørensen, hvor Ribevej 22 senere opføres. Truels Andersen Sørensen var en af foregangsmændene bag V. Vedsted Efterskole, Skoleallé 1, hvor han valgtes til den første bestyrelse. I ca. 1909 købte Truels Sørensen nabogården Tornbækgaard, Ulvehøjvej 4 ved en tvangsauktion og overlod den til sin søn, Søren Sørensen. I 1920 lod Truels Sørensen opføre et hus syd for gården, hvor han flyttede ind sammen med sin kone, Christiane Knudsen. Se Ulvehøjvej 7. Gården blev i 1920 solgt til sønnen:

Familien Davidsen og Sørensen. Nr. 3 fra højre er Truels Andersen Sørensen. Nr. 2 fra højre er Jannick Davidsen. Yderst til højre er Kristiane Knudsen. Der er uenighed blandt de lærde om hvem de øvrige på billedet er .

Sandagergaard ca. 1917.

 

Knud Sørensen.

1920-1985

Han var født på gården 13. juli 1894 og blev gift 3. juli 1920 med Inger Smidt Okholm, der var født 29. maj 1897 på gården Ulvehøjvej 16 som datter af Dagmar og Claus M. Okholm. Se Ulvehøjvej 16. Inger og Knud Sørensen fik 6 børn:

· 1. Truels Sørensen, født 16. maj 1921. Konfirmeret 1935. Han blev gift 27. november 1945 med Sigrid Green fra Sjælland. De bor på Sjælland. Sigrid Green døde 15. september 2000.

· 2. Thyra Sørensen, født 16. april 1923. Konfirmeret 1937. Hun blev gift 1949 med Vagn Aage Petersen. De bor V. Vedsted Byvej 22.

· 3. Anker Sørensen, født 19. maj 1924. Konfirmeret 1938. Han var ugift og blev medejer af gården. Se Ulvehøjvej 7. Se Inger Offersens ”Begivenheder i V. Vedsted under 2. verdenskrig”.

· 4. Dagmar Sørensen, født 20. august 1925 i V. Vedsted. Konfirmeret 1940 og gift 10. januar 1953 i V. Vedsted Kirke med Knud Pedersen, der er født 2. december 1924 i Skodborg, søn af landmand Christian Hansen Petersen og hustru Frida Ohlsen. De bor i Skodborg.

· 5. Las Sørensen, født 29. juli 1930. Konfirmeret 1945. Ugift og medejer af gården. Han ejede fra 1973 til 1986 huset Mandøvej 6.

· 6. Lauge Sørensen, født 24. december 1942. Konfirmeret. Ugift og medejer af gården. Han flyttede i 2003 til Sdr. Kirkevej 4.

Knud Sørensen. 1941.
Inger Sørensen. Juni 1977.
Anker Sørensen. 1941.
Truels Sørensen. 1941.

1954: SØRENSEN, KNUD overtog Gaarden i 1920 med Areal ca. 70 Tdr. Land. Senere er både tilkøbt og frasolgt, saaledes at der i Dag er 60 Tdr. Land. Bygningerne er opført: Stald og Lade ca. 1830, Stuehuset opført af Faderen i 1880´erne. Besætning i Dag: 2 Heste, 12 Køer, 16 Ungkreaturer, 3 Søer, 25 Ungsvin. Siden Overtagelsen er der tilbygget Laden og moderniseret samt indlagt Lys og Kraft.

 

Knud Sørensen havde ved overtagelsen ca. 70 tdr. land til gården, men ved køb og frasalg var arealet i 1955 reduceret til ca. 60 tdr. land. I 1981 var der til gården 29 ha. Bygningerne er gennem årene blevet væsentlig forbedret. Knud Sørensen arvede i 1935 huset Sdr. Farup Vej 23 og solgte det. I ca. 1963 købte Knud Sørensen huset Mandøvej 6, som solgtes videre til sønnen Las i 1973. Knud Sørensen sad i mange år i bestyrelsen for V. Vedsted brugsforening. Se Karen Knudsens “Ejnar Knudsen”. Knud Sørensen døde på gården 11. oktober 1975, 81 år gammel. Hans kone, Inger, døde 31. marts 1985, 87 år gammel. Efter hendes død blev gården ifølge skifteretsskøde lyst 17. december 1985 solgt til de 3 sønner:

Et kig i Ingers hjem.

Anker, Las og Lauge Sørensen.

1985-2004

Anker Sørensen døde 10. november 1994, 70 år gammel. I mange år var Las Sørensen en meget dygtig maler, skulptør m.m. Han droppede desværre kunsten, men endnu i dag hænger der mange billeder af Las rundt om i V. Vedsted. Ofte var stilen naturalistisk med V. Vedsted motiver med brede strøg som f. eks. Emil Nolde. Lauge Sørensen flyttede i 2003 til Sdr. Kirkevej 4. Las boede til leje på gården til sin død 10. august 2010, 80 år gammel. Ejendommen blev i 2004 købt af:

Skulpturspringvand af Las Sørensen.

Vandskulptur af Las Sørensen. Ribelund, Ribe

 

 

 

Aase & Freddy Petersen.

2004-

De bor i naboejendommen Ulvehøjvej 7, hvor deres familieforhold er beskrevet. Las Sørensen boede fortsat på ejendommen her, nu til leje ind til sin død i 2010. Hermed er Sandagergaard fortsat i familiens eje.

Ulvehøjvej 15. Guldagergaard

Guldagergaard. 1953. Udlånt af Verner Andersen.

 

Denne gård ejes i dag af Irene og Erik Andersen. Tidligere var det en gård på 2 ottinger og hørende til den kongerigske del af landsbyen. Omkring 1400 ejedes gården af Frilleslægten i Ribe. Engang i 1400-tallet blev den skænket til domkapitlet i Ribe, hvorfra den i 1673 blev udlagt til ryttergods. I 1722 solgt på auktion til amtsforvalter Nicolaj Clausen, der boede på Trøjborg. Fra slægten Clausen i Ribe blev den solgt til justitsråd Fridsch i Ribe. Omkring 1800 blev gården frikøbt til selveje. Den første fæstebonde, som vides at have boet på gården, var:

Peder Jørgensen.

1650-1683

Han var født 1620 og blev gift ca. 1650 med Maren Termansdatter, der var født 1623. Hvor mange børn de havde, vides ikke, men en søn blev født i ægteskabet:

1. Termand Pedersen, født 1655. Han blev den næste bonde på gården.
Peder Jørgensen døde 24. januar 1702, 81 år gammel. Hans kone, Maren Termansdatter, døde 31. januar 1713, 89½ år gammel. I 1683 er gården blevet fæstet af sønnen:

Termand Pedersen.

1683-1727

Han blev gift 10. juni 1683 med Ellen Nielsdatter, der var født 1654. De fik i deres ægteskab 5 børn:

1. Maren Termansdatter, døbt 8. juni 1684. Hun blev gift 16. november 1721 med Thyge Jørgensen, Degnetoftevej 2. De fik gården Sdr. Kirkevej 1.
2. Niels Termansen, døbt 16. december 1686. Han fik fødegården.
3. Birgitte Termansdatter, født 30. december 1689. Hun blev i 1737 gift med Las Rasmussen, Sprækvej 3.
4. Ester Termendsdatter, født 16. december 1692. Hun blev gift 12. oktober 1721 med Troels Hansen. Se gården V. Vedsted Vej 91. Østergaard.
5. Peder Termansen, født 9. november 1697. Død ugift 26. juni 1742, 44 år gammel

Termand Pedersen døde 29. april 1727, 72 år gammel. Hans kone, Ellen Nielsdatter, døde 5. december 1732, 78½ år gammel. Gården var da for længst fæstet af sønnen:

Niels Termansen.

1727-1757

Han var født 1686 og blev gift 24. november 1720 med Kiesten Johansdatter, der var født 25. juli 1687 i Sdr. Farup som datter af korporal Johan Heinshen, der boede i et lille rytterhus, Sdr. Farup, matr. nr. 8. (Huset borte) Se også Sdr. Kirkevej 37. Digegaarden. Niels Termansen og Kirsten Johansdatter fik 6 børn:

1. Kirsten Nielsdatter, født 15. december 1721.
2. Terman Nielsen, født 1. oktober 1724. Død 7. april 1725, ½ år gammel.
3. Johan Friederick Nielsen, født 20. maj 1726. En tvilling. Han fik fødegården.
4. Ellen Nielsdatter, født 20. maj 1726. En tvilling. Død ugift 1. oktober 1813.
5. Thermen Nielsen, født 6. juli 1729. Gift 1763 i Hviding. Han blev gift med Maren Larsdatter fra Hviding. Se Vester Bjergvej 11.
6. Else Nielsdatter, født 20. januar 1735. Gift 1766 med Jens Jensen Bruun. Se V. Vedsted Vej 137.
Niels Termansen døde 28. august 1757, 70 år gammel, og hans kone, Kirsten Johansdatter, døde 23. januar 1771, 83 år gammel. Efter faderens død i 1757 blev gården overtaget af sønnen:

Johan Friederick Nielsen.

1757-1788

Han var født på gården 1726 og blev gift første gang 13. maj 1763 i Rejsby kirke med Mette Hansdatter, der var født 1736 i Rejsby som datter af gårdmand Hans Bennedsen. Rejsbybogen R 27. Johan E. Nielsen og Mette Hansdatter fik 5 børn:

1. Niels Termen Johannsen, født 4. marts 1764. Han fik gården efter faderen.
2. Hans Bennedsen Johansen, født 2. august 1765. Død 10. november 1765.
3. Karen Johansdatter, født 5. december 1766. Død 22. juni 1778, 11 år gammel.
4. Hans Bennedsen Johansen, født 1. maj 1768.
5. Kiersten Johansdatter, født 2. marts 1770. Død 24. juni 1778, 8 år gammel. Hun døde 2 dage efter søsteren, Karen. De blev begravet samme dag.
Da var moderen, Mette Hansdatter, forlængst død. Hun døde 23. januar 1771, 35 år gammel. I 1768 bliver Johan Friederick Nielsen indkaldt som vidne i en sag om strandrettigheden til Korresand, se Musse Becks ”Korresand

”. Johan Friederick Nielsen blev gift anden gang 16. juni 1780 og nu med Kiesten Nisdatter, der var født 1731 i Rejsby som datter af Nis Lauritsen. Se Rejsbybogen R 10. Hun havde været gift før med Peder Nielsen Sølsted i Høgsbro. Johan Friederick Nielsen fik ingen børn i dette ægteskab. Han døde få år efter, den 29. december 1783, 58 år gammel. Kiesten Nisdatter døde 12. maj 1804, 73 år gammel. Gården blev sikkert fæstet af sønnen omkring 1788:
Niels Thermen Johannsen.

1788-1797

Han har dog ikke været i stand til at købe denne, så den blev købt af en mand, der kom ude fra. Niels Thermen Johannsen overtog derimod et lille husmandssted i V. Vedsted. Se V. Vedsted Vej 129. Gården her blev købt 18. november 1797 af:

Mads Hansen.

1797-1821

Han var født 17. juli 1763 i Havervad, Brøns sogn, som søn af Hans Villadsen*). Han var en fætter til Anders Truelsen, V. Vedsted Byvej 23*). Han blev gift i Brøns kirke 1798 med Anna Kjestien Andersdatter, der var født 1763 og datter af Anders Andersen og Giertrud Thomasdatter gårdfolk i Havervad. Mads Hansens søster, Gunder Hansdatter blev gift med Jens Jespersen Jensen, V. Vedsted Vej 74. Mads Hansen og Anne Kjestine fik kun en søn:
1. Hans Madsen, født i V. Vedsted 7. oktober 1799. Han fik gården efter faderen.

Da Mads Hansen købte gården 1797, var der til denne et jordareal på ca. 100 tdr. land. Han lod i 1803 bortsælge en stor del af gårdens jorder, så gården herefter havde et tilliggende på 66 tdr. land. Mads Hansens kone, Anna Kjestien, døde 23. oktober 1813, 50 år gammel. Han døde selv 5. juli 1821, 59 år gammel. Gården blev ved faderens død overtaget af sønnen:

Hans Madsen.

1821-1843

Han var født på gården 1799 og blev gift 10. november 1821 med Kirsten Frandsdatter, der var født 1. januar 1792 i Vilslev, datter af Frands Johnsen og Mette Nielsdatter. Hans Madsen og Kirsten Frandsdatter fik i deres ægteskab 5 børn.

1. Mads Hansen, født 16. februar 1823. En tvilling. Død 13. marts 1823.
2. Mette Kirstine Hansdatter, født 16. februar 1823. En tvilling. Konfirmeret 1838. Hun blev gift 1843 med Clemmen Michelsen, og de fik gården her.
3. Mads Hansen, født 17. september 1825. En tvilling. Død 6. maj 1826, 8 mdr. gammel.
4. Anne Marie Hansdatter, født 17. september 1825. En tvilling. Konfirmeret 1840. Hun blev gift med Christian Holst, født 7. april 1830 som søn af Anne Severin og Johan Laurentius Holst. De fik en datter
· 1. Mathilde Hansine Holst, født 4. oktober 1869. Hun blev gift med Carl Johan Peter Christensen, født 2. april 1862. Han var snedker i Gylling, hvor han døde 26. september 1927, 65 år. Mathilde døde omkring 1955.

Christian Holst var skolelærer og degn i Gylling. Han døde 1. juni 1909, 79 år gammel. Anne Marie Hansdatter døde 26. januar 1909, 83 år gammel.

5. Frands Johnsen Hansen, født 3. marts 1828. Død 26. juni 1828.
Hans Madsen døde 27. marts 1863, 63½ år gammel. Hans kone, Kirsten Frandsdatter døde 21. januar 1859, 68 år gammel. Gården var i 1843 overtaget af svigersønnen:

Klemmen Mikkelsen.

1843-1866

Han var født 1814 i Nr. Ho, Gørding sogn, og blev gift 4. november 1843 med Mette Kirstine Hansdatter, der var født på gården 16. februar 1823. De fik i deres ægteskab 7 børn:

1. Kirsten Clemmensen, født 4. april 1845. Død 16. juli 1857, 12 år gammel.
2. Anne Dorthea Clemmensen, født 29. maj 1847. Død 6. juni 1857, 10 år gammel.
3. Hans Michael Clemmensen, født 25. september 1849. Konfirmeret 1864. Han får gården 1867. Hans Michael er med sine 2 overlevende søstre hovedpersonerne i Peder Bukhs “Børnene På Guldagergård”.
4. Anne Marie Clemmensen, født 24. marts 1852. Død 25. marts 1853, 1 år gammel.
5. Anne Marie Clemmensen, født 3. januar 1855. Død 16. april 1857, 2 år gammel.
6. Kirstine Dorthea Marie Clemmensen, født 29. maj 1858. Konfirmeret 1872. Hun blev gift 28. juni 1884 med Niels Andersen Lund. Se under Sdr. Kirkevej 13 og “Børnene På Guldagergård”.
7. Ane Dorthea Clemmensen, født 5. juli 1860. Konfirmeret 1875. Hun blev gift 1. november 1884 med Anders Truelsen Andersen, Mandøvej 7. De overtog gården her i 1907. Se “Børnene På Guldagergård”.
Jf. kirkebogen er efternavnet Klemmensen.

Klemmen Mikkelsen fik skøde på gården 4. december 1843. Bygningerne var opført i 1859. Da arbejdsmand Niels Clausen, Vester Bjergvej 2, trillede jord til den nye byggeplads lidt nord for den gamle, stødte han på en guldskat fra vikingetiden. Dette fund var et af de rigeste fund fra den tid i hele Nordeuropa, og for findelønnen kunne Clemmen Mikkelsen, opbygge den nye gård. Se C. V. Andreasens “Fra Ribe Amt 1925”. Klemmen Mikkelsen døde 18. februar 1865, 50 år gammel, som gårdejer. Hans kone, Mette Kirstine, døde 26. oktober 1866, 43 år gammel. Der blev holdt skifte mellem de tre børn og gården blev da skødet til sønnen:

Hans Michael Clemmensen
Ane Christiane Jensen
Metha Clemmensen

Hans Michael Clemmensen.

1866-1907

Han fik skøde i skifteretten 26. marts 1867. Han var født på gården 1849 og blev gift 27. november 1886 med Anne Christiane Jensen, der var født i Høgsbro 7. august 1867. Hun var datter af gårdmand Jes Jensen og Kirstine Marie Davidsen. Jes Jensen døde 1869 og Anne Christiane kom i 1869 i pleje hos hendes mors søster, Anne Davidsen på Sandagergaard, Ulvehøjvej 11 i V. Vedsted. Hans Michael Clemmensen blev gift med pigen fra nabogården. Om Hans Michael Clemmensen og hans 2 overlevende søskende har Peder Bukh skrevet bogen “Børnene På Guldagergård”. I ægteskabet mellem Hans Michael Clemmensen og Anne Christiane Jensen fødtes en datter:
1. Metha Kirstine Clemmensen, født 5. marts 1888. Konfirmeret 1902. Hun døde 5. maj 1904, 16 år gammel. Se “Børnene på Guldagergård”.
Ifølge kirkebogen staves efternavnet Klemmensen.

Hans Michael Clemmensen sørgede meget over datterens tidlige død, og han kom aldrig over det. Han døde 22. september 1907, 58 år gammel. Hans enke, Anne og svoger:

Anders Troelsen Andersen.

1907-1925

Han var født 11. april 1857 i Sneum sogn og søn af Jannick Andersen og Cecilie Christiane Bennetsen. Jannick Andersen var født i V. Vedsted. V. Vedsted Byvej 23. Se også Mandøvej 7. Anders Truelsen Andersen overtog gården ifølge skøde af 16. oktober 1907. Han blev gift 1. november 1884 i V. Vedsted kirke med Ane Dorthea Klemmensen, der var født her på gården 5. juli 1860. Anders Truelsen og Ane Dorthea boede, før de kom til V. Vedsted, i Seem sogn og her blev deres børn født.

1. Jannik Andersen, født 26. juli 1885 i Varming, Seem sogn. Han blev gift 28. april 1914 i Vilslev kirke med Ane Kirstine Knudsen, født 12. december 1887 i Vilslev, datter af gårdejer Peder Knudsen og Mette Marie Hansen. Jannik og Ane var gårdfolk i Jedsted.
2. Klemmen Mikkelsen Andersen, født 12. august 1895 i Seem sogn. Konfirmeret 1910. Han fik senere gården her.
3. Meta Christiane Andersen, født 27. juni 1900 i Seem sogn. Konfirmeret 1915. Hun blev gift med Peder Bukh. Han skrev “Børnene På Guldagergård”.

Anders Troelsen Andersens kone, Ane Dorthea Klemmensen, døde 10. august 1919, 59 år gammel. Han døde i 1936. Gården var da afhændet til sønnen:

Klemmen Mikkelsen Andersen.

1925-1960

Han fik skøde lyst 21. januar 1925. Han var som nævnt født 12. august 1895 i Seem. Han blev gift 25. marts 1930 i Darum kirke med Nielsine Marie Hansen, der var født 27. november 1910 i Darum som datter af møllebygger Niels Hansen og Inger Dorthea Leonhagen. Marie og Klemmen Andersen fik 6 børn:

1. Holger Andersen, født 25. oktober 1930.
2. Inger Dorthea Andersen, født 15. januar 1932. Gift med Svend Aage Lund. De boede i det gamle mejeri i Sdr. Farup, Sdr. Farup Vej 55. De fik 3 børn. Inger døde 1982.
3. Verner Andersen, født 30. maj 1933. Konfirmeret 1948. Han fik i 1954 halvdelen af jorden fra fødegården og fik opført nye bygninger på denne. Se Ulvehøjvej 10 og Juulbjergvej 4..
4. Erik Andersen, født 6. august 1934. Konfirmeret  Han fik i 1960 overdraget fødegården.
5. Helge Andersen, født 4. december 1936. Konfirmeret 1951. Gift med Birthe Andersen.
6. Henrik Frederik Andersen, født 22. september 1945.
1954: ANDERSEN, KLEMMEN MIKKELSEN, Gaardejer, Guldagergaard, Ulvehøjvej 15,  Bygningerne er opført efter Brand i 1953. De tidligere Bygninger var opført i 1859 og blev opført for Midlerne der indk. for et paa Arealet gjort Guldfund fra Vikingetiden. Dette Fund bestod af flg.: Hængesmykke, Haandsledring, Halsring, Armbaand, Guldsmykke, 1 Kæde af Guldtraad, 1 Stk. Ringguld, 1 Brudestykke af Sølvkæde samt en Del kufiske Mønter. Der er for kort Tid siden fundet en Guldbrosche.

Ulvehøjvej 15. Guldagergaard ca. 1943. Foto Svend B. Troelsen.

 

I 1953 nedbrændte Klemmen Andersens gård til grunden og der blev bygget nye bygninger. Samtidig blev jorden delt, så der nu opstod to gårde. En på Ulvehøjvej 10, som blev overdraget sønnen, Verner, og en som blev opført på brandtomten. Gården blev nu på 12,8 ha. I 1962 lod Klemmen Andersen opføre et hus på V. Vedsted Byvej 43. Her boede Marie og Klemmen i deres alderdom. Gården blev i 1960 afstået til sønnen:

Ane Christiane Clemmensen boede på aftægt i den østlige længe. En dag, hvor vinden var i sydvest smed hun den glødende aske fra komfuret lige uden for gården. Gløderne blussede op og nåede gården, der nedbrændte på 20 minutter. Foto: Niels Nielsen 1941.

Ane Christiane Jensen. 1941. & Erik Andersen. 1955.

 

Erik Andersen.

1960

Han er som nævnt født 6. august 1934 på gården. Han blev gift 21. oktober 1961 med Irene Andersen, der er født 18. oktober 1939 i Flensborg. De fik 3 børn:
1. Kaj Andersen, født 7. oktober 1962.
2. Randi Andersen, født 25. januar 1964. Hun blev gift 1990 med Karsten Færk Pedersen. Se videre under gården, Sprækvej 8.
3. Lisbeth Andersen, født 1. december 1967.

Ulvehøjvej 16. Okholm

 

Okholm var navnet på de 4 vestligste gårde i V. Vedsted. Oprindelig kun 1 gård på 8 ottinger (ca. 424 tdr. land), men allerede før midten af 1200-tallet var 2 ottinger fraskilt og kommet under kirkelige institutioner i Ribe. De 6 ottinger dannede da en stor gård, som først blev delt i to gårde på hver 3 ottinger omkring 1500-tallet. Den vestligste af de to gårde blev delt ca. 1660 i to gårde på hver 1½ otting. Det gælder for de 3 sidstnævnte gårde, at de hørte til Haderslevhus, og de har aldrig været fæstegårde. Bønderne på disse gårde havde altid skøde på gården helt fra gammel tid. Det er de 3 eneste gårde i V. Vedsted, som var selvejergårde, men de betalte dog afgifter og skatter lig de andre

Truels Jensen.

1625-1635

Navnet er også det eneste, der vides om denne mand. Hans efterfølger på gården var:

Aster Pedersen.

1635-1668

Han overtog gården i 1630-erne. Han havde i hvert fald 3 børn:

1. Anders Astesen, født ca. 1644. Han overtog gården, Sdr. Kirkevej 19. Gammeljord.
2. Maren Astesdatter, født 1637. Hun blev gift på gården Mandøvej 16. Se der.
3. Mette Astesdatter, født ca. 1646. Hun blev gift og de fik gården. Den næste bonde blev da svigersønnen:
Peder Jensen.

1668-1696

Han var født 1646 og blev gift 1668 med Mette Astesdatter. De fik 7 børn:

1. Jens Pedersen, døbt 23. maj 1670. Død som barn.
2. Jens Pedersen, døbt 23. juli 1671. Han fik senere gården.
3. Anne Pedersdatter, døbt 3. maj 1674. Hun blev gift med Hans Andersen Kromand. V. Vedsted Vej 127.
4. Aster Pedersen, døbt 21. januar 1677. Han døde ugift 10. oktober 1727, 50 år gammel.
5. Bodil Pedersdatter, døbt 26. oktober 1679.
6. Maren Pedersdatter, døbt 6. november 1682.
7. Anders Pedersen, døbt 24. januar 1686. Han fik gården her i 1715.

Peder Jensen døde 26. august 1696, 50 år gammel, og hans kone, Mette, døde 3. maj 1736, 90 år gammel. Efter Peder Jensens død blev gården skødet til sønnen:

Ulvehøjvej 16. Foto 1914.

 

Jens Pedersen.

1696-1715

Han var født 1671 og blev ikke gift. Han havde i 1710 ingen gæld og hans bygninger bestod af 18 fag stuehus og 21 fag stald og lade. Hans besætning bestod af 6 køer, 6 heste samt 6 stk. ungdyr. Han såede korn i ca. 17 tdr. land og avlede omkring 40 læs hø. I 1715 afstod han gården til broderen:

Anders Pedersen.

1715-1737

Han var født 1686 og blev gift i Mjolden 1715 med Dorothe Andersdatter, der var født 1694 i Ottersbøl. De fik 3 børn:

1. Peder Andersen, født 16. december 1716. Han fik fødegården.
2. Andreas Andersen, født 17. marts 1730. Død 3 måneder gammel.
3. Maren Andersdatter, født 20. august 1731. Hun blev gift 2. november 1753 med Claus Jensen. Se Sdr. Farup Vej 36. Lindberg.
Anders Pedersen døde 11. juli 1743, 57½ år gammel. Dorothe Andersdatter, hans kone, overlevede ham i mange år. Hun døde 18. februar 1771, 76 år gammel. I 1737 blev gården tilskødet sønnen:

Peder Andersen.

1737-1763

Han var født 1716 og blev gift 19. oktober 1753 med Anne Marie Jensdatter, der var født 30. august 1730 på gården Lindberg, Sdr. Farup Vej 36 i Sdr. Farup. I ægteskabet fødtes 2 børn:

1. Dorethe Pedersdatter, født 7. januar 1755. Hun kom til at vokse op i Høgsbro hos sin stedfar, Niels Jefsen, og blev 1775 gift i Hviding kirke med Hans Ibsen Windfeld på Lundgaard i Nr. Farup.
2. Birgitte Kirstine Pedersdatter, født 28. august 1757. Død 30. marts 1758.
Den 25. april 1758 døde Peder Andersen, 41 år gammel. Anne Marie Jensdatter drev gården videre, men 4 år efter blev hun gift igen. Den 26. november 1762 holdt hun bryllup med storbonden og sognefogden i Høgsbro, Niels Jefsen. Han havde i forvejen en stor gård i Høgsbro, så gården her i Okholm blev solgt den 26. januar 1763 til:

Christen Lauritzen.

1763-1772

Han var født ca. 1724 og var gift med Johanne Pedersdatter, der var født ca. 1730. Familien kom sandsynligvis fra Ottersbøl og har haft forbindelse med folkene på gården her, thi Christen Lauritzen var fadder ved Dorret Pedersdatters dåb 1755. De havde sikkert børn, da de kom til Okholm, men deres navne kendes ikke. De fik her 3 børn:

1. Kiesten Marie Christensdatter, født 3. september 1763. Hun blev gift med Hans Thygesen Møller i Ballum.*) *) kilde: Svend B. Troelsen
2. Peder Andersen Christensen, født 11. december 1766. Han døde 26. maj 1768, 1½ år gammel.
3. Hanna Christine Christensdatter, født 5. august 1769. Hun døde 28. maj 1775, 6 år gammel.
Den 8. januar 1771 døde Johanne Pedersdatter, 41 år gammel, og 20. januar 1771 døde Christen Lauritzen, 47 år gammel. Hvad der blev af børnene vides ikke, men gården her blev solgt af arvingerne den 20. februar 1772 til:

Hans Nielsen Lauridsen.

1772-1776

Han måtte for gården betale 2600 rdl. Hvor han kom fra vides ikke og heller ej, hvor han er født. Der var i hans første ægteskab 3 børn:

1. Peder Andersen Hansen skal have 500 mark. Senere gårdmand i Mjolden sogn.
2. Aneke Hansdatter, født 1762. Hun arver 250 mark.
3. Margrethe Hansdatter, født 1765. Hun arver også 250 mark.
Der blev afholdt skifte i 1775, idet hans første kone var død, og han blev nu gift igen 17. juni 1775 med Anne Kirstine Pedersdatter fra Ø. Vedsted. I dette ægteskab fødtes:

· 4. Nicolay Lauritzen, født 4. juni 1775. (forbehold for navnet pga. utydelig tekst)

Hans Nielsen Lauridsen solgte gården den 24. juni 1776 til:

Christen Hansen.

1776-1808

Han var født i Agersnap, Ølgod sogn, og døbt 1. juni 1738. Han var søn af Hans Christensen Østergaard. Han boede i sine unge år i Ribe, hvor han drev handel med kælvekøer fra Ribeegnen. Han kom da rundt i landet og blev kendt med en pige fra Nordsjælland, Anne Marie Jensdatter, der var født 1746. De blev gift ca. 1766 i Sct. Catharine kirke i Ribe. Fra deres ægteskab kendes 4 børn:

1. Anna Christensdatter, født 1767 i Lustrup. Hun blev gift 19. december 1788 med Søren Jannicksen på Tornbækgaard. Se Ulvehøjvej 4.
2. Hans Østergaard Christensen, født 24. august 1776.
3. Hans Christensen, født 21. juni 1780. Han blev ikke gift, men tilbragte sit liv som tjenestekarl hos svogeren, Hans Jørgensen på gården, Degnetoftevej 2.
4. Ingeborg Christensdatter, født 26. februar 1785. Hun blev gift 25. oktober 1806 med Hans Jørgensen. Se Degnetoftevej 2.

Christen Hansen var sikkert ret velhavende og i 1802 byggede han nyt stuehus. Det er sikkert det, som stadig findes på gården dog restaureret. Christen Hansen og Anne Marie Jensdatter er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. Chr. Hansen og hans Hustru levede deres sidste år i et lille Boelssted midt i V. Vedsted By, hvor han døde 1814 og hustruen, Anne Marie Jensdatter 11. januar 1823, 77 år gammel. Det blev ingen af hans børn, der fik gården her, thi den solgte han 12. september 1808 til:

Jacob Riis.

1808-1812

Han var født 1781 i Daler præstegård som søn af provsten, Jørgen Frederick Riis. Han var ugift, men havde en søster, Anne Elisabeth Riis, der var gift på gården Lindbæksminde, Sdr. Farup Vej 24 i Sdr. Farup med Peder Andreas Borrig. Han solgte gården her i 1812 og gav sig til at avle hør. Den 6. maj 1815 blev han gift med Mette Pedersdatter Klaustrup, født ca. 1792 i Gørding sogn. Familien rejste 1. maj 1815 til Skrydstrup. Manden, han solgte gården til, var:

Anders Lassen Nielsen.

1812-1829

Han købte gården 11. februar 1812 for 2225 rdl. Det var da en gård på ca. 150 tdr. land. Jacob Riis skulle dog beholde de to østligste værelser i stuehuset til året var omme. Ligeledes skulle han beholde de to østligste agre på Bründige for et år. Køberen skulle pløje og harve jorden til hørsæd. Anders Lassen Nielsen var født 7. februar 1760 på gården Gammeljord, Sdr. Kirkevej 19. Opvokset på gården Okholmvej 3. Sin ungdom og manddom var på gården, Harreslund, Sdr. Farup Vej 42. Denne gård i Sdr. Farup overtog han i 1782 og blev den 26. oktober 1787 gift med Mette Jensdatter fra gården Danelund, Sdr. Farup Vej 9, der den gang lå inde i Sdr. Farup og var nabogård til Harreslund.

Hendes fødegård fik han skøde på i 1788 og lagde nu denne gårds jorder ind under Harreslund, så han i Sdr. Farup fik en gård på ca. 100 tdr. land. I 1803 købte han 3 tdr. land eng og 3 tdr. land agerjord fra gården Sdr. Kirkevej 13. Den 23. januar 1806 købte han hele gården Sdr. Kirkevej 13, som var på ca. 90 tdr. land. Han solgte dog halvdelen af denne gård igen i 1809. Anders Lassen Nielsen havde som før nævnt købt gården her i 1812. Han lagde nu de 45 tdr. land fra gården Sdr. Kirkevej 13 til gården i Okholm, så den fik et areal på knap 200 tdr. land. Anders Lassen Nielsen og Mette Jensdatter ejede nu gårde med et areal på omkring 300 tdr. land. De flyttede omkring 1815 ind på gården i Okholm, medens en søn Las Andersen bestyrede gården i Sdr. Farup. Om Anders Lassen Nielsen og Mette Jensdatters familieforhold se Sdr. Farup Vej 42. Harreslund. Anders Lassen Nielsen udvidede stadig sit køb af ejendomme. Der blev købt en gård i Øster Vedsted og en i Hygum, og der blev samlet penge på kistebunden.

Den 19. november 1820 døde Anders Lassen Nielsen af en smitsom sygdom, 61 år gammel. Hans enke, Mette Jensdatter, drev alle ejendommene videre og styrede det hele fra gården her i Okholm. Hun kendes bedst i folkemunde under navnet Mett Lasses, og der går stadig ry om hendes rigdom. Efter statsbankerotten i 1813 kom mange af bønderne i økonomiske vanskeligheder. Det var særlig i begyndelsen af 1820-erne, at krisen strammede til. Bønderne måtte da rejse til Okholm for at prøve, om de kunne låne penge hos Mett Lasses, men hun var en myndig dame, der så sine kreditorer an. Forvaltede de ikke deres betroede gods vel, måtte de gå med uforrettet sag. Dog kunne det også hænde, at en på grund af uheld og fattigdom fik renterne eftergivet. Hun modtog også sølvtøj i pant og meget af dette blev aldrig indløst. I 1811 havde hun for husflid fået tilkendt det Kongelige danske Landhusholdningsselskabs anden grads sølvmedalje, som efter hendes anmodning blev ombyttet med et sølvbæger. Dette sølvbæger findes stadig hos en af hendes efterkommere.

 

Mandø-Posten nr. 71 – 1969. Økonomi. Også i ældre tid kendte man til økonomiske problemer, måske på en anden måde end i dag. Var det end i en tid, hvor Mandø oplevede søfarten store tid, havde man alligevel gældsforpligtelser, måske var statsbankerotten i 1813 medvirkende til, at det var nødvendigt at optage lån. I et gammelt dokument, der endnu er i slægtens eje i Okholm i V. Vedsted, findes i en regnskabskolonne en række navne over mandøboere, der havde lånt penge af den daværende rige enke Mette Lassen Nielsen, kaldet Mett-Lasses, der foruden at eje gården Okholm yderligere havde en gård i Sdr. Farup samt en i Øster Vedsted. Optegnelserne stammer fra årene omkring 1830. Da Mett Lasses dør i 1829, må det formodes, at det er sønnerne, der gør regnskabet op, idet en af disse ifølge dokumentet overtager gården i Sdr. Farup. I det følgende gengives navnene på debitorerne, der kun for nogle enkeltes vedkommende har beløbene anført: Niels Thomsen, Mandø, 40 rd., Hans Bondesen, Mandø, Niels Andersen, Mandø, Mikkel Petersen, Mandø, Hans Petersen, Mandø, Grejs Petersen, Mandø, Laust Hansens enke, V. Vedsted Vej 102, Hans Hansen Gregersen, Niels Thermansen Johansen, V. Vedsted Vej 129, Hans H. Bondesen, Hans Lauridsen, Sdr. Farup Vej 28 ?, Hans Hansen Petersen, Andreas Andreasen – renter af obligation 1829-34: 7 rd., Grejs Jessens enke (ikke V. Vedsted sogn), Bonde Jørgensen (ikke V. Vedsted sogn), Jørgen Bondesen, Laust Hansen, 92 rd., V. Vedsted Vej 102, Hans Hansen Gregersen, 200 rd., Jes Petersen, 147 rd., (ikke V. Vedsted sogn) , Niels H. Toft (ikke V. Vedsted sogn), Niels Truelsen (ikke V. Vedsted sogn), Styrmand P. Nielsen.

Hun døde den 21. maj 1829, 60 år gammel, under et besøg på gården i Hygum. Ved sin død var hun indehaver af 84 panteobligationer og andre gældsbeviser, som omfattede penge, der var udlånt til folk fra hele egnen samt V. Vedsted og Mandø. Efter hendes død blev der sat 2500 rdl. hen til hendes søn Niels Andersens eventuelle arvinger. Denne formue skulle bestyres af sognefoged Peder Davidsen på Tornbækgaard, Ulvehøjvej 4. Mett´ Lasses er omtalt i Hans Jørgen Hansen Okholm ”Tre Slægters Liv og mit Eget” og Svend B. Troelsens ”V. Vedsted Bys Historie”. Mett Lasses søn Las Andersen fik i 1825 skøde på gården i Sdr. Farup, og efter hendes død i 1829 blev den store gård i Okholm nu overtaget af hendes søn:

Niels Andersen.

1829-1840

Han var født 2. december 1803 på gården Harreslund, Sdr. Farup Vej 42 i Sdr. Farup og blev gift 12. november 1831 i V. Vedsted kirke med Anne Marie Laustdatter, der var født 7. maj 1806*) i V. Vedsted som datter af Laust Thomsen Hjort og Anna Marie Johansdatter Hein, V. Vedsted Vej 109. De flyttede kort efter til Tjæreborg. Anne Marie Laustdatter havde en broder Johan Thomsen Lauridsen Hjort, der boede V. Vedsted Vej 58. Niels Andersen og Anne Maries børn. 9. november 1805 iflg. Peter Jørgen Hansen Okholm

1. Mette Nielsdatter Okholm, født 17. juli 1832. Konfirmeret 1847. Hun blev 1850 forlovet med sin fætter, Kristian Lassen, i Sdr. Farup. Han havde lige fået gården Danelund, Sdr. Farup Vej 9. Hun døde 25. april 1851, kort før hun skulle stå brud.
2. Anders Lassen Nielsen Okholm, født 24. februar 1834. Konfirmeret 1850. Han blev senere ejer af gården Danelund, Sdr. Farup Vej 9 i Sdr. Farup.
3. Laust Thomsen Nielsen Okholm, født 24. februar 1834. Konfirmeret 1850. Han blev aldrig gift, men boede som voksen hos tvillingebroderen på Danelund. Se under Danelund, Sdr. Farup Vej 9. Se også Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”.
4. Jens Andersen Nielsen Okholm, født 30. juli 1836. Konfirmeret 1852. Han blev gift første gang i 1860 med Boline Madsen fra Søndernæs og overtog hendes fødestavn i Søndernæs. I 1881 købte han gården Sdr. Kirkevej 17, Skovmark i V. Vedsted. Se videre under Sdr. Kirkevej 17. Han blev gift anden gang med Bodil Lauridsdatter Jespersen fra Sdr. Farup Vej 38, Krogaarden.
5 Peder Nielsen Okholm, født 6. november 1837. Konfirmeret 1853. Han blev ejer af en gård i Faurholt, Seem sogn. Her døde han ugift 4. december 1876 af tæring, 39 år gammel.*) Peder Nielsen Okholm er omtalt i Hans Jørgen Jensen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. *) kilde: Svend B. Troelsen

Børnenes efternavn er i kirkebogen stavet Ockholm.

Niels Andersen opførte i 1830´erne et hus på Mandøvej 7 til lejefolk. Niels Andersen er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. Den 5. november 1838 døde Niels Andersen i Okholm fra kone og 5 små børn, hvoraf den ældste kun var 7 år gammel. Han levede et uordentligt levned, og det lagde ham i en alt for tidlig grav. Præsten skriver i kirkebogen om dødsårsagen: Drikfældighed, Watersot og til sidst apopleksi. Med andre ord han drak sig ihjel. Enken, Anne Marie Lausten, blev gift året efter den 30. maj 1840 med:

Jørgen Hansen.

1840-1855

Han var født 16. april 1806*) på gården Degnetoftevej 2 som søn af Hans Jørgensen og Ingeborg Christensdatter. Jørgen Hansen fik skøde på gården 10. april 1840. Han måtte give Niels Andersens 5 børn ialt 2160 rbdl. samt meget andet, der ikke skal omtales her. Niels Andersens børn fik en økonomisk god start på livet. I ægteskabet mellem Jørgen Hansen og Anne Marie fødtes 3 børn: *) Jf. gravstenen på V. Vedsted kirkegård

1. Nielsamine Hansen Okholm, født 7. marts 1842. Konfirmeret 1857. Hun blev gift 17. november 1860 i Brøns kirke med Jens Hansen Krog, født ca. 1832 i Søndernæs. Hun er omtalt i Hans Jørgen Jensen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”.
2. Ingeborg Hansen Okholm, født 20. maj 1844. Hun døde 22. marts 1845.
3. Hans Jørgensen Okholm, født 23. august 1846. Han døde 11. april 1847.
Den 11. november 1848 døde Anne Marie Laustdatter, 42 år gammel. Der blev afholdt skifte og endnu engang arvede børnene en formue, vel for fjerde gang. Jørgen Hansen giftede sig igen 9. november 1850 og nu med Bodil Marie Østergaard, der var født 25. august 1821 på Østergaard i Lundsmark som datter af Claus Moltesen og Mette Kirstine Thomsen. Moltesen familien er beskrevet i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. I dette ægteskab fødtes 2 børn:

1. Anne Marie Hansen Okholm, født 9. juli 1851. Hun døde 21. juni 1861, 10 år gammel. Hun er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”.
2. Hans Jørgen Hansen Okholm, født 28. april 1853. Konfirmeret 1868. Han blev gift 28. april 1878 med Maria Christine Beck, der var født på gården, Sdr. Farup Vej 37, Toftegaard. Han ejede senere gården Bøllinglide ved Skjern. Hans og Marias børn: 1) Viggo Okholm, født 16. marts 1879. 2) Astrid Okholm, født 22. november 1881. 3) Ragnhild Okholm, født 1. december 1883 4) Edith Okholm, født 1. juli 1887 5) Herluf Okholm, født 30. september 1889. Hans Jørgen Hansen Okholm skrev ”Træk af tre Slægters Liv og mit Eget”.
Den 9. maj 1854 døde Jørgen Hansen i Okholm i en alder af 47 år. Enken drev gården videre. Med hensyn til enken var hun døbt Moltesen efter faderen, Claus Moltesen. Navnet Schmidt, der også høres, er efter stedfaderen, Søren Lauridsen Schmidt, og navnet Østergaard er gårdens navn i Lundsmark. Den 28. april 1855 blev Bodil Marie Østergaard gift med:

Bennet Hansen.

1855-1886

Han var født 17. oktober 1812 på gården, Degnetoftevej 2. Han var altså broder til hendes første mand. Han havde ellers overtaget sin fødegård, men solgte nu denne til to brødre og flyttede til Okholm på den langt større gård. Han fik skøde på denne 24. november 1855 og der blev igen foretaget skifte med børnene fra Jørgen Hansens to ægteskaber. Det drejede sig her om et beløb på 4800 rdl. I ægteskabet mellem Bennet Hansen og Bodil Marie Østergaard fødtes følgende børn:

1. Jørgen Hansen Okholm, født 16 marts 1856. Død 9. september 1869, 13½ år gammel. Han er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”.
2. Ingeborg Hansen Okholm, født 23. november 1858. Konfirmeret 1874. Hun blev gift 20. maj 1885 i V. Vedsted kirke med lærer Lars Peter Sørensen, der var født 23. november 1854 i Klovborg.
3. Claus Moltesen Hansen Okholm, født 11. november 1857. Han døde 16. november 1857, 5 dage.
4. Klavs Moltesen Hansen Okholm, født 22. marts 1861. Konfirmeret 1877. Han fik gården efter faderen.
5. Søren Lausten Hansen Okholm, født 26. marts 1863. Død 23. august 1871, 8½ år gammel.
6. Jens Michael Hansen Okholm, født 15. marts 1865. Død 11. juni 1871, 6 år gammel.
Bennet Hansen er omtalt i bogen “Børnene På Guldagergård” af Peder Bukh og stedsønnen, Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. Bennet Hansen døde som aftægtsmand på gården 24. juni 1899, 86 år gammel. Hans kone, Bodil Marie Østergaard, døde som aftægtskone 7. maj 1896, 74 år gammel. Gården var ifølge skøde af 16. juni 1886 afstået til sønnen:

Klavs Moltesen Hansen Okholm.

1886-1923

Han var født 22. marts 1861 og gift med Thyra Dagmar Margrethe Schmidt, der var født 26. april 1866 i Lundsmark. Hun var datter af gårdmand Claus Moltesen Schmidt og Ellen Marie Petersen. Klavs Okholm og Dagmar fik 8 børn:

II-173

1. Bodil Smidt Okholm, født 24. juli 1891. Konfirmeret 1906. Gift 13. oktober 1913 med Peder Kristian Hansen, født 3. september 1889 Sdr. Farup Vej 38, Krogaarden. De byggede et hus ”Vosnok
” nord for Krogaarden, men huset blev hurtigt brudt ned igen. Boede på deres gamle dage Sdr. Kirkevej 24.

2. Bent Smidt Okholm, født 12. juni 1893. Han blev først ejer af Mandøvej 31 og senere af fødegården. Se også Sdr. Kirkevej 27 og Vester Bjergvej 2.
3. Svend Smidt Okholm, født 24. januar 1895. Konfirmation 1910.
4. Inger Smidt Okholm, født 29. maj 1897*). Konfirmeret 1912. Gift 3. juli 1920 med Knud Sørensen. Se under Ulvehøjvej 11. *) 29. maj 1896 jf. elevprotokollen på V. Vedsted Efterskole.
5. Erna Smidt Okholm, født 19. november 1899. Konfirmeret 1914. Hun blev gift 20. oktober 1923 i V. Vedsted kirke med Otto Sørensen, født 22. september 1896 på gården Ulvehøjvej 11.
6. Knud Smidt Okholm, født 10. februar 1902. Konfirmeret 1916. Han blev gift 26. juli 1936 i V. Vedstted Kirke med Magdalene Pedersen, født 16. august 1904 i Øster Vedsted, datter af Niels Jensen og Karen Hansen. Knud Smidt Okholm var ingeniør i Århus.
7. Thyra Smidt Okholm, født 4. september 1905. Konfirmeret 1920. Hun blev gift 22. juni 1929 med Niels Pinborg, født 28. august 1905. Se Sdr. Kirkevej 37. Digegaarden.
8. Erik Smidt Okholm, født 11. juni 1907. Han blev gift med Kirstine Brågaard. H

Klavs Moltesen Hansen Okholm var en af initiativtagerne til V. Vedsted Efterskole, Skoleallé 1, og blev valgt til formand i den første bestyrelse i 1894. På et billede ses han sammen med russike flygtninge han afleverede i Ribe. Se “Grænsestation Hvidding”. Han havde i 1917 grænsesoldater på kost og logi. Se ”Jes Jensens Erindringer”. Han var ejer af den ret store gård indtil 1923. Han var sognerådsformand 1902 – 1909 og medlem af amtsrådet fra 1904 -1916. Endelig var han formand for menighedsrådet. Se C. V Andreasens “Fra Ribe Amt 1925” og ”V. Vedsted 1966”. I 1923 købte han en grund lige syd for brugsforeningen og her lod han opføre et hus, hvor han sammen med sin kone, Dagmar, tilbragte sin livsaften. Se V. Vedsted Byvej 29. Gården her blev solgt ifølge skøde lyst 4. juli 1923 til sønnen:

Ulvehøjvej 16. Årstal ukendt.

 

Bent Smidt Okholm.

1923-1948

Han var født på gården her 12. juni 1893 og havde siden 1918 været ejer af gården Mandøvej 31 i Okholm. Denne solgte han nu til Henrik Hvass og overtog fødegården. Bent Okholm blev gift 28. maj 1917 med Ida Rosenstand, der var født 17. november 1893 i V. Vedsted præstegård, Sdr. Kirkevej 20 som datter af sognepræsten Otto Rosenstand og Bolette, født Mohr. Ida og Bent Okholm fik 7 børn:

· 1. Alf Okholm, født 20. februar 1918. Konfirmeret 1932. Han overtog gården 1948.

· 2. Ellen Okholm, født 11. januar 1920. Konfirmeret 1934. Gift 16. april 1938 i V. Vedsted kirke med Jens Jefsen Christensen, der var født 24. november 1915. De fik 7 børn:

· 1) Ejgil Christensen, født 16. juli 1938.

· 2) Bente Christensen, født 25. oktober 1939.

· 3) Jytte Christensen, født 25. oktober 1941.

· 4) Asta Christensen, født 13. december 1943.

· 5) Birthe Christensen, født 13. juni 1945.

· 6) Ida Christensen, født 4. oktober 1947.

· 7) Else Christensen, født 5. juli 1949.

Alle børn er født i Hviding. Ellen og Jens Jefsen Christensen havde en gård i Høgsbro, Hviding sogn. Ellen Christensen, født Okholm døde 8. september 2010, 90 år gammel.

· 3. Asta Okholm, født 20. november 1922. Konfirmeret 1937. Gift 15. februar 1947 i V. Vedsted kirke med Svend Fredslund Madsen, der er født 5. januar 1920 i Tiset, søn af Rasmus Madsen og hustru Dagmar Jakobsen, Ingerslev, Tiset Sogn.

Asta og Svend Fredslund Madsen bor i Svejstrup ved Skanderborg.

· 4. Klaus Okholm, født 10. december 1923. Konfirmeret 1938. Se Sdr. Kirkevej 13 og 27 i V. Vedsted.

· 5. Otto Okholm, født 3. november 1927 i Okholm. Konfirmeret 1942. Gift med Vera Christensen, der er født i Enderup 1931. Han er inseminør, og de boede Kirkegade 8 i Gredstedbro. Otto Okholm døde 12. januar 2008 i Gredstedbro, 78 år gammel.

 

 

6. Aksel Okholm, født 16. oktober 1931. Konfirmeret 1946. Gift med Anne Kathrine Rudbeck, der er født 24. april 1930. Han har en boghandel i Vorbasse, hvor de bor.
7 Erling Okholm, født 20. april 1935. Konfirmeret 1950. Gift med Käthe, født 16. oktober 1937. De bor Nødebo ved Esrum Sø.
Bent Okholm drev landbrug og var kommunekasserer. Senere på hans ældre dage blev han kasserer på Landbosparekassen i Ribe. Han solgte i 1948 gården til sønnen, Alf Okholm, og flyttede ind i ejendommen, Vester Bjergvej 2 og året efter Sdr. Kirkevej 27. Se der.

Strandingsauktion 15. maj 1935. Fra venstre: Bent Okholm, Søren Sørensen, Jens ? og ?.

Ulvehøjvej 16 ca. 1943. Foto: Svend B. Troelsen.

 

Alf Okholm.

1948-1987

Han overtog gården i 1948 og var født 20. februar 1918, Konfirmeret 1932. Han blev gift 31. oktober 1944 i Odder valgmenighedskirke med Birtha Helene Mikkelsen, der er født 27. oktober 1921 i Randlev Bjerager som datter af Kirstine og Rasmus Mikkelsen, Dyngby. Birthe og Alf Okholms børn:

1. Eva Okholm, født 1. november 1945 i Hundstrup. Hun er bor nu i Australien.
2. Elin Okholm, født 13. januar 1948 i Svendborg.
3 Bent Okholm, født 30. marts 1951 i V. Vedsted. Gift 7. december 1990 på Ribe rådhus med Birthe Nielsen. De bor Kløjsvej 20 i V. Vedsted.
1954:  Alf Okholm overtog Gaarden i 1948 efter Forældrene med Areal ca. 43 Tdr. Land. Bygningerne er opført: Stuehus ca. 200 Aar gl. Stalden opført ca. 1890 og Laden i 1942. Der er mdl. Centralvarme. Besætningen er i Dag paa 2 Heste, 8 Køer, 12 Ungkreaturer, 15 Svin og 50 Høns. Iøvrigt alt i nødvendige Redskaber og Maskiner. Gaarden drives nu af fjerde Generation.

Alf Okholm var landmand og drev gården, som ved overtagelsen var på 24 ha. Senere blev megen jord solgt fra ejendommen og Alf Okholm fik stilling som kommunekasserer i V. Vedsted kommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev han ansat i skatteforvaltningen ved Ribe kommune.  Se Karen Knudsens ”Ejnar Knudsen”. I 1987 solgte Alf Okholm gården til Alex Andersen og købte huset, V. Vedsted Byvej 18.

Alex Andersen.

1987-1994

Han er født 25. august 1954 på V. Vedsted Vej 145 som søn af bagermester Andreas Andersen og Ragna. Alex Andersen blev gift 16. juni 1984 med Sonja Nissen Lund, der er født 14. januar 1965 i Bedsted, Lø sogn, som datter af Kjestine og Richard Lund. De boede først V. Vedsted Byvej 3. Sonja og Alex’s børn:

1. Nikoline Lund Andersen, født 28. februar 1985.
2. Jonathan Lund Andersen, født 12. februar 1987.
3. Lukas Lund Andersen, født 22. januar 1992 på gården i Okholm.
Alex er uddannet bager og var ejer af Vadehavsbageriet i V. Vedsted fra 1984 til 1990. Den gamle gård, hvor Sonja og Alex boede blev restaureret og fremtræder meget smuk. Til gården er i dag ca. 12 ha.. I 1994 flyttede Alex Andersen til Bevtoft og solgte gården her til:

Bente & Henning Steen Pedersen.

1994-2004

De overtog gården ifølge tinglyst skøde i april 1994. Bente er født 26. oktober 1960 i Ribe som datter af Edith og Kai Godtfred Jensen. Hun blev gift den 17. maj 1997 i V. Vedsted med Henning Pedersen, født 10. maj 1961, søn af Svend Åge Pedersen, Fole.. Bente og Hennings børn:

1. Marie Elisabeth Pedersen, født 9. september 1985
2. Kristoffer Pedersen, født 21. oktober 1988 i Ribe

 

Orkanen 3. december 1999 trykkede muren på laden til vest ind, så taget faldt ned. Laden blev totalskadet og en ny blev opført i juli/august 2000.

 

Klaus Anders Nissen.

2004-

Han er født 14. januar 1976 i København og er søn af Bodil Nissen, V. Vedsted Vej 96. Han bor sammen med Mette Vejrup, født 2. juni 1978 i Mølby ved Spandet.