Sdr Farup. Vosnok.
Dette hus blev opført ca. 1915-20 nord for den gamle kro i Sdr. Farup. Folk i Sdr. Farup snakkede om, at huset blev for lille. Ejeren gav derfor huset navnet “Vosnok”. Huset blev bygget af:
Peter Christian Hansen.
1957-1968
Han var født 3. september 1889 i Krogaarden, Sdr. Farup Vej 38, og gift 13. oktober 1913 med Bodil Smidt Okholm, der var født 24. juli 1891 på gården, Ulvehøjvej 16 i Okholm. Huset her stod ikke længe, idet det enten blev flyttet til Ribe eller dele deraf brugt til nye bygninger på Lindbæksminde. Peter Christian Hansen og Bodil Schmidt Okholm blev senere ejere af Gørdinglund i Gørding sogn og Kærenggård i Farup sogn. På deres ældre dage kom de nu tilbage til deres fødesogn og overtog ejendommen Sdr. Kirkevej 24. Her døde Peder C. Hansen den 15. januar 1962, 72 år gammel. Hans kone, Bodil Okholm døde 30. oktober 1976 i Ribe, 85 år gammel. Således slutter historien om huset med den korteste levetid i V. Vedsted sogn.
Peter C. Hansen, Bodil og børn ved rejsegildet.