Rejsen til

Amerika

af

Jørgen Clausen Bruun

Vester Bjergvej 3 og V. Vedsted Vej 147

Hele denne beretnings originalmanuskript er håndskrevet og renskrevet af Bjarne Sørensen.

Ribe – København.

I Førstningen af December (1910) er det ofte tilfældet at Luften er taaget, og rimagtig Frost af Sydøst. Det er just ikke Denne Tid Lystrejsende foretrækker, men Derimod af lidt Interesse paa hvilken starttid for den yngre Slægt, der mangen Gang med lyse Fremtid i forhaabninger styre Kursen mod Vest fra de gamle Kulturstater i Europa mod Det Land som for Aarhundrede siden Columbus opdagede, selv naaede han den første Gang at se Forgaarden De vestindiske Øer i 1492, men herefter fulgte der nye Opdagelse og Forbindelsen kom snart i regelmæssig Orden, og nu har Emigranterne fra Den Gamle Verden fortrængt Amerikas oprindelige Befolkning Indianerne, selvfølgelig eksisterer De endnu i stort Antal eller De har blandet Blod med De hvide. Den forening med et skarpsanset og stolt Naturfolk har skabt en Dygtig og intellektuel Gren af itunitiv Befolkning. Man finder Dem overalt i fordelagtige stillinger indenfor Samfundet i alle Brancher.

Jeg var ogsaa en af Dem der havde taget den Beslutning at rejse over Dammen som man for Spøg siger indtil dag, da man kan gaa over paa cirka fire Dage, men den Gang tog det med lidt Forhindring i Form af Blæst samfulde 18 Dage. Billetten fra Ribe betaltes med Penge paa den Tid i 5,20 øre til den nu moderne By København der i de sidste Aartier har vokset som en Paddehat skyder op af skovbunden paa én Nat, selv om den er født mange Aarhundrede tilbage. Nutildags koster en Billet 2 a 5 Gange saa meget , men det er jo bleven gængs i de forskellige Lande at producere papirsedler, hvad man førhen brugte en Tegnebog til bør man i Nutiden bruge en mindre Haandkuffert til. Saa lader man den almindelige mid?? af Exchange holde Hviledag i Bankhvælvingerne, man skulde jo som Japanerne bruge Fornuften, der laver man Papiret til Beklædningsgenstande.

Nu satte jeg mig til Rette i Toget, men selv om man aabnede for Varmerørene er et Par Tæpper nødvendige paa denne Aarstid naar man ikke har økonomisk Raad til at tage Ophold i Sovevognen. Der var naturligvis flere Medrejsende som til Tidsfordriv fortalte et utal af Vittigheder eller hvad deres Fantasier indeholder. Fra Fredericia kom vi om paa Færgen og Sørejsen havde jeg ikke Drømt om her, skønt er Par Stykker tømte deres Organer den forkerte Vej, men jeg antager de havde nippet for ofte af Glasset.

Nu passerede jeg med Toget det skønne og smukke Sindsygehospital i Middelfart som jeg i Barndomsalderen havde beskrevet som en Seværdighed tilligemed en af Fortidens Bøndergaarde Hindsgavl, denne Plads er rig paa Krøniker og Sagn fra Historien. Den eneste Seværdighed mine Øjne var aabne for paa dette Tidspunkt var en lang Række sortbrogede Køer der befolkede en rig Kløvermark i Tøjr omgivet af de yndefulde levende Hegn, der er Særpræg for de fynske Landskaber, første Gang saa jeg her en Vandvogn i Funktion for tilfredsstille Køernes Tørst efter den rige Maaltid Mad i Kløvermarken i den varme Junidags Sol.

Bygningen var bygget i gammeldags Patricierstil og var omgivet af et Gartneri, der var i mønsterværdig Orden, og en Mængde lange Stænger hvorpaa Humlen øvede sin Færdighed om hvem der først kunde naa Toppen, om end ikke saa rask som den lille Chimpanseabe, der gør sine Akrobat øvelser i Afrikas Urskove. Humlen bruges jo til at brygge det yndede fynske Øl af, men den faar jo en lille Tilsætning af Pors, hvor ikke vilde den den jo virke alt for oplivende og irriterende paa dem i Forvejen kvikke Fynbo. Det er vel ogsaa nok derfor De har Ord for at være det bedste Kavaleri, og det er ikke for intet at ???? i Mundheld var. Fransk Infanteri svensk Artilleri og fynsk Kavaleri med det kunde man erobre Verden.

Snart trillede Toget videre igennem de flade frugtbare fynske Landskaber til vi naaede Nyborg, hvor jeg var lokalkendt fra den for gaaende Sommer, da jeg her sled mine Børnesko som Knoldsparker. Vi kom nu ombord paa Færgen der fører os over det fire Mil brede Storebælt, forude dukker den lille Ø Sprogø op, der for adskillige Aar tilbage havde en glimrende forretning med Hensyn til Rejsende der ofte overnattede her men siden Englænderen James Watt opfandt Dampmaskinen er den af ingen Betydning.

I Korsør Skiftedes atter over paa Toget efter at have passeret en Række Provinsbyer naaede vi i den aarle Morgenstund København, hvor Dagens Travlhed allerede var begyndt, og Fabrikhjulenes Tik Tak løb omkap med det pulserende Folkeliv som her udfolder sig. Det er jo en Afveksling for den som er opvokset paa Landet i enfoldige og naturlige Omgivelser. Paa Banegaarden bliver man jo afhentet af Aktieselskabets Bil som afbenyttes til Befordring af Passagererne. Nu gaar det igennem de meget befærdede Strøg, der alt er en broget sammen blanding af Fodgængere Biler Hestekøretøjer o.s.v. Paa Selskabets Kontor faar man sin Billet udleveret tillige med med Vejledning om Forholdene til Skibets Afgang; Da vi kom dertil om Morgenen og Skibets Afgang først skulde foregaa cirka Kl. 2 Eft. havde vi jo Tid med sine Rejsefæller og bese Byen lidt, jeg var jo advaret for Bondefangere men de er mer gængs i Storbyen Londons Gyder (de saakaldte ????).

Man tog Ophold paa et Hotel et Par Timers Tid med sine Rejsefæller og indtog her Forfriskninger af Turen i Form af Drikkevarer, her var tilfældigvis en Ishandler der havde været hjemme at aflægge Visit hos sin gamle Moder efter et Ophold i de Nordlige Stater paa 35 Aar, han var jo saa galant at betale for Opvartningen. Han oplyste os om Forholdene med Hensyn til at ophugge Isen af flader og Søer om Vinteren til Opbevaring i dertil egnede Bygninger for derefter at sælge det i Sommerens Løb. Han havde en hel Del Mand i Arbejde og Betalingen varierede fra 60 til 70 Dollar maanedlig, men nu har Nutidens Frysemaskiner lagt den Beskæftigelse paa Hylden.

København – Kristiania.

Før vi kom ombord paa Skibet blev 3. Klasses Passagerer underbragt i et Værelse af Hrr. Videnskabsmand, saa Selskabet ikke skulde betale retur Billetter for uegnede Individer der bliver nægtet adgang til Amerika ved Ankomsten. De tager ikke altid med blide Hænder paa Plebejeren fra 3. Klasse. (Pengene mangler) Omkring Middagstid blev Landgangbroen hevet ned fra Skibet og Kahytterne bliver anvist af Personalet, naar Afgangssignalet lyder. Skibet glider langsom fra Kajen tilvinkes et gensidigt Farvel til Venner og Familie.

United States forlader Frihavnen (Postkort fra 1912)

Jørgen Bruun afsejler 12. december 1910 og ankommer til New York 20. december 1910.

Facts om ”United States”:

Built by Alexander Stephen & Sons, Glasgow, Scotland, 1903. 10,095 gross tons; 515 (bp) feet long; 58 feet wide. Steam triple expansion engines, twin screw. Service speed 16 knots. 1,670 passengers (130 first class, 140 second class, 1,400 third class).One funnel and two masts.

Built for Scandinavian American Line, in 1903 and named United States. Copenhagen-New York service. Laid up 1934. Damaged by fire at Copenhagen on September 2, 1935. Scrapped in Italy in 1935.

Nu gaar Turen op igennem Øresund, det var stille og taaget Vejrlig saa Udsigten fik man ingen Fornøjelse af, dog saa man Havoverfladen kruses af smaa Bølger frembragt af Strømmen, tilligemed øjnedes en enkelt Damper og Fiskefartøj, men i De fleste Tilfælde hørte man blot Dampfløjtens varsko. Sundet er dannet kileformet til vi naar det snævreste Pas mellem Kronborg paa dansk og Helsingborg på svensk begge danske Stednavne, men de søfarende europæiske Nationer saa lige som skævt end Kineserne at Danmark havde Protektorat paa begge Sider af Sundet, thi naar Statens Skatkammer var tom, tog man det ikke saa nøje med at forhøje Bropengene for Gennemsejlingen. Derfor nægtede Europas Statsoverhoveder efter Krigens Afslutning til Sverriges Fordel og Skaane blev frataget Danmark tilnærmelsesvis af den Grund. Det er hovedsagelig en dansk Provins men blev vanrøgtet af Enevældens Konger mangen Gang. Nu er det Sveriges uundværlige Kornkammer, tilligemed fik Danmark udbetalt et Par Millioner Rigsdaler saa var den Sag klaret med Øresundstolden.

Nu naaede vi ud i Kattegat op langs Sveriges klippefulde Kyst, her fik man at mærke Bølgegangen der satte Skibet i Gyngebevægelser. Indsejlingen op igennem Kristiania Fjord er yndefuld, jeg fik uheldigvis kun Lov at beskue den i Maaneskin da baade Ud- og Indsejlingen foregik om Natten. Her ser man de stejle spaltede snedækkede Fjeldpartier hvor Graner og Fyr har faaet Fodfæste, alle deres Rodtrevler søger hver Spaltning for at opsuge Næring til de store smukke Træer der er en yndefuld Dekoration til Fjældsiderne. Maanen den sender sine blege Stråler ned paa Havoverfladen som glimrer som Krystal, tilligemed afspejler de snedækte Fjældsider sig i Vandets stille Dybder og Maanens straaler faar de frostbedækkede til at glimre som Sølv. Jeg sammenlignede denne Panoramo i min Pautgang? med Sildestimerne naar de viser sig i Vandskorpen om Sommeren og Solens Straaler spiller paa deres glimrende Skæl. Nu er de ikke saa talrige end paa Saxos Tid, da man mangen Gang brugte Skovl og Spand som Fangstredskab til at øse dem op i Baaden med.

Bykort over Oslo

Omkring Daggry havde Lodsen faaet Skibet i Havn, den ligger indkrandset af høje Klippeskrænter dekoreret ved forannævnte Vegetation. Her er Arbejdsfolk i travl Beskæftigelse med at udlosse Skibene og omvendt. Da vi har 8 a 12 Timer til Raadighed tager vi Norges Hovedstad lidt nærmere i Øjesyn, thi Unionen med Sverige er ophævet 1904 05 af de ærgerrige Nordmænd og de rettænkende Svenskere paa det Grundlag; det skete uden Blodsudgydelse af den Grund. Den Gade der førte fra Havnen op i Byen var langtfra moderne anlagt brolagt med Kampesten, der udartede sig i mange Ujævnheder og Arbejderne der strømmede ud fra Fabrikkerne var tarvelig paaklædt, men mest ejendommelig var deres Fodbeklædning store Trætræsko omsmedet med en Jernring over Fodvristen. Jeg sammenlignede dem 25 Aar tilbage i Tiden paa det Omraade. I Byen er der ikke ret meget Trafik i Gaderne, ikke i sammenligning med København, men da vi kom i (Sk. Johans) Hovedgaden der gaar i en lige Linie op til Slottet og var moderne anlagt og asfalteret. Her ser man Sporvogne og Biler i Aktion, tilligemed ser man Norges Elitetropper, der paraderer op og ned af Strøget i deres pæne Uniformer og Bjørneskindshuer. Slottet ligger meget pænt (og derfra har man Udsigt ned over Hovedgaden) jeg mindes foran Indgangen var en cirkelrund græsplæne.

Ved at komme i Berøring med Personalet paa Forretninger o. l. opdagede jeg at Sproget selv om det er den samme som dansk, lød højst forskellig hvad Dialekten angaar der har en højere og skarpere Klang, paa det Tidspunkt næsten uforstaaelig for mig dengang. Adskillige af Passagererne forsynede sig med det uundværlige Brændevin til Overfarten over Oceanet men begrundet paa Tolden kostede firedobbelt saa meget som dengang i det frie Danmark nu har de geniale Nordmænd afskaffet den skadelige Drik saa det er jo ikke videre rosværdig at de ikke har Karakter til at bruge den med Maade; men saa tjener Lægerne desto mere ikke alene af den Tilsætning af Brint der forefinde i de cirka 70 % af al Medicin. Tilligemed faar deres nærmeste Bekendte jo Tilladelse direkte at købe Brændevin paa Lægens Anbefaling !

Kristiania – New York.

Ved Aftenstid indregistreres vi igjen paa Skibet, der nu har faaet en Mængde Passagerer fra det nordlige Skandinavien Lapland og enkelte fra Rusland. Nu sættes Propellen i Virksomhed og vender Norge Ryggen, dog stoppede vi ved Daggry ud for Kristianssand, hvor Baade lagde til og fik Gods blandt andet en Mængder Tønder som muligvis indeholdt Fisk ombord. Livet ombord former sig helt intuisant, i ganske kort Tid er man inderstaaet med Passagererne paa samme Maade som Befolkningen paa sin Hjemegn.

http://www.ellisisland.org/images/c.gif

http://www.ellisisland.org/images/h_ellis_island_ship_database.gif

http://www.ellisisland.org/images/c.gif

A-Z | Um-Uz | United States | 1910 | 12/20/1910-Copenhagen

Here’s the list of 243 passengers on the United States. When you select a passenger you can click on the appropriate links to view that Passenger Record, copy of the original Ship’s Passenger Manifest and description and/or picture of the Ship of Travel.

Udsnit af passagerlisten for United States med afgang fra København 12. december 1910.

Se www.ellisisland.org

(NEDENSTÅENDE LINKS VIRKER IKKE)

Skagerak er meget uhøflig med høj Søgang, thi her møder Havstrømninger fra Østersøen, med Atlanterhavets Bølgegang. Dækket bliver tidt og ofte dekoreret med ufordøjet Fødemidler som Søsygen foraarsager, endnu har den kloge Lægevidenskab ikke fundet et Middel herimod. Besætningen lidt i Skægget derved selv om det er den oprørske Sø der forvolder sligt.

Laplænderne tiltrak sig min Opmærksomhed baade med Hensyn til Opførsel og Klædedragt, der er klædt i en tætknappet Kofte laadden Kabudi paa Hovedet, Skindstøvler der naaede til Knæerne som var sammensat af ét Stykke Læder, Saalerne var fastsyet for at dække Sømmen under Foden noget lignende som Indianernes Mokkasiner. De bevarede under hele Rejsen samme Klædedragt samme Vejen og ubrydelig Tavshed. Meget sjælden vekslede de et Ord indbyrdes.

Derimod er Svenskerne en hel Modsætning de elsker Fornøjelse i Form af Dans Sang og Musik tillige gaar Snapsglassene flittig rundt men ikke uden Indhold. En Del Polakker var der ogsaa ombord, der for min Tankegang var et Billede paa Plebejerne baade med Hensyn til Legemsbygning sjusket i Klædedragt. De besidder efter alt at Dømme meget lille Viden og Intilligens tilligemed har Øjet der er Sjælens Lys et sløv ligegyldig Udtryk. Naturlig har det muligvis sin Aarsag i at Polen har været uselvstændig i Aarhundreder, siden Rusland Østrig og Tyskland delte dette Land imellem sig.

Et Spil Kort o. l. blev jo brugt ret hyppig til Tidsfordriv, her var blandt andet ogsaa et par unge Emigranter fra Fyn, der var blevet enige om at prøve Lykken sammen i det fjerne Vesten. Han der var fra Landet forekom mig lidt enfoldig og troskyldig Vedkommende Dame der havde ført et lystig og behagelig Tilværelse i Fyns Købstæder, tog det ikke saa nøje med lidt Elskovsflirting, foretrak for en Tid en tidligere Koporal e. l. som var hjemme hørende paa Herningegnen. Venskabsringen fra hende fandt Plads paa den andens Finger, herom fældede den unge Fynbo ofte et Par Taarer i Smug over sin tabte Lykke. Jeg tænker hun paa dette Tidspunkt ønskede sig tilbage til sin Faders og Moders Alkoveseng paa hans Hjemegn ved de fynske Alper, skønt for den slags Fjant var jeg heller ikke for ærlig i den Alder.

Da vi var naaet paa Højde med Skotland aabnede et blad sig i min Erindring om hvorledes Udvandrerdamperen Norge forliste ved at løbe paa et undersøisk Skær ved Botall Klippen, man gav paa dette Tidspunkt Klippen skylden, at den var magnetisk og derved indvirkede paa Kompasset, som Aarsag for Ulykken. Naalen holdes jo i Skak ved Nord og Sydsmagnetisme.

Jeg delte kahytrum med en Møbelsnedker fra Odense og hans lille 7 a 8 aarige Søn. (red. Iflg. passagererlisten var der flg. personer fra Odense ombord: Hans Hansen, 4 år, Maren Hansen, 25 år, Laritz Holst, 21 år, Johanne Johansen, 27 år, Aage Svendsen, 11 år, Svend Svendsen, 38 år – sandsynligvis var møbelsnedkeren Svend Svendsen). De rejste i Forvejen for at skabe en Stilling indenfor Staterne, for derefter at rekvirere den tilbageblevne Del af Familien fra Odense derover. I Kahytten var der Plads til fire Senge oven paa hinanden paa begge Sider, den fjerde var en svensk Farmer fra Washington der havde været hjemme paa Besøg i sit Hjemland Sverige. Jeg spurgte om det var ikke med Vemod han forlod sin Hjemstavn for stedse da han havde opnaaet Alderen 72 a 73 Aar, men tværtimod han regnede ikke dette fattige Sverige udover at opfriske Minderne, nej Amerika var hans Kongerige i alle Henseender her havde han erlagt et Menneskealder i Arbejde og Lønnen herfor fra en større Farm han ejede og her i hvilede Frihedens Sol. Hans Udseende baade i Almindelig og aandelig Betydning tydede paa Tilfredshed, tillige var han klædt i en tyk Vadmels Klædning og ingen Rynkeproblem Dekorerede hans Pande. Faamælt og gentle af Væsen, hans Udseende og Legemsbygning mindede mere om Alderen mellem 50 og 60 Aar.

S/S United States

Søsygens Kvaler mærkedes ikke af nævneværdig Grad efter vi forlod Skagerak til vi naaede et Stykke Vest for Nine Poundlandibankerne, da brød Orkanen løs for Alvor og vedvarede 3 a 4 dage. Lugerne blev alle lukkede, og den Ventilation der foregaar igennem Luftrørskanalerne er langt fra tilstrækkelig. Vi havde Kahyt i Forstævnen, og hver Gang de høje Bølgeslag forude mod Skibets Jernplader, følte jeg mig alt andet end vel tilmods, og tænkte mig mere end én Gang paa Havsens Bund før Daggry.

Jeg havde hid ind til undgaaet Søsygens Kvaler, paa den Maade ikke at opfylde Maveorganismen med søde og fede Spiser, i Tilfældet af Storm undlod jeg tilligemed at spise Havregrød, derimod en Snaps Brædevin til Spegesild og Rugbrød var Mavens Diæt, men her slog det ikke til jeg maatte holde Sengen en Dags Tid og ofre til Guderne ligesom alle de andre af Jordens Goder, man paastaar at et lille Skib der følger Bølgernes Bevægelser er Søsygen ikke saa tilbøjelig som paa de store Oceandampere der gaar lige igennem Bølgebjergene. Jeg mindes vi passerede en Tyrker der var fuldstændig begravet i Vandmasserne, men i Bølgedalen kunde man se den, om det er saa de sidelæns Svajen af Skibet der er Aarsage kender jeg ikke, men det er mere risikabel at sejle med et Skib af saa lang Konstruktion, begrundet paa de kan knække over midtskibs.

Efter at have passeret New Foundlandbankerne, der er fremkommen ved at Isbjergene fra Polaregnene smelter naar de støder sammen med den varme Havstrøm der har sin Oprindelse fra Afløbet af Mississippi Floden, smelter Ismasserden mængde Grus og Ler som her har været indfrosset aflejrer sig paa Havbunden der herved frembringer en yndet Yngleplads for Fiskene og utallige er de Fiskefartøjer Travles der gæster denne Plads i Sommerens Løb.

Frihedsgudinden i New York

Nu stilner Stormen af, tilligemed Humøret viste sig blandt Skibets Passagerer, snart naaedes Indsejlingen til New York, en lille Motorjolle lagde til, og Lodsen tages ombord. Her var det bidende koldt, men alligevel søgte jeg op paa Skibets Dæk for at se Omgivelserne, selv om Kulden foraarsagede at jeg maatte klæde mig i tykkere Tøj. Paa venstre side af Indsejlingen den velkendte Frihedsstøtte, der byde os velkommen med en Pigkollet i højre Haand, der skulde være et Symbol paa Amerikas Selvstændighed men Pigkollerten er vistnok indlagt elektrisk Lys nu, det er jo mere moderne.

Nu ligger Skibet til ved Bolværket i New York. Den plads hvorpaa Byen ligger købte Hollænderne af Indianerne for faa Flasker Spiritus, men den er tiltaget i Indbyggerantal samme Færdighed som Paddehatten, den er nu Jordens næststørste By. Første og anden Klasses Passagerer faar straks Lov at forlade Skibet, derimod bliver tredje Klasses desinficeret af Lægerne om ikke Kønssygdomme e. l. er tilstede. Det sker paa den Maade man løfter Øjenlaager med en Klemme noget lignende dem vi bruger til at hive Sukker op af Skaalen derhjemme. Paa Øjennerver der her kommer ret synlig til Stede kan Lægerne udgranske Kønssygdomme. Det er jo paa sin Plads at sige Passagerer bliver nægtet Adgang tillige med Spindesiden hvis det viser sig de er i Omstændighed uden lovformelig Vielse bliver de ogsaa sendt retur. Det skete med et Par unge Fruentimmere fra Kristiania der var befængt med Kønssygdom. Jeg havde haft en lumsk Anelse om de var befængt med den Sygdom paa hele Overfarten.

Nu siger vi Damperen United States Farvel; vi maa nu passere Tolden Kufferterne bliver efterset om ingen Toldpligtige Varer saasom Juveler e. l. er tilstede. Vi maa nu forevise Billetten og om vi er i Besiddelse af de 25 Dollars som Loven bestemmer skal være tilstede paa Personen. Her bruger man jo en lille Trik, før man passerer Tolden laaner de bedre velstillede mangen Gange disse der ikke har de fornødne Penge til Dispotion den Sum der mangler for derefter at faa dem tilbage naar Tolden er passeret. Men det hænder jo at de ikke mødes oftere den risiko bør man tage.

Efter at Undersøgelsen af Lægerne Penge og Billetten er tilendebragt kom vi ombord paa en større Motorbaad hvor vi var pakket som Sild i en Tønde. Her var efter Udseende at dømme et Par Norske Amerikanere travlt beskæftiget med at sælge Sodavand i Flasker o. l. til Emigraterne for resten røbede deres Dialekt hvor de hørte hjemme. Snart gled Motorbaaden rask og sikker gennem dette Virvar af Skibe og Fartøjer selv Fultons Konstruktion af en Hjuldamper saa man her i Virksomhed, men mine Sanser blev næsten overdøved ved den Skingren af Fløjten og Piben af Skibene. Paa venstre Side havde de høje Træpakhuse sig i Vejret hver Tomme Jord var her optaget.

Jo længere vi kom ind desmindre var Trafikken og paa højre Side laa selve Byen New York. Det ser her meget ejendommelig ud, de høje Skyskrabere ligger her spredt mellem de almindelige 2 og 3 Etager Træbygninger, disse majestætiske bygninger af Staal og Cement tillige med Bygningskunst som her er udfoldet, vidner om Nutidens tekniske Snilde, der har gjort sig Jordens Raamaterialer underdanig. Her i disse Skyskrabere har Amerikas Forretningsverden sit Sæde. De ligger ikke paa den lade Side feberagtig Travlhed hersker her udvendig hele Dagen Elevatorerne gaar uafbrudt. Tillige knirker Skrivemaskinerne om kap med de traadløse Afgiver og Modtageapparater.

New Yorks Børs bestemmer Kursen paa alt, lige fra Mineraler ned til Farmerprodukter, den har jo Filialer i alle Staterne saadanne traadløse Telegraf er jo her uundværlig. Men at spille paa Børsen for den almene Menneske, har disse kun en Chanse af hver 25, af den grund de kender ikke Kursangivelserne, disse bestemmes af Millionærmagnaterne. Nu er Sejladsen til Ende og vi bliver sammenstuvet i et stort Venteværelse der kan rumme flere Hundrede Mennesker.

New York – Port Arthur.

Ved her at forevise Billetten faar vi udleveret et Papirsskilt med et Par store Bogstaver paa som bliver anbragt i Hatten og tilkendegiver Jernbanelinien vi skal med. Det er jo forskellige Aktieselskaber der ejer Banelinierne og hver har dens eget Navn. Naar saa Konduktøren kommer anstigende med et Skilt paa en Stang med tilsvarende Bogstaver, skal vi følge Trop, men naar Staten kræver det i Tilfælde af Krig eller lignende skal Aktieselskabet afgive Banelegemerne til Staten.

Her i Venteværelset var fuldt op af adskillige Salesmen der faldbød Emigranterne smaa Bøger med bibelsk Indhold. Med Hensyn til mig var der ingen Handel at gøre, derimod lod jeg mig paadutte at det var en uimiskendelig Kendsgerning at en Æske Madvarer til én Dollar skulde købes til Livets Ophold paa Jernbanerejsen, heri var der næsten Madvarer til en hel Uge, jeg havde ellers Forsyninger i min egen Kuffert fra Hjemmet.

Snart sad vi nu i en comfortabel Jernbanevogn, 3 Klasses er som første herhjemme uden Forskel, vi er jo nu kommen ind i et demokratisk Land lige Ret for alle det samme med Hensyn til Bekvemmelighed. Emigranterne er altid adskilte fra de oprindelig Passagerer i særskilte Vogne. Personalet der administrerer Emigranternes Gennemrejse fra vi kom i Land i alle Braveste fortjener Ros for nobel Optræden paa alle Omraader, naturligvis adskillige af Konduktørerne havde jo maaske en lille Bifortjeneste ved at slaa en lille Byttehandel af med Passagererne, saasom bytte Knive og Ure med dem, men ganske frivillig. Tillige havde de ved Lejlighed lidt Spøg for med Pigebørnene selvom de var lidt blufærdige anlagt, men alt retter Tiden i den Retning.

Vi forlod New York om aftenen og hen paa Natten havde vi et langt Ophold i et Venteværelse hvor vi skiftede Tog. Her var blandt andet en Mængde Emigranter fra Syd Europa, der delte skæbne sammen med os i Venteværelset. De var sorte af Lød og Teint livlig Temparament og dertil religiøs anlagt en Blomst som de gemte fra Opdragelsens Børnealder, den fremtog og kyssede de i Enrum i Form af et Madonnabillede som de bar paa deres nøgne Barm under Beklædningen. Samtidig udtalte de nogle alfabetiske Udtalelser, som jeg antog for Bøn til deres naturlige Skaber. Mangen en af dem var tarvelig paaklædt, Jeg saa en Moder med hendes spæde Barn som hun passede med øvet moderlig Omhu. Saa vidt jeg husker fik hun Størstedelen af den Madpakke, jeg købte før afrejsen, ikke alene af den Grund til det var af Medlidenhed. For det første havde jeg ingen Appetit til Maden undtagen Daaserne der indhold Fisk, og for det andet Forsyningen var jo i min Kuffert før Rejsen begyndte herfor var hun yderst taknemlig af ???? at Dømme. Det var efter min Dømmekraft mest Italienere der her var tilstede.

Atter sad vi i Toget og i den aarle Morgenstund ved at kaste et Blik ud af Vinduet saa men adskillige Bygninger fuldt oplyst. Her var Tærrænet i en ren eldoradisk Kaar. Hist og her en Stump Træer ikke omhugget, en Del laa halvraadne paa Skovbunden o. s. Jernbanespor halv fuldendt, tillige en Mængde Træbygninger halv opførte, en af min Medrejsende spurgte en anden Rejsende om hvad der beboede disse Træskure der ser yderst tarvelig ud af Udseende, om de brugte til Faare eller Kreaturfold. Nej de bebos sandelig af Mennesker, men er de tarvelig udvendig saa er det yderst perfekt og renlig indvendig, thi Akkuratesse er en Dyd i de fleste af de indfødte amerikanske Hjem.

Efter at have rejst igennem halv Skov halv Farmland hele Dagen, blev Landskabet mere alsidig med Klippeteræn og vi passerede Vandløb, der var overbygget med Nutidens Staalkonstruktion af Broer. Hen paa Natten kom vi til et større Jernbaneknudepunkt. Her førte Konduktøren os fra 1 Etage paa Jorden op paa anden, ikke paa en Elevator men ad almindelige Trappetrin. Byen her var i Opvoksningsperioden. Der var ingen Gadeanlæg af Betydning. Materialer til Bygninger Tipvognspor Kulbunker o. l. laa i en sløseløs Uorden. Derimod var Stationsbygningen og Lokalitet nogenlunde men langtfra perfekt.

Ved dagry naaede vi Amerikas Residensstad Washington og her forefindes det saakaldte hvide Hus, hvor Repræsentanterne fra de 48 Stater forestaa Lovgivningen for Unionen, men ellers har hver Stat deres særskilte Lovgivning og Love. Her fik vi et længere Ophold i Ventesalen, da Toget først kørte videre efter Middag. Men en mere flot og moderne udstyret Banestation har jeg ikke set før eller senere. Ikke et Støvgran forefandte paa Vægge eller Gulve.

Her saa jeg for første Gang de kulørte Menneskers Afkom fra Afrika udstyret med deres pæne tjenstgørende Uniform fra Jernbaneselskabet, den hvide flip passede udmærket til deres sorte Teint tilligemed den store Mund og de fremstaaende læber. Der var dekoreret med et Par Rækker af hvide skinnende Tænder. Det er jo en Særegenskab af Naturfolkene i de første Generationer i de fleste Tilfælde beholder deres naturlige Tænder paa Livstid.

Her saa man ogsaa hvad jeg troede dengang Efterkommerne Lankerasen? Amerikas Intelligens færdes rask og kvik over det finsklavede Mosaik Gulvflader med en elastisk Eleganse i Legemsbygningen. Dertil rigt udstyret Klædedragt ikke befængt med en Støvgran fra Hatten til det Spejlblankpudsede Fodtøj. Tillige var Damerne rigt udstyret med Pelsværk som Beskyttelsesmiddel mod Vinteren, thi her havde den holdt sit Indtog. Det havde ikke været tilfældet efter vi rejste fra New York, men jeg havde et lille Instinkt om angaaende at flere af disse Personer var til for Beklædningen i stedet for Beklædningen er for Personens Velfærd. De var i deres Inteharisme? lidt for forfængelige anlagt i den Retning.

Vi fik Tilladelse til at tage en lille Svijtur ud i Byen. Det er ellers ikke tilladt for Emigranter paa egen Haand, der er meget mondæn anlagt. Dertil ikke den store Færdsel og pulserende Live som New York, jeg mindes at paa højre Side af Gaden i horisontal Afstand for Øjet saas et Par Bygninger der mindede mig om tyrkisk Bygningsstil, med kuppelformet Tagbeklædning noget tilsvarende som Halvmaanens Moskeer, men jeg havde ingen Tid til at besøge disse.

Efter Middag er vi atter i Toget, Kupeen er tæt besat med glade livlige Passagerer, det er nemlig Dagen før Juleaften. Landskabet er ogsaa festklædt et tynd Lag Sne dækker det flade Landskabs Terræn og Solen glitrer paa dens frosne Overflade paa højre Side af Jernbanelegemet laa en stor tilfrosset Sø, der til Selskab havde mindst ved Bredden enkelte opvoksede Træer, der selvfølgelig havde mistet sin Bladbeklædning nøgen som ???, men havde dog Basten tilfælles med det menneskelige Skind.

Jeg havde her til Selskab i Kupeen en Sygeplejerske fra Sorø og hendes yngre broder de skulde til Kalifornien til Deres Broder der levede i Nærheden af Solskins Byen San Diego. Snart kommer vi ind i yndefulde klipperige Landskaber. Jeg mindes hvor Jernbanelinien slog en Kurve et meget pæn Landskabsmaleri paa venstre Sidepæne ydstyrede Villaer til højre stejle Klipper med snebedækkede Toppe. Her imellem løb Floden, imellem Jernbanen og Villaerne i Kurven passerede vi Broen, saa vidt jeg ved forefindes dette i Sydsiden af Alyennebjærgene.

Southern Pacific

Snart naaede vi Sydstaternes Hovedstad New Orleans. Denne By og Slot var inden under fransk Suverænitet til Napoleon afhændede den til Amerika og modtog herfor en Sum Penge. Frankrig havde faaet Lov til at beholde Suveræniteten her af den Grund at Befolkningen hovedsagelig var fransk, dernæst som Vederlag for de Tjenester de ydede Amerika inden Uafhængigskrigen med England, og for dette modtog de ingen Vederlag.

Den er anlagt paa uinportant Plads ved Mississipiflodens Udløb. Her forefindes adskillige Befæstningsanlæg. Da Borgerkrigen udbrød mellem Nord og Sydstaterne, men de var uden væsentlig Betydningsfulde, derimod var Havnen Tilholdssted for den hurtig sejlende Krydser Alabama der var udrustet i England for Sydstaternes Penge.

Alabama

Byen var moderne anlagt med brede Gader dekoreret med Alletræer ved Siderne. Tillige saas her Springvand anlagt af Skønhedshensyn, tillige besaa jeg Fiskehandlerne hvor mange forskelligartede Fisk var oplagret. Der forefindes ogsaa en Del Sukkerfabrikker, thi her i disse Stater dyrkes Sukkerrørne og Klimaet her er meget varmt. Da Europæerne overtog Landet kunde de ikke udholde Arbejdet i det sumpede milde Klima. Derfor nødte de Indianerne til at arbejde, da hverken kunde eller vilde udføre det haarde Slid, da deres Naturliv henholdte dem til Jagt og Fiskeri. Saa fandt man paa at indføre Negere fra det varme Afrika, de kunde baade udholde Arbejdet tillige med Klimaet, men de var blot undergivne Slaver fra Plantageejerne, derfor udbrød Borgerkrigen.

Efter et Par Timers Ophold kom vi atter paa Toget, der førte os ud paa Transportfærgen over den milelange Missisippiflod denne blev drevet af Vandhjul (Fast??? Konstruktion). Vi naaede den anden Bred i den tidlige Morgenstund, her blev Jernbanevognene udrangeret paa Sporet, hvor vi saa fik et Ophold paa cirka 2 a 3 Timer. Her var stor Temperaturforskel i Klimaet om Natten stod Barometeret under zero, da Tagene paa Vognen om Morgen var fuldstændig hvide af Rimfrost, men efterhaanden som Solen steg paa Horisonten blev der mange Graders Varme.

En Mississippi steamer.

Luften her er tung, den virker døsig paa Passager, tillige har de et Anstrøg af sirupsagtig Lugt. Fordampningen fra Jordbunden er dertil Aarsagen. Terrænet heromkring var flad bevokset hist og her med Kratbuskads, efterhaanden passerede vi større Strækninger hvor der i Sommerens løb har været dyrket Sukkerrør, her kan man faa lejlighed til at se de olieagtige sorte Muldjord . Vi er nu kommet ind i en anden Zone uigennemtrængelig Urskov, hvis man saa maa sige. Den staar her uberørt paa begge Sider af Jernbanen, som den vistnok har staaet i Aarhundreder. Nedfaldne Træstammer store Bregner og Græsarter lejrer sig over hinanden for derefter at optages af Jorden. Lag på Lag har her dannet sig i Aarhundreder og ved Sammen? af den olieholdige Træmasser har Oliesøerne dannet sig i Jorden, nu bliver disse Olieskatter pumpet op af Jorden, der nu er en uundværlig Substans for Industrigrenene.

Fugle og Dyreliv trives her endnu uberørt i Naturens egen Paradis, dog hvor Pionerer har banet med Økse, Sav og Maskine for Forlundes? ses ?????? Jernbane Telegrafledninger gives der jo Undtagelser. Vandløbene paa denne Aarstid løber stille flydende til Havs, derimod naar Regntiden indfinder sig i Efteraaret særlig Oktober svulmer de op og antager en anden Form, men dog ikke i Forhold til Floderne i Nordstaterne om Foraaret naar Sneen smelter paa Bjærgtoppene, der her udarter sig til rivende og fraadende Strømme. Én af disse Vandløb tiltrak sig min Opmærksomhed idet den Vand havde en fuldstændig gullig Kulør. Aarsagen dertil tænkte jeg mig forekom af at Vandet gennemsived et Jordlag af en Art gul Klæg hvoraf Vandet fik sin Farve.

Efterhaanden saas Urskoven forsvinde og Menneskeboliger saas hist og her, tilligemed saas her de saakaldte Mulæsler en Krydsning mellem Hest og Æsel forspændt Kulvogn Arbejdsvogn o. l . i Virksomhed. Nu naaede vi Byen Beaumont hvor paa min Billet lød. Naar Bestemmelsesstedet er naaet ophører Selskaabets Ansvar for Emigranterne. Det var omkring Kl. 10 Juleaften jeg naaede hertil, jeg satte Mig til Rette i Ventesalen for at afvente min Fætter, der levede i Port Arthur. Her faldt jeg i Søvn ikke alene af Rejsen, men tillige af den hurtige Exchange fra mange Grader i Kulde til flere Graders Varme, der gør sin Indflydelse gældende paa Blodcirkulationens Optagelse af Substitutionsmandlerne. Det forekom mig mens jeg sov at en varsom undersøgte min indvendige Frakkelomme. Da jeg vaagnede var det Virkelighed at min Notesbog var stjaalet, den indeholdt en Del Optegnelse om Rejsen, men Pengene i min Vestlomme var i Behold.

Da min Fætter ikke ankom viste en af Togpersonalet mig et Hotel. Ved Indgangen betalte jeg Værten 1 Dollar, hertil lagde Embedsmands Mærke. Jeg forstod der foregik en lille Ordstrid imellem dem, og derpaa fik jeg 75 Cents tilbage. Det vækkede min Mistanke, tilligemed var det Ruin, der blev mig anvist Plads til cirka 15 a 20 Mand indrettet som Kassernerum fra Soldatertiden. Jeg lagde mig paa Sengen paaklædt uden at sove. Ganske rigtig hen paa Natten kom Værten med en anden Mand som foregav at min Kuffert var hans. Jeg var selvfølgelig paa min Post lidt høj Røst fra min Side vækkede de andre og de fortrak skyndsomst jeg fik et Daarlig Indtryk af Amerika.

Næste Morgen var Embedsmanden saa opmærksom at afhente mig og anvise mig en Restaurant til min Morgenfrokost. Da han ikke forstod mit Sprog ej heller kendte han Navnet Danmark men antog det var en Provins af Tyskland fulgte han mig over i en tysk Kolonialforretning, hvor han fik oplyst at jeg var Skandinaver. Han var saa opmærksom at servere mig et Glas Øl i en Salon, dernæst førte han mig hen paa et Hotel der ejedes af en Finne, her var tilstede adskillige Skandinaver. Jeg vilde have betalt ham for Ulejligheden, men han trak paa Smilebaandet det kostede intet.

Her fik jeg for første Gang en amerikansk Middag, og da det tillige var Juledag var Bordet dækket med mange forskelligartede Retter. Til Dessert blev serveret sydlandske Frugtarter, tillige maatte jeg indtage adskillige Whiskysjusser for Selskabets Skyld, heraf blev jeg alt for tung i Hovedet. Men da det var Landsmænd jeg var iblandt og fik anvist et Eneværelse, sov jeg tryg i 5 a 6 Timer. En af Skandinaverne anviste mig Jernbanestationen, hvor jeg traf min Fætter. Denne Nat sov vi paa et bedre Hotel. Den næste Morgen jeg vaagnede, var min Skjorte overløbet med Næseblod, Blodtrykket haavde selv aabnet én af de smaa Aarer og derigennem fjærnet det overflødige Blod, thi et varmt Klima kræver ikke saa mange Varmeenheder som i et koldt Klima. Den pludselige Overgang var Aarsagen.

Den næste Dag tog vi med Sporvognen til Port Arthur. Egnen her er flad og lav tilligemed saa man her flere Steder Oliepumper og dertil svarende Maskiner i Funktion. Snart naaede vi Port Arthur der paa dette Tidspunkt var en mindre By. Kun de to Gader, Proctor Street og Houston Ave hvor Sporvognen gik var asfalteret. Sidegaderne derimod var i ufarbar Ælte, dog eksisterede der her en farbar Fortov lavet af Træ. Den overvejende Del af Husene var lavet af Træ. Kun en enkelt paa dette Tidspunkt var bygget af Sten.

Proctor Street, Port Arthur 1908.

Jeg fik nu Tilhold hos min Fætters Kusine der var gift med en Jøde Goldsmidt, der havde Arbejde paa Oliefabrikken ligesom Fætter. De ejede en seks Rums Cottage alt var her i Proper Orden, dog saa man ikke Skilderier som Pryd paa Væggene som herhjemme ej heller saa det ud til de interesserede sig for Blomster. Vinduerne og Stuerne manglede den Dekoration, derimod var Blomster i Vaser tilstede.

Ved hvert Hus ser man en cylinderformet Sisterne. Her opbevares Regnvandet fra Hustagene. Før det optages i Beholderen, løber det igennem en mindre, der er fyldt med Sand og filtreres paa den Maade før det bruges til Drikkevand og Madlavning. Det har en sødlig blød Smag. Aarsagen herfor er at Grundvandet er salt, efter al Sandsynlighed har Havets Bølger boltret sig her Aarhundreder tilbage. Naturligvis kunde Kildevand købes for Penge ved Dagvandvognen. I Byen forefandtes der ogsaa et Vandværk som fik Vandet tilfødt gennem store Rørledninger fra det højre liggende Landomraade, men dengang havde man ikke Rør indlagt i Husene herfra, måske det var for kostbar.

I den første Tid afbenyttede jeg min Fætters Jagtgevær til at gaa paa Jagt over de milivide Prærier der forefandtes Øst for Byen. De henlaa i udyrket Tilstand begroet med stride haardføre Græsarter lidt Buskads Rør o. l.. Med Fugleliv er det ikke stort bevendt, jeg skød en Pelikan, men det er ingen Mesterstykke, de flagrer noget lignende som Uglen herhjemme. Derimod forefandtes en Fugleart i Størrelsen en Mellemting mellem Krage og Stær herhjemme med samme sorte Kulør, men Næbbet havde den tilfælles med Stæren. Derimod forefandtes en Mængde forskelligartede Smaafugle i Størrelse fra Gærdesmutten til Stillidsen. Deres Kulør havde Farvedragt som Regnbuens forskelligagtig. Jeg saa tillige mange Flokke af Gæs, der fløj højt i triangelshape. Mangt et Skud ofrede jeg paa dem men uden Resultat. De var paa Træk til deres Sommerresidens i de nordlige Stater. Vildænder saa jeg ingen af paa den Aarstid, derimod forefindes de i Efteraaret i Massevis. Dog har forskellig af Staterne gennemført Love angaaende Fredningsbestemmelse med Hensyn til Fugle og Dyreliv. Angaaende Ænder maatte man skyde til Husbehov, men ikke til Salg, for ikke at give alt for uhensigtsfuld Jagt paa dem som de gjorde med Bøflerne og Præriehønsene.

Langs med Jernbanelinien forefindes vandfyldte Grøfter der er fromkommen ved at tage Jorden til Opbygning af Banelegemet oven paa Jorden har man saa anbragt Sveller for at danne fast Pondation til Skinnerne. Disse Grøfter er befolket med en mængde Smaafisk, langs med Linien der er indhegnet med Traad og Pæl sine Steder havde Skildpadden for Skik at tage sig et Solbad paa Skraastøtterne der var sat op til Afstivning af Hegnet. Snart et Skud lød plumpede de i Vandet som paa Kommando. Jeg har ladet mig fortælle at Kødet var delikat, skjoldet kan bruges til Portemonæer o. l.. En Mængde Krybdyrarter har Tilhold paa Præriebunden, især var de talrige paa Sydsiden af Digeskraaningerne der stammede fra man Kanaler der var gravet gennem Prærien for at faa denne afvandet; adskillige af disse koldblodige Krybdyr fik jeg Lejlighed til at skyde fordi de altid har irriteret mit Følelsesliv. Jeg mindes en Morgen da det havde frosset saa en tynd Iskappe dækkede Vandet en Slange passerede netop Vejen paa nært Hold. Skuddet jeg ofrede paa den tog Slangen med hen over Isfladen hvor den fik en Glidetur adskilt i flere Stykker.

En del af det højre Region af Prærien er indhegnet og paa det er anlagt en større Mælkefarm, her faar Køerne en Del af Næringen gennem det stride Præriegræs, men en Del af Jorden har været under Plov og er i Kultur. Herfra faar Byen en Del af Mælketilførslen, den ejes af Miller Getz der tillige paa det Tidspunkt ejede en Del af Byen og Oplandet om end ikke direkte saa var det hans Penge Laantagerne fik gennem Banken til Byggevirksomhed . Han er tillige en af de større Aktionærer i Oliefabrikken, han var en af disse energiske Forretningsmænd der fra Begyndelsen af ejede meget lidt.

Jeg lod mig fortælle før han kom til Port Arthur var han beskæftiget med Pigtraadsfabrikkerne i de nordlige Stater, men det blev forbudt Lov af hvad Grund forstaar jeg ikke. Desuagtet han vidste Raad for Uraad og paa en stor Pram anlagde han nu Fabrikationen der var placeret paa en Flod der dannede Grænserne mellem to forskellige Stater. Naar Myndighederne voldte ham Ulempe paa den ene Side, sejlede han bare over paa den anden Stats Territorium. Han ejede tillige en pæn Villa i den nordlige Udkant af Byen her havde han anlagt en stor Have der var beplantet med Appelsintræer, men det hændte jo at den kolde Nordenvind lod høre fra sig i Særdeleshed 3 a 4 Dage i Træk. I den Tid opretholdtes Varmen om Appelsintræerne ved Tapblus? ved hvert Træ ret interessant at se ??? om Natten.

Jeg lod mig fortælle at Aktiemajoriteten i de store Foretagender i og uden for Port Arthur hovedsagelig var fra Sydstaterne. Det var utilladeligt for Forretningsfolk fra Nordstaterne af faa Hovedmajoriteten af Aktien saa de kunde bestemme Farten, thi Krigen fra Tredserne var endnu frisk i deres Erindring.

Første arbejde.

Jeg fik Arbejde ved en Snedkermester der var gift med min Fætters Kusine ved Opførelsen af en Del Bygninger, der blev opført af en Sammensætning af Cement og Grus, altsaa mere solid end Træ. Disse lod Griffith Brothers opføre i det mindste var de Topfiguren i Konsortariet?, her var i Forvejen en større Farm med pæne Træbygninger disse fik Lov at staa som Avlsbygninger og gav Husly til Køer Heste og Svin, tillige blev Beboelseshuset omdannet til Beboelseslejlighed for Personalet, herunder hørte tillige flere Hundrede Acres Land. Det skulde ikke benyttes til Farmbrug, men til Beplantning og Forsøg med hvad Slags Træer der egnede sig til at gro her. Det blev jævnet med Forspand af Mulæsler med en dertil egnet Slæberedskab, derefter pløjes.

Fra Oplagsrummene der havde Forbindelse med et Sidespor fra Jernbanen saa Vognene kun arrangeres herhen for at afleveres og omvendt, hentede vi smaa Rosentræer, som blev plantet i Pløjefuren i lange Rækker. De blev importerede fra Japan, naar de saa havde staaet et Aars Tid blev en Slice skaaret i Barken, her blev indsat Fremkomsten af et Skud fra Appelsintræets Grene. Dette blev nu omvundet med en Linlærredsstrimmel og efter en Tids Forløb naar det Skud var adhered? til Rosentræets spæde Stamme, blev ovenfor Indpodningen af Rosentræet skaaret over til den kim var fæstet med en mindre Strimmel for at Optage en Del af Næringen til den Tid det kunde optages af Appelsinskuddet. Dette Arbejde udføres af den Grund til Underbunden er saltholdig. Dette kan Appelsintræets Rod ikke taale men derimod Rosentræets.

Tillige blev der gjort Forsøg med Figenstilke og ??? slags med Hensyn til Jordbunden. Tillige var her en Del Drivhuse for mange forskellige Slags Blomster. Af den Grund var opført en Bygning med indlagt Dampkedel til at forsyne Drivhusets Blomsterarter med den nødvendige Varmegrad. I Gartneriet var ansat en Svejtser, som jeg gik til Haande ved Arbejdet flere Gange. Han var nobel flittig i alle Retninger, denne folkerase har altid haft godt Ry for Ordholdenhed. Derfor var de altid ansat som Livsoldater ved de forskellige Hoffer i Europa i fordums Tid, stod og faldt paa deres Post.

Arbejdsbefolkningen var for Størstedelen Luciana Franskmænd tillige et Par Stykker fra Kentucky og Illinois. Staldmester var en Tyrker af nobel Karakter, men en img? Amerikaners der var Raas? Misundte ham for at modtage samme Løn som ham, men det lykkedes ikke at faa ham skubbet af Vognen. Herskabet havde som Tjenere, to kulørte der henhørte henholdsvis til Mands- og Spindelinien. De var opvakte og intelligente, jeg gik ud fra de var opdraget i et Herskabshus. Dette var ikke Tilfældet med Dem som var antaget til Daglejerarbejde. Tit og ofte overhørte en Samtale dem bestod som Regel om Pigebørn til dels ogsaa om Kirkeprædikener fra det ny Testamente, men hvis man spurgte dem om deres oprindelige Fædreland, vidste de alle at Afrika var deres Hjemstavn.

De var meget overfladiske anlagt i Egenskab af deres Forstand og Lattermusklerne var stadig i Funktion samtidig med Talegaverne, men naar en Hare sprang op af Plovfuren forstummede Talen og Apostlenes Heste kom i Virksomhed som Trommestikker. Snart var den indfanget til en Middag til deres Fru Kone. Det er nemlig ikke den oprinde store Hare, men én paa samme Størrelse som en Kanin. Den har tidt og ofte sin Bolig under Plovfurerne. Den bliver som Regel ikke brugt til Føde af de andre Indbyggere.

Mod Nord paa den anden Side af Chaussen der føre til Bearmount havde jeg Anledning til at se en amerikansk Kirkegaard, der laa paa det flade Terræn uden nævneværdig Læbælter, tillige en simpel Indhegning. Paa enkelte af Gravene er rejst en Gravsten med Inskription og Bogstaver, men ingen Dekoration af Blomster har faaet Rodfæste, naar vedkommende er gemt er de ogsaa glemt. Derimod saa jeg et Begravelsesfølge mellem 15 a 20 Biler kom med fuld fart til Kirkegaarden vistnok for at vise den afdøde den sidste Ære, men man har jo næsten ikke Tid til at overhøre de Par cereominelle Ord før man er inde i Bilerne paa Retur til Byen.

Langs med Chausseen ligger der en Del Hønse og Frugtfarme tillige ved en af dem saa jeg et større Areal besaaet med Havre. Ved en anden dyrkedes Vindruer. Hjemme paa mit Værelse der var beboet af tre, havde jeg et lille morsom Epoke. Den ene var nemlig en ældre Mand fra Missisippi paa Omraadet. Han var i Besiddelse af et Par Bankbøger der lød paa cirka 4000 Dollar . De kom op af Kufferten til Beskuelse naar jeg var ene til Stede paa Værelset. Han var ikke saa Ærekjær af hans sammensparede Kapital, men snart han hørte de unge Arbejdere fra Byen nærme sig Værelset var de i Kufferten i samme Øjeblik. Han mistvivlede om deres Fingernegles Loyalitet i saa Henseende hvis de fik Bøgerne at se. Derimod mig der var Udlænding betroede han mig alt i mange Retninger.

Griffith Brødre saa jeg op til som rette Efterkommere af Frankerne pæne velformede i Legemsbygning blaa Øjne med et viljefast Udtryk stille af Væsen og saa vidt jeg udgransked nobel af Karakter ogsaa paa det moralske Omraade foruden denne Plads her der i Daaben fik Navnet Eksperimentel Farm tillige ejede de store Landomraader ved Sabius? Pas, som de ogsaa var i Færd med at beplante. Endnu var der ingen nævneværdig Produktion fra Farmen at afsætte undtagen Gartneriet der afsatte en Del Blomster til Byen. Den havde nemlig Forbindelse med Jernbaner hertil.

Muddermaskinen.

Hen paa Sommeren fik jeg Ansættelse paa Muddermaskinen, der paa det Tidspunkt uddybede Indsejlingen til Port Arthur. Over denne By gaar nu en store Del af Udførselen fra de midterste Stater, som førhen blev udført over Galvestone og Salina. Udførselsprodukterne er Tru Cottou distelligered Olie fra selve Port Arthur. Den mængde Skibe af udenlandsk Nationalitet vidner om stor Aktivitet. Første Gang fik jeg her Anledning til at se den gule Kineser med Pisken dinglende ud af Ryggen i travl Beskæftigelse paa en engelsk Damper, begrundet paa deres stabile og nøjsomme Levevis har de faaet Indpas mange Steder.

Englænderne importerede ogsaa 4000 af dem til de sydafrikanske Miner, men de behagede ikke den indfødte Befolkning saa videre Indvandring er vistnok ikke sket siden. Da Arbejdet her var fuldført tog Motorbaaden Muddermaskinen paa Slæb gennem det lange smalle Indløb, som paa begge Sider betegner simpel havagtig Land, hvor nogle enkelte Stilke havagtig Græs kryber hen over Overfladen tilligemed lidt kratagtig Buskads hist og her. Tillige saa her Arbejdere i Færd med at nedlægge Olie Rørledninger. Deres Klæder var saa oversølet med Mudder, saa de næsten var uadskillelige fra Jordmonnets Farver.

Efter 2 a 3 Timers Sejlads passeres Sabine, den By havde før Port Arthus Opkomst flere Tusinde Indbyggere nu kun nogle faa Hundrede, dog losses en enkelt Damper her endnu i Særdeleshed Bomuld Frøkager og Træ o. l. Ved Opkøb af Land tabte mange Spekulanter en Formue, da Port Arthur blev Havneby tabte Landet sin Værdi. Nu har man i Omegnen begyndt at plante Træer. Vi havde Arbejdet undervejs blandt andet ved Texas City en mindre Plads hvor der ogsaa fandtes Udlosning af Skibe. Her var Terænet meget højere, og der var en del Del Trævækst her.

Omsider naaede vi Galvestone en af de betydeligste Byer i Staten Texas. Den har flere Gange været hjemsøgt af Stormflod, omkring 1900 Tallet druknede der Tusinder af Mennesker af Vandmasserne men nu har man værget sig mod den ved at bygge en solid Søvold paa sine Steder af Kampesten. Byens Indbyggerantal var paa dette Tidspunkt cirka 90000 Indbyggere hvoraf omtrant Halvdelen var Negre. Den har livlig Handelserhverv med Ud og Indførsel til Mellemstaterne, tillige anløbes den af en Mængde Frugtbaade fra Sydamerika, hvoraf de fleste førte skandinavisk Flag. Desuden har den Dampskibsforbindelse med New York, især om Sommeren er det en yndet Tur ned langs Kysten 22 Dollars for en Billet mellem de to Byer er jo overkommelig.

Samtidig har den Forbindelse med Tampito i Mexico hvorfra Amerika den uundværlige Krudtolie, der saa vidt jeg ved ikke forefindes i Staterne. I disse Oliekilder i Mexiko har Amerikas Pengemænd store Aktiver. Tit og ofte har disse foranlediget en Kurre paa Traaden med Meksikanerne, men disse er ogsaa et uroligt Folkefærd, som stadigvæk skifter Regering siden den dygtige President Dias døde. Ved adskillige Lejligheder har Ejerne af Aktiverne foranledigt Opfordring til Regeriingen i Washington om at annektere det omfangsrige Land, men hidindtil har Demokraterne modsat sig dette. Foruden Olie er Meksiko rig paa Mineraliteter saasom Sølv Diamanter o. l.

Begrundet paa Varmen er Tilværelsen ombord paa Muddermaskinen behagelig i Sommertiden. Til Livets Underhold i Form af Fødemidler var alt til Stede i Overflod af alle Slags Delikatesser men Opholdsrummene kunde man have ønsket sig lidt mere moderne; men man maatte selv købe Moskitonet til at omgardere Sovekøjen med. Kaptajnen var fra Liverpool, han havde som de fleste Englændere af Patriceklassen den suveræne Overlegenhed, han var med Hensyn til Alderen sidst i Tyverne pæn dannet og langtfra smaalig i nogen Retning. Han havde et Par Tusind Dollars Investeret i Foretagendet om det var af den Grund han havde erhvervet sig den Stilling skal være usagt, den var lidet misundelsesværdig udover de 125 Dollars Gage om Maaneden. Hans Yndlings bestilling udover det dagligdags var Malerpenselen.

I Førstningen var men Opgave blandt andet at holde Kaptajnens Værelse i Orden, han var ikke i Besiddelse af nogen Ordenssans med Hensyn til Klæder og Penge. Disse fandtes skødesløs henkastet paa Skrivebord og lignende Steder, men en Gang var hans Diamantbefattede Slipsnaal bleven borte, han udspurgte mig i den Anledning, om end han ikke mistvivlede om min Ærlighed begrundet paa jeg var Nyankommer, saa tvivlede jeg alligevel om han havde et stænk af Mistanke, men efter en Tids Forløb fandt jeg den bag ved Skrivebordet. Det var jeg yderst glad og veltilmode over. Han havde tillige en Del Correspondance med Dameverdenen, som jeg fik lidt Indblik i ved tilfældig at læse et Par Ord i de løst henkastede Breve, skønt jeg paa dette Tidspunkt blot kun tyde et Par Ord Engelsk, jo det hændte et Par Gange de aflagde Visit ved ham paa selve Muddermaskinen.

Mandskabet ombord var af forskelligartede Nationaliteter de skiftede uopholdelig og stadig saa man nye Ansigter, det var derimod ikke Tilfældet med Maskinisterne da deres Arbejde var bedre lønnet og ikke nær saa smudsig som den vi udførte. Disse var hovedsagelig af amerikansk Afstamning. Jeg mindes en af dem hans Navn var Ryan? e. l. altid havde han spøgefulde Bemærkninger til overs for mig, da jeg var kommen til Amerika for at tjene Penge foreslog han mig at lære Haandteringen som Digger, (d.v.s. dem der udfører den egenlige Mudderarbejde ved at dirigere Maskinens Arbejde). Det var jo bedre lønnet 85 Dollar Månedlig imod 35 Dollar og tilmed 8 Timers Arbejdsdag vi derimod havde tolv. Han tog mig flere Gange med op i Maskinrummet for at lære mig Haandteringen, ved given Lejlighed fik udlagt med Kaptajnen at jeg overtog Formandsposten for det ene Dækshold, det var jo en lille Avansement.

Efterhaanden naar jeg saa kom lidt mere ind i Forholdene tilligemed fik lidt mere Sproglærdom overtage en Bestilling som hans: Mudderet gik igennem en 22 Tommers Rørledning, der laa paa Pontoner. Rørene kunde udskiftes og indsættes eftersom Maskinen gik fremad. Det hændte ofte naar vi havde en lang Linie af Brud forekom. Hvis det skete om Dagen blev det straks repareret, men naar sligt skete om Natten lod man Mudderet løbe ud i Vandet, der hvor en anden Maskine i Forvejen havde renset. Det var nemlig Tilfældet Avanceret Maskine gik lige foran os, saa løb man ingen Risiko, selvom Inspektionen naar Arbejdet var udført skulde træffe omtalte Sted med Dybdemålere, saa var det den anden Maskine der havde gjort ufuldkommen Arbejde.

En saadan Maskine fik Betaling pr. Kubikyard af den Grund gældte det om at holde den gaaende, thi saa snart den stoppede holdt den røde Streg paa Kronomeret i Maskinrummet der var Timemaaler for Maskinens Arbejde op at fungere. Hvor mange Kubikyard der gik paa hvert Minut mindes jeg ikke. Jeg mindes en saadan Nat, da der var aaben Brud paa Linien, og jeg havde Juspettionstjeneste saa jeg en Motorbaad med Søgelys tilligemed et Par velkendte Personer ombord sejlede igennem Havneindløbet. Jeg blev foruroliget og skyndte mig ind med Meddelelse til Kaptajnen der laa i sin søde Søvn. Han kom paa Benene i en Fart, betog et Par Bukser paa. Saa maatte jeg skyndsom ro ham ind til Bredden men til Motorbaaden saa vi ikke, men Bruddet blev repareret. Det havde muligvis ikke været Inspektionen denne Gang.

Vi havde blandt andet imellem Mandskabet for korten Tid en af mønstret tyvagtig ung Mand fra Landarmeen, tilige en Løjtmant fra Marinen, der var hjemme paa Orlovsferie, men Pengepungen holdt ikke til Feriens Udløb. Derfor tog han til Takke med sligt Arbejde for at tjene nogle Dollar. Naar vi besøgte Byen skulde Skydeteltet gerne besøges, Løjtnanten skød fortræffelig, derimod den afmønstrede Soldat naar han sigtede paa Phønix Fuglen traf han gærne Anden ved siden af, saa jeg var i Tvivl om den Uniformsfrakke han havde paa muligvis stammede fra Marskandiserbutikken. Tillige var jeg adskillige Gange som min anden Italiener, der var saa vidt han fortalte mig fra Genua, hvor hans Moder reciderede og havde en Kapital paa 250000 Lire til Disposition. Han var af adelig afstamning helt udelukket var det ikke hans tilbageholdne Adfærd stille Væsen og Opførsel tydede i den Retning. Han arbejdede blot en kort Tid var altid velforsynet med Cigaretter.

Vi besøgte sammen hans Familie i Byen hvoraf den ene ejede en Købmands den anden en Manafakturforretning. Vi besøgte tillige Teatret som forefindes paa Torvet i Byen. Den var meget bekvemmelig indrettet Sæderne beklædt med rødt Plys; der omkrandser Theaterscenen i en Halvmaane, samme Bygningsstil som den Romerske Colosæum, skønt Stykket der blev opført interesserede ikke mig. Det der var langt mere interessant fandt Sted paa Torvet hvor et Negerorkester spillede paa forskellige Slags Instrumenter. Jeg lod en Udtalelse fremkomme til min Sidemand at mere indtagende og fin Musik havde jeg ikke førhen hørt. Tilligemed det er fremtonet af Negre i Stedet for Hvide for min Udtalelse fik jeg Kritik. Det er nemlig uhøflig at kalde dem Negre, man bør være dannet og bruge Udtrykket kulørte Mennesker, ellers bliver de meget fornærmede, thi i Galveston indtager de kulørte Mennesker betroede selvstændige Stillinger i Forretningsbranchen tillige ogsaa i de officielle Tjenestemandbrancher henhørende under By og Goverment.

Galveston ligger pænt, men ikke moderne planlagt. Gaaderne er snævre undtagen hvor nye Kvarterer er under Opbygning. Posthuset der er en ny Bygning pryder her Kvarteret, breder gader med Alletræer ved Siderne, der er en særegenhed i mange af Sydens Byer. Byen har ligeledes en pæn Badestrand med tilliggende Rulleskøjtebane og Sportspladser. Her ser man om Sommeren Byens Ungdom boltre sig i det varme Søvand beklædt i deres forskelligagtige kulørte Badedragter. Man bør ellers vare forsigtig med Hensyn til Badning om end just ikke her hvor Stranden er flad og Vandet ikke videre dybt, men ellers er Farvandet befolket med Hajer og Aligatorer. Jeg ved et Tilfælde hvor en af Mandskabet foretog Badning fra et Skib, den ene Arm blev fuldstændig afklippet af Aligatoren.

Kort over Port Arthur området fra 1910.

Der findes tillige her Havn for Fiskeriflaaden, mangen en Nordbo tjener paa dem sit Udkomme. Tillge var paa dette Tidspunkt en Afdeling af Flaaden stationeret her, den bestod af tre Slagskibe samt Krydse Torpedobaad, skønt man ved i hvad Øjemed de bliver brugt, maa det betegnes som et prægtig Skue at se dem paa nært Hold. Der var jo indstalleret med traadløse Mod og Aftagerapparater, tillige er der i Masterne bygget en Cirkel hvorpaa et bevægeligt Kanonbatteri har Stade. Jeg havde Lejlighed til at komme ombord for at bese én af de mindre Krigsfartøjer der lagde ved Kajen. Alt indenbords er i mønsterværdig Orden, ikke en Rustplet at opdage for den Sags Skyld kunde Messinggenstandene godt gøre Fyldest som Spejl. Med Hensyn til Renlighed og Ordenssans gør den ikke Residensstaden til Skamme.

Amerika og den britiske Imperium havde paa dette Tidspunkt ikke tvungen Værnepligt, det er paa en Maade den rette demokratiske Grundlag, men paa den anden Side er man tilbøjelig til ved hværvede Soldater at faa alle løse Elementer af Samfundet. Om det er af den Grund jeg kende ikke sympatere med Landarmeen, for mine Øjne var det et mindre opvakt Syn at se disse paa Marchture komme traskende ligegyldige dorske med Geværet slentrende over Skuldrene, tillige hang Uniformerne paa dem lignende Skørtene paa et Fruentimmer. Naturligvis ser de bedre ud paa Parademarch.

Paa Muddermaskinen forefaldt adskillige smaa Episoder, vi havde blandt andet en Fyrbøder der var Nordmand, men han tillige med de andre saa skævt til at Kompagniet ansatte en halvblodshvid og sort Afkomst. En Morgen flød Bægeret over og det uartede sig til Slagsmaal mellem disse to. Den lille Nordmand kunde ikke klare Grejerne, men Tilfældet vilde at Negeren uhændelig slog Armen igjennem et Glasrude saa den blev forskaaret saa at Forbinding var nødvendig saa endte den Leg. Men værre gik det til paa Goverments Muddermaskine, hvor en Fyrbøder og en Maskinist kom i Skænderi paa en Salon i flere andres Nærværelse. Førstnævnte brugte Skældsordet, Søn af en Hund. Maskinisten gav ham en Advarsel ved tillige at fraside hvis dette Ordlyd blev fremsagt én Gang til blev han skudt, men den anden gjorde Fyldest af sine Udtalelser flere Gange endnu. Næste Morgen hjemme paa Muddermaskinen blev han dræbt med et Revolverskud af Maskinisten. Men det er lidet usandsynlig han blev Straf tildelt herfor.

Tillige mindes jeg en solrig Lørdag Eftermiddag da vi var i Arbejde paa Pontonerne der laa fortøjede i én af Havnelejerne. To Mand fra Byen havde da været ovre paa Maskinen at forespørge om Arbejde, men da de ikke var videre ædru fik de afslag med den Mention: Gaa hjem til i bliver ædru saa kom igjen. Hertil svarede den ene at for den Sags Skyld kunde han dykke ned paa tredive Fods Dybde Vandet og derfra bringe en Whiskyflaske til Overfladen. Disse to manglede en Baad for at sejle dem i Land. Formanden ordrede derpaa en af det Hold hvori jeg arbejdede at tage Baaden for at afhente dem, men uheldigvis forstod han ikke at ro en Baad.

Denne drev nu med Strømmen, skønt ham i Baaden var i fuldkommen Sikkerhed, kastede ham der vilde dykke efter Whiskyflasken sin Frakke sprang i Vandet og svømmede bagefter Baaden, saa vidt jeg kunde se en dygtig Svømmer, men pludselig sank han under Vandet. En Del Fiskefartøjer der laa i cirka 100 Yards Distance gjorde Forberedelser til at kaste en Line Reb ud, han kom op en Gang endnu, men Hjælpen kom for sent, ikke mere kom han til Syne Druknedøden var indtraadt. Hans Lig fandtes ved Vodtrækning senere, vi var jo hjælpeløse da vi ingen Baad havde; vi var jo Vidne til denne Tragedie tillige med Hundreder af Mennesker stod langs med Kajen og nød Udsigten i den varme? Solskinseftermiddag.

Bylivets Attraktement tillige med Saloners kølig Drikke er der jo mange Mennesker der ikke kan modstaa. Vi havde blandt andet en ældre Kok fra Houston emplyed. Han havde Smagssympati for Drikkevarerne, i tre maaneder havde han nu opsparet sin maanedlige Gage der lød 65 Dollar, i alt 195 Dollar. Da Betalingsdagen forefaldt tog han ind til Byen for at afsende en Del heraf til Familien men uheldigvis dumpede han ind i én af Havnesalonerne. Disse har ikke altid det bedste Ry paa sig, efter at have drukket adskillige Glas drysser en finne? Ham ud et Pulver i Indholdet. Værtshusholderen har her en Finger med i Spillet, det er hans intime Hjælper og Compagnon der udfører sligt. Gæsten bliver efter at have nydt dette Glas samt støv man hjælper ham op paa et Værelse paa et Hotel e. l..

Næste Morgen naar han vækkes op til Bevidshed er han plyndret for Penge og Værdigenstande. Kokken fra Houston vækkede dermed op i en tom Jernbanevogn uden at i den at have faaet fri Billet til dets Bestemmelsessted uden at eje én eneste Cents. Slet ikke saa galt gaar det til paa Hotelværelser. Her har det ogsaa været gængs efter man om aftenen havde hændt sine Klæder paa de dertil anbragte Kroge, om Morgenen naar man tog dem paa var de tømte for Indhold. Det stykke af Væggen hvorpaa Klædeknagen var anbragt var en løssavet Indfatning, som Tapetet dækkede, den kunde udtages fra det tilstødende Værelse og efter Kludene var eftersete sættes tilbage paa Plads usynlig. Paa den maade tilegnede adskillige Hotelværter sig en Formue, men nu hører det muligvis Fortiden til.

Muddermaskinen var paa dette Tidspunkt i Dok for at faa Dampkedlerne reparere, som lagde Beslag paa en Del af Mandskabets Arbejdskraft. Resten foretog Malerarbejde Reparation af Pontoner o. l. det var ikke videre anstrengende Arbejde vi udførte, men desuagtet indbefatter Arbejdstiden 12 Timer daglig for ufaglærte, men Maskin Fyrbødere tilligemed 8 Timer.

Søndage og Fritiden benyttedes af os til Fiskeri, man fangede her en Mængde Krabbearter, som man til min Forundring kogte for dernæst at knuse Skallerne for derefter at spise Kødet. Dette var første Gamg jeg saa sligt, men efter at have smagt Kødet maa man indrømme det har en delikat Smag. Der Indfangedes tillige Rejer som man skrabede op fra Bunden med en cirkelrund Vaadnet. Pereferien af denne var behæftet med smaa Blylodder saa den kunde synke. Den bliver udkastet med samme Færdighed som en Lasso. En Snor i Midten af Voddet trækkes sammen naar den naar Bunden. Denne har Forbindelse med Blylodderne, der herved skraber Rejerne sammen i Voddet for derefter at komme til Overfladen.

Jeg var ved given Lejlighed med en krog paa en Snøre saa heldig at indfange en meget stor Katfisk, men til min store Overraskelse fortalte man mig, de var ikke spiselige i Sydstaterne. Derimod blev de brugt i Norden af hvad Aarsag kender jeg ikke. Tillige indfangede mange andre Arter, men ingen Fladfisk. Hajer fangede jeg flere af deres Længde varierede fra ti til 15 Tommer. Deres velformede med skarpe Tænder besatte Gebis bør man beundre. Tillige indfangedes mindre Aligatorer fra Kajen med Traadsnarer, naar de stod stille og solede sig. I Farvandet her saa man store Delfinflokke boltre sig, det er et meget smukt Syn naar Solstraalerne spiller paa de fine blaaglinsende Hud. Jeg antager de er noget lignende som et Marsvin herhjemme.

Efter at Reparationen var færdig begyndte vi atter paa Arbejdet, det hændte en Aften, Vejret var regnagtig med Blæst. Dertil var Strømmen stærk, vi var i færd med Pontonkonnektion, hertil manglede et Par Jerngjorde. Disse brugtes til at fastskrues rundt om et cylinderformet Stykke Gummi, der forbandte de to Rørender imellem to Pontoner hvorpaa Rørene hvilede. Jeg blev ordret til at tage Baaden for at afhente diss paa Maskinen, men jeg foretrak at bruge Rørledningen som vi var vant til Dagligdags. Alt gik som det skulde indtil jeg naaede Bestemmelsesstedet da gled Foden paa den slibrige af Regnen Rødledning.

Jeg faldt i Vandet, de to Jerngjorde der vejede cirka 16 Unce? Trak mig med ned paa 32 Fods Dybde. Det tog Tid at frigøre mig for Jerngjordene som jeg havde anbragt halvmaaneagtig over Skuldrene. Da jeg igen naaede til Overfladen stødte jeg mod Bunden af Pontonen. Her maatte jeg bruge de sidste Kræfter til Svømmetag. I dette Øjeblik kredsede min Fantasi om at Hjemstavnen saas vist ikke mere, men Heldet var bedre and Forstanden jeg blev frigjort af Pontonen og Lungerne fik atter Lov at give Blodet den oprindelige Kvantum Brus, et Ar paa højre Arm er et Minde om den Svømmetag under Pontonens Bund, der var besat med Skælmuslinger. Disse flængede Tøjet og gav mig et overfladisk Saar paa Armen.

Ved en anden Lejlighed var det en anden af Mandskabet der var nær Druknedøden. Det var en stjerneklar Nat vi havde inspiceret om der ikke fandtes Brud paa Rørledningen. Vi var tre Mand og var for Hjem gaaende paa Linien, da faldt den ene overbord. Jeg lagde mig paa Maven over Rørene mellem Pontonerne, da det tog lang Tid før han viste sig, her var jeg saa Heldig at faa fat i hans Krave med den ene Haand, heri tog han Tag om Haandleddet, men et saa krampagtig Greb har jeg aldrig modtaget før eller senere. Det var som Haandleddet sad i en Skruestik, min Kammerat fik os slæbt begge ind paa Pontonen. Da han var ude af Stand til at svømme opfordrede jeg ham at tage sin Afsked næste Dag, hvilken han beredvillig efterkom. Han var opfyldt med Vand saa det var i yderste Øjeblik jeg fik ham op. Næste Dag før han rejste vilde han tildele mig hans Chek cirka 8 a 9 Dollar hvilket jeg afslog. Det er jo enhver Menneskes Pligt at hjælpe sin Næste i saa Henseende, men dette af ham beviste Menneskers reelle Sindelag. Det var alt hvad han ejede af Penge.

De 50 % af disse Mennesker der faar Arbejde ejer i Reglen ikke en Dollar maaske nogle Cent ved deres Ankomst. Det var i slutningen af September efter en 5 a 6 Maaneders Arbejde, Køligheden havde begyndt at indfinde sig og da Bestillingen medførte halvvaade Klæder næsten hver Dag tog jeg min Afsked selv om jeg var tilbudt en Bestilling i Kompagniets Maskinværksted tog jeg alligevel af sted med Jernbanen til Beaumont. Landskabet vi kom her igjennem er til dels ufrugtbar, men ser langs med Linien vekselvis en Del Farme deriblandt flere der udelukkende drive Fjerkræavl, Butikker Saloner o. l.. Her dyrkes paa Markerne en Del havre, maaske forefindes der ogsaa en enkel Rismark paa lavere Steder, men denne Plante kræver Overrisling med vand.

Saa vidt jeg mindes saa jeg ogsaa her de saakaldte Texas Cowboy. De tiltrækker ens Opmærksomhed ved deres romantiske Klædedragt, noget lignende Indianerne. Et par Pistoler dekorerer Bæltet, men efter hvad de fortæller forstaar de ogsaa at bruge dem. De er ansat til at bevogte de store Kvæghjorder der afgræsser Prærien. De er dygtige Ryttere og forstaar at haandtere en Hest.

I Passagervognene er kulørte og hvide adskilte, om det er for Hvidfarven eller Menneskets Oplysning og Dannelses Skyld har jeg ikke udgransket. Paa den Side af Vognen hvor jeg sad var den bagerste for culørte. En tilsyneladende culørt Dame med samme Teint og Hvidfarve tog Plads mellem Negrene. Konduktøren gjorde vedkommende høflig opmærksom for Fejltagelsen, de maa undskylde sagde vedkommende der flyder kulørt Blod i mine Aarer. Jeg naaede nu Beaumont hvis Opkomst skyldes for en Del de store Savvirksomheder i Omegnen. Her saa jeg tilfældigvis en væltet Sporvogn, som var i Færd med at faa paa ret Køl.

Oliefabrikken.

I Port Arthur fik jeg Arbejde paa den ene af Oliefabrikkerne, der findes her tre da to henhørende under Akts Texas Group, det ejer et andet Interesantselskabet Giffs Co. Her blev paa dette Tidspunkt opført Nybygninger paa Fabriksanlægget der stadig udvides.

For en cirka 25 – 30 Aar tilbage beskæftigedes her mellem 20 a 30 Mand, hvad en gammel dansk Arbejder fortalte mig, der havde haft Arbejde her siden dens Oprindelse. Nu derimod arbejdede her mellem 600 og 700 Mand, noget tilsvarende paa den anden Fabrik der har Plads ved Havnen af samme Aktieselskab Tex Co. Her pumpes Olien ud af Rørledningerne der kommer fra forskellige Dele af Texas, ja endogsaa helt op til Kansas her de Forbindelsesledninger.

Oliefabrik i Port Arthur

Olie bliver nu renset tilsat Kemikalier og dermed rede til at pumpes over i Oliedamperen til Videreforsendelse til de forskellige Lande Verden over. I én af Afdelingerne bliver Olien omdannet til fast Smørelse der fyldes paa Daaser, i en anden omdannes den til Tyggegummi, det bliver dog videre forsendt for at tilsættes Sukkerstof o. l. paa en anden bliver der fabrikeret Acid A et meget farlig Sammensætning dertil har jeg ingen Kendskab, undtagen naar vi tilfældig arbejdede i Fabrikken. Den mindste Berøring med dette Stof paa Klædedragten frembragte et afbrændt Hul i denne, tillige skete et Par Gange at de Glasbeholdere hvori dette Stof præpareres ved Opvarmning sprængtes og ved denne Lejlighed blev Fyrbøderne alvorlig forbrændt.

Jeg udførte her forskelligagtig Arbejde, blandt andet var vi beskæftiget med at anlægge en Damprørledning fra Kraftstationsbygningen, der tillige var Elektricitetsværk. Den Ledning blev anlagt over Jorden i cirka 8 a 9 Alens Højde og gik i en parallel Linie igennem Fabrikationsvirksomheden for at forsyne Oliepumperne med Damp der blev tilført gennem Stikledninger fra Hovedrøret. Denne var 22 Tommer i Diameter fra Stationen men aftog efterhaanden ned til 6 a 8 Tommer. Arbejdet lededes af Inginiøren, men efter at Arbejdet var fuldbragt og Rørene blev afprøvet ved at lade Dampen gaa igennem viste det sig at Rørsammenføjningerne alle var utætte. Aarsagen var den at der var udlagt Kobbergasket?. Disse maatte nu udtages og Kanskt? en skal præpareres Gummi indvævet i Lærred blev nu indlagt i Stedet, disse var holdbare.

Dette viste at Inginiøren ikke var Expert i Arbejdet baade Spild af Tid og Penge, om han havde lade det udføre med Overlæg for at sætte Arbejdsdagens slut op for Betalingens Skyld vides ikke. Jeg mindes han havde en Diskussion med os Arbejdere om hvor mange Indbyggere der var i Texas. Jeg gættede paa 25 Mill de andre vidste intet. Han trak selvfølgelig paa Smilebaandet, men efterhaanden gik jeg med til 3 a 4 Mill tilligemed at Arealet af Texas er omtrent paa Størrelse med Tyskland, der paa dette Tidspunkt havde cirka 60 Mill Indbyggere. Dermed fortrak hans sarkastiske Smil, men han fik sin Afsked, hvad jeg tænker, begrundet paa mislykket Arbejdsudførelse.

Arbejdsbefolkningen har saa vidt jeg forstod ikke ret megen Begrebelsessans udover i den Branche hvor de er employer, de gjorde coupliment imod mig af hvad Grund jeg spolerede min nye Hat. Denne havde jeg dekoreret ved at udskære med Huller for at skaffe Adgang til Luften begrundet paa at bibeholde Haarvæksten. Ved en anden Lejlighed diskuterede vi Torden og Lyn, der var netop nedbrændt et Par Oliebeholdere. De var enige om at Sammenstødet mellem Skymasserne foraarsagede Tordenen. Dette modsagdes af en Arbejder af indiansk Afstemning, der forklarede at Tordenen fremkom ved Sammentrækning af Luftmasserne efter disse var splittet af Lynet.

Jeg tog hans Parti, paa dette Grundlag indgik vi et mindre Væddemaal og Højesteret Elektricitetsingeniøren afgjorde Stridsspørgsmaalet han havde nogle Dage for det Uheld under Arbejdet ved Elektricitetsfordelingsapparatet uforvarende med en Skruekniv at berøre en lille Skrue. Han lagde nu paa Cementgulvet med hele Fladen af sit Legeme mod dette. Jeg var ved tilfældig Arbejde tilstede og troede ham død, men efter en halv Snes Minutter rejste han sig. Nu forklarede han at have taget den Stilling med Vilje for ved øjeblikkelig at bruge Legemets Flade i Position ved Jorden for at aftrække Elektriciteten.

Vi havde tillige den uappetitlige Bestilling at rense Bundfaldet af de tomme Olie Jernbanetanke naar de kom tilbage for at afhente ny Forsyning. De var indvendig befængt med Gasarter som Olien havde afviklet, det skabte en oplivet, derefter døsig Stemning i Legemsorganisationen, om end ikke saa behagelig som en Opiumsrus saa noget tilsvarende. Ved et par Tilfælde måtte de trækkes op med Reb gennem Mandhullet af Jernbanetanken efter de var bevidstløse af Gasrusen.

Vi havde til Formand for det Hold Arbejdere hvormed jeg arbejdede en Tyskamerikaner ved Navn Rill Webber. Han var paa mange Maader interressant og forstod at begaa sig overfor sine Overordnede. I mange Aar havde han haft Ansættelse ved Jernsmelteovnene i Pittsburg i Pensylvania. Superintenten hvis navn var Manley, hans Oprindelse var af fransk Herkomst efter min Dømmekraft. Vedkommende var tilstede hver Dag og kontrollerede Arbejdet høflig og dannet af Optræden, hans Overordnede Smith af tysk Herkomst en stille indesluttet Mand, der daglig naar hans sans: bearbejde med Munden det delikate Tyggegummi i Stedet for alfabetisk Talemaade.

Hoveddirektøren residerede nu paa Hovedkontoret i Houston, han var meget skarpsynes med Hensyn til om Arbejderne udføte en Dags Arbejde til Punkt og Prikke. Han var to Gange om Aaret personlig for at inspekte Fabriksvirksomheden intet undgik da hans skarpe Øjne. En lille Træk skal her angives fra hans Formandstid. En ældre Mand, der paa nuværende Tidspunkt var ansat som Tilsynsmand i Kontoret ved Indgangen hvor Arbejderne fik stemplet Kortene ved Ind og Udgang til Fabrikken, havde Hawes sat i Arbejde til at slaa Græsplænerne udenfor Kontorbygningerne. Det gik ikke videre rask fra Haanden, dertil havde Hawes lagt Mærke. Efter Middag kom han hentil ham og sagde: Hvad er der i Vejen med kan Leen ikke skære. Han kastede Frakken skarpede Leen eftertrykkelig og i Løbet af en halv Time udførte han mere Arbejde end den anden siden Morgenstunden. Derefter henvendte han sig til Arbejderen gaa hjem hvil ud og kom saa tilbage om Fjorten Dage. Arbejderen kom da med den Bemærkning til én af hans Kammerater, A tror minsanten han æ Farmer saadan kan da ku slaa Græs. Men disse gamle Arbejdere hvoraf der endnu var tilbage en 3 a 4 Stykker hvide kunde ikke afskediges hvis slig skete, kom ordren fra Hawes i Houston de skulde antages igjen.

Min Ophold under Arbejdet her var hos en ældre halvfjersindstyveaarig Lærerinde som havde et Hotel beliggende paa Proktor Street, ligeover for den danske Salonejer Vollf, der paa dette Tidspunkt var død. Hans to Sønner satte det hele over styr ved at leve et letlevende Levned. Hun var flyttet ind til Byen efter hendes Mand var død. Farmen som de ejede solgte hun og ernærede sig nu ved et Logi og Kostpensionat. Her var foruden mig 10 a 12 men hovedsagelig unge Amerikanere der havde Beskæftigelse paa Fabrikken. De var alle Gentlemen i Klædedragt og Opførsel, og det maa jeg lade dem ikke et uhøvisk Ord eller Udtryk i nogen Retning angaaende mig selv om jeg var Nyankommen altid høflig. De lever og klæde sig i Dag tænker ikke paa Dagen i Morgen med Hensyn til Pengene.

Jeg havde lidt en ironisk Smil tilovers for en ældre Mand i Halvtredserne, der førhen tilhørte Forretningsverdenen, men fejlagtige Spekulationer havde bragt ham i en Situation til han nu maatte nøjes med en Maskinbestilling paa Kassefabrikken fra the F?? Co. Men sine pæne Manerer med Hensyn til Klædedragt og Akkuratesse havde han endnu i Behold fra sine Velmagtsdage. Altid bar han en nystrøget og vasket Manchetskjorte ikke en Fedt eller Støvgran paa Klæderne. Tilmed om Morgenen før han tog paa Arbejde hen foran Spejlet ofte mere end én Gang. Mustachen og Haaret fik sin daglige Frisørefterhandling, med de dertil hørende Puddermedikamenter, hvert eneste Haar blev tilrettelagt med Kammen og Haarbørsten perfectly. Dertil bar han meget ferm efter at opfatte de andres Udtalelser. Hvis de ikke passede i hans egen Opfattelse blev han synlig opbragt.

En aften da vi var samlede i Konversationsværelset, kom et Par Herrer ind og forespurgte hos Lærinden om de kunde opnaa Kost og Logi uden Penge til de fik Arbejde. Da hun kendte den ene der vistnok havde haft Logi her før og tilmed var en solid og dygtig Arbejder. Hun forespurgte mig om jeg ikke havde noget imod at de delte Værelse med mig jeg samtykkede naturligvis. Ved første Øjekast fattede jeg en lille Mistanke mod den yngre af de to, velklædt med fine Manerer. Hans Legemsbygning tydede ikke paa muskuløs Arbejde, dernæst havde Følgeskab med en krumbøjet Slider? af tysk Herkomst, der tillige ikke magtede at skrive sit eget Navn.

Som det var Skik og Brug om Aftenen efter Soupee sad vi sammen i Selskabsværelset og her fortaltes alle Slags Historier og Oplevelser. Efter disse to Herres Udtalelser havde de fartet i mange forskellige Stater spillet Kort slaaet Terning o. l. tillige være i Klammeri med Øvrigheden et Par Gange. Den yngre Gentleman talte ofte højt i Søvne om Natten, dette blev paaanket af en Irlænder, der var Olikant? i Byen og tillige Teamster paa den Fabrik hvor jeg arbejdede. Han sov i det tilstødende Værelse, en Aften lod han den Bemærkning falde: Næste Gang du forstyrrer min Nattesøvn med dit Søvnsnakkeri tager jeg et Vadskefadfuld med koldt Vand og dypper dine Fingerspidser i, herved vil du fortælle alt hvis du har en daarlig Samvittighed. Ved denne Udtalelse bemærkede jeg Blodet steg blussende op i hans Kinder.

Efter i adskillige Dage at have søgt Arbejde i Byen uden Ansættelse, fik de Arbejde ude paa Prærien ved Olierørledningen, skønt det var en vaad muddy og kold Bestilling tog de til Takke, Betalingen var god 3 Dollar om Dagen plus Kost Logi. Efter tre Ugers Forløb kom de tilbage til Hotellet hvor Kost og Logi betaltes. Paa det Tidspunkt havde vi den gamle Postbygning, hvor Folk stod i Rækkefølge for at faa deres Postsager udleveret, akkurat som paa et Billetkontor herhjemme. Det var en Søndag den unge Gentleman var ogsaa tilstede her og forhørte om Breve. Et Par Herrer stod i den opposite Carens? af Postrummet med Rygge til og studerende i en Bog muligvis et Fotografialbum. Den ene vendte sig nu mod Publikum gik hen og lagde sin Haand paa den unge Gentlemans Skuldere og sagde: Jeg mangler dig Blankenstrip (han gik under et andet Navn paa Hotellet). I been looking for you in many mounth. Haandjernene slog sammen om hans Hænder.

Det viste sig nu at han havde myrdet hans egen Fætter i Kentucky taget Pengene paa den dødes Legeme, dog var det ikke for Pengenes Skyld da Familierne paa begge Sider var velstillet, men derimod et Jalousidrama Fætteren havde erobret hans Kæreste Evas´ Æble. Den myrdedes Familie havde erhvervet Detektiver til at finde ham og efter saa vidt jeg husker 13 Maaneders Forløb lykkedes det.

Ikke saa heldig gik det med en anden af Lærindens Kostfolk. Han delte ligeledes Rum med mig i tre Uger. Han var Restarationsservant fra Houston, svært høflig i alle Retninger. Han havde haft Dokarbejde den sidste Uge han var her laante Penge af de andre til Sporvognen. Et Par Gange henvendte han sig til mig om Penge men fik Afslag. En Aften efter Arbejde kom jeg hjem paa Værelset, her laa hans Arbejdstøj paa Gulvet, men min Barberkniv der laa paa Servanten var forsvunden. Den var ny udstyret med en fin Skaft. I denne maa han have fundet Behag eller ogsaa hævn for afslaaet Pengelaan. Jeg gik ind til Lærinden og forespurgte om ham med mistvivl. O no she says. Han vil være tilbage med Betalingen for de tre Uger. Han fortalte mig om kort Tid at være tilbage efter Cheken blev omsat til Penge i én af Byens Saloner eller Forretninger, men han vendte ikke tilbage. Fuglen var fløjet uden at erlægge Æg.

Jeg logerede her til i Februar Maaned og flyttede af den Grund til Lærindens fremsatte komplicerende Udtalelse til sin Nevø der var gift med en Formand paa Fabrikken, over at hin havde Ulejlighed med at lave Lunch til til Oliekusken? hver eneste Søndag, (da arbejdede han nemlig paa Fabrikken) dette gjorde jeg mangen Gang ogsaa . Vi flyttede derpaa begge to, dernæst havde jeg Logi ved en Italiener ved den gamle Jernbanestation et Par Uger, for derefter at flytte ud til Brovn ved Fabrikken, men Kosten fik jeg ved hos en ældre irske Enke paa Stilvejshøj. Han havde adskillige unge smukke Døtre, der mangen Gang foruroligede min Nattesøvn, ved alt for usmagfulde Elskovssammenkomster paa deres Værelser. Derfor flyttede jeg til Østerrigerne Smith der tillige var Byraadsmedlem og havde tre smaa Bordinghuse lige tæt ved Brovn og Fabrikken.

En Naturfænomen er de store Sværme af Moskito der forefindes i Byen og Omegnen isæt ved Forsommeren ved Solnedgang var de ofte saa talrig til Stede at de dækkede Solskiven ligesom et Skydække. Mennesker værgede sig paa dette Tidspunkt mod deres Stik ved at bære et Slør over Ansigtet og Handsker paa Hænderne. Tillige er de flittige Smittebringer ved at overføre Bakterie fra den ene Menneske til den anden. At de er graadige Blodsugere bevidnede et Tilfælde ude ved Havneanlæget, hvor et Par drukne Søfolk havde taget Nattelogi i den fri Natur. Næste Morgen fandtes de døde udsugede af Moskitoerne. Men Efterhaanden om det sumpede Terræn afvandes gennem Afvandingskanaler forsvinder Moskitterne med Tiden.

Vinteren her er mild, Sne havde man ikke haft for 12 a 13 Aar undtagelsesvis kunde en enkelt Byge farve Jorden for nogle faa Timer. Det kunde hænde at en tynd Isskorpe fremkom paa Vandet naar de tørre skarpe Nordenvinde gæstede Byen, af den Aarsag brændte omtrent Halvdelen af Houston i Vinteren 1912 begrundet paa at Byens Huse hovedsagelig er bygget af Træ.

Regntiden indfinder sig i Førstningen af September. Jeg har oplevet at det regnede hver Dag i en hel Maaned, da var den lavest liggende Del af Byen fuldstændig oversvømmet. Intet var mere interessant for mine Øjne end naar et Tordenvejr nærmede sig fra Havet, Skyerne tegnede sig sorte som Kul i Horisonten uafladelig dekoreret med et Utal af skarpe Lyn. Uvejret meldte sin Ankomst paa nærmere Hold ved tyfonagtig Vind efterfulgt af en osende styrtende Regn. Ved samme Lejlighed hændte det tit og ofte man hører Fabriksfløjten kalder Assistance til brændende Oliebeholdere der er antændt af Lynet.

Med Regntiden gæster store Vildænderflokke Terrænet, og der gøres ogsaa en Del Jagt paa dem, de er ikke saa vanskelige at faa paa Kornet, men uden Baad kunne man se i Vejviseren efter de fleste da Vigene og Fjorden er opfyldt af Rør og Siv, men naar de ikke havner i Jægertasken, faar Alligatoren ved den Lejlighed en kærkommen Steg, de har nemlig Tilhold her i Rør og Siv i større Antal. Jagthunde forefandtes dengang ikke her af Betydning.

Jeg mindes i dette Foraar jeg var til aftenvisit hos en Københavner tillige med min Fætter og Værthusholder Peder Stock. Vi var i Færd med at spille Kort, da vi fik Meddelelse om at den unge moderne Damper Titanic, der var udgaaet fra England. Den skulde nu paa sin første Tur sætte Rekord hvad Hastighed angik over Atlanten, men begrundet paa diset Vejrstødte den paa et Isbjerg i Nærheden af New Foundlandsbankerne og sank. Skylden herfor bør ikke paalægges Kaptjnen, der foreslog Selskabets Agent at sagtne Farten begrundet paa Havdisen, men denne ordrede sæt blot Farten op, begrundet Hastighedsrekords væddemaalet men da Skibet gik under var denne Agents Ismannel? den første om at bane sig Vej til Baadene og blev reddet. Derimod det sidste man saa af Kaptajnen var han svømmede med et Barn i sine Arme men druknede.

Ombord som Passagerer fandtes en hel Del af Amerikas Millionærer, der var Medindehaver af Skibet. Champagnen perlede i Glassene samtidig med Propperne sprang hyppig af Flasken, som Jazz Musikken overdøvede, men da Skibet stødte mod Isbjerget fik Tonen en anden Lyd. For at kølne det varme Blod og Nerveharmonien fik Skibsorkesteret ordre til at spille Nærmere Gud til dig. Man søgte nu i de aabne Baade for at redde Livet, en stor Del omkom og mangen én blev forældreløs. Flere blev Enker baade paa Mands og Spindesiden dette skete omkring 2. April.

Port Arthur – V. Vedsted.

I Juli maaned forlod jeg Port Arthur for Hjemlandet ombord som Fyrbøder paa et tysk Koffardiskib, hvoraf dog Halvdelen af Aktiemajoriteten var paa engelske Hænder. Gennem Udsejlingen til Port Arthur morede jeg mig med at udkaste Madaffald til den graadige Alligator i Fritiden. Snart var vi i rum Sø alt gik nu sin vante Gang til vi naaede udfor Spidsen af Florida, den saakaldte Key West. Her fik jeg ved Aftenstid Lejlighed til at se Solnedgangen, der af Omtale skulde være et smukt og prægtig Skue, men den jeg saa var jo blot fra Skibet. Vi stoppede dernæst i Newport Ne?? For at indtage Last og Kul. Den ligger natursmuk omgivet paa sine Steder med Skov. Her blev vi suportet med Kul direkte fra Jernbanevognene der blev skubbet ind paa et dertil bygget Spor der hævede sig i Vejret 5 a 6 Meter paa en Jernslidge fra Vognen tilførtes Skibet direkte Kul.

Men Tapværkeriet? var anstrengende tillige alt for varmt for mig i disse indesluttede Rum, men for Tyskerne var det kun Legeværk. To af Befalingsmændene var Englændere, Besætningen var blandet engelsk og tysk. Det morede mig om Morgenen naar vi blev ordret ud af Køjerne, Nationalitetsformaliteten gav sig her til Kende. Hvis Tyskerne ordrede Besætningen op om Morgenen efterkom hans Landsmænd Ordren øjeblikkelig men derimod ikke Englænderne, men naar Englænderne ordrede ud, var det akkurat omvendt. Blandt Besætningen var blandt andet et Par fra Saksen de var livfulde godmodige og dertil musikalsk anlagt og adspredte Tiden for os andre med Harmonikamusik.

Kaptajnen var tysk tillige hans Oppasser. Med denne havde jeg ofte en lille Passiar. Han var fra Hamborg og var yderst velstillet i økonomisk Henseende, han ejede blandt andet et Par store Bygninger i Byen, men kunde alligevel ikke sige Søen Farvel, denne var hans Hjem. Han var national oprøret og stolt af sit Fædreland, han berørte altid i Samtalens Løb de nationale Strenge. Tyskland var paa dette Tidspunkt med hensyn til Handel Industri ved at naa op paa Siden af Englands. Tillige drømte han om det tyske Sprog vilde blive lige saa gængs med det engelske nu var det paa Jorden. Jeg lod mig formode med at den Drøm ikke blev til Virkelighed, da Englænderne var langt mere fri og demokratiske Kolonisatorer end Tyskland der haandhævede streng Disiplin tillige Militærdiktatur, og vilde paa den Maade paatvinge Befolkningen i Skole o. l. det tyske Sprog, som var underlagt Tyskland af andre Nationaliteter. Han smilte ad denne Citat, idet Disiplin fremkalder Ordenssans i alle Grene af Samfundet, med Hensyn til sligt maa man give ham Ret, overalt hvor man rejser i Tyskland, er alting paa den rette Hylde, saavel Marker Byer Forretninger og offentlige Kontorer. Det at paatvinge Sproget var af mindre Betydning uden national Grundlag blot for Disiplinens Skyld.

Vi var nu naaede ind i Kanalen mellem England og Frankring. Trafikken af Skibe er her meget livlig, de graahvide Klipper der hæver sig lodret fra Vandet paa Sydenglands Kyst, tegner sig pænt i Horisonten. Paa højre Side skimtes Frankrigs Kyst, herfra anstrengte Trikoloren ender Bonaparte at landsætte Soldater paa Englands Jord ved Hjælp af Flaaden, hvilket aldrig lykkedes. Herimod Aften tegnede der sig i Horisonten afbildet paa den mørke Aftenhimmel tusinde af skinnende Lys paa begge Sider. De stammede fra Dover paa engelsk og Calæ paa Fransk Side. Her har Kanalen indsnævret sig i et smalt Stræde. Her har mangen Svømmere prøvet sin Færdighed i at svømme over, naturligvis ledsaget af en Baad, der serverede vedkommende Fødemidler, men paa dette Tidspunkt havde ingen endnu været Heldig, saa vidt jeg ved.

De to Lande har ofte haft paa Tapetet at underbygge Kanalen med en Tunnel paa denne Plads, men ingen af Parterne har realiseret Planen. Maaske med den lille Mulighed for Øje i Tilfælde af en Kurre paa Traaden kunde det ene Land ved raadsnar Handling tilegner sig den underjordiske Jernbaneforbindelse, saa behøvedes der ingen Flaade mere.

Da vi kom igjennem Strædet saa jeg Masten af et strandet Skib rage op over Vandet linien 6 a 7 Alen, nogle faa Hundrede Meter fra Land hvor Bølgerne hakkede imod den klipperige Kyst, der i fordums Tid ofte blev gæstet af Nordens Vikingeskibe.

Efter et Par Dages Sejlads naar vi over Nordsøen, det er om Morgenen, Skyer har just løftet deres Slør for Solens Straaler der spiller over det stille krystalklare Vand, og paa begge Sider viser sig nu flade Kyststrækninger. Her tages Lodsen ombord og Skibet glider stille igjennem udløbet. Dog tager det et Par Timers Tid før den ligger til ved Kajen da tre Sluseporte maa passeres. Nu er vi ved Bestemmelsesstedet Bremerhafen.

Denne By er romantisk af Udseende og Beliggende omend ikke topmoderne anlagt. Der findes her adskillige Bygninger som er bygget i gothisk Stil. En Højgadebro fører over Jernbanen i 40 Fods Højde, denne forbinder Samfærdselsaarerne i Byen paa en tryg Maade. Byen er omgivet af en Søvold, som jeg først antog for Fæstningsværker. Paa den udfoldte sig en fornøjelig Friluftsliv, især henimod Aften naar Forretnings og Kontorfolk efter endt Dagværk søger herud for at nyde Udsigten tilligemed den kølige Søbrise. Disse Mennesker viser ingen Overdaadighed med Hensyn til Klædedragt, enkel men fiks paaklædt, tillige høflige og noble af Optræden.

Jeg maate jo igjennem Havnetolden, men Embedsmmændene var flinke de saa lidt paa Kufferterne og aabnede maaske den ene, saa lod de Passagen fri. De er saa at sige alle det engelske Sprog mægtig. Det samme med Hensyn til Togets Afgang blot man henvender sig til én af Togpersonalet faar man høflig Advisering.

Da jeg henimod Aften naaede med Toget til Syd for Altona forefandtes der her større Skovstrækninger. I disse saas en Mængde Blus, paa hvilket Grundlag de eksisterede aner jeg ikke. I det fjærne ses Byen hvorfra Tusinder af Lys sender deres reflection mod den stjærnebesatte Himmel. Vi standsede ikke før i den gamle Hansestad Hamborg, hvor jeg skiftede Tog. Den har en stor impornerende Banegaardmed utallige Sporlegemer, der har Forbindelse med en stor Part af Tyskland.

Jeg fik ikke Lejligheden til at bese Hagenbeck, hvad der egentlig var min Hensigt. Efter Krigen solgtes en stor Del af Dyrebesætningen til Amerika vel begrundet paa Penge vanskelligheder efter Krigen. Paa Rejsen gennem Holsten ser man vekselvis Hedestrækninger, her var mange Steder Beplantning af Gran og Fyr paabegyndt. Efter Ejderen passeres er vi kommen ind i det frugtbare Marskland. Vi nærmer os nu Frederiksstad. Her er Terrænet fladt jeg gjorde mig Anstrengelse for at faa et Glimt at se af de gamle Fæstningsvolde der forhen omgav Byen og er historisk bekendt fra Nordmanden Hans Helgesens Forsvar mod Tyskerne under Treaarskrigen. Om det var Volde jeg saa eller Forhøjninger hvorpaa der var plantet Tæer skal være usagt da det blot tog et Par Minutter at passere Byen i Toget.

Nord for denne flød en Aa igjennem Landskabet, om det var i denne Hans Helgesen fangede Fisk med sin dertil dresserede Oddere tror jeg næppe, da der paa dette Tidspunkt var meget lidt Vand i Aaen af Fisk saa jeg ingen.

Nu kører vi igjennem Ditmarskens fede Landskaber hvor der paa dette Tidspunkt foretoges Dræningsarbejde, eller maaske Gravning af Kanalgrøfter. Efterhaanden forekom Plantageformationer i Landskabet. Her steg ind i Toget en Lærer fra Seminariet med sine Elever, pæne Mennesker proper ensartet paaklædt, rolig betænksom Opførsel, hvad man ellers ikke kunde vente af Ungdom i 16 a 18 Alderen. De var militær mæssige Udrustet med en Vadsæk paa Tyggen, Spade og Boldtræ i Hænderne. Jeg antog de skulde paa Udflugt i den herlige Sommernatur, for at foretage Øvelse og Sport af én eller anden Art.

Jeg havde endnu forgæves ikke hørt et eneste dansk Old i Toget, men et Stykke Syd for Tønder steg en midaldrende kone ind med sine tre glade rødmussede Børn for 3 til 6 Aar. Jeg gættede de var af dansk Herkomst og mine Formodninger viste sig at være rigtig da den ene af Børnene løb over til en tysk Lærerinde, pludrende paa sit danske Tungemaal, fjantede med de smaa Hænder paa hendes Klædedragt og smilte polisk med Øjnene opefter hendes Ansigt. Moderen gav Barnet en Irettesættelse, men Lærerinden nikkede bifaldende til Moderen, lad blot Barnet fornøje sig e. l.

Jeg er nu naaet Tønder, der ligger idyllisk omgivet af de flade Engdrag. Jeg foretog blandt andet her Indkøb af forskellige smaa Brugsgenstande i en Butik. Vedkommende Dame her talte Tysk, men forstod meget godt Dansk. For Forretningens Skyld bør der tales Tysk med Hensyn til Kunderne, thi i Tønder taltes der hovedsagelig Tysk, men vi er godt tilfreds med den reelle Administration vi lever under. I økonomisk Henseende er Befolkningsklasserne bedre stillede især Landbruget da det beskyttes med høje Toldsatser. Tillige er Tyskland jo et stort Industriland saa Skattebyrden falder ikke saa tung gennemgaaende som her i Danmark.

Nu gaar Toget igennem hjemlige kendte Egne, snart naas Grænsen og jeg maatte passere Tolden og udpakke Kufferterne i alle Enkeltheder jo endogsaa de enkelte Klædningsstykker blev undersøgt en saadan smaalig Revision har jeg ikke været Genstand for førhen.

Hjemme igen.

Nu naaede jeg mit Hjem V. Vedsted igjen efter et Par Aars Fraværelse. Efter en Tids Ferie fik jeg Arbejde hos Entreprenør Hoffman der paa det Tidspunkt opførte Vesterhavsdiget. Han var en dygtig Mand, af Omtale fortaltes der at hans Fader kom herind i Landet fra Tyskland med Spaden paa Ryggen uden Penge af nævneværdig Betydning, men nu var hans Efterkommere yderst velstillede og gennem Samtale med en af hans ældre Arbejdere fortalte denne at Hofman var ikke smaalig overfor dem der til Stadighedegennem flere Aarbhavde udført Arbejde ofr ham, naar Vinteren kom havde han altid Smaapillerier at udføre, men fuld Dagsbetaling.

Efter 5 a 6 Uger Arbejde tog jeg min Afsked, for derefter at udføre Arbejde hos Truels Tuelsen, Sdr. Farup Vej 42 der paa dette Tidspunkt foretog Mønstring i Soldatertrøjen, her havde jeg arbejdet 3 Aar tidligere. Jeg mindes det sidste Aar 1909 naar jeg var beskæftiget med Aflæsning af Roer at deres fireaarige Søn altid var beredvillig med at løfte Roer af Vognen, saa Sveden piblede ud af Porerne, men dette Efteraar var han blevet ældre og dertil klogere med Hensyn til Arbejdet naar han da havde faaet nogle Stykker aflæsset blev han træt og sagde umiskendelig Farvel med det samme. Barnets medfødte Arbejdsinstinkt var overgaaet af lektuel Sanser.

Jeg havde planlagt et Skoleophold for Vinteren, og ved Christian Thomsens, Mandøvej 31 Mellemkomst blev det paa Skelund Højskole ved Hadsund beliggende i Himmerland, hvor han var kvalifiseret som Lærer denne Vinter.

V. Vedsted – Skelund.

Da jeg havde rigeligt Tid til Disposition foretrak jeg Cyklen i Stedet for Jernbanen. Først kom jeg igennem den af mig velbekendte By Ribe, man har fra den ældgamle Domkirketaarn, der stammer fra den tiende Aarhundrede den ældste der nu forefindes i Landet. Da Slesvig er overgaaet til en andet Land, én storslaaet Udsigt over de grønne blomstersmyktede Erage? ved Sommertid, Vandet luller sagte gennem Nipsaa. Til Minde om Slottet fra fordums Tid er kun nu tilbage Forhøjningerne hvorpaa den var bygget, og Voldgraven er eftergroet med Siv og Rør. Paa Slotsbanken staar et Mindesmærke for Danmarks blive Dronning Dagmar. Ikke et Træ hverken Bøg Eg o. l. afgiver Læ omkring denne, den staar som en Saltstøtte i Ørkenen udsat for Blæst og Reng ligesom Loh? Hustrug? det er langtfra Symbolet for Dagmars Levnedløb og Karakterblidhed. I Byen findes en Del Bindingsværkbygninger der minder om Bygningsstil fra fordums Tid.

Nu har andre Byer taget Blomstringen fra den engang syv Kirkesogne store By. Havet har lukket eller sandet til for den engang meget store Handel der foregik gennem Indløbet, Aaen er nu kun tilgængelig for Fiskerfartøjer og Lystsejlads med Motorbaade. Det hændte ret ofte førhen at Vesterhavet gjorde Byens Omgivelser idylliske ved Vintertid, naar Vandet med Bølgeslag og Skumsprøjt omringer, men nu har Diget lukket af for den Slags Sport? der tillige afgiver Værn med Bondens Marker og Kreaturer.

Paa dette Tidspunkt var Ribe populær i Amerika idet Jakob Riis var født her. Derovre foretog han adskillige Foredragsturneer ledsaget af sin uadskillelige Beundrer Rosewelt.? Nord for Byen forefindes en lille Rest af fordums Løvtræskove, der om Sommeren afgiver Plads til Forlystelser. Med Landevejen der gaar ad nordøst ser man tarvelig jord som for faa Aar tilbage var uopdyrket Hede for en stor Del.

Jeg maa nu passere Grænsen hvor Landevejen gennemgaar over tysk Territorium. Toldbetjenten hilser høflig God Dag og spørger hvorhen Rejsen gaar, men da det kun gælder Gennemrejse finder han det ikke Umagen værd at gennemse Bagagen. Paa venstre Side af Vejen har Bønderne taget Kongeaaens Vande i Brug til Overrisling af Markerne, maaske benyttes den ogsaa til lidt Drivkraft. Heromkring findes en Del Høje, men maaske er de dannet ad naturlig Vej, selvom de minder om Fortidens Gravhøje.

Terrænet bliver efterhaanden bakket og her forekommer Lermuld?, i det rager en Fabriks eller Mejeriskorsten i Vejret, det er Brørup Mejeri. Denne By tiltager i Befolkninsantal. Nu naar jeg efter haanden ud paa den sande jyske Højderyg, der for mange Tusinde af Aar tilbage var en Sandrevle i Oceanet. Herpaa strandede Norges og Sveriges Gletsere. Deres medførte Ler og Grusafgiver i Dag Vidnesbyrd derom i den frugtbare Østkyst, hvor Bøg og Eg har slaaet Rod. Stilheden afbrydes ikke paa denne Strækning nu i Efteraaret undtagen af Vindens Susen i de smaa tilplantede Naaleplantager, hvor Skovskaden har sit Tilholdssted.

Efterhaanden nærmer jeg mig Vejle, det er henimod Aften. Luften opfyldes med de smaa yndefulde hvid Snefog, der tillige laver Vejbanen fedtet igennem det frodige Stykke Løvskov som her forefindes. Her løfter Bøgen majestætisk sin Krone, som den i Tusinde af Aar har gjort over Danmark Uheld og Lykke skiftevis, ligesom Slægterne vedbliver den stadig at søge Næring af den fede lermuldede Jordbund. Snart viser tusinder af Lys forude, der kaster deres refleksioner ud over Fjordens Vand, de stammer fra Vejle. Tillige ses hist og her titte gennem de adspredte Skylag.

Byen ligger i yndefulde Naturomgivelser, men her findes ingen historiske Seværdigheder af Betydning. Herfra tager jeg med Toget til Skanderborg. Den ligger ved Søen hvor Kristian den IV fik sin første Uddannelse paa Vandet. Her overnattede jeg til næste Dags Morgen. Her kom jeg i Samtale med en Møbelsnedker der havde tilbragt syv Aar paa Rejse i Orienten i Særdeleshed Syrien og Ægypten. Arbejdslønnen hernede er lille efter hvad han fortalte, men i sin velfyldte Rygsæk hjembragte han mange fine forarbejdede Nipsgenstande af Træ, som han foreviste mig. Blandt andet var et Arbejde udført af Kobberslangen historisk bekendt fra Jødeland, et pænt Budha Tempel. Men var den mest tiltrak sig min Opmærksomhed et meget lille Chatol med mange hemmelige Rum, som ikke jeg var i Stand til at aabne. Han viste mig nu den indlagte Mekanisme, og ved at trykke paa Fjedren sprang de forskellige Skuffer ud nok saa nydelig.

Næste Morgen da jeg cyklede nordpaa med Landevejen. Den var tilplantet paa begge Sider med pæne Træer. Vejrlaget var nu slaaet om til klinkende Frost. Her mellem Skanderborg og Randers forefindes det mest bakkede Terræn som jeg har passeret paa Cykle, Sænkningerne i Terrænet afgiver Plads for adskellige smaa Vandløb der har Tilløb til Danmarks største Vandløb Gudenaa. I Nærheden af Randers slaar Vejen en Kurve. Vejen gaar nu i lige Retning mdo Byen. Paa begge Sider af denne voksede store Piletræer, der var afsavede i Mands Højde, jeg havde set tilsvarende Træer ved Chauseen i Nyborg hvor Pile???? det blev udført.

Det var om Søndagen jeg passerede Randers og vel nok af den Grund her var livlig Trafik og Færdsel, næsten som i en Storby, skønt den hører til de mellemste af Danmarks Byer hvad Indbyggertal angaar. Byen havde forhen Ry for sine Laks, der fiskedes i Gudenaaen, tillige bekendt for sit gode Hestemarked. Disse opdrættes i det frugtbare Opland. Ved at passere Broen over Gudenaa paa den modsatte Side af Byen, kom jeg til at mindes Niels Ebbesen der fra Historien omkring flere Maader i Forvejen havde undsagt Grev Gert paa dette Tidspunkt. Dette fandt Sted ved at tilkaste ham sin Handske som Undsigelse paa Livet. I denne By fuldførte han sin Handling, men han Søstersøn Svend Trøst reddede ham Tilbagetoget ved at afkaste Plankerne af Broen efter Niels Ebbesen og hans Mænd. Han havde nemlig taget Naglerne af Broplankerne da Niels udførte sin Handling i Byen. Holstenerne var nu afskaaret Forfølgelsen nordpaa.

Fra Randers cyklede jeg nu fire Mil igennem flad frugtbar Jord, der paa flere Steder er kun til dels opdyrket, her er mange Steder kalkunderlag. Nu naaede jeg Hadsund, hvor Broen fører over Mariager Fjord til Himmerland. Paa den anden Side forefandtes en Del Granplantager. Her delte Vejen sig i to, og da jeg ingen Cykelkort havde over Landskabet tog jeg den forkerte Vej, som jeg fik Besked om ved at forespørge i en Bondegaard om Højskolens Beliggenhed. Det var Datteren som paa dette Tidspunkt var i Færd med at gøre rent ved Kreaturerne ved at bortfjernegødningen med en Hjulbør. Hun viste mig nu en Genvej til Skelund og langt om længe fandt jeg nu i Aftenens Mørke Skolen.

Skelund Højskole.

Her var Eleverne til denne Vinterophold tilstede tillige med en Del af Forældrene, der var indbudt til Visit hos Højskolelæreren af den Grund, Højskolen her var ubetydelig. Den var grundlagt af en Mand ved Navn Hammer. Om denne var i Familieskab med Kaptajn Hammer der førte et mindre Fartøj i 1864 og blev kapret af Tyskerne mindes jeg ikke. Elevantallet var omkring en tyve Stykker hovedsagelig af Omegnens Befolkning. Kun mig tillige med én hvis Navn var Vestergaard der havde et begavetog vittig Forstand havde fast Ophold paa Skolen, Resten logerede ved Familien i Byen. Dog var der en 4 a 5 Stykker der havde Nattelogi paa Skolen tillige med os, men Middagsmaden havde vi alle tilfælles paa Skolen.

Højskolelæreren var en dybt og rettænkende Mand, tillige var hans Frue venlig og tiltalende af Væsen, men tillagt et Anstrøg af Melankoli. Den anden Lærer var fra min Fødeby tillige med hans Hustru der var fra Nabokommunen Ø. Vedsted. Han havde taget Eksamen til Landbrugskandidat.

Opholdet for mig var en behagelig Adspredelse fra det Dagligdags muskoløse Arbejde, selv om man paa en anden Maade her faar Lov at udvikle sin Forstand ved Berigelse af Kundskaber, som bliver os tildelt af Landets egen Afkave?.

Foruden almindelige Skolefag havde vi Landbrugslære, tillige med Landopmaaling der foretages paa de forskellige Ejendomme i Omegnen. Befolkningen her var gæstfrie overfor os, hver Søndag var vi inviteret til Visit paa Gaardene hvor Eleverne havde hjemme. Her blev vi overmaade godt beværtet ikke alene med Madvarer men ogsaa Drikkevarer saasom Brændevinssnaps tillige med Øl hørte altid med til Retterne. Den slags Opvartning var jeg ikke vant til fra min Hjemegn.

Men en anden Ting fandt Sted ret hyppigt, nemlig Smaatyverier fra Gaardene i Form af Svinekød fra Saltfadet, Brændsel fra Lagerrummene og en enkelt Krybskytterihistorie fra Herregaardens Enemærker cirkulerede ogsaa i Omtaleemnet.

Paa denne Egn forefandtes nemlig en hel Del af Fortidens Herregaarde. Disse Slægter har haft Sans for Naturskønhed, og til deres Ros bør siges at de har fredet Grene af Landets Dyrebestand i deres Skove, der ellers muligvis havde været udrydede i Dag. Derfor burde Staten den Dag i Dag se igennem Fingre med Beskatningen af saadanne. Skovstrækninger der ikke alene i Egenskab af den smukke Beplantning af gamle Løvtræer saasom Bøg og Eg, men tillige er et Bidrag til at opretholde Landets smukke idylliske Fauna d. v. s. naar Skovene ikke bliver omhugget med Hensyn til Økonomi.

Jeg havde ofte Lejlighed til om Søndagen i Kirken, at betragte disse Mennesker personlig, de havde endnu deres særskilte reserverede Siddepladser en Arv fra fordums Tid. De optraadte med deres gamle nedarvede Anstændighed. Damerne var paaklædte i deres sorte Kjolesæt med tilsvarende Slør, tillige var Herrerne nobel paaklædt tilsvarende i Farve. Men saa vidt jeg skønnede var de ikke stolte af den fine Klædedragt og blankpudsede Sko som i Amerika, men de følte sig hævet over Almenheden af Befolkningen begrundet paa deres overlegne Intilligens og Forstand, gid den maa følge med Nutidens Udvikling.

Præstens Prædiken interesserede ikke mig, den var holdt indefor en lille Synsvinkel udover Ritualiet, men han bør undskyldes da han havde været Sjæleforsørger i omkring tyve Aar i det fjærntliggende Grønland. Om dette Ophold beærede han os Elever paa Skolen ved Oplysning gennem adskillige Foredrag. Han havde ofte her anstrengende Ture med at besøge de syge i deres urenlige Jordhytter, hvor Sælens Tran brugtes til Belysningsmiddel dets Kød til Føde og Skindet til Klædningsstykker. Dog fandtes der ogsaa lyse Sider af Tilværelsen deroppe, intet var mere opbyggende og interessant naar han ved Juletid uddelte Foræringer i Form af alle mulige smaa Brugsgenstande, saasom Knive Skeer Legetøj Billeder o. l.

Da straalede Børnenes og Forældrenes Øjne af jordisk Lykke Glæde, som man ikke er Vidne til her i Landet. Han fortalte tillige en lille Epoke om hvorledes han paa en Slædetur forspændt med 14 a 16 Hunde. Som Ledsagerske havde han sin Svigerinde med paa Turen. Rejsen gældte en dødssyg Eskimo flere Mile borte. Han blev tilfældig opmærksom paa at hendes Ører var fuldstændig hvide begrundet paa Vinterkulden var de blevet følelsesløse. Øjeblikkelig fik jeg hende ud af Slæden og indgned Ørerne i Sne saalænge der kom Funktion i Blodcirkulationen. Jeg reddede hende fra at blive Øreløs denne Gang.

Vi havde tillige som Foredragsholder dengang meget omtalte Folketingsmand Peter Sabro, der forulykkede ved en Jernbaneulykke mellem Bramminge og Esbjerg. Hans Program var den store omfattende Arbejde han havde foretaget paa Rigsdagen for de forældreløse og fattige Børn i Storbyen. Hans Hustru tillige med ham havde mangen Gang samlet dem op af Snavset paa Gaden eller i Ku???ne og faaet dem udviklede til gode og reelle Mennesker, men set fra mit Synspunkt kunde han godt have afgivet en Del af hans korpulente Legemes Næringsværdi til de fattige i Stedet for af Statens Kasse. Han fortalte mig og Vatt? Hansen privat om de meget udbredte Kønssygdomme i Hovedstaden, som var umulig at reagere imod. Jo efter hans Udtalelser havde hver sjette syvende Menneske i Byen enten Syfilis eller Klap symptoner.

Jeg havde Lejlighed paa Højskolehjemmet at høre et offentlig foredrag af en hjemvendt dansk amerikansk Dame. Jeg var her i Landet bosat med min Ægtefælle i Odense. Vi havde Forretning og var økonomisk velstillet. Men ved at afholde større Selskaber tilligemed ødsel Levned maatte Forretningen afstaas. Og som Skik og Brug mangen Gang er i saa Tilfældebrugtes den sidste del af Pengene Billetten over Oceanet. Vi bosatte os i New York, min Mand blev degraderet til at foretage Kularbejde paa Havnen. I Førstningen hjembragte han en Del af Fortjenesten til mig og Barnet der beboede et tarvelig Kvistværelse, men efterhaanden gik Pengene til Drik, som han fordum havde haft Hang til, og en skønne Dag viste han sig ikke mere. Jeg maatte underholde mit selv tillige med Barnet ved at foretage Vadskeriarbejde o. l. Barnet fik imens Ophold hos Naboerne.

Efter en Tids Forløb blev jeg antaget efter hvad jeg selv troede et Hospital, her var Betalingenbedre. Mit Arbejde bestod af Servering for Patienterne, men efter en Tids Forløb opdagede jeg at det var Byens Levemænd der led af den saakaldte Sygdom Kleopatri. Ved at servere Vin o. l. for dem om Aftenen blev mangen af dem nærgaaende med personlige Tilnærmelser, hensigten var Evas Æbler. Da jeg ikke vilde degradere mig i den Retning fik jeg efter mange Besværligheder min Afsked. Da adskillige i den Retning var indenfor mit Vidende gav man nødig Tilladelse da sligt ikke maa komme til Offentlighedens Kundskab, om de betalte Penge for Tand og Tunge vides ikke.

Det har altid været saadan naar Emigranterne især paa Spindesiden kom til Havnebyerne fik de Engagement paa Kaffeer Hospitaler o. l. var disse i Besiddelse af pæn Legemsbygning dertil hørende Teint med tilsvarende charmerrende Væsen blev de for klækkelig Betaling optaget i de offentlige Serveringshuse. I Løbet af nogle faa Aar er deres Karakter tillige med Livsinteresse forsvunden og deres Legemlige Helbred nedbrudt. En Del bliver Invalide havner maaske paa en Galeanstalt, andre dør. Jeg besøgte en saadan Kirkegaard hvor disse Stakler bliver jordede flere af Gravene var blot halvt tiljævnede derefter begroet med Græs. Hist og her havde man sat et Trækors over Graven, der nu var mere eller mindre fortæret af Møl. Jeg blev ilde til mode ved at se disse Grave og vidste alt for godt hvad Grønsværen skjulte, men i mit inderste var jeg glad ved at have undgaaet denne Skæbne.

Ved et Cirkus fik jeg Engagement med den har jeg gennemrejst en stor Del af Staterne. Paa én af disse kom jeg til San Diego i Californien. Mig tillige med flere andre foretog en Tur op i Bjærgene, herfra beskuede vi de smukke rige Naturomgivelser, begroet med mangeartede Slags Træer og et Flor af Blomster. Det man maa henregnes til et Jordisk Paradis. Ved denne Lejlighed kom jeg til at tænke paa mit Fødeland, en vemodig ??????fuld Stemning optog mit inderste jeg. Min Beslutning tog jeg her ovre at foretage en Tur til Danmark for derigennem at tilfredsstille min Længsel.

Vedkommende Dame spiste til Middag paa Skolen, hun holdt Middagspause paa Chaiselongen der stod op mod Væggen til Skolestuen. Herinde spurgte Eleverne mig om det var tænkeligt at hendes Udsagn var sandfærdige. Jeg svarede herpaa mistvivlende denne Replik har vedkommende muligvis hørt, for efter at Kaffen var drukket sagde hun Farvel til de øvrige, men beærede ikke mig i den Retning, jo i Dag maa jeg undskylde mange Gange for den Replik med Hensyn til vedkommende.

Skelund var en hyggelig Stationsby, der fandtes adskillige Buitkker Gæstgivergaarde og tillige et Billardrum, hvor vi Elever forslog mangen ledig Time med dette Spil. Der afholdtes tillige Marked et Par Gange med Heste og Kreaturer. Her blev ved denne Lejlighed solgt adskillige Stk Raavildt fra Skoven.

Witt Hansen og Frue levede et stille Familieliv med deres to smaa nydelige Børn en Dreng og Pige. Hansen var meget petiklær med Hensyn til deres Opdragelse. Jeg mindes for Hjemrejsen i Julen jeg vilde forære dem et Pengestykke, men dertil fik jeg ikke Lov til begrundet paa ikke at anspore Børnenes Sanser i Retning af Penge, men en Foræring i Form af Legetøj var kærkommen. Witt Hansen havde tilbragt en Del Maaneder paa Universitetet i Cambridge i England saa vidt jeg mindes. Her havde han tilegnet sig noget af det engelske litialære og kulturielle Livsførelse, thi paa det Omraade staar England vistnok paa højere Standpunkt end noget andet Land især hvad det naturlige og praktiske angaar.

Tillige foretog han adskillige Rejser for at se Omgivelserne, blandet andet gæstede han det afsides liggende bjærgrige Provins Vales. Dette Folkefærd lever afsondret uden i væsentlig Grad at have optaget andre Racers Blod i deres legemtive Cirkulation, tillige har de bibeholdt deres gamle Sæder og Skikke tilligemed tarvelig Levevis. Af Legemsbygning er de undersætsige af Middelstørrelse. Jeg havde Lejlighed til i Amerika i Washington at arbejde sammen med en Individ af denne Folkerase. Han var u??? ???? bygget kulsort Haar med tilsvarende mørklødede Teint, pæne blaa Øjne, i Legemsbygning har de meget tilfælles med Finnerne.

Fruen paa Skolen var venlig og omgængelig over for os Elever, men hvis det kom hende for Øre at vi gæstede Kroen for ofte, var hun altid rede med en complicement mod sligt.

Da Juleferien var inde valgte jeg Vejen med Jernbanen hjem paa modsatte Side af Jylland, paa denne Maade kom jeg til Aalborg først. Det er én af Danmarks ældste Byer og har Forbindelsen med Nørre Sundby over en Bro. Paa den Side har de stivsindede Vendelboer hjemme , en Citat fra Danmarkshistorien giver dem deres Skusmaal. Førs løb de Morsingboer og saa dem fra Thy tilbage stod de Vendelboer de vilde ikke fly. Det beviste de ogsaa under Max Møller ved Sankelmark 64.

Terrænet som man har Lejlighed til at se fra Jernbanekupeerne er vekselvis smukke Landskaber, en Del bakket Terræn forefindes ogsaa. Jeg blev opmærksom paa en Gravhøj der paa Toppen havde 3 store Sten til Dekoration. Om de hørte Fortiden til er usandsynlig, den forefandtes paa højre Side af Banelegemet.

Fra Aalborg sydpaa er Landskabet vekselvis dækket med Hede, hvor den brune Lyng gror, isprængt med Tilvækst af forkrøblede P?? og Blaabærbuske o. l. Da jeg naaede lidt længere sydpaa fik jeg Rejseselskab med én der skulde til Skjern Egnen. Han havde Ophold paa Hadsten Højskole, der tillige havde Uddannelse i Haandværk. Her var Elevantallet 140.

Herimod Aften naaedes Herning her havde Toget et lille Ophold begrundet paa det fik jeg Lejlighed til at se Byen, der er anlagt moderne med lige Gader. Det er særlig efter Hedens dyrkning , som Dalgas udførte et stort Arbejde for efter 64, ogsaa med Hensyn til Træbeplantningen. Hans Valgsprog var hvad udadtil tabtes skal indadtil vendes. Vi benævner Herning som Jyllands Hovedstad i det mindste Hedens.

Efter Juleferien var overstaaet og Julekræset Omsat rejste jeg atter til Skelund denne gang med Østbanen sammen med Kristian Thomsen, Mandøvej 31 og Hustru. Han var en samvittighedsfuld Lærer, der gjorde sig Umage med under Foredragene at fremvise de forskelligartede Græs og Blomsterarter, som kan opbevares i tørret Tilstand. Tillige havde han Legemslære med os Elever angaaende Mennesket og Dyrenes ??ustruttion og Sammensætning. I den anledning gæstede vi Bøndernes Hestestalde, for ved at analysere Hestens Gebis, derved at bestemme dens Alder. Tillige foretog vi ved saadanne Lejligheder Opmaaling af Landarealer.

Efter Jul fik Skolen en ny Elev, en hjemvendt gift Dansk Amerikaner, der oplyste os Elever under Diskussion i Aftentimerne om en mærkelig Helbredelsesmetode som han var undergaaet. Han havde i syv a otte Aar haft Arbejde med Udgravning til Kloakrør i Seattle i Staten Washington. Herved paadrog han sig en Nervelidelse, der lammede han i den Grad at det ikke engang var umulig at foretage Spadseretureller faa hverken Dag eller Nat for Smerte. Han søgte adskillige Doktorer og ofrede mange Penge herpaa. Det blev værre i Stedet for bedre. Saa søgte han de varme Kilder, bleven næsten dels baade kogt og stegt, heller ikke dette hjalp.

Nogle af hans nærmeste Omgangskreds foreslog han at forsøge ved dem religiøse Sekt Chistian???. Efter nogle Ugers Forløb efter Kur med emmonial Haandspaalæggelse var han kureret. Thomsen spurgte ham med en ironisk Smil hvis han troede af et itubrækket Ben af Legemsbygningen kunde helbredes paa samme Maade. Herpaa var han undtagelsesvis ikke sikker da han ikke havde været udsat for sligt.

Hansen var en ypperlig Foredragsholder med dybtliggende Realitet i enhver af disse, han oversatte i Form af Realitets Akivning? det gamle Bibel for os Elever gennem Foredrag, hvorledes Patriserklassen i Jødeland havde udformet deres Kultursanser for Befolkningen. F. Ek. Moses steg op paa Sinaj Bjærg blev indhyllet af en Sky og forsvandt for det menneskelige Øje. Her skrev han de ti Lovtavler sammen med Gud, det troede den almene Befolkning. Men Realiteten er i Omegnen af Sinaj Bjærgnaar Atmosfæren er opfyldt af Penge? Paa Toppen af Bjærget er det den fineste Solskin med Tayeskyerne? nedenunder.

Et andet Træk da Jøderne gik over det røde Hav fra Trældom i Egypten, udstrakte Moses sin Stok over Havarmeen. Vandet stod som en Mur til begge Sider og Jøderne vadede tørskoede over. Realiteten er at Moses havde været Hyrde i Ørkenen i 40 Aar, der havde han lagt Mærke til hvad Tid der var Ebbe og Flod. Dette Forhold udarter sig her saaledes at Vandet stiger og synker umaadelig kur?. Paa den Maade druknede Egypterne begrundet paa Uvidenhed i den Retning. Da Napoleon var i Egypten forvissede han sig om personlig at denne Naturfænomen var rigtig. Det samme var Tilfældet med at der faldt Manna ned fra Himlen i Ørkenen.

Moses vidste paa hvilke Strækninger de spiselige Paddesvampe der er egnet til Menneskeføde forefindes. Det samme med Hensyn til Vagtler da Folket knurrede for at faa Kød. Han vidste hvor disse Vagler forefandtes og derhen førte han Folket, der paa denne Maade blev tilfredsstillet. De faldt aldeles ikke ned fra Himlen selv om Skaberen har frembragt og skabt alt, der til evig Tid vil være tilsløret for de videbegærlige experimenterende Menneskets Forstand.

Der forefandtes paa Egnen en Del Forlystelser i Form af Diletant og Dands, som jeg mangen Gang overværede. Ved saadanne Lejligheder kom der et livlig Temperament til syne blandt Ungdommen. Da det var paa Slutningen af Skoleopholdet var jeg blandt andet ude i Visit hos en af Eleverne i Visby. Her tog vi den pæne Løvskov i Øjesyn, ikke mindst Skovbunden der var oversaaet med de hvide Skovanemoner. Tillige stod Bøgen i knop paa denne Tid.

Før vi Elever adskiltes fik vi taget e samlet Fotografi af os alle hos en Søster til en af Eleverne der var af Profession Kommis i Kolonialbranshen. Hun havde et Fotografiatelier i Skelund. Vi havde tillige en interessant Afsked paa Skolen hvor blandt andet Grundlæggeren af Skolen Hammers to Sønner var tilstede. Den af disse af Lærer, den anden var ansat som Kontrollør ved Nørre Sundby Broen. Tillige var flere forhenværende Elever til Stede.

Paa Hjemturen som jeg ogsaa foretog paa Cykle, tog jeg en anden Vej begrundet paa at faa andre Naturomgivelser for Øje. Jeg kom ved denne Lejlighed igjennen Aarhus, hvor der forefandtes adskillige Statuer, tillige ser man her Sporvognene i Funktion, som ikke forefindes i nogen anden By i Jylland. Men da det er Halvøens største By er det jo ikke noget mærkeligt der har faaet den Privilegium.

Vejen imellem Aarhus og Horsens gaar paa sine Steder igjennem bakkeformet Terræn omgivet af store Fyr og Gran som her udvikler sig fortræffelig i Skovene. Efter at have passeret Horsens ser man paa højre Side af Vejen den bekendte Tugthus, hvis Bygningsstil er saa pæn og iøjnefaldende af Udseende af den tyske General Vrangel antog det for et Slot, og vilde muligvis havde taget Ophold paa den, hvis dens Indre havde tilsvarende til det Ydre.

Naar man Nord fra med Landevejen kommer til Vejleser man ikke Byen før man pludselig er der. Den ligger lav ved Fjorden tillige gøres den usynlige paa Nordsiden af en Del Småskov. I Omegnen her findes den idylliske Greisdal, jeg havde en Skitse i min Hukommelse af et Billede som Rosenstand, Sdr. Kirkevej 20 fremmanede i sin Prædiken fra engang da han her var paa Rejse. Ved siden af Vandløbet der løber igennem Dalen laa en Bondegaardmed tilsvarende Mølle, hvis Kværn gennem Vandhjulet som Vandet drrejede rundt malede Kornet til Brød for Dalens Befolkning. Denne Kompleks laa her i yndefulde naturskønne Omgivelserudadtil, men et Blik indenfor Kulisserne i Bondegaarden viste modsat, et spildt Familieliv begrundet paa Kiv og Strid. Der opnaaedes Skilsmisse imellem Ægtefællerne og Manden vendte sine Fjed til Amerika.

Jeg naaede nu min Fødeby én af de første Dage af April vor lille Jordklode nærmer sig nu Solen og de smaa Spirer begyndte at titte gennem Jordsmonnet til nyt Liv efter Vinterdvalen. Jeg havde paa det Tidspunkt ingen Ro til at blive hjemme, selv om jeg var tilbudt en Gaard af min Lærers Broder, der dengang ejede en større Gaard Hanning Hedegaard ved Ringkøbing. En Nabogaard her var til Salg begrundet paa Alderdom af Indehaverne. Den var paa 70 Tdr. Land Pris 4000. Den kunde jeg have overtaget paa gunstige Vilkaar, men at færdes mellem Dyrene og dyrke Jorden har aldrig været min Lyst.

Afsted til Amerika igen.

Jeg kunde ogsaa have faaet en Regnskabsstilling for én af Chr. Thomsens Familie paa Fyn, der havde Kontrol med adskillige Herregaardes Malkebesætning, men jeg foretrak at rejse til Amerika hvor min Broder var rejst i Forvejen i Efteraaret. Biletten foretrak jeg at købe hos min Navnebroder Jørgen Jørgensen der var Gæstgiver i Ribe. Den gjalt fra Esbjerg via England med White Star Linien til Kansas City og Prisen var steget betydelig fra første Gang til 375 kr.

Sidst i April Maaned satte jeg mig atter i Toget. Til Bramminge havde jeg Følgeskab med Sergent Eritrus Datter, der her besøgte hendes Morbroder som her havde en Urmagerforretning. Fra Bramminge til Esbjerg var jeg sammen med én af de gamle Handelsmænd fra Vestjylland tillige med en yngre Godsejersøn fra Nordjylland. De havde en livlig Diskussion om den Danske Politikpropaganda.

Nu naaede jeg Esbjerg hvor der i halvfjerdserne laa nogle faa Bøndergaarde, er der nu en moderne By hvis Opkomst skyldes Havnen der har Afskibning af Landbrugets til de vestlige Stater saasom England Tyskland m. fl. Mig tillige med flere af tilstedeværende Emigranter fik Krone omsat til Dollars, men de var lidt for begærlige anlagt de tog en Avance af 4 øre udover den almindelig Notering, men efter en Opringning i Telefonen fik vi hvad der tilkom os. I Byen forsynede vi os med Rygepinde tillige opkøte enkelte af os Merskumsgenstande i tilsvarende Branche som Rygepindene, da de har højere Værdi i Amerika begrundet paa Tolden.

Vi kom nu ombord paa en mindre Damper der overførte os til Havnebyen Folkstone i England. Lokaliteterne ombord her med Hensyn til Nattelogi var meget umoderne og lidet behagelige for 3. Klasse Passagerer. Vi befinder os nu i Angelsaksernes Fædreland, skønt dette Folkeslag blev efter Normannertogenes Afslutning ????? sammen med Gallerne (den nordiske Folkerase). Disse havde for Aartier det frugtbare Sydengland i Besiddelse og mangfoldige bosatte sig her, hvilket ogsaa er Tilfældet med Normandiet i Frankrig.

Vi passerede Tolden og blev overfladisk efterset med Hensyn til toldpligtige Effekter da det jo blot gjalt Gennemrejse. Da vi havde flere Timer til Disposition for Togets Afgang, foretog vi en Spadseretur ud til Fabriksvirksomhederne der ligger adskilt fra selve Byen. Det var varm som ved Midsommer saa flere spadsere i Skjorteærmer. Her i Arbejderkvartererne med Fabrikkerne forefandtes adskillige Hoteller. Vi tog ind paa en saadan for at nyde en Kop Kaffe e. l. men her var Akkuratesse ikke en Dyd. Bordene var befængt med Støv saa man deri tydelig kunde skrive sit eget Navn, tillige var Serveringsjomfruen ikke videre nobel paaklædt, ej heller renlige paaklædt, saa flere af Emigranterne havde ingen Appetit til at nyde noget. Men i selve Byen var det jo anderledes perfekt.

Ved 2 Tiden efter Middag kom vi ud i det engelske Passagertog. Det var komfortabel udstyret med rødt Plydsbetræk ligesom i Staterne. Landskabet vi kom igjennem var afvekslende af Udseende med hensyn til Terrænet. Landmændene var paa dette Tidspunkt travlt beskæftiget med Jordens Foraarsbehandling. Englænderne behandler med Hensyn til Arbejde Jorden med uønskværdig Akkuratesse. Jeg saa flere Marker der var oprettet med Ploven til Saaning. Jeg antager det var til Roer e. l., som paa dette Tidspunkt var gængs herhjemme ogsaa. Rækkerne var oppløjet som efter en Snor.

Paa en af de mindre Stationer saa jeg én af de kraftigste tilligemed den mest velbyggede Hest, der blev brugt til Rangering af Jerbanevognene, som jeg ikke har set Mage til før eller senere. Paa dette Standpunkt var man jo ikke hypermoderne, men maaske praktisk.

Vi naaede ved Aftenstid London Verdens største og maaske minderigeste By i det mindste hvad historiske Værker angaar. Vi blev afhentede paa Jernbanestationen af store gammeldags Drosker forspændt med Heste der førte os til Emigranthotellet, hvor vi overnattede til næste Dag. Vi tog os den Frihed før Aftensmaden at tageen Spadseretur i de nærmeste liggende Kvarterer af Byen. Her havde jeg Lejlighed til gennem en af de store Butiksruder, at se et Par unge Piger beskæftiget med at rulle Cigaretter, hvori de for mig havde en forbavsende Færdighed. Om det var for Reklamens Skyld skal være usagt, for den Gang var Maskiner paa det Omraade gængs alt over. Jeg købte blandt andet i en Butik nogle store Krebs der var tiltænkt Aftensmaden. De fleste af Emigranterne trak paa Smilebaandet, da det var en Ret som ingen Førhen havde smagt, men efter de havde prøvet Smagen var Kødet velsmagendeog tilfredsstillende for dem alle.

Om Aftenen foretog jeg en Spadseretur sammen med Lære???? Fra Holstebro. Det var en herlig Aften tusinder af Stjerner var synlige paa Himmelen, Atmosfæren var køligbegrundt paa let Frost. Vi passerede én af de store Broer der fører over Themsen, hvis stride mørke Strøm, hvori Tusinder af Kloaker har sit Udløb, løber stille mod havet for der at afgive Vandet fra det bjærgrige Sydengland. Vi ser den historiske Tover hæve sine mørke Tinder mod den stjærneklare Foraarshimmel, vi taler om hvilke Hemmeligheder denne Bygning kunde afgive i Tilfælde af at Murene havde Mæle. Hvad der er foregaaet inden for disse siden den graa Oldtid, er et Slør som intet Menneske formaar at løfte, kun gennem historiske Romaner faar man et lille Indblik fra hin Tid.

Vi tilbragte Natten i hyggelige bekvemme Værelser, hvor al den Ro vi er tiltrængt bliver os tildelt. Efter at have spist Frokost næste Morgen, der for en Del muligvis bestod af danske Produkter, blev vi afhentet af Diligencerne der kørte os til Jernbanestationen. Denne er stor og rummelig i alle Formationer. I Toget var Emigranterne ikke adskilte fra de øvrige Passagerer som i Staterne. Her lagde jeg mærke til adskillige af Passagererne muligvis henhørende til Overklassen. De adskilte sig fra de øvrige ved at sidde stille tænksomme alt i Færd med at studere Nyhederne i Avisen. Af og til kastede de et Blik ovenud over Monoklerne for at skue Omgivelserne. Næsten ikke et eneste alfabetisk Citat krusede deres Læber. Disse besindige Personligheder har for Aarhundreder været dygtige Administratorer ikke alene for Englands Velstand men tillige for Kronlandene. De store indistruelle Virksomheders Eksistens beror paa at store Koffardiflaader hjemfører Raaprodukter fra Kronlandene. De bliver her forarbejdet og videresolgt til disse og andre Lande igjen.

Ved at se ud af Kupevinduet ser man Markerne dyrket som en have mangfoldige Steder omgivet af Kirsebærtræer der allerede staar i hvidt Flor d.v.s. oversaaet med udsprungne Bærblomster. Klimaet er her meget mild hele Aaret rundt. Af den Grund kan Silkelarven spinde sin fine Væv paa Morbærtræets Blade. Denne larve indaning? leder fra Kina for Aarhundreder tilbage af et Par smarte Mænd fra England og Frankrig. Udførsel fra dette Land paa dette Tidspunkt af denne Larve var forbudt. Men ved at opbevare den i hule Spadserestokke slap de over Grænsen og naaede velbeholdne Europa.

Det milde Klima i Sydengland skyldes de varme Luftstrømnenger fra Syden, tillige afgiver Skotland og Nordenglands kilppepartier Læ for den kolde Nordenvind. Men andre Steder naaede Golfstrømmen en ubetydelig Indflydelse tilligemed.

Det har ikke været muligt at finde et billede af Olympic, så her søsterskibet Britannic som hospitaltsskib

Vi naar nu Southhamton en af Englands Havnebyer paa Sydkysten. Her kom vi ombord i Olympus (red: Olympic, søsterskib til Titanicog Britannic søsat 1911) én af de største Passagerdampere paa dette Tidspunkt. Vi ligger til ud for Frankrigs Kyst hvoraf vi ser et Glimt. Her overfører en Damper, Passagerer af alle mulig Nationaliteter fra Europa. Dernæst krydser Olympia ind under Irernes grønne Ø hvor Passagerer tilligemed Gods blev taget ombord. Befolkningen paa Irland henhører fra den Keltiske Folkerase blandet for en Del med norsk fra Vikingetiden. Det har altid været et uroligt Folkefærd, men rettænkende og ærlige, tillige er de nøjsomme, thi Jordbunden paa Øen er ikke videre frugtbar. Der dyrkes hovedsagelig Kartofler havre Byg.

Uddrag af Olypics passagerliste med afgang fra Southampton 30. april 1913.

Here’s the list of 954 passengers on the Olympic. When you select a passenger you can click on the appropriate links to view that Passenger Record, copy of the original Ship’s Passenger Manifest and description and/or picture of the Ship of Travel.

(NEDENSTÅENDE LINKS VIRKER IKKE)

Da vi sejlede herfra laa Havoverfladen stille som et Spejl, kun Skruens Omdrejninger foraarsagede krusede Bølgeformationer. Vi fik ikke Lov til at sige Irlands Beboere i Form af ?????? Farvel foreløbig, thi Skibet blev omkredset af Maager og Søterner til flere engelske mil ud i Oceanet. Nogle af disse kunde fra en stor Højde observere naar Passagererne kastede Madrester i Vandet. Som en Pil for de ned paa Vandoverfladen og snappede Byttet.

Skibet var paa det Tidspunkt moderne indrettet med store Lokaler blandt andet til Selskabelig Samvær mellem Emigranterne, her fandtes blandt andet Spilleborde, hvor man kunde spille Skak o. l. tillige musikalske Instrumenter. En Kapel forefandtes ogsaa, hvor der om Søndagen afholdtes katolsk Prædiken og Almisse. Den var altid stuvende fuld af Passagerer som Tilhørere. Præsten der her serverede var baade intelligent med tilsvarende pæn Udseende og behagelig Væsen, men aristokratisk i sin Optræden. Men de emonisielle Servitutter som medfølgerunder en katolsk Messe, saasom Knæfald tillige korse sig for Hoved og Bryst, faldt ikke Samklang med mange af Passagererne da disse førhen ikke var vant til disse Formaliteter, begrundet hørende til en anden Religionseth. Men i stedet for Kritik i den Retning bør man jo sige Tak for Adgang.

Adgangen til Spisesalonerne var meget utilgængelige snævre, af den Grund naar Spiseklokken ringede var der her utilladelig Trængsel, thi som Ordsproget siger hvo som først kommer til Fadet faar den første Smagsbegreb, skønt det var aldeles ikke nødvendig, thi der blev serveret tilstrækkelig Mad for dem alle. Men Forplejningen med Hensyn til Føde var langt bedre paa den danske Linie.

Passagererne foretog Adspredelse paa Dækket i Form af Dans o. l., hertil leverede Betjeningen af damperens Personale Musikken, ligesom de ogsaa foretog Maskerade Dans iførte Indiansk Klædedragt. Disse Fornøjelser tiltrak tilligemed første og anden Klasse Passagerers Nysgerrighed. Ved slige Lejligheder var de altid opmærksomme Tilskuere fra første og anden Skibsdæk naturligvis droppede de en Skilling som Vederlag ned til Mandskabet af Damperen der opførte sligt.

Der var blandt Passagererne en velstaaende Zigøjner tilligemed Frue. Han var meget romantisk i Paaklædningen, hans Fingre glimrede med paasatte Ringe endogsaa Ørerne var dekoreret med disse, de skjultes næsten af det kulsorte Haar, der tillige indrømmede den tilfredsstillende men tillige livfulde Øjne og Ansigt udtrykte Fruen derimod var ensartet paaklædt med et tilbagetrukket anstændig Væsen. Hendes Fingre var dekoreret med Ringe men kun i Ental. Disse naturlige Folkeslag bærer altid eet Smykke men de henregner til deres Lykkes Talisman.

Denne Zigøjner havde ogsaa opnaaet Lykken paa det økonomiske Omraade i Amerika efter hvad man fortalte mig var han begyndt med at samle Papirstumper gammelt Jern Flasker o. l. op paa Gader o. l. Steder. Men efterhaanden dannede han sin egen Forretning, og havde nu været hjemme i Ungarn som Gæst hos Familien, hvoraf en Del nu gjorde dem Følgeskab med Skibet. Hans Pengepung var nu bleven i Stand til at betale Billetten. Det kan nægtes at han gennem sine Udtalelser lod skinne igennem at han nu var yderst økonomisk velstillet.

Tillige var her tilstede en Landmand i 40-50 Aars Alderen der havde været hjemme i Skandinavien og faaet en kvindelig Medhjælp i Form af hans Forlovede. Han beærede hende ofte i offentlig Paasyn med kærlige Omfavnelser, alt imens han fortalte hende om de mange Køer han ejede paa sin Farm i Amerika, men det var nu en Gang hans Glæde og Tilfredsstillelse som var hans egen, maaske ogsaa hans Forlovedes.

Blandt Passagererne var der tillige en 26 Aarig ung Dame fra København, der for en Del Aar havde været Husbestyrerinde for en Søn af velstillet Familie der ejede en Isenkramforretning. Med ham kom hun i Omstændigheder, for derefter at sætte et Barn ud i Samfundet. Men da officiel Giftermaal ikke behagede hans Familie begrundet paa hun hørte hjemme længere nede paa Rangstigen, foretrak de med hendes Samtykke at betale en Sum Penge vistnok 6000 Kr. for derefter at gøre sig usynlig ved at fordufte til Amerika. Barnet blev uofficielt sat i Pleje med Underholdsbidrag fra ham og Familie.

Tillige var ombord et Par Kontorister fra København, hvoraf den ene allerede var engageret som Tjener ved en Millionærfamilie i New York. Gennem sine Udtalelser var han allerede kompetent med sig selv om i kort Tid at erhverve sig en Millionformue. Om han anlagde disse Anskuelserpaa sit smukke Ansigt med tilsvarende fine Manerer for ved Giftermaal at erhverve sig det eftertragtede Fantacimanøvre vides ikke. (red.: på passagerlisten findes en Kaj Tews fra København)

Jeg delte Soveværelse med en Lærer Søn fra Holstebro, der efter atten Maaneders Ophold i Argentina havde været hjemme paa Ferie. Derude havde han været beskæftiget med Afhøstning samt Tærskning af de store Kornarealer som der forefindes. Naar Kornet var aftærsket fyldt paa sække alt pr. Maskine blev det viderebefordret pr. Vogn eller Bil til Byen. Om Sommeren var Vejbanen som en stampet Lergulv, men naar Regntiden indfandt sig blev de til et ufremkomlige Morads af dyndet Mudder. Den indfødte Argentiner tager det ikke saa nøje ved givne Lejligheder hvis der kommer en Kurre paa Traaden med en Udlænding med Hensyn til Ejendomsrettigheder o. l. da brugte han Revolveren, hvis vedkommende bliver skudt risikerer den indfødte Argentiner ikke at blive straffet i de fleste Tilfælde, Loven træder ikke i Kraft for Sligt.

Myndighederne ser igennem Fingrene, selv om de idømmes Straf officiel bliver den ikke fuldbyrdet uofficiel. Han havde opholdt sig en Tid i Byen ved? Hovedstaden, der ligger ved La Plata Flodens Udløb. Her var Forholdene paa mange Omraader uforbeholden slette med Hensyn til Drik Spil o. l., blandt andet fortalte han mig om hvorledes Sydens Skønheder fiskede deres udsøgte Ofre op paa Caffeer Forlystelsesanstalter, inviterede dem til et Elskovseventyr paa et dertil egnet Hotelværelse for Natten. Mens de laa i Søvn om Natten blev de bedøvet ved narkotiske Stoffer, derefter blev de plyndret for Penge og Værdigenstande. Dernæst blev trykket paa en mekanisk Fjeder som vendte Sengen der var fastgjort til Gulvet, og vedkommende Person faldt herfra ned i La Plata Flodens Vande for aldrig mere at vise sig for Offentligheden.

Han fik ofte Besøg i Værelset af et Par Gæstgiverdøtre fra hans Hjemegn tillige med en Dame der i adskillige Aar havde været ansat hos en Doktor. Disse to Gæstgiverdøtre havde en Søster der levede i Boston, som han havde været intim med fra foregaaende Tid. Hans Rejse gjaldt ellers Miniapolis hvor hans Broder havde en Snedkerforretning. Jeg mindes da vi kom til New York at den ene af Gæstgiverdøtrene blev tilbageholdt i Karantæne begrundet paa Omstændigheder, men efter endnu én Gang til at blive undersøgt af Doktorerne var det aldeles ikke Tilfældet.

Jeg havde for Skik at sidde paa Fordækket af Skibet i Aftendæmringen beskæftiget med at læse i en eller anden Bog. Her var der flere af Passagererne der foretog en Spadseretur, blandt andet var her en yngre Mand fra Aalborg som var optaget af Conversation med en Dame der var paa Hjemrejse til Amerika igjen efter at have aflagt Visit i Hjemlandet. Han lod da det Citat falde, ikke mere vilde han vende tilbage til Danmark før han ejede et Skib som det hvorpaa vi sejlede. Men fra Ord er der langt til Virkelighed.

Ombord paa Skibet var der tillige en hel Del Svenskere, og her havde jeg for første Gang Lejlighed til at smage svensk Knækbrød paalagt med Smør. De er lavede som en lille rund Pandekage, men man bør passe Tænderne saa de ikke knækkes. Disse Brød er ellers velsmagende naar de er opblødte ved Tygning.

For anden Gang kom jeg nu til New York (red. 30. april 1913), hvor der paa dette Tidspunkt en Proces foregik i Retssalen. Den gjaldt Millionæren Harry Thaw der havde udført en Jalousimord ved at skyde en af New Yorks velklædte Arkitekter Standard White netop som han og hans Kæreste ville besøge Theatret. Hans Moder der var Enke brugte store Summer til Doktorerne for at faa ham erklæret unormal hvilket ogsaa lykkedes. Af den Grund slap han for Straf, men i Stedet for blev han sat i Detentionen paa et Sindsygehospital.

Men naar man har Penge kan Livets Goder og Bekvemmeligheder købes, hvilket han fik tildelt i disse Omgivelser. Han var nu kommen indenfor Hospitalets Mure, nu gjaldt det for Familien at han blev erklæret normal for igjen at nyde Friheden, men Standard White havde mange Venner der i den første Tid ikke glemte ham, saa det gik Adskillige Aar før han fik Lov at nyde Friheden. Jo et Par Gange foretog Thaw en Fornøjelsesudflugt, var den ene Gang endogsaa naaet over Kanadas Grænse, men maate for Formalitets Skyld tilbage igjen. Endelig fik han sin Frihed, tog sig ved første Lejlighed offentlig den Tilladelse at spise sin første Aftensmad sammen med Standard Whites Kæreste og saa var den Sag ude af Verden.

Der fortælles ved selskabelige Sammenkomster hos White forebragte denne sine Gæster nye opfindelse Fornøjelsestabletter i Form af en Plumbudding. Naar den blev skaaret i Stykke fløj Spise???? Aander i Form af mekaniserede smaa Engle ud af Buddingen og opfyldte Lokalet, der fik Gæsterne jo en fornøjelig Latterudbrud.

Ikke saadan da Indianerhøvdingene var indbudt til Spisning af det hvide Hus i Washington, der lagde de mærke til at deres hvide Broder blot nippede tilen Tilsætning som forefandtes paa Bordet. De troede nu dette maatte være meget kostbar tillige Delikat. Én af Høvdingerne tog derfor heraf en stor Skefuld, men straks løb Taarerne fra Kirtlerne ned ad Kinderne. Hans Sidekammerat lagde hertil Mærke og forespurgte hvorfor græder min røde Broder. Denne svarede fordi min Fader faldt i Slaget mod Custer. Den anden tog nu en Skefuld af det Delikate Substans (som var Eddike og Sennep) det samme gentog sig med hans Taarekirtler. Den anden gjorde ham nu det samme Spørgsmaal, hertil svarede denne, jeg græder for at du ikke faldt i samme Slag som din Fader.

Det er tidt og ofte Tilfældet at en Politiuniform skjuler den virkelige Forbryder ikke alene i Amerika men ogsaa i andre Lande. Et Bevis herfor er med Hensyn til Mordet paa en Saloonkeeper Rosendahl. Han havde en Salon hvor han i Baglokalet drev Spillevirksomhed. Da offentlig Spil paa den runde Hjul er forbudt ved Lov, maatte han betale Politiet i denne Lokalitet en Sum Penge hvert Aar for at de lukkede deres Øjne for Loven, men Politiet blev begærlige de forhøjede Summen hvert Aar. Tilsidst hverken ville han eller kunde betale denne Sum der blev forlangt.

Han besluttede derfor at anmelde Sagen til højere Myndigheder selvom han derved ikke undgik Straf. Dette kom Politiet for Øre gennem deres Spioner. En skønne Dag holdt en Automobil udenfor Salonen hvis Indhold vistnok var fire Personer. De forlangte Rosendahl i Tale, saasnart denne viste sig vlev han skudt. De kom ham altsaa i Forkøbet. Det viste sig efter det var opdaget at det var Politiets egne Folk der havde udført Mordet. De blev henrettet i den elektriske Stol, derimod slap den Overordnede Politibetjent Becker foreløbig for denne Straf, begrundet paa sin Vennekreds, men han holdtes fængslet. Saa vidt jeg husker led han samme Skæbne 4 Aar efter.

Efter at have passeret Tolden tilligemed Sundhedsligamationen? sagde vi New York Farvel. Jeg var sammen i Toget med en svensk Elektriker tillige var en yngre Mand med et Par Piger henhørende til Arbejdsklassen de var fra Liverpool og Rejsens Maal var Chikago. Tillige var en Dansker der havde vaaretaget en Forvalterbestilling paa en større Herregaard beliggende i Østjylland. Han fortalte en Del om Livet paa den Plads, man spiste i tre forskellige Hold. Først den almindelig Arbejderbefolkning, dernæst Overforvaltningen af Gaardens Administration. Øverst oppe Herskabet med deres Pollegan??. Det samme var Tilfældet med Hensyn til selskabelige Sammenkomster Baller o. l.

Landskabet var hovedsagelig Farmland vi kom igjennem. Paa store Strækninger der laa uopdyrket, saas bebygget med Havehuse med nogle Kreaturer som support hertil. Aarsagen var den af foregaaende Generationer i Hundreder af Aar uden at tilføre Gødning. Det gik saalænge der forefandtes Stoffer i Jorden til Kornets Ernæring, men da det slap op sagde de Farvel lod Jorden ligge eller solgte den for en lille Betaling. Dernæst tog de Vest paa hvor de igjen blev tildelt Statsjord Arealstørrelse 160 Acres. Nu begyndte de igjen at dyrke Korn af det stofrige Jordsmon.

Jeg morede mig over en lille Episode der foregik i den Passagervogn hvor jeg var tilstede. I de amerikanske Tog forefindes altid Salesmen der opvarter Passagererne med Frugt Sukkerknas m. m. selvfølgelig for Betaling. Han kom ogsaa igennem denne Vogn hvor Emigranterne fik tildelt en stor Pose Frugt, men opkrævede ingen Betaling herfor. Jeg sagde Nej Tak til Frugten, Emigranterne spurgte mig hvorfor jeg ikke modtog den Foræring som de tænkte var gratis. Jeg oplyste dem af Erfaring om at i Løbet af et Kvarters Tid eller lignende vilde han være tilbage for at opkræve Betalingen for Frugterne. Da de fleste paa dette Tidspunkt havde begyndt Fortæringen af Æblerne var de nødsaget til at betale. Emigranterne enedes da om ikke at nyde af Pærerne. Da han tilligemed en Kammerat kom for at opkræve Pengene 25 Cents som Æblerne fuldt ud var værd, fik han alle Poserne i uaabnet Tilstand i Stedet for Penge. Jeg hørte ham da han kom ind i næste Kupe udtale til sin Ledsager God dam that Skandernav he been fixing that. Det erden eneste Gang i Amerika jeg har hørt nogen give mig denne Titel.

Henad Morgenstunden naaede vi Chikago, der ligger ved Michigan Søen og er Nordstaternes største Handelsby. Her omsættes og oplagres alle mulige Landprodukter, store Slagterier tilligemed Kornsiloer forefindes her. Den er tillige Jernbaneknudepunkt hvor et Utal af Tog krydser denne By, der er top moderne anlagt med Kørebaner for Biler særskilt frem og tilbage. Her er ogsaa umaadelig Færdsel for at krydse Hovedgaden for en Fodgæænger tager fra ti til tyve Minutter, men med Hensyn til den Befordring der blev brugt til at befordre os Passagerer fra den ene Jernbanestation til den anden hvor vi blev indlogeret paa et Hotel til Togets Afgang, var det lignende i London nogle rummelige store gamle Omnibusser som blev benyttet.

Det er paa det strengeste forbudt Emigranterne at forlade Hotellet thi Røveri og Mord hører næsten til Dagens Orden. Det var blandt andet Tilfældet med en Svensker som i et halvt Menneskealder ved slidsomt Arbejde i de vestlige Stater havde erhvervet sig en Kapital paa cirka 6000 Dollars. Han hørte ikke til de kløgtigste thi han opbevarede Summen i Kontanter paa sin Person, i stedet for at lade Banken udstede en Draft paa hans Hjemlands Bank i Sverige. Da han naaede til Jernbanestationen her paa Rejse til det gamle Land, blev han paa Stationen røvet Pengene til sidste Cent. Saa maatte han vende om for at arbejde forfra.

Da jeg havde været i Amerika før og kunde tale gebrokken Engelsk fik jeg Udgangsbillet til Togets Afgang paaklædt i gammel Lands Klædedragt og Ansigtet laadden af Skægstubbe som Esau. Da jeg skulde foretage nogle Smaaindkøb henvendte jeg mig til en dertil posteret Togbetjent desangaaende. Denne anviste mig en Butik hvor Indkøbet var efter hans Udsagn mest fordelagtig. Indehaveren af Butikken oplyste mig elskværdig og høflig om hvad de forskellige Genstande og Klædningsstykker kostede.

Begrundet paa Udseende tilligemed Klædedragt jeg var iført omsonst med meget daarlige Sprogcitater, forlangte han til at begynde med det tredobblete af Varens Værdi. Men efterhaanden som Santalen kom i Gang forstod jeg bedre Engelsk og da det kom til hans Kundskab til jeg havde været i Staterne før, afslog jeg her adskillige Smaahandler. Blandt andet byttedes jeg Ur med en tilsvarende Amerikansk med en forgyldt Kæde. Tillige købtes en Solbrændglas, et Postkort Forstørrelsesapparat, samt Klædningsstykker til meget moderat pris.

Paa Tilbagevejen passerer jeg forbi Politibetjenten med glædesstraalende Ansigtsudtryk over den fine Guldurkæde der dekorerede min Frakke. Han spurgte mig med et nedladende smilende Blik om hvad jeg havde købt tilligemed hvad det pæne Ur havde kostet. Han fik naturligvis Prisen opgivet fire Gange den oprindelige Pris. Jeg antager Forretningens Indehaver beærede ham med en Drikkeskilling ved at anbefale Kunderne Butikken.

I denne Gade hvor Emigranthotellet forefandtes var adskillige andre beliggende. Da jeg ikke var stedkendt undersøgte jeg orienterende hvor den rette Hotel var. Et Par Personer lagde hertil Mærke og spurgte om de skulde være mig behjælpelig med at anvise mig Hotellet hertil samtykkede jeg. De anviste mig en hel anden i Stedet, men jeg vidste bedre. Antagelig vilde de lokke mig derop for at tilrane mine Penge og det pæne Uhr.

Ved at studere paa Hotellet mindes jeg at det interesserede mig at en høj Svejtser af pæn Udseende i flere Aar havde haft syv forskellige Ægtehustruer. Han holdt det gaaende ved at udgive sig som Handelsrejsende paa denne Maade besøgte han kun enkelt adskillige Gange om Aaret. De beærede ham ved saadan Lejlighed med Penge til han kunde leve som Gentleman. Men i Californien indhentede Skæbnen ham i Form af Politi og Retsvæsen.

Mellem Chikago og New York var paa dette Tidspunkt det hurtiggaaende Tog i Funktion som udelukkende benyttedes af Forretningsfolk. Den kunde køre op til 70 engelske Mil i Timen

Ankomst til Kansas City.

Jeg kom nu i Toget der førte mig til mit Bestemmelsessted Kansas City. Her lagde jeg Mærke til et Par forlovede Personer fra England henhørende til Arbejdsklassen. Her var det kulturrelle Følelsliv omt???? Tilstede mellem Kønnene. Dette skyldes Spiren fra religiøs Opdragelse i Hjemmet som paa dette Tidspunkt i de fleste Tilfælde var Skik i England.

Union Station, Kansas City.

Paa sine Steder her er Jorden fed Oliemættet Muldjord hvor Majsen florerer og dyrkes tillige dyrkes Havre m. m. paa Strækningen før vi naaede Kansas City her er Jernbanestationen en tretaget gammeldags Træbygning. Paa det Tidspunkt var en ny Cement Sten Station under Bygning. Fra Stationen tog jeg med Sporvognen til Rosedale den vestlige Udkant af Byen, thi Kansas City overspændr et meget stor Fladeareal.

Hos min Kusinetillige med hendes Mand havde jeg Ophold en halv Snes Dage. Vi foretog blandt andet en Køretur ind til Byen hvor vi besaa Markedspladsen Grøntorvet o. l. Her forefindes ingen større Bygninger, det er hovedsagelig Træhuse, iblandet med Bygninger til dels bygget af tilpasset Kampesten fornede og ovenpaa Sten eller Træ, dog forefindes der 3 etagers Stenbygninger.

Mælketuren.

Det var ellers Meningen at rejse til min yngre Broder i Californien, men efter hans Ønske fremført i et Brev vilde han vende tilbage hertil om Efteraaret om Lejlighed var til Stede for at holde Køer og sælge Mælk. Af den Grund fik jeg en Bestilling at sælge Mælk i Byen for Brødrene Norhall, der tillige paa dette Tidspunkt vilde sælge Ruten med tilsvarende Mælk Heste og Vogn.

Modtagerne i Byen af Mælken var til dels af svensk Afstamning ligesom Brødrene. Det var for en stor Del Kontorfolk Arbejdere og mindre Forretningsfolk der var aftagere. De havde Beskæftigelse til Dels hos de store Frugtfirmaer som overalt er dominerende. Disse Mennesker lever et stille behagelig Liv det vil sige de Bosiddende. Overalt i Hjemmene forefindes den største Akkuratesse hvad enten det gælder Klædedragt Tilberedning af Mad o.s.v. Jeg lagde ofte Mærke til naar Manden om Morgenen vendte paa Arbejde, fik han sin daglige Afskedskys af Fruen som jeg antager var Tilfældet om Aftenen naar han vendte tilbage fra Arbejdet igjen. Det generede dem aldeles ikke i Offentlig Paasyn. Deres Forlystelsesadspredelse bestod i at gaa paa Biografen Theater o. l. eller naar Søndagen kom at foretage en Biltur i den meget naturskønne Omegn. Her forefindes smukke Klippepartier tilgroet med Skov.

Egnen omkring Brødrene Nortvalls Ejendom ejedes for en stor Del af Roatt en ældre Irlænder, af ham lejede saa Mælkeproducenterne Græsmarkerne. Prisen herfor variered mellem 7 a 9 Dollar pr. Acre. Tilligemed Afhændte han lejlighedsvis til Byen der stadig voksede Arealer til en stor Pris i Forhold til hvad Jorden købtes for 30 Aar tilbage.

Denne Mand var Havnearbejder i New York, men da Bylivetog den Slags Arbejde ikke passede, gik han hen paa Jernbanestationen forlangte Billet for de tiloversblevne Penge, lod Skæbnen raade lige saa langt Pengene rakte. Det blev altsaa Kansas City. Her arbejdede han ved Jernbanen efterhaanden med flere Spand Heste Teamster?. For de tiloversblevne Penge købte han Jordarealer og blev ved hermed saalænge han arbejdede. Efter en vis Aarstal fordoblede Jorder sig menge Gange i Værdi. Derved blev han en formuende Mand der ejede Millioner.

Den ene af Brødrene Notwall var religiøs ????? der læste hyppig Bibelen, men det forhindrede ham ikke var der nemlig var Skik og Brug at forøge Mælken med Tilsætning af Vand. Han solgte nemlig Mælk til min Kusines Mand foruden i Mælkeafkøleren altid i smeltet Stilstand, efterhaanden som der tiltrængtes et nyt Stykke Is, løb i Spanden. Da Isen kostede 5 Cents Pundet og Mælken 20 var det en indbringende Forretning. Ja jeg endog ladet mig fortælle at Kusken der solgte Olie Bensin o. l. for Oliekompagnierne i Byen fra Vognen tilsatte dette Stof en Kvantum Vand, men da Bensinen ikke optager Vand stillede jeg mig en Smule mistvivlende i den Retning. Naar Kusken saa foretog Afregning for den Kvantum Bensin de havde modtagetaf Kompagniet til Salg, gik Pengene for Vandet i deres egen Lomme.

En Stedkendt Mand købte Gjøl? (afbrygget Korn) fra Bryggeriet for derefter at videresælge en Del heraf til andre Forbruugere. En af disse fik den tomme Vogn angang for vejet paa Vejestationen. Ved denne Lejlighed opbevarede han en større Sten i Foderposen som løselig laa i Vognen. Naar Vejningen var foretaget afakastedes Stenen, dens Vægthavde ahn saa hver Gang i Form af Gjøl? naar dette vejedes med Vognen.

Det hændte ofte at der var religiøse Sammenkomster paa Mælkefarmen ved Nortvaal. Ved disse Lejligheder adspredtes Tilværelsen ved Brug af musikalske Instrumenter med tilsvarende Salmesang tillige med religiøse Taler. Tillige havde de Besøg af en svensk amerikansk Agent som tillige selv var Aktionær i de nylig paabegyndte Guldminer i New Mexiko. Han solgte Aktier hvis Liebhavere forefandtes. Tillige erhvervede han sig Arbejdskraft paa det Grundlag at Arbejderne fik 5 Dollar i Dagløn, de 2 Dollar blev fradraget som Vederlag fik Arbejderne Udstedt Aktier i Minen. Tillige var man forpligtet til at købe Kost og Logi samt Klæder i Aktieselskabets Logihuse og Vareforretninger. Paa den Maade sikrede man sig Arbejdernes Interesse i Foretagendet.

Jeg havde afkøbt Brødrene Mælkeruten, Prisen og alt var bestemt, men saa fortrød de Handelen. Naturligvis gjorde jeg ingen Indvendinger da det ikke var manifested paa Papiret. Vi var paa dette Tidspunkt naaet til August Maaned. Da Kansas har Fastlandsklima varmede Solens Straaler mangen Gang Atmosfæren op til mellem 85 og 100 Grader Fahrenheit. Den Varme foraarsagede ofte tyfonagtige Hvivelvinde efterfulgt af Skybrud i Form af Torden og Regn. Det hænder ofte ved en saadan Lejlighed én eller flere af Beboelseshusene der er bygget af Træ blæser omkuld.

Jeg fik nu Ophold hos Christian Rasmussen der havde købt Mælkeforretningen af Niels Holm. Bygningerne tilhørte hans Svigerforældre tillige med Landarealet. Her holdtes 13 Køer hvoraf Mælken sælges i Byen. Køerne blev græsset paa de dertil indhegnede Græsarealer som for en stor Del var begroet med mangeartede Løvtræer, deriblandt den smukke Valnøddetræ med sin smukke samryggede? Krone uden Tilvækst af Gren på Stammen. Tillige forefandtes Pesang Træet med dets gule uspiselige klæbrige Frugter, de anvendes til Medikamenter. Tillige er Spækbyggeren? Travl beskæftiget med at udpille Larverne fra Træernes Bark

Naar Foraaret melder sig ser man Studenterne med deres Traadnet paa en Stang ???? Skovene for at indfange Larverne i Form af Sommerfuglearter til deres Botanik????. Tillige forefindes den brune Hare heromkring men i Enkeltal. Det hænder tilllige en enkel graa Ulv aflægger Visit men de er tilnærmelsesvis udryddet nu.

Bygningen her laa flere Hundrede Meter oppe paa et Klippeformation. Træerne begroede Klippesiden ud til det flade Græsterræn. I denne forefandtes et smukt piblende Vandløb, det var et eftertragtet Opholdssted for Bybefolkningen i de kølige Aftentimer tilligemed om Søndagen. De boltrede sig da paa Græstæppet imellem Skovens Træer i glade Sindsstemninger, og forpuppede sig ofte sammen som Sommerfuglelarverne i Maj Maaned. Jeg havde ofte Lejlighed til at se sligt naar jeg afhentede Køerne i Indhegningen som var henhørende hertil.

Det hændte tillige at en Karavane Hobos omstrejfende Løsgængere slog Lejr her ved Vandløbet. I denne tog de sig en forfriskende Bad. Fra Skoven hentede de Kvas til Baalet af visne tørre Grene, snart kom Kaffekedlen i Kog, en Høne eller tilsvarende Fugle eller Dyrekød blev stegt paa Spid over Baalet. Brød Smøl o. l. kom ud af Ranselen. Anretningen af Maaltidet var paa et tilrettelagt Tæppe. Snart sad de i en Rundkreds omkring Maaltidet med Benene overkors ligesom Beduinerne i Afrikas og Asiens Ørken og Steppelande. Samtidig gik Samtalen lilig Mand og Mand imellem. Maaske underrettede de hinanden om paa hvilken Maade de havde udviklet deres Geni ved at tilrane Fødemidlerne enten fra Farmerne eller Kolonialbutikkerne i Byen.

Af disse Løsgængere der bestaar af Amerikas indfødte Befolkning forefindes der i Hundred af Tusinder i Staterne. De foragter og undgaar helst haardt legemlig Arbejde. De har det som Trækfuglene herhjemme, naar Vinteren nærmer sig rejser de fra de nordlige Stater sydpaa. Føden tilraner de sig paa en smart Maade mangen Gang. Manglede de en Høne til Middag bruger de Lassoen ligesom Covbojen og hiver én eller flere Høns af Farmerens Indhegning. De har deres eget Sprog i Form af Cifre som de indridser i Træerne for at advare de efterfølgende Kammerater mod Politiet eller Beboerne hvis de har vist sig uhøflig med Hensyn til at anmelde dem for Tyveri. Der er flere Eksempler paa i Politijournalerne om én eller anden af Befolkningen er blevet skudt, men ikke opklaret. Saaledes skete i Veststaterne at en Mand kom kørende hjem i sin Gaardsplads siddende i sin Gig, men skudt. Denne havde været uopmærksom over for disse Hobos. Natten tilbringer de i den fri Natur indsvøbte deres Blankets som de altid medfører.

Familiens Medlemmer som jeg levede sammen med var Kristoffer og Hustru samt deres Døtre, hvoraf den ene var gift med ham der havde lejet Mælkefarmen af Svigerforældrene. Kristoffer der var en stille ældre Mand gik hver Dag paa Arbejde for to Dollar om Dagen hos hans Broder der ejede en Foderstofforretning i Rosedale. Den næstældste Datter havde Ansættelse paa et Kontor hvor hun skrev Adresse paa Postforsendelser Breve o. l.

Jeg mindes en Morgen at Taagen laa sa tæt til man næsten ikke kunde se en udstrakt Haand. Af den Grund fulgte jeg hende gennem Skovterrænet ned til Sporvognslinien. Paa Tilbagevejen vilde jeg besøge min Kusine Frederikka. Stien der førte dertil gennem Skoven kendte jeg godt, men for første Gang i mit Liv gik jeg vild. I 2 a 3 Timer fartede jeg rundt for til sidst at komme med en Chaussevej ved at følge denne havnede jeg til sidst paa den modsatte side af Sporvognslinienved Ølbryggeriet nede i Byen som jeg genkendte. Ikke havde jeg mødt et eneste Menneske paa Turen.

I Kansas City forefandtes en dansk Kirke, thi den danske Befolkning forbeholdt sig i de to a tre Generationer deres kulturelle Aaandsliv. Den besøgte jeg et Par Gange. Præsten var en ældre Ærværdig Dansker der med godt forstod at udlægge sine Ideer og Meninger gennem Prædikener Foredrag. Kirkens Indre var komfortabel indrettet med behagelige plydsbetrukne Siddepladser tillige var Prædikestolen dekoreret med tilsvarende rødt Plys med hvide Garderinger ligesom i de katolske Kirker.

Ved anden Lejlighed besøgte jeg en Opvisning af unge Amerikaneres Akrobatøvelser. Til dette Foretagende var de storartede at se paa. De overgik Hjemlandets Gymnaster mange Gange med deres slangeagtige Færdighed i at gaa gennem Ringe o. l.

Tillige besøgte jeg en af de største Forretninger i Byen med Hensyn til Omsætning (Montgommeri Store) alting kostede her den ene Pris 10 Cents pr. Stk. det var smaa Nips Brugsgenstande Urkæder Manchetknapper Ringe o. l. men jeg kom der ikke af den Grund at veksle Ring med en Fruentimmer.

Jeg fik ved given Lejlighed tilsendt 50 Dollar fra min Fætter i Port Arthur gennem Postvæsenet. Ved at forevise Postisitten? paa Rosedale State Bank hvortil de var adresserede vilde jeg efter min Mening faa Pengene udbetalt. Dette blev mig nægtet medmindre en stedkendt Person vilde sige god for Penge tilligemed Identitet af min Person. For saa lille en Sum Penge var der uhensynsfuld, men alligevel maatte jeg gaa over Gaden til Indehaveren af en Groverstore. Da han kom til Stede var der intet i Vejen.

Jeg delte Værelse med en Sporvognskonduktør, der logerede her begrundet paa han var Dansker ligesom disse denne forstod at begaa sig blandt Publikum, altid elegant paaklædt med tilsvarende ???? Barbering og Toilette. Det fladt altid sammen med Amerikanernes Smagsvis. Tillige brugte han som Skik og Brug er at tilegne sig Lommeskillinger til eget Brug ved Collektion af Penge hos Passagererne. Det var fordum saadan at narre Passagererne betalte Konduktøren fem Cents, skulde Konduktøren ved at trække i Snoren, der gaar langs Loftet i Sporvognen. Denne er Translation til Stempelapparatet, der for hver Berøring stempler 5 Cents, men mangen Gang glemte Konduktøren sligt.

Men Aktieselskabet havde taget Forbehold herimod. Ved at betale arbejdsklædte eller andre Personer for at føre Opsyn med sligt naar de kørte med Sporvognen. Den sidste nye Metode er at man ved Indgangen selv putter fem Cents i en dertil indrettet Pengekasse. Konduktørenudleverer de nødvendige Vekselpenge, tilligemed stemple hver 5 Cent ved Berøring af Translationssnoren, men Konduktøren gør jo mangen Gang Passagererne især Damer den Vennetjeneste at besørge de 5 Cents i Boksen, naar de har modtaget Byttepengene. Saa glemmer han maaske baade Boksen og Snoren for sin egen Lomme, og Sp???? Fra Kompagniet i Entrancen til Sporvognen er udelukket begrundet paa Trængsel. Den første Metode var bedre end den sidste.

Jeg var paa Visit nogle Dage hos Hans Andersen, hvis Søster var gift med min Moders Broder. Han havde en større Mælkeforretning med en Kohold mellem 60 a 70 Stk., men Jorden lejede han af Irlænderen Rooth. Jeg minder det var just midt i Lejemaalsperioden. Jordarealet var lejet et vist Antal Aar. Hidtil havde Prisen været 7 Dollar pr. Acres men nu vilde Rooth have den forhøjet til 9 Dollar dette vilde Hans Andersen ikke gaa med til, men da de begge var Forretningsfolk trættes sligt sig jo altid i Lave.

Hans var økonomisk velstillet han ejede adskillige Huse i Byen, tillige havde han i Rio Grande Dalen en Trakt paa 40 Acres vel nok meget det frugtbareste Jord i Amerika. Denne Flod er Grænsen mellem Texas og Mexiko. Man fortalte at Ananas her kunde udvikle sig store som et lille Barnehoved. Han lod en lille Bemærkning fremkomme til mig om at blive Bestyrer for derpaa senere at afkøbe Arealet. Hans Andersen havde haft det Tilfælde at blive bidt af Klapperslangen, dens bid er giftig og foraarsager i fordums Tid mangen Gang Døden. Nu har Lægerne opfundet en Modgiftserum, men ved dette Tilfælde slagtede mange unge Kyllinger der i parteret varm Tilstand blev lagt over Biddet af Slangen for at udtrække Giften, hvilket kurerede ham. Slangen har faaet det Navn begrundet paa at den som Advarsel før den angriber rasler med Halen som er udgroet paa naturlig Maade besat med Hornringe der tillige viser dens Alder, ligesaa mange Ringe ligesaa mange Aar er den gammel.

Man var paa Farmen travlt beskæftiget med at ensilere grøn Majs. Det vil sige Stængelen har afgivet sin Næring og Saft til Kærnen. Det bliver skaaret fin pr. Maskine, paa en dertil konstrueret Rem bliver det samtidig trukket op i den 9 a 10 Meter høje runde Træsilo hvor Majsen deri bliver opbevaret til Vinterfodring for Køerne, thi i Omegnen af Kansas City findes der frodige Majsmarker. Heroppe paa Klipperne hvor der findes mange Bebyggelser er det ofte vanskeligt at finde en Vandaare til Brønden. Hertil kræves en Mand, der er Expert med en Vidjekvist ligesom herhjemme til at paavise Vandaaren, thi her er det en større Arbejde at opsprænge en Brønd med Sprængstoffer i den haarde Klippeformation.

Den Sommer var meget tør og varm saa Vandet slap op i Brønden. Nogle Dynamitpatroner blev blot kastet ned i Bunden af Brønden for der at explodere. Klippestumperne fjøj Hundrede af Meter op i Luften fra Brøndaabningen, men næste Dag var der tilstrækkelig Vand. Jeg lagde da Mærke til der hvor Vandaaren gik igennem Klipperne var Træerne fuldstændig grønne, men ved Siden af i halvsløsig vissen Tilstand. Da jeg aldrig har haft Tiltro til Vidjekvisten, dannede jeg mig selv den Indbildning af Teori at man saa det paa de store Træer i en tør Sommer hvor Vandaaren forefandtes.

I Førstningen af September fik jeg Meddelelse fra Fresno i Californien gennem et Brev fra Nis Lorentsen at min Broder var død efter en Operation for Blindtarmsbetændelse. Aarsagen hertil var han var gaaet for længe inden Operationen foretoges. Han arbejdede nemlig i Bjærgen som Fyrmand ved en Doutig?. Her bliver man serveret ved maaltiderne med Rosinpay, den er velsmagende. Men efter den nye Rosinhøst er foretaget er de smaa klæbrige olieholdige Kærner der forefindes i Rosinen farlige at spise for adskillige Personer, idet Kærnens olieagtige Hale hager sig fast i Blindtarmen som derved fremkalder Betændelse. Denne Organ kan undværes, men til Forældrene har Ret til at laade den bortfjerne hos Børn før de naar Skelsaar og Alder betvivler jeg. Det var nemlig Tilfældet med en mindre Bys Befolkning at de lod alle deres Børn faa Blindtarmen fjernet ved Operation.

Da min Broder ikke kendte til sligt gik han rundt i tre a fire Dage med Smerter uden at foretage noget, og da han efter en besværlig Rejse fra Bjærgene kom ned til Fresno var det altsaa for sent, han kom ikke til Kansas City efter Ønske i Mælkeforretning.

Ved Juletid forlod jeg Kasas City for Port Arthur. Jorden var da hvid af Sne og Vinteren her er meget streng begrundet paa Fastlandsklima. Ikke paa samme Jernbanestation da jeg kom til Byen men paa en mindre fik jeg Billet til Santa Fee Linien den kostede 18 Dollar + Cents. Derimod paa Kansas City Southern koster den 22 Dollar + Cent, der forefandtes altsaa Konkurrence mellem disse to Aktieselskaber paa samme Linie hvad sjældent ellers er Tilfældet indenfor store Aktieselskaber.

Det var Aftenen før Juleaftensdag jeg kom i Toget. Om Natten har man jo ingen Mulighed for at se Omgivelserne, dertil mangler man Kattens og Uglens Pupiller der i Dagslyset trækker sig sammen men i Mørke udvider sig. Næste Dag kom vi igjennem de smukke Risk Mountains. Bjærgtinderne hæver sig højt, begroede med mindre Løvtræer, fra Jernbanelinien. Den frosne glitrende Sne dækkede Skovbunden. Ved Aftenstid et Par Timer før Solnedgang naar dens Straaler spiller imod den snebedækkede Bjærgside, ser man tydelig Solens Farvespil paa Sneoverfladen ligesom Regnbuen i Skyformationer. Paa den vestlige Side af Linien var en Del Kratbevoksning af Trævækst ved Foden af Bjærgskraaningerne isprængt med mindre Farmbebyggelse. Jeg saa blandt andet en Negerfamilie her travl beskæftigede med at drive deres sortbrogede Svin i Hus for Natten.

Blandt Passagererne i Kupeerne herskede en livlig glad Stemning til den forstannende Julehøjtid. Ellers bliver denne Højtid i Amerika overholdt overfladisk traditionel af Befolkningsklasserne, ikke som i Europa med den harmoniske dybe indgroede Sindsstemning. I Toget kunde man ????? sig med Julemagasiner al Slags Frugt Chokolade o. l. hos Salgsmanden der er indsat af Aktieselskabet og faar herfor 20 % af Bruttoudsalget.

Jeg rejste sammen med en forhenværende Mejeribestyrer fra Danmark, der har mange Aar paa sin Ryg i Amerika. Han udlod sig med at man her i dette Lande altid skulde holde sig perfekt smagfuld paaklædt, glat barberet med tilsvarende rene hvide Flipper. Der krævedes tillige en vis Belevenhed tillige at være sig Sproget Mægtig. Dette gjalt i alle Bransher men i Særdeleshed Forrretningen. Han var Assuranceagent for et Forsikringsselskab af den Grund foretoges Rejserne paa Jernbanen paa Selskabets Regning ved Siden af drev han privat Virksomhed i Form af Real Estate Forretning (Handel med Land Bygninger d. s.).

Han kom lige fra Kansas City efter en 6 Ugers Ophold paa de fineste Hoteller med tilsvarende Opvartning af udsøgte Damer. Han var nu paa Vej til Arkansas for at besøge sin offisille Hustru, der hvad han antog havde Galant Herreselskab med tilsvarende Opvartning som han selv brugte. Denne Hotel havde kostet 4000 Dollars, men ved en Byttehandel med Landarealer i Staten Nevada stor vistnok 140 Acres som han havde købt for 250 Acres var Handelen sket uden Penge for nogen af Parterne. Han var jo ikke kommen til Amerika for at være Arbejdsprodusent af Jord og Mineraler men derimod som Administrator. Han havde en yngre Broder der nylig var ankommen han var paa Skolen efter Sommerens Arbejde for at lære det amerikanske Sprog tillige Sæder og Skikke for dernæst naar Lejlighed gaves at optages i Forretningsbranshen.

Dernæst lagde jeg Mærke til en ældre Amerikaner tilhørende den fordums Jankeerase i det mindste angaaende Klædedragt. Denne var en simpel sort Klædning Opslagene paa Frakken garderet væved sorte Baand en almindelig sort Bryststykke indbefattet med et hvid Indsnit af Kartun. Jeg gjorde en Sammenligning angaaende ham tillige med den indesluttede tænksomme Væsen han besad.

Med Benjamin Franklin der i 1776 kom til Paris i tilsvarende Klædning med den Mission som Statsmand at faa Frankrig til at paaføre England Krig begrundet paa Staternes Selvstændighed. I Førstningen Afviste de fornemme Franske Hoffolk ad denne tarvelige paaklædte Bande, med kejtede Manerer. Men med Tiden skaffede han sig Respekt ved sin resolute Optræden. Snart begyndte Spanien Holland og Frankrig Krig mod England og Staternes Uafhængighed var sikret.

Efter min Formodning var Amerikanerne i Toget yderst økonomisk velstillet men den nuværende yngre Slægtsgeneration satte ham i deres Tankeomdømme i Skammekrogen. Naar man har passeret Rish Mountains befinder der hovedsagelig flad Terræn vekselvis opdyrket Land tillige med Skovstrækninger hvor Savemøllerne er i travl Virksomme med at opskære det haarde Pine Træ til Gangbar Bygningmaterialer. Her i disse Skove forefindes endnu den sorte Bjørn.

Oliefabrikken i Port Arthur igen.

Jeg naaede snart den stedkendte By Port Arthur. Her var ikke væsentlig Forandring udover Moskitosværmene var reduceret til en Ubetydelighed i et Tidsrum af halvanden Aar. Det er Afvandingen tilligemed Bebyggelsen som er Aarsagen dertil. Jeg fik Beskæftigelse paa samme Fabrik som førhen, og logerede paa et nyt opført Hotel lige ved Fabrikken.

Oliefrabrik i Port Arthus, Texas ca. 1910.

Hotelværten her var af de mindre solide Neglene paa Fingrene var sommetider lidt for lange. Derfor fik han sin Afsked paa Fabrikken hvor han foretog Arbejde i Afdelingen for tilberedning af Lædersmørelse o. l. Disse Daaser med Indhold fandt for ofte Plads i hans Lommer, men blev tilfældig opdaget. Ligeledes forsvandt der adskillige Genstande fra de Logerendes Værelser, blandt andet nogle Merskumsgenstande fra mig tillige Uhre o. l. fra andre.

En Aften da jeg kom hjem fra Arbejde manglede jeg fem Dollars fra min Lommer hjemme paa Værelset da jeg havde aflaaset Døren om Morgenen og ingen anden var i Besiddelse af Nøgle undtagen Familien der gjorde Værelset i Stand hver Dag. Da jeg havde ham mistænkt for de foregaaende Rapserier, gik jeg sporenstregs til Værten og forlangte Godtgørelse for Pengen øjeblikkelig. Hertil var han paafaldende villig. Han gav en arbejdsløs Logerende fra Houston Skylden men ved at undersøge hans Lommer efter Hjemkomst til Byen forefandtes der har kun nogle faa Cents. Men da du har Familie vil jeg ingen Erstatning have denne Gang, men sker det oftere forlanger jeg Erstatning for denne Gang ogsaa tilligemed et nyt Logi. Efter den Tid skete der ikke slere Rapserier.

Tilligemed hændte det engang før denne Epoke fandt Sted at jeg om Natten vækkede op ved at en Skikkelse puslede ved Servanterne som en Kat var jeg ude af Sengen men til min Overraskelse var det Værten. Han undskyldte sig med at hans Hustru havde faaet Mavesmerter, derfor havde hun opfordret ham til at afhente noget Medisinsalt paa mit Værelse som hun vidste jeg var i Besiddelse af.

Paa Fabrikken der stadig udviklede sine Bygningskompleks fik paa denne Tid den første Elevator bygget. En faglært Mand fra New Orleans foretog det Stykke Arbejde, han logerede tillige paa samme Hold som mig. Tillige blev anlagt en Cement Kloakledning til Afløb af Spilde og Regnvand ned til Fjorden der havde Afløb gennem Kanalen til Byen. Ved denne Lejlighed indfangedes en større Aligatorunge som blev indespærret i en Cement???? Fyldt med Vand i Kraftstationsbygningen for Placers Skyld. Ved en anden Lejlighed fangede vi en Skildpadde der havde forvildet sig ned i en firkantet gravet Basin om Natten, men da den havde et generet Væsen fik den Lov at nyde Friheden igen.

I fjorden forefandtes Mængder af store Alligatorer der kunde blive seks a syv Meter lange, der laa paa dette Tidspunkt flere døde langs Barren? i Vandskorpen. Om de var døde af Sygdom eller Alderdom kendes ikke. Hernede fandtes en Del Diger der hidrører fra Afvandingskanelerne. Her fangede en Dansker hvis Navn var Henry, en Del Mainrotter i Fælder. For Skindet af disse modtog han 35 Cents pr. Stk., han var en af disse lunefulde Jyder med polisk Smil i Øjendrogene. Han opnaaede 25 Cents mere daglig end der var almindelig for lang og tro Tjeneste. Dog tog han Ferie engang imellem til Nordstaterne, hvor han i Montanas Bjærgegne vogtede Faar og værnede disse ved Hjælp af Hunde mod Tyve og Ransmænd i Form af Ulve og Mennesker. Et Par Ar af Revolverkugler igennem Lægden af Benet viste han havde været i Konflikt med de sidste.

Paa Fabrikken udførte han altid selvstændig Arbejde med Skovlen ude i Periferien af Grundarealet, og gennem Bagdøren til Kontoret bragte han muligvis Information om et eller andet der ikke gik som det skulde med Hensyn til hvad Arbejdsholdene foretog sig. Sit Fødeland Danmark regnede han ikke, der kan man jo næppe det tørre Brød, hvis man da ikke gaar ind til fuldstændig starvation.

I det Hold hvor jeg arbejdede forefandtes der een af indianisk Afstamning blandet med hvid Blod i tredje Slægtled. Han var i Besiddelse af god Edukation tillige med livlig Temperament. En Broder til ham ejede en Restaurant i Byen. De ventede paa en lille Arv fra det Reservatteritorium hvorfra de stammede i Oklahoma. Her havde nemlig Onkel Sams Oliekompagni benyttet et Stykke af Indianernes Land der var meget righoldig paa Olie i en lang Aarrække uden Vederlag af Betydning. Paa det Tidspunkt sagsøgte Indianerne igennem Regeringen ad Rettens Vej om en større Pengegodtgørelse for sligt. Oliekompagniet havde tillige travlt med at udbyde Aktier til Salg for at skaffe Penge til Processen.

Næsten overalt i Amerika hvor en interlektual Blandinger foregaaet mellem Indianerne og den hvide Rase, er disse Efterkommere dygtige energiske Menneskerder altid har gode Leirstillinger? i alle Grene af Samfundsklassen og mangen Gang meget godt økonomisk autoriseret. Dette er ikke Tilfældet med den blodrene Indianer et Eksempel havde jeg herpaa paa Muddermaskinen her arbejde en Indianer i længere Tid med sløsig ligegyldig. Tillige saa jeg med Medyut? paa Tigger der kom til det Hotel hvor jeg boede. Han fik af Naade Lov til at hugge Brænde for Værten for derigennem at tjene Opholdet et Par Dage tillige med et Par Cent. Naar jeg saa den hvidhaarede Olding i degraderet ydmyg Beskæftigelse med Øksen ved Brændestabelen, i Stedet for førhen som Amerikas Adelmand paa sin hurtige Ganger med Bue og Pil jage paa hans egne Jagtrevirer. Men nu har de kun Drømmen og Minderne tilbage herom.

Mine Beklædningsgenstande købte jeg for en Del hos en Græker der ejede en Manufakturforretning paa Houston Avenue. Her var jeg altid velkommen begrundet paa jeg var Landmand til Grækenlands forrige Konge Georg. Han var meget konservativ forbunden med stolt Nationalfølelse, der gav sig Udslag om end endnu kun i Fantasien om Oprettelse af en Stor Grækenland. Af den Grund sendte Grækerne igennem dens association i Amerika mange Penge hjem til at støtte Staten med i dette Øjemed.

Jeg mindedes min Fader havde talt om at der ikke fandtes bedre Landry Mænd end Kineserne en Mansjetskjorte kunde beholde Stivelsen i fjorten Dage selvom den var gennemvædet af Sved, derfor prøvede jeg at faa vasket med en Kineser, for resten den eneste der fandtes i Byen af den Rase. Men her kom der ingen Forskel fra andre Vadskerier i den Retning, den gule Rase har for Størstedelen Tilhold i de vestlige Stater, hvor de hovedsagelig ernærer sig i den mindre Forretningsbranse, saasom Vadskerier Hotel Butiksudsalg o. l.

I Port Arthur forefandtes paa dette Tidspunkt (1914) traadløs Telegrafstations Forbindelse med Omverdenen. Ligeledes havde the Texas Comp. Fjernsynsapparater paa Hovedkontoret hvorfra Aktionærerne kunde se hvorledes Administration og Arbejde foregik paa Fabrikskomplekserne. Det hændte tillige i 1912 om Foraaret Byen fik Besøg af en Flyvemaskine da det dengang var en Sjeldenhed, var Gaderne opfyldt af nysgerrige Mennesker for at se det sjældne Skue.

Det var samme Aar min Fætter foretog en Rejse til New Orleans, hvor et tysk Skib var stationeret af den Grund for at optage tyske Undersaatter til Lægsrullen i den tyske Stats Militær, thi hvis man unddrog sig Værnepligten kunde man ikke komme hjem igjen som bosiddende Borger. Hos den tyske Statskonsul prøvede han ved en Sum Penge at blive kasseret til Militærtjeneste, men det lod sig ikke gøre. Han skuldeud at undersøges paa Skibet. Det undlod min Fætter og kom tilbage til Port Arthur med forurettet Sag, nej den tyske Stats Embedsmænd har altid haft Ord for at være ubestikkelige i Amerika.

Derimod havde alle de andre Nationer havde alle store Lommer med tigelig Plads for Smaamønt jo naturligvis større Summer naar Lejlighed gaves. Forrige Gang da jeg kom til Amerika mindes jeg at min Fætters Kusines Mand tilligemed en Snedker og min Fætter inviterede mig med i Byen til Gæstgiver Shulzt en Tysker, for at smage det nye for mig delikate amerikanske Whisky. Vi fik jo ogsaa Smagen af 7 a 9 Genstande men de fik ingen Fornøjelse af at faa mig vederkvæget til den forkerte Side. Derimod blev min Fættes Kusines Mand i saa godt Humør at Undomsgrillerne fik Overhaand, saa han ikke vilde med hjem, men i Stedet for opvartede en kendt kvindelig Expeditrice i en Drug Store med sit Selskab.

Min Fætter der drak Whisky som Vand spurgte mig paa Hjemvejen om jeg ingen Beruselse følte efter at have drukket det amerikanske kornbrændevin. Da jeg var godt humøret heraf alligevel sagde jeg, ikke mere end jeg er i Stand til at gaa lige henad en Telegraftraad. Om Natten Kl. 3 a 4 kom min Fætter Kusine ind i Værelset og forespurgte om Goldsmith da han endnu ikke havde indfundet sig. Saa maatte Fætter af Fjerene for at hente ham hjem fra det glade Byliv. Hvis jeg ikke om Aftenen havde mærket Virkningen af Kornbrændevinen følte jeg det desto mere næste Dag mit Hoved var saa Tung som om Nervelabyrinterne deri var opfyldt med Bly. (1914-1916)

Paa Fabrikken forefandtes en Afdeling hvori Tyggegummi i Form af Raavarer blev fabrikeret for derefter at blive sendt pr. Jernbane til de forskellige Firmaer der i deres egne Fabrikker tilsatte det Sukkerstof og formede det med tilsvarende Indpakning for derefter at videresælge i Butikkerne til det smagslystne Publikum, men det har tillige den Egenskab at være et afførende Middel for Maveorganerne. Det er et omfattende Stykke Arbejde der udføres for at fremstille Raastofferne. Vi havde til Brug heraf seks store cylinderformede aflange Beholdere i Form som en almindelig Dampkedel. De blev skiftevis 3 ad Gangen opfyldt med Olie tilsat Kemikalier.

Den sammensætning nu destileret til flydende Damp, for dernæst gennem en Rørledning til Fabrikationsafdelingen at blive udtappet i store firkantede Pandeplader hvori der var indlagt et Net af Damprør. Her blev det ophedet paany ved at lade Dampen gaa igjennem disse Rør, herfra blev det i flydende Tilstand bragt igennem en Maskine der bestod af cylinderformede Ringe med overtrukken Lærred. Igennem det blev Tyggegummiet renset for al Snavs og andre Effekter. Naar de tre af Beholderne var færdige med Destilationen tages de andre i Brug der i mellemtiden var bleven rensede, thi Bundfaldet af Olien og Kemikalierne var en fast styrknet Masse lignende Koks, der naturligvis blev afbenyttet til Brændselsmateriale ligesom Koks efter Gassen er taget af Kullene.

Jeg mindes en Søndag der var opstaaet Brand ved disse Beholdere paa den Maade at Mandshullet hvorigennem Rensningen foretoges ikke var bleven tilstrækkelig isoleret ved Sammenskruningen af Jernpladen der dækkede Aabningen. Herigennem sivede Olien og Ilden fra Oliefyrrummet havde straks fænget. I flere Timer maate jeg samt et Par andre Arbejde staa paa de halvglødende Beholdere med Vandslangerne. Det var ikke saa lidt irritabel for mig da det kunde være Mulighed for at Beholderne kunde sprænges, men lykkedes jo alligevel at faa Ilden slukket. Ved slige Lejligheder blev Timelønnen forhøjet til 1 Dollar.

Paa det Tidspunkt havde jeg Mulighed for at opnaa en lettere Bestilling men det krævede 12 Timers Arbejde henholdsvis i den ene Uge om Dagen og i den næste om Natten og lønnedes med 90 Dollars maanedlig. Men Formanden rettede i Form af Forespørgsler til mig muligvis fra højere vedkommende angaaende om jeg vilde forblive i Amerika, tillige kunde jeg for sammensparet Arbejdsfortjeneste købe Aktier i Olieforetagendet, der paa dette Tidspunkt 135 Dollar pr. Aktie. Det var fra min Synspunkt i den rigtige Gænge, hvor man erholder lønnende Arbejde bør man ogsaa høre hjemme i Stedet for at sende Pengene til det Land hvor man kom fra. Men da jeg ingen Forpligtelser vilde have i saa Henseende og heller ikke syntes om bunden Arbejde hver Dag og Nat tillige Søndagen afslog jeg tilbudet.

Da der var cirka tre Uger til min Disposition før Overtagelsen tog jeg mig den Frihed at se lidt paa Omgivelserne i Nærheden af Mælkefarmen var en Stenknuser Maskine i Virksomhed for at frembringe Vejmateriale. Dette blev sprængt ud af Klippeformationerne. Det foregik paa den Maade, at man i en Favns Bredde to Favne Høje med Længde af Hunndrede af Favn, boredes der Huller med Stenbor i Klipperne for derefter at opfylde med Dynamitpatroner. De var forbunden med Ledninger for Sprængningens Skyld. Naar saa denne var foretaget laa der henkastet umaadelige Mængder af smaa og store Klippestykker, der derpaa blev opskovlet af Arbejderneog paafyldt Kværnen der blev drevet med Elektricitet.

I en Departement af Byen der ligger nord for Bankkvarteret forefindes Løsgængernes Tilholdplads. Af dem ser man her Hundredermaaske op til Tusinder varierende efter de forskellige Aarstider. De sidder her paa Bænken Trappen o. l. Steder hvor de kan gøre sid bekvem. Her forefindes Restaurationer der serverer billig Mad, for Eks. Kan man faa en Kop Kaffe plus Bolle til for 5 Cents; mangen én af disse er beruet? i forskelligartede Klædedragter, men i deres Ansigtoval ser man ofte et Par smaa listige Øjne under de buskede Bryn. Naar de saa har opholdt sig et Tidsrum i Byen uden at nogen Beskæftigelse har behaget dem, tager man Fribillet i de fleste Tilfælde paa et Godstogtilnærmeste By og saa fremdeles; om deres Rejser og Oplevelser forefindes der mange Bøger skrevet af Amerikas Romanforfattere.

Den største Dairy Compagni i Byen var Morrison Aktieselskab hvoraf flere af Byens Topfigurer havde Interest blandt andet Doktorer. Det var jo en god Reklame for Publikum som skulde aftage Mælken. De havde ogsaa 16 e. 17 Vogne gaaende hver Dag, og det var meget gængs man fra disse Vogne at aftage Børnemælk. Disse Flasker indeholdende Mælken var afsejlet med Voks for at ingen Luft kunde faa Adgang gennem Flaskehovedet. Denne Mælk betaltes pr. Flaske a 15 Cent eller 60 Cent pr. Gallon. Almindelig Mælk kostede 10 Cents 2 Cent højere for Etikettens Skyld end hos den almindelige Mælkehandler.

Paa Fæstekontoret saa jeg tilfældigvis et Avertissement at de manglede en Salesman til én af Vognene. Ved at forhøre om den Bestilling fik jeg Adgang til ??????? Mejeriet hvor de modtog Mælken fra Omegnens Farmere for denne betalte de mellem 3 a 5 Cents pr. Gallon. Malkejungerne blev transporteret herind uden Afkøling, tillige ved at se ned i et Par af disse saa jeg Overfladen af Mælken dekoreret med grønlig Farve iblandet Haar fra Koens Yver, Farven stammede fra Afføringen.. Naturligvis blev Mælken her rengjort paa det omhyggeligste og tilstrækkelig afkølet med Is ved samme Lejlighed, men alligevel Bakterielivet som havde udviklet sig i Mælken i det varme Klima under Transporten kunde efter min Opfattelse ikke reduseres, saa tillader Sundhedsautoriteterne fordi de deri selv har Aktier af denne Mælk sælges til Brug for Spædbørn, købes for 20 Cents pr. gallon og sælges for 60 en indbringende Forretning.

Tillige mindes jeg at paa adskillige Vogne brugte man Reklamen Bulgarien sur Mælk, om det var fra denne Compagni husker jeg ikke, de indføres hertil Bakterierne i Form af Mælk fra Bulgarien, som derpaa indpodes i den amerikanske Mælk, for derefter at sælges; thi herovre har man jo ogsaa opdaget at der ingen Steder paa Jorden findes saa mange gamle Folk som i Bulgarien og ikke sjælden naar de en Alder der ligger imellem 125 og 145 Aar. Men efter min Antagelse stammer det ikke alene fra Brug af Mælk, men begrundet paa ensidig tarvelig Ernæring i sunde Temporative omgivelse ved Indaanding af den klare høje friske Bjergluft. Især naar Bjergterrænet er bevokset med Skov, da Trævæksten aftager en Mængde af Luftens Kvælstof der giver Mennesket let tilgængelig Ilttilførsel.

I den sydøstlige Del af Byen forefandtes paa dette Tidspunkt en Fabrik for Tilvirkning af Mursten. Her havde jeg Arbejde i en 8 Dages Tid. Arbejderne her var hovedsagelig Tyskere med Tilsætning af Negere, der udførte det groveste Arbejde. Denne Gren af Industrien tiltager i Omfang for hvert Aar der gaar, idet Befolkningen nu mangen Gang foretrækker Bygningerne opført af Sten i Stedet for førhen af Træ. De er jo langt varmere og mere komfortable med Hensyn til Vinterkulden, om end ikke saa kølige om Sommeren, saa har man jo dog Vinduerne til at aabne og aflaster Varmen til en vist ????, men ellers foretrækkes ved større Bygningsvirksomheder saasom Skyskrabere Jernbanestationer Postbygninger o. l. En Sammenblanding af Cement og Sten karpet? til Grus med Tilsætning af Sand. Af det bliver Ydermurene lavet indsat med afklippede ½ Ton Di??? Jernstænger som Bindeled. Skelettet til Bygningen er erektet af Jernbjælker. Derimod bliver Skillemureneopført af hulformede brændte Mursten, for ikke at give Bygningen en alt for kolossal Vægt. Tillige modvirker det Fugtudfoldelse fra Væggene i Værelserne.

I den østlige Bydel findes her en Filial af Fordfabrikkerne. Denne Mand der startede dette Foretagende var til at begynde med Søn af en Farmer, paa dette Grundlag lærte han at en Arbejder er sin Løn værd, og for at de skulde interessere sig i Foretagendet blev 2 af de frem Dollar de fik udbetalt i Dagløn indsat som personlig Aktie i Fabriksvirksomheden. Ellers var den almindelige Dagløn hos de andre Compagnier i Kansas City fra 150, til 225 for almindelig Arbejdere. Men Ford gjorde ingen Forskel i den Retning for faglærte og ufaglærte Arbejdere.

Paa dette Tidspunkt traadte der en Lov i Virksomhed at hvis en Arbejder i en vist Antal Aar havde arbejdet for den samme Aktieselskab og naaede 60 Aars Alderen skulde Compagniet udbetale vedkommende en mindre Pension, men nu forefaldt flere Tilfælde hvor Compagnierne afskedigede disse Arbejdere paa et eller andet Grundlag før de naaede denne Aldersgrænse, og paa det Grundlag fandtes ingen Modparagraffer i Loven.

Korntrusterne havde paa denne Tidspunkt en Del Kornsiloer under Bygning, heri opbevares de forskellige aftærskede Kornsorter der opkøbes af Producenterne. Naar dette er sket bestemmes Prisen af de monopoliserede Aktieselskaber, til videre forbrug. Tillige udstedes der nu obligationer paa Kronmængden der forefandtes paa Børserne ligesom andre Værdipapirer til varierende Kurser efter Forbrug og Efterspørgsel.

Øst for Byen forefindes i ecaturskovene? Omgivelser én af Rockefellers Oliefabrikker han er én af de faa i Amerika der personlig ejer Hovedmajoriteten af Aktier i sine egne Foretagender, og af den Grund behøver han ikke at diskutere med andre om hvad der skal foretages men handler efter eget Hoved. Men rundt ved hans Fabrikker forefindes der Bygningskomplekser for Arbejderne baade gifte og ugifte. Selv om de er selvstændige er de dog afhængige af hans Penge, thi alt her ejes af ham Beboelseslejligheder Manafaktur, Købmand og lignende Butikker.

Der forefandtes alt hvad Arbejderne skal bruge, en Familie er saa at sige Stavnsbundet, da Daglønnen er saa lille at det giver dem ingen Mulighed at rejse andet Steds hen. Ejheller han man gennem Opsparing erhverve sig en suveræn Stilling i Samfundet. Men med Hensyn til ham og hans Familie personlig er de i Besiddelse af lyriske kulturelle Menneskesanser i Stedet for som ellers mangen Gang er Tilfældet med den Slags Mennesker de matematiske uddannede Hjerneceller beskæftigede sig blot med Dollarens enfoldige Værdi. For den kan man købe alt Vellevned Tilfredsstillelse Adspredelse paa alle Fornøjelsesomraader o. d. s.

Jeg var nu naaet det Tidspunkt hvor forhandlingen af Mælken begyndte. Til denne Forretning henhørte Vogn 3 Heste samt Flasker og lignende til Transport af Mælken jeg solgte daglig mellem 50 a 70 Gallons Mælk. Prisen pr. Gallon hos Produsenten var 20 Cents pr. Gallon, til Butikspris havde man Advanse paa 4 Cent, men hos Kunderne havde man 12 Cent i Advanse pr. Gallon plus Fløden man skummede af Mælken. Men denne skulde holde en Fedtprocent af 3.2 %. Hertil var af Byen indsat Inspektører til ugentlig at tage Prøve af Mælken der derpaa blev indsendt til kemisk Analyse om denne Fedtprocent var til Stede, ellers blev vedkommende idømt Mulkt efter Loven.

Kunden der aftog den Mælk jeg solgte var af alle forskelligagtige Nationaliteter, men jeg havde intet at komplicere over da jeg altid modtog Betaling for hvad jeg solgte. Den sidste Sted paa Ruten, hvor jeg leverede Mælk var hos en jødisk Købmand hvis to Sønner administrerede denne for Faderen, der begrundet paa Alderdom havde trukket sig tilbage. Disse to var livfulde intelligente Mennsker og ofte havde vi en Passiar sammen eller prøvede Lykkens Tæring? med Hensyn til hvem der kunde vinde en Cigar fra hinanden. Desuden mindes jeg vi havde en Diskussion om Bibelen, der var en Realitet af jødisk Kultur paa det Sted denne blev til, men det nye Testamente tillagde de ingen Betydning. Det lod de den øvrige Befolkningsklasse der bebor Jorden varetage. Derimod paastod de efter jødisk Sagnlitteratur at den rigtige Messias først skulde komme i den tyvende Aarhundrede. Min Mening stillede sig skeptisk i begge Henseender, men i saa Tilfælde har enhver jo Ret til at have sin egen Opfattelse.

Efter jeg var færdig her, kørte jeg ud paa Hovedgaden Kand? blaa. Det Navn har den faaet efter Aaen der løber Øst for Byen, der er en Biflod til Missisippi, og har samme Navn og som jeg passerede hver Dag frem og tilbage. Hos en Hollandsk Købmand Krugger stoppede jeg opfor at tage tomme Flasker tilbage for de fyldte jeg havde afleveret om Morgenen. Her var det ogsaa Skik at prøve Tærnebægeret om Cigarer.

Her var jeg saa heldig en Dag at vinde næsten to Kasser fra Købmanden og en Agent der var tilstede for at optage Ordre fra Butikken til Firmaet. Men af disse fik jeg ingen Smagsfornøjelse jeg havde for Skik at lade Kassen med Skillemønt og Cigarer staa i Vognen paa en dertil anrettet Hylde. Men det gik hverken værre eller bedre næste Morgen, da jeg kom op og skulde selvfølgelig have Ild paa en Cigar var baade disse og Skillemønterne borte disse amamterede cirka 6 a 8 Dollars. En Langfinger havde jo her været paa Spil, men af Skade bliver man klogere for fremtidig at sikre sig et andet Gemmested .

Ellers laa det Lokalitet hvori jeg købte Mælken fra Producenten afsondret for sig selv med ikke tilstødende Beboelser paa cirka ½ Fjerdingvejs Distance, men lige op til selve Bygrænsen, der adskilledes ved Floden. Denne var om Sommeren et yndet Opholdssted for Byens Ungdom. De udnyttede her Kanoer efter Indiansk Model til Sejlads i de kølige Aftentimer og særlig om Søndagen; thi i Sommertidener her meget varmt Temperaturerne svinger fra 70 optil 100 Grader Fahrenheit. Tillige fandtes ikke langt herfra denne Bydels Sportsplads hvor Tennis Baskethold o. f. Slags Sport udøvedes dog saa jeg ikke der blev spillet Fodbold. Og med Hensyn til at faa Legemet afsvalet ved et forfriskende Bad var det ikke langt til et Badehotel med dertil indrettede moderne Svømmebassiner o. l.

Omgivelserne omkring Bydelen her er ret idylliske, Terrænet afvekslende Skov med Græsarealer imellem. Der blev afbenyttet af Køerne til Produktion af Mælk til Byen. Derimod saas ingen tilsaaede Arealer med Korn af Betydning. I Nordøstlig Retning forefandtes ogsaa pæne Klippepartier som er gængs rundt om hele Byen. Ikke sjælden ser man her en naturlig Springvand, det vil sige en Vandaare der har banet sig Vej gennem løse Dele i Klippeformationerne og faaet sit Udløb i dens Sider, hvor den afgiver en svalende billet Drik baade til Mennesker og Dyr.

Paa samme Sted hvorfra jeg fik Mælk, var der en anden Dansker der aftog Mælk fra Producenten Waals. Det hændte tidt og ofte jeg maatte købet Mælk andre Steder for at tilfredsstille Efterspørgselenhos Kunderne. Ved slige Lejligheder maatte jeg foretage en exstra Køretur, og for Selskabs Skyld tog denne Dansker med en Lørdag Aften. Da vi havde afsat Mælken og var paa Tilbagevejen nedad 15 and blu Street. Denne er asfalteret men skråner jævn stejl nedad for en ¼ Fjerdingvej, blev Hesten løbsk for Bukken af den Grund, den var ikke rigtig opspændt i Seletøjet. Svingelen strejfede Haserne. Jeg havde opdaget en høj Jordvold fremkommende ved Kloakarbejde paa Gaden som det var min Hensigt at dirigere Hesten imod, men Danskeren vilde ikke efterkomme mit Ønske at forblive paa Bukken, men sprang af paa Gaden.

Jeg vendte mig rundt i et Sekund for at se om det var ikke tilstødt ham noget, men i samme Øjeblik løb Hesten lidt til Siden over mod Sporvognslinien. Imellem den ene Skinnetræk og Gaden var der saa megen Rum til Fjælen af Vognhjulet kom her i Klemme og aftrækkedes. Saa kørte jeg i fuld Carriere paa dne ene Hjul og Jæggerne paa den anden fjøj i Stumper og Stykker. Jeg saa mig ikke i Stand til at naa Jordvolden og da Gaden længere nede var fuld af Mennesker turde jeg ikke risikere at køre længere, men dirigerede Hesten med fuld Fart over i en Bunke Cement Kloakrør der var opstablet paa den anden Side Fortovet. Jeg fløj ud af Bukken og havnede en 5 a 6 Alen henad Fortovet uden den mindste Men. Derimod stod Hesten fast i Kloakrørene og havde overskaaret Pulsaaren paa det ene Ben.

Jørgen Bruuns håndskrift.

I en Manafakturforretning ved Siden af købte jeg en strimmel Lærred og underbandt Pulsaaren saa længe til Dyrlægen kom til Stede. Han sammenspændte denne med en Klemme og anlagde Forbinding, men begrundet paa det varme Vejrlag udviklede Insektstikkene i Saaret med deres Infektion af Æg smaa Larver med arbejdede sig op i Blod og Nervefiberne. Det tog lang Tid og megen Besvær med at faa disse udryddet. Hertil brugtes Kloroformolie, saa det blev en dyr Hest for mig før den var i brugbar Stand.

Ved en Hestehandlers Medvirken købte jeg en ny. Prisen var ikke stor for en Hest 30 Dollars, men da jeg kom hjem og fik Hesten paa Stald opdagede jeg at der ikke forefandtes Tænder i Undermunden, derimod var Kindtænderne gode, begrundet paa Hesten var i meget god Foderstand undersøgte jeg ikke sligt ved Handelen. Paa en Maade blev jeg jo taget ved Vingebenet, men jeg glemte af den Grund at betale Hestehandelen den sidste Halvdel af Provisionen.

Danskeren der var med paa Turen besøgte jeg den samme Aften da Løbskkørselen var foregaaet. Han havde faaet lidt Forstuvning i Rygnervernefremkaldt ved Nyrerne af Stødet, men det fortog sig i Løbet af mogle faa Dage. Lige i Nærheden hvor han logerede havde et Par Brødre der var hjemmehørende i København Transferforretning. Her hændte det man ved Lejlighed fik en Spil Kort. Deres gamle Far var denne Sommer kommet derover for varig Ophold han var Tapetserer e. l. af Profession, men da det ikke var ret meget af den Slags Arbejde, ernærede han sig ved at udstoppe og forfærdige alle Slags Dyr for en Forretning i Byen.

Sidst i September Maaned solgte jeg Mælkerouten tilbage til Sælgeren som jeg købte den af i Foraaret, begrundet paa at ham hvoraf jeg købte Mælken tilsatte denne for meget af den billige Vand fra Brønden. Der undlod jeg tillige at betale de 50 Dollars Mdl. i Afdrag ifølge Kontrkten til Sælgeren. Jeg solgte den for 480 med en Tab af 120 Dollars, men i Sommerens Løb havde jeg jo ogsaa delvis Fortjeneste af Ruten. Jeg mindes den sidste Dag, da Collektion af Tilgodehavendet ved Kunderne foretages.

Ved at springe af Vognen paa Hjemvejen, tabte jeg tilfældigvis Tegnebogen. En Forbipasserende observerede dette og tog ganske stille Tegnebogen i Besiddelse og vandrede videre, men ved at være rask i Vendingen indhentede jeg ham og fik ogsaa Tegnebogen , men fik hverken Tak eller Dusør.

Jeg forblev nu i Byen en tre Ugers Tid uden Beskæftigelse af Arbejde. Først havde jeg Logi hos en Byraadsmedlem i Østkanten af Byen, der tillige ernærede sig med Opretholdelse af Polr??? Med tilsvarende Cigarudsalg o. l. Dernæst tog jeg Logi i Centret af Byen hvor Bankerne havde Residens. Her er tillige Attraktion af Byens finere Theatre og Biograftheatre, som jeg tillod mig at se. Tillige findes der en Del Biograftheatre hvor den livlige Torvehandel foregaar. Her er en Mængde Mennesker tilstede fra Morgen tidlig til Aften sent der har travlt ved Køb og Salg af de fornødne Livsfornødenheder.

Her saa jeg en interessant Biografstykke af en Forbryders Dagbog. Han havde ved én af sine Medmenneskers Død tilegnet sig en Del Penge efter disse var opbrugt stod han paa en Bro og spekulerede paa et nyt Kup, men hans bedre Jeg fik Overtaget og han besluttede at tage Arbejde paa en Farm. Her fik han Lejlighed til at indynde sig ved dennes Datter for senere at gifte sig med hende og overtage Farmen. De levede i adskillige Aar en tilfreds Tilværelse, men ved et Tilfælde kom Politiet under Vejr med hans Tilstedeværelse Retfærdigheden for hans fordums Misgjerninger maatte han nu afsondre i Fængselet paa Livstid.

Staten Washington.

Jeg havde midlertid besluttet mig at rejse til Staten Washington der ligger i den nordvestlige Hjørne af Amerika paa omtrent samme Breddegrad som Danmark med til dels samme Klima om end en Del varmere i Sommertiden. Paa den gamle Jernbanestation der var opført af Træ købte jeg Biletten som kostede 40 Dollars; skønt Byen i den foregaaende Sommer havde fuldført Konstruktionen af en ny og moderne Station opført af Jern og Beton, var denne endnu ikke taget i Brug.

Det var ved Aftenstid jeg besteg Toget. Den skød en enorm Fart efterhaanden som vi kom længere ud paa det flade Prærieterræn. Naar man saa ud af Kupevinduerne dansede Telefonpælene for Øjnene som Trommestikker. Aarsagen var maaske den at Tiden skulde indhentes begrundet paa Forsinkelse.

Da Dagslyset næste Dag aabnede Øjet for Udsigten over Landskabet lignede disse en flad Ørkenstrækning uden Vegetation i Form af Træer og Buske, men ved nærmere Eftersyn var det afhøstede Kornmaraker og de tilbageblevne Stubbe og en ikke afbrændt Halmstraa gav Beviser herfor, thi her paa saa store Arealer høstes og tærskes Kornet paa Maskine samtidig og Halmen lader man ligge uden Afbenyttelse, men for næste Aars Pløjning bør det afbrændes.

I smaa Forhøjninger, fremkaldt ved Jernbaneliniens Bygning, saa man en Mængde Præriedogs havde optaget som Boplads. De laver Huller ved at grave med Forpoterne, naar de arbejder sig længere ned fylder de Jorden i dertil naturlig indrettede Luffer et Udvækst paa Legemet, og i disse bærer de Jorden til Overfladen. Disse Dyr er vimse i deres Bevægelser i Legemsbygning en hel Del større som et Egern, med omtrent samme Pelsfarve om end noget mere graabrun end Egernets rødbrrune Pels. De sidder trolig ved Døraabningen, men ved den mindste Mislyd forsvinder de under Jordens Overflade akkurat paa samme Maade som Lækatten herhjemme.

Her paa Colerados Prærier er den eneste Sted i Amerika hvor jeg saa deres Tilstedeværelse, men eftersom Ploven og de tilsvarende Bebyggelser erobrer Prærien vil disse med Tiden udryddes da de er et let Bytte for Hunde o. l., de eftertragtes ikke af Mennesket for Pelsens Skyld endnu. De vil med Tiden maaske faa tildelt en Park at leve i saasom Bøflen, som et Minde for Mennesket om Fortidens Dyrebestand.

Vi naaede nu Denver Colorados Hovedstad. Sin Opkomst skyldes ikke saa megen Korndyrkningen, men derimod Minedriften i de tilstødende Bjergegne vest for Byen. Jeg havde Lejlighed til at bese Byen et Par Timer begrundet paa Togets Ophold. Den er moderne anlagt med lige Hovedgader, tilligemed asfalteret efter Nutidens Mønster. Ved at besøge en Salon kunde jeg se at Gæsterne her ved at købe et Glas Øl til fem Cents, samtidig kunde faa deres Appetit tilfredsstillet med Sigtebrød med Paalæg i Form af Kød og Ost gratis. Det var første Gang i Amerika jeg oplevede og saa sligt.

Det var tilnærmelsesvis maaske nok for Attraktionens Skyld, efter hvad der fortaltes havde flere af disse Saloner Spillesaloner i Lokaliteterne bagved, hvor Rouletten gik rundt paa samme Maade som i Monte Carlo. Skønt paa dette Tidspunkt var sligt forbudt ved Lov, men da Denver ligger i Amerikas Hjerte langt fra hvor Lovene traadte i Kraft tog man det ikke saa nøje med sligt.

Nu satte Toget sig atter i Bevægelse mod Vest. Det er til dels bjergfyldte Landskaber, jeg mindes vi passerede en Kurve paa Linien en meget højt Bakketop, hvis den saa maa kaldes, da den ikke var sammensat af Sten, men nedad dens Sider rindede Vandet i smaa strimer af Vandløb og Boniteten af Jorden viste sig at være en gul Ler eller Klægart. Ved Foden var al Slags Smaavækst af Krat og Træer, tillige saa jeg her vistnok en art af de hjemlige Sivbuske havde slaaet Rod. Ved dette Billede kom jeg til at tænke paa et Fotografi i min Faders Bog fra Amerika, som jeg læste da jeg var Dreng. Dette her passede nøjagtig til dette Landskabsfotografi.

Som Passagerer i Toget var flere Indianerfamilier paa Rejse mod Vest, Kvinder og Børns spraglede kulørte Klædninger i Contast med deres kulsorte Haar og Øjne dannede en modsætning til deres tilbageholdende Væsen, som ogsaa var Tilfældet hos Mændene, ikke mælede de et Ord undtagen en hviskende Citat imellem dem selv indbyrdes; ej heller afgav deres Ansigt Udtryk for et eneste Smil. Hvad Stamme de henhørte til fik jeg ingen Oplysning om ej heller hvor de agtede sig hen. De medførte selv Sengeinventar i Form af Tæpper samt Spisevarer som de opbevarede i Klædningsstykker, men én Ting er sikkert de var den rene Type af Indianere uden Indpodning af andre Rasers Blod, men jeg henregnede dem til Plebejertypen med Hensyn til Klædedragt og Udseende.

Tillige var der tilstetde i Toget en Salgsagent for de store Skotøjsfabrikker fra Omegnen af New York. Disse Personer er altid i Besiddelse af smart beleven Væsen, tilligemed sidste Snit og ???? i Form af Paaklædning. Vedkommende var saa vidt jeg skønnede af italiensk Afstamning.

En hel Modsætning til denne Passager var en ældre Farmer fra Oregon, der omkring Portland Statens Hovedstad ejede to Farme hver paa 20 Acres m. m. Han var indfødt i Staterne og havde været paa Besøg hos Familien i Østen. Disse havde han ikke gæstet i de sidste tredive Aar, desformedelst han var økonomisk velstillet var han tarvelig paaklædt og langfra celeber i Væsen og Udtalelser. Som i de fleste Tilfælde hos den indfødte Borger.

Tillige mindes jeg en Hestehandler og Frue der havde Plads i samme Kupe men paa Modsat Side som jeg havde Plads. Som der er Skik og Brug tog man sig en Slummer i Nattens Løb, som ogsaa gjaldt mig. Saavidt jeg mindes, efter denne Nats Opvaagnen, var min ene Lomme udtømt for adskillige Dollars i Metal Echange. Jeg havde denne Hestehandler mistænkt i min Fantasi, skønt overfladisk troede jeg det næppe for det Par Dollars.

Efterhaanden som vi kom længere Vest paa blev det mere romantiske Landskaber isprængt med Klippeterræn. Paa højre Side løb Floden, hvor der hist og her forekom Vandfald paa et Par Meters Højde, hvor Vandet stille fossede over Klippeskrænterne isprængt Solens Straaleskær.

For første Gang i mit Liv passerede jeg her igen 2 a 3 Tunneller sprængt gennem Klipperne for Anlæggelse af Jernbanelinien. Det var jo en særegen Fornemmelse, den pludselige Overgang fra Daglys til Tusmørke, tillige føler man Lufttrykket følelig mens Toget forserer Indkørselen. Skønt det tog blot eet eller to Minutter for Toget at køre igennem saa Tunnellerne maa jo ikke have været ret lange.

Ikke langt til venstre Side af Jernbanelinien ligger Mormonernes By Utah i en afsides men romantisk Egn, omgivet af en Saltsø paa den ene Side. Denne religiøse Sekt havde ved deres egne Love Ret til flere Hustruer offisiel, men nu er det forbudt ved Statslov, om end det vist ikke altid overholdes.

Mens jeg denne Aften opholdt mig i en Ventesal til Togets Afgang var jeg Vidne til at et Par Meksikanere der sad modsat af mig paa en Bænk, blev arresteret og visiteret af et Par Politimænd. De sad ellers stille og tillige udklædt i simpel Arbejdsdragt med tilsvarende Bagage i Form af Bylter. Den ene sendte mig en melankolsk sørgmodig Øjekast ved Visitationen af Politiet, men alligevel viste det sig at de i Form af Vaaben var i Besidddelse af adskillige Foldeknive. Hvad de havde paa Samvittigheden fik jeg aldrig at vide.

Vi naaede nu Portlland Oregons største By. Her gjorde Toget et længere Ophold, der gav mig Lejlighed til at faa mig barberet. Denne Mand fortalte mig at Byen i de senere Aar havde taget et stort Opsving, der til dels skyldtes Jordens Opdyrkning tillige med Afskibning af Træ fra Saavmøllerne gennem Columbia Floden til Havet.

Næste Dag sad jeg i Toget der nu gik Nord paa til Seattle. Her saa jeg Savmøller i fuld Funktion med at omdanne Træstammer til Brædder, og ved at se ud paa Landskabet saa man kun den kratagtige og grønne Underskov tilbage, men de store Træer var forsvunden til Savmøllen. Ved nærmere Eftersyn kunde man skelne ????ene i Underskoven, tilbage stod Rydningen af Jorden saa Farmerne kunde bruge Ploven.

Paa denne Strækning af Linien var Arbejdet i fuld Aktivitet, hvad ikke tilforn var Tilfældet. Man saa her nye Jernbanelinier anlægges og en Masser Arbejdere var her beskæftiget. Blandt disse saas mange af den gule Rase, som ikke var Tilfældet i Østen har var det hovedsagelig Italienere eller af Folkeslag fra Sydeuropa, men efter andres Opfattelse er det ikke altid almindelige Arbejdere som Klædningen foreviser. Her findes intelektuelle uddannede Officerer, der foretager denne Beskæftigelse for at tilegne sig Fotografier af Terænnet og Omgivelser. Maaske ikke for deres personlige Interesser, men for den Stats Vedkommende hvor de hører hjemme.

Stormagter har paa hemmelige Kontier opført Millionbeløb, der ikke er relativ budgetteret. Disse Beløb bruges til Betaling af Spioner for at faa Oplysninger angaaende andre Landes militære Foranstaltninger, materielle og kemiske Opfindelser. Det sker paa vedkommende Persons egen Ansvar og Risiko, hvis han er uheldig og bliver opdaget er det haard Straf, selvom vedkommende Stat hvor han er Borger usynlig berøres af mildne den.

Ved Ankomsten til Seattle fik jeg Ophold paa en svensk Hotel Calmar Huse. Det var ingen første Klasses Hotel, men desuagtet havde vedkommende Personer her Ophold, blandt andet en ældre Svensker der var Agent for Opkøb af Korn til Trustaktieselskaberne. Selv om disse Aktieselskaber er uafhængige af hinanden, arbejder de dog intim ved Opkøbene af Korn og Foderstoffer. Agenten fra den ene Selskab overbyder ikke den anden ved Indkøb hos Farmerne, saa disse kan lige saa godt sælge til den første end den sidste af den Grund. Prisen bliver den samme, hvis ikke Verdensmarkedets Pris hæver sig, saa er den fremsynede Farmer altid paa den rigtige økonomiske Grundlag, men mange af dem er ikke økonomisk stillede til at beholde Kornet og Foderstofferne til Tid og Lejlighed bydes.

Jeg trak ofte paa Smilebaandet af denne Agent. Skønt han var økonomisk rig, lod han sig altid frisere og barbere paa Lærlingebarbersalonen. Det kostede her kun en syvende Del af Prisen som hos faglærte, men med Hensyn til Legemets Ernæring og Klædedragt var alt udfyldet til Fuldkommenhed.

Det hændte tillige her at en Sjællænder fra Kulsviernes Boplads omkring Frederiksberg fik Logi her. Han var emigreret til Kanada tillige med flere Hundrede andre fra Danmark. De var af Aktieselskabet som forestod Emigrationen hvilket de havde købt Billet til Overrejsen og lovet Arbejde, men da de kom til Bestemmelsesstedet var der kun Beskæftigelse til Halvdelen. Resten spredtes ud over Landet, en Del rejste tilbage igjen, og enkelte forserede Grænsen til Amerika. Det var jo saa nem for Agenterne herhjemme at forestille dem lovende Udsigter, naar de først har solgt Biletten, hvoraf de faar mange Procent udbetalt, er de liglade med Resten.

Det samme var Tilfældet med Fæstekontorerne i Seattle naar det gjaldt de store Aktieforetagender. Formændene her for de forskellige Arbejdshold telegraferede efter saa mange Arbejdere som de havde Brug for til Fæstekontoret. Prisen der betaltes af en Arbejder varierede fra 2 til 5 Dollar eftersom Arbejdet blev betalt, men efterhaanden blev Arbejderne afskediget af Firmaet for at afgive Plads for nye. Den Trafik brugtes ikke direkte af Firmaet men af Arbejdsformændene, der gennem Fæstekontoret fik deres Procent af Pengene. Om Arbejderne udbetalte for Bestillingen, paa denne snedige Maade udnyttede Formændene dem deres undergivne for derved at bruge deres egen Pengepung.

Samme Vinter var nogle Personer heldige med Hensyn til Plyndring af Banken i Sedro? Valley. Straks da dette var sket fik Hotellerne nye Gæster i Form af Detektiver, paa 1. Klasses Hoteller var de klædt som Gentlemen, men naar de gæstede 3. Klasses Hoteller skiftede de Ham i Form af Klædedragt som almindelig Arbejder. Det første var at anmode Værten om Hotelbogen for gennem de nedskrevne Navne paa Personerne, hvilken Dag og Tidspunkt de optog Logi. Dernæst førte de Conversation med de logerende Gæster paa almindelig Maade, uden de havde Anelse om Detektivernes Tilstedeværelse, men i de fleste Tilfælde vidste Værten Besked.

Bankrøverne naaede denne Gang ikke Seattle, men blev ved en Bro. Efter flere Dages Forløb evakueret af Politiet de var fire i Tallet. Én undslap et Par blev skudt hvorledes det gik den fjerde mindes jeg ikke. Tillige var Politiet heldig denne Vinter med at fange den ene af Dynamitattentatmændene der sprængte en Jernbanebro i Luften i Californien. Han havde undgaaet Politiet i syv Aar ved at tage Ophold paa én af de mange Smaaøer langs Kysten, men ved at proviantere i Kystbyen paa en offisial Maade blev han opdaget.

Jeg havde for Skik om Formiddagen at faa mig en Vaffel til Frokost. Det var den eneste Restauration jeg fandt i Amerika der tilberedte og bagte den gamle Ret af Mad. Tillige var Vaflen med Tilsætning af Honning yderst velsmagende, til den billige Pris af 10 Cents.

I Gaden som jeg passerede boede der en ældre Mand. Han var krumbøjet støttede sig til en Stok naar han møjsommelig gik hen ad Fortovet. Det hvide Fuldskæg der dækkede Ansigtovalen naaede helt ned til B?? over Brystet. Ham mødte jeg tidt og ofte, et mildt og tilfredsstillende Udtryk lyste ud af de melankolske blaa Øjne. Han beskæftigede sig med at lave haandsyede Tæpper, sammensyet af Culørte firkantede Stykker Tøj.

I flere Dage saa jeg hverken hans Tilstedeværelse paa Gaden ej heller i Værkstedsrummet der var lokalet ud til Gaden, da jeg havde fattet Interesse for den gamle noble Menneske uden nogen som helst Kendskab til ham personlig, gjorde jeg af Nysgerrighed Indkøb i det tilliggende Hus hvor der var Manafakturforretning, af nogle Klædningsstykker. Her gav de mig Oplysning om han var bleven syg og indlagt paa Amtssygehuset, tillige var han indført amerikansk Borger og havde boet her i mange Aar. Jeg var lidt mistænksom med Hensyn til at se ham komme tilbage igjen i live.

Af den Grund jeg havde hørt fortalte af en Person der havde haft Beskæftigelse paa et saadan Hospital for et længere Tidsrum. Han omtalte noget om at ældre Mennesker uden Eksistensmidler, der blev indlagt paa Amtets Bekostning ofte døde i Løbet af kort Tid paa en lidt mystisk Maade. Men saa var de ude af Sagaen uden Bekostning for Samfundet. Men dette blev nu ikke Tilfældet med den gamle ærværdige Mand her, en skønne Dag saa jeg veltilfreds han var kommen tilbage til de hjemlige Omgivelser frisk og sund som førhen, men muligvis har han haft tilstrækkelige Penge til at betale Sygehusopholdet og tillige var han indfødt Borger af Staterne.

Med visse mellemrum afgaar der fra Seattle smaa Kystdampere som anløber de mindre Byer der ligger langs Kysten med Passagerer Gods o. l. Tillige holder de Forbindelsen ved lige med Vancouver den største og betydeligste By paa Østsiden af Kanada. Her kunde man fra Seattle ofte se hvorledes elektriske Projektører om Natten udkastede sine Søgelys ud over Havet for at afpatroulere Omgivelseren begrundet paa man frygtede et Angreb fra den tyske Krydser Emden, der paa det Tidspunkt var en Spøgefugl for de engelske Besiddelser i Amerika tillige med Øerne i Stillehavet. Tillige forefandtes der denne Vinter Demonstrationer i Vancouver mod Myndighederne, begrundet paa man vilde hindre indiske Emigranter fra en engelsk Damper Indpas til Landet. Man har det her som i Staterne sine farvede Medmennesker yndede man ikke, men yderligere Foranstaltninger udover Demonstration skete ikke man fik en Overenskomst i Stand.

Nye arbejde i Port Dungeness.

Begrundet paa at jeg havde faaet Arbejde ved Port Dungeness en Landingsplads paa den nordvestlige Punkt af Kysten ud mod Stillehavet gik jeg en Morgen tidlig før Solen endnu havde sendt sine første Straaler over Horisonten ombord paa Damperen. Havgusen en klam tæt Taage gjorde endnu alting usynlig for Øjet. Den Taage er her om Vinteren en hyppig Gæst, foraarsaget af den varme japanske Havstrøm som løber her langs Kysten. Den er tillige Aarsagen til mildere Vinterklima, efterhaanden lettede Taagen sit Slør for Dags og Sollyset, og én af de smukkeste Kyststrækninger i Form af Landskab viste sig i Synskredsen. Tillige var Vandoverfladen rolig og stille, og tjente som Spejlbillede for de store Træer der afvekslende groede langs Kysten.

Bagved og imellem disse forekom Klippeformationer. Udenfor disse ud mod Havet saa man mindre Byer hvis Oprindelse var a en yngre Dato. Af disse forekom tre paa denne Strækning, beliggende idyllisk omkranset og i Læ af Skov og Klipper. Her var om Morgenen saa smaat Indbyggerne Aktivitet begyndt. Man hørte Dampfløjten fra Savmøllerne kalde Arbejderne til Virksomhed, og man saa Maskiner trak store Træstammer paa ovalformede Træsledjer ind til Savværket, hvor de her opsaves til gangbar Brugsmaterialer. Tillige saa man Farmerne paa Øerne, hvoraf der forekom et Par Stykker i travl Virksomhed med at transportere Mælken i Transportspandene hen til Motorfartøjet, som saa skulde viderebefordre den til Salg i Byen paa Kysten hvor Mælken er en nødvendig Brugsartikkel.

Det hændte om end ikke paa denne Rejse at ved én af Anløbsbroerne for Damperen en Del Marinesoldater kom ombord som Passagerer, adskillge af dem var en Del berust, og en af dem var fuldstændig sanseløs. To af hans Camrader slæbte ham imellem sig, men i sin Beruselse fremkom Tilfælde af Stædighed sammen med Legemets Slaphed var det nok en tung Byrde. Men derfor skulde hans Camrader ikke have udført en saa brutal Behandling i Form af at tildænge Legeme og Ansigt med Næveslag, saa Blodet piblede af Næseorganerne. Det eneste Svar de tik herfor var en ynkelig gurlende Lyd fra den berusedes Strubehoved for hvert Slag han fik.

Saa vidt jeg mindes gjorde én af Passagererne Kaptajnen opmærksom paa dette nedrige Skuespil. Han anordnede en blidere Behandling og Matrosen blev indlagt i en Lukaf, for derfra senere at vaagne til Bevidsthed. Naturligvis undgik Marinesolsdaten Straf ved at møde rettidig til Tjeneste ombord paa Skibet, hvis man maa kalde det saadan ved sine Kommeraters Opofrelse med Hensyn til Transporten af hans Person, thi paa dette Tidspunkt forefandtes der mindre Krigsfartøjer opstationeret i Seattles Havn.

Tillige var ombord en Englænder hjemmehørende i Vancouver. Han havde været i Port Crescent een af Kystbyerne angaaende Administrationen af en større Fragt Land som han der var Ejer af, og var nu paa Tilbagevejen til Vancouver. Han var født og opdragen i en Middelstandshjem i England, hvor hans Forældre gav deres Børn en moralsk og religiøs Opdragelse. Puritansk Punktlighed paa det religiøse Stadium blev i Hjemmet overholdt, ikke som Tradition, men som relativ Grundlag for os Børn at bygge vores Livsanskuelser paa i den fremtidige Livstilværelse.

Hver Morgen var der Husandagt, før Maaltiderne Bordbøn, og før vi om Aftenen tog til Sengs ligeledes Andagt. Det var ikke noget der hed at udeblive fra Thebordet om Aftenen selv om vi var optaget af Leg. Vi skulde være tilstede præcis ellers blev vi revset af Forældrene. Det samme gældte baade med Hensyn til at gaa til Sengs og ligeledes om Morgenen at komme i Klæderne paa rette Tidspunkt og Klokkeslæt, og Lydighed blev punktlig respekteret af os Børn.

Sleom mange Mennesker trækker paa Smilebaandet er det ingen ilde Tradition at holde Bordbøn, det giver Tid til at eens Tankesystem henføres til den Skaber der gav Liv til Planter og Dyr hvoraf Produkterne tilberedes af Mennesket til Legemets Ernæring, i Stedet for som mange Mennesker falder over Maden med glubende Smagsappetit, ligesom en Flok ædelystne Svin til Truget. Dyrene er jo undskyldt de har ingen Mulighed gennem Skaberen til at anordne deres Tankeoptene? i den Retning, men det har Mennesket faaet medfødt i Fødselsgave.

Det samme gør sig gældende med hensyn til Religionen, selv om denne er en Afstamning af højdannet jødisk Kultur paa den Tidsperiode det blev bragt til Anvendelse, bør den langt fra bandlyses. Hvem klædte Liljerne paa Marken eller som man om Foraaret ser de smaa Plantespirer titter gennem Jordsmonnet. Solens Straaler giver Jordsmonnet Varme til at udvikle Spirene, til fuldvoksne Planter der i Sommerens Løb udvikler et Flor af Blomster.

Saadan sætter den kulturelle Opdragelse af Børnene først i Hjemmet dernæst i Skole og Kirke, sin sarte og lyriske Indpodning i Barnets Sjæleliv, hvoraf denne i Fødselen i alle Tilfælde har en medfødt Spire ligesom de smaa Blomsterspirer der titter gennem Jordsmonnet i Foraaret. Men Børnene har ikke Solen til at afgive Varme, saa de kan gro, det bør Mennesket varetage.

Da jeg naaede Ungdomsalderen tages Afsked med Hjemmet og Fædrenelandet. Paa Skibet der førte mig over Havet til Kanada sagde jeg Farvel ved at en Taare vædede min Kind, da den sidste Glimt af Englands Klippekyst forsvandt for mine Øjnes Synsvindel.

I det nye Land der aabnede sig for min Horiskop, forefandtes der mange Mængder tidt og ofte kom Hjemlængelsen tilbage i mit Sind med fornyet Kraft, men efterhaanden optages den Længsel i Energien paa Arbejdets Virkefelt. Og det syntes for mig at Gud havde tildelt mig Held tilligemed Lykke i min Foretagsomhed, saa jeg i dag paa den økonomiske Omraade er velstillet, og i familiær Henseende lever jeg en tilfreds Tilværelse. Min Søn har for nylig taget Studentereksamen, min Døtre er i gode Stillinger og to er tillige gift.

Først efter nogle og tyve Aars Forløb gæstede jeg mit Fædreneland og Hjemstavn, og da jeg saa Fædrelandets Kyst viste sig i Horisonten kunde jeg heller ikke paa det Stadium af Liv tilbageholde Taarerne der duggede mine Øjne, men nu er Kanada mit fremtidige Hjem, og Længselen efter old home er nu kun opbevaret i Erindringen.

Vejarbejde.

I Nærheden af Dungeness fik jeg Arbejde hos et Par private Kontraktorer der havde paataget sig Vejarbejde for Amtet. Saa vidt jeg kunde skønne af deres Udseende var de af italiensk Afstamning skønt det næppe var synlig deres Teint var hvid som vi andres. Desuden havde jeg blandt Arbejderne for første Gang i Amerika Lejlighed til at se én fra Vales i England. Min Højskolelærer der havde foretaget en Studierejse i England havde blandt andet ogsaa været paa Rejse i Bjærglandet Cornwaal, og i dette lidt afsidesliggende Landsdel havde Indbyggerne i det væsentligste i mange Tilfælde holdt sig selv isoleret ved ikke at optage andre Racers Blod i deres Aarer. Min Arbejdskammerat her var under middel af Vækst rolig stille af Væsen, tæt sort Haar med dybe blaa Øjne under de sorte Bryn.

Der var tillige her ogsaa en Del Finner i Arbejde med i og for sig selv sammen Teint og Legemsbygning, dog var Muskel og Senekonstruktionen paa Finnerne langt mere synlig udviklet. Det har de muligvis igennem Arv fra Familieforholdene i Stedet for Udvikling i Form af haardt Arbejde. Dog var der Forskel med Hensyn til én af dem han havde Lappernes sorte Dunkle Drømmeagtige Øjne selv om han var vistnok blandet Individ med Finnerne.

Landskabet hvor vi arbejdede var i det væsentligste her befriet for Skov og Farmerne havde taget det under Kultur. Her saa jeg for første Gang i Amerika at Kaalroer? blev dyrket. Men Vejarbejdet vi her udførte var ikke som herhjemme, det var Pionerarbejde i Form af at jævne Bakker og Sænkninger i Jordsmonnet til farbar Færselsvej. Dertil brugtes Tipvogne med Skinneanlæg og Hjulbør.

Tillige foretoges der i Omegnen Boringer efter Olie af et Interesentselskab, denne solgte om Vinteren ved Hjælp af Agenter Aktier i Foretagendet for derved at dække Omkostningerne ved Forsøgsboringer i Landskabet. For 50 Cents kunde man faa sige og skive købe en C Aktie, og for at styrke Tilliden til Foretagendet brugte man at fylde en Tønde Olie i Borehullet, og lod dernæst en sagkyndig afgive Erklæring om at Vandet indeholdt saa mange Procent Olie. Derved fik Aktietegningen et nyt Opsving, hvis der alligevel fandtes Olie var Aktionærernes Penge reddet, modsat tabt. Interessentselskabet derimod mistede ingenting i Form af Penge, men fik Vederlag for Arbejdet tillige Erfaringer med Jordboniteten gratis.

Efter et Par ugers Forløb var Arbejdet tilendebragt paa denne Plads. Jeg tilsammen med en Nordmand hjemmehørende i Omegnen af Bergen foretog en Spadseretur langs med Kysten. Før vi naaede denne var Landskabet gennemgaaende fladt, hist og her opdyrket med Tilsætning af enkelte Levninger af Skoven dog hovedsagelig Underskov. Men ved Kysten kom vi snart i Contakt med Fjælden en Klippevej førte her igennem. Omsider før vi anede det saa vi Byen Port Angeles den største af disse 3 a 4 Kystbyer ligge forude flere Hundrede Alen nedenfor Vejen ved Kysten badet i Solens Straaler.

Medens Havet laa ganske stille i en oval Bue om Byen, smukkere Plads har jeg ikke set i Amerika. Omgivelserne fra Neapel i italien som jeg har set afbildet, var efter mit Skøn tilsvarende til disse som frembød sig her for min Synsvinkel, dog indeholder Byen her ingen Seværdighed i Bygningsstil, udover en Savmølle med tilsvarende store Lagerkompleks. Men den tog sig tiltrækkende ud fra den høje Udsigt man har fra Klippevejen. Efter vi havde passeret Byen gik Vejen igen gennem større Skovstrækninger før vi naaede den næste Kystby vistnok Port Crescent.

Her slutter Jørgen Clausen Bruuns Rejseskildring. Tilsyneladende fik han ikke skrevet historien færdig, eller slutningen findes et ukent sted.

Så dukker bog nr. 2 frem af de Lokalhistoriske Arkiver i 2011. Jørgen Bruun er stadig i Amerika, men i stedet for en direkte fortsættelse kommer han her med nogle erfaringer gjort i Amerika.

Vi ved jo han kom hjem til V. Vedsted igen. I 1935 overtager han ejendommen V. Vedsted Vej 147.

Paa min Fødselsdag den 30. August under den store Stormflod 1928 fik min Moster meddelelse gennem et Telegram at min Fætter var ulykket ved Drukning i Havneindløbet ved Port Arthur. Han havde arbejdet i Amerika siden 1907, da han indvandrede fra Hvidding i Sønderjylland. Her havde han faaet Ansættelse paa et Savværk i begyndelsen, her var hans Fætter var Formand. Dernæst hos The Tears Comp. (?).

Efter at have arbejdet her i et Par Aars Tid fik han Ansættelse hos dem Tyske Konsul, der ejede en Trælasthandel, begrundet paa store Betaling. Han havde i Port Arthur købt hans kusines Hus tillige ejede han nogle Byggegrunde, og var ved egen Arbejde bleven Økonomisk velstillet nok til at gifte sig med en Datter af en forhenværende Hollandsk Søkaptajn. Sammen med hende og deres Datter giftede han efter Krigen hans Moder, der ejede en Gaard i Hvidding.

Hans to Brødre var faldet i Krigen henholdsvis den ene i Belgien. Den anden der, før administrerede Gaarden, faldt i Polen. De kunde ved Faneflugt have undgaaet deres Forpligtelser. Det var dem som tilraadede dem sligt, men min Fætter Truels gav dem det Svar: ”Hvor man har haft Rettigheder bør man tage Forpligtelserne tilligemed” det koster Livet.

Efter min Fætter og Hustru havde været hjemme et Par Aars Tid rejste de atter til Amerika for derefter atter at komme hjem hvad min Fætter (?), derimod ikke han Hustru, i Foraaret. Det skæbnesvangre forefaldt i August var de atter i Amerika. Her havde han for at tilfredsstille sig selv og Hustru købt sig en Ford Automobil.

En dag de passerede Kirkegaarden henvendte han sig til sin Hustru med den Citat: Det maa være ubehagelig i Tilfælde man var død at faa sit Hvilested nede i den vandrige tillige middige ? Kirkegaardsjord, (var denne Citat fremlagt af vedkommende selv ?) Derfor lod hans Hustru indmure en Gravplads af Sten, hvor han blev bisat. Ved en selskabelig Sammenkomst hvor Sam Herrich var tilstede, fik han gennem denne en Salgsbestilling paa Haven og deromkringliggende Fabrikker af Manufaktur varer og lignende smaa Brugsartikler saasom Knive, Punge o.l. til Personalet her arbejdede.

Han fik i dette Foretagende en Compagnon paa samme Vilkaar med Hensyn til Fortjeneste og Tab, halv skade halv gevinst. Denne var vistnok af jødisk Afstamning, forhen havde Sam Herrichs Broder den Salgsforetagende. De var begge af jødisk Afstamning. Min Fætter foretog disse ture i sit Automobil hvori Varerne tilligemed opbevaredes;

Denne Dag var det Udbetalingsdag til Arbejderne paa Fabrikken og i den Anledning havde min Fætter hævet 400 a 500 Dollars i Banken. For at hæve sit Tilgodehavende hos Arbejderne for leverede Varer, ved at hæve rede Penge omsatte han deres Check der udsteder paa alle Pladser ? i Amerika, herved gjorde han disse en Tjeneste tilligemed.

Denne Dag foretog de en Tur i Havneterrænet med deres lille Motorbaad, Tilbage blev hans Hustrus Broder der tilfældigvis var med denne Dag for at vartage Riln (?), for her at spoge Varer til Besætningen paa de forskellige Fragt og Tankdampere der her losser Olie, Træ, Bomuld m. m. ude ved den yderste Bolværk hvor Havnebassinet danner en Halvcirkel rundt til Kanalindsejlingen, ligger der ofte en hel Del Skibe enten for Ind eller Udgaaende. Ved en anden Kanal forefindes der her Forbindelse med Guffi ? Fabrikken og Rismøllen der ligger et kvart Mil længere vestpaa.

Her sluttede min Fætter tillige med hans Compagnon deres Forretningssejlads i Motorbaaden.

Paa Hjemvejen skulle de passere Staaltraadsfortøjninger der var fastgjort til Bolværkets Pæle, da dette Skib ikke fik Lov til at ligge til ved Bolværket begrundet paa smitsom Sygdom o. l. den laa derfor i en Slags Karantæne ude i det fri Havnebassin; Muligvis da de skulde passere her har min Fætter der var noget forvoven og Dumdristig anlagt, ladet sin Compagnon forestaa Farten samt Styringen, imens vilde Fætter gribe Staaltrossen for at løfte den over Bongen (?) af Baaden tilligemed ham selv. Han var i Besiddelse af gode Armkræfter, men maa have forfejlet Grebet. Hans Compagnon sagde at Trossen ramte ham i Hovedet saa han dejsede bevidstløs overbord. Nu maa Baaden være blevet stoppet, thi i denne blev han optaget af hans Compagnon.

Da jeg ikke er Doktor af Profession, selv om man er bevidstløs er den samme Mulighed vistnok til Stede at Luften som Brystkassen indeholder hæver dem til Overfladen. Da han kom ind paa Vharten (?) hvor man undersøgte ham om han var opfyldt med Vand. Efter løselig Omtale var det ikke Tilfældet, tillige var Pengene ikke tilstede paa Legemet da det siden undersøgelser var Pengene brugt til Indløsning af Checks. I saa Fald maatte Compagnonen klargøre for disse, men muligvis er disse gaaet i hans egen Pengepung.

Saavidt jeg ved udstedte Doktorerne ikke nogen Attest paa hvilken Maade Døden var foraarsaget, om det var Drukning eller Ståltrossen, eller var maaske Atmosfæren Aarsagen ? Men det Amerikanske Retsvæsen tager det jo ikke saa nøje med Menneske mere eller mindre naar der ingen Penge af Betydning forefindes, til Forsvarer og Defensor.

Sam Herrich der ejede Forretningen i Port Arthur var en ægte Type paa jødisk Forretningssans, Skibsbesætninger af de forskellige Nationers Skibe gjorde her saa at sige alle deres Indkøb. Her blev de altid elskværdig modtagen fik Love at færdes ud og ind ikke alene fra Butikken, men en del fik tillige den Frihed med Hensyn til Privatlejligheden akkurat som ved deres hjemlige stue. Paa den Maade tilligemed sin gentlemansagtige Væren og Opførsel forstod han at tilegne sig al Handel paa Skibene, desuden var han flere Nationers Sprog mægtig.

Paa en Del af Kunderne er det af megen Interesse at der forefindes Dameservering i Forretningen, dette var nemlig Tilfældet her, hans smukke Datter tilligemed vævre Hustru kunde med et Glød fra deres sorte Øjne i det ovalformede Ansigt omgivet med det kulsorte Haar og hvide Teint, tilligemed deres harmoniske rask Bevægelsesfrihed. Dette har mangen Gang en Charmerende Tiltrækning med Hensyn til Kvinderne.

Denne Arv har Jøderne forbeholdt for dem selv ved ikke at blande Blod i nævneværdig Grad med andre Folkeraser, selv om de for Aartusinder har levet mellem andre Nationer over hele Jorden, de slanke, harmoniske Legemsbygning stammer fra ikke at udføre muskuløs Arbejde af Betydning, altid har de bevæget sig i Forretningsverdenen, mangen Gang som Administrator i Bankverdenen.

Med hensyn til Akkuratesser i Forretninger og Kontorer er de sløsige, ofte ligger der et Lag Støv paa Bøger, Handelsartikler o. l.. mere for dem er det ikke Sløsethed det er en romantik som ved disse Mennesker der er nedarvet.

Men i Pengekassen og Regnskaberne er alting Nøjagtighed, ikke en Brøkdel af en Cents balanserer til den forkerte Side. Kommer man i deres Privatlejlighed finder man hverken paa Klæderne eller i Stuerne en Støvgran til at dekorere en Flue med. Tillige er de megen pertikulær med Hensyn til de Fødevarer der skal substitute deres Organisme, de foretrækker atiske (?) Stoffer af Dys (?) saasom Lam, Fedekalve, Grise o. l. hvor Lever, Ben, Kød endnu ikke er i fuldendt Orneantation (?), derfor er Ordsproget fra Bibelen ikke grebet ud af Luften, Ibbens (?) spredt som Aske for Vinden, men samtidig gør i jer Jordens Folkeslag underdanig. Det passer i det tyvende Aarhundrede det nøjagtigste, ikke med Kanermendinger (?) men med Penge.

Nede i Holland, der for Aarhundreder tilbage havde Europas største Handelsflaade, tillige med energiske Forretningsfolk, der fra de indiske Kolonier førte de efterspurgte Produkter, Krydderier, Frugt o. l. til Europa. Her levede paa en Bondegaard en velstillet Familie, der kunde føre deres Slægtsled tilbage fra Vilhelm af Oraniens Tidsperiode. Denne Mand frigjorde Holland fra Spaniens Aag og Statholdere Alvas´ grusomme Tyranni mod Befolkningen.

Nu har Spanien mistet Kolonier og Rigdom, medens Hollands Befolkning har opretholdt deres Energi tilligemed de rige indiske Kolonier, naturligvis deres evindelige Kamp i Form af Arbejde med at holde de utallige Dige og Kofter (?) i Orden mod Havet holder deres Øjne aaben, i Form af den store Zaider Sø har de en Mindelse om hvad Havet udrettede for tre Menneskealdre tilbage.

Hollænderne er et meget renligt Folkefærd med Hensyn til Produktion af Farmerprodukter. I Kreaturstalden er det lige saa renligt som i vores Stuer. Afføringen bliver fjernet øjeblikkelig fra Kreaturerne. I Stalden forefindes endogsaa Gardiner for Vinduerne. Endnu bruger man de Fladbundede Pramme til at føre Landbrugsprodukterne op ad Floden og Kanaler til Jernbanestationen eller Havnene.

Tillige er de dygtige Gartnere de har blandt andet ved Krydsninger fremstillet den sorte Tulipan, de er tidt og ofte indkaldt her til Landet for at lære Danskerne Gartnerikunsten, og inden Kristian den anden førte Mor Sigbrit og hendes datter Dyveke Husholdning med Statskassen. Familien paa denne Form (?) bedst af Forældre samt to Børn en Dreng og Pige, da de havde naaet Skelsaar og Alder døde Faderen.

Sønnen overtog da af Moderen Forvaltningen af Gaarden. Denne hvis Navn var Hans var kendt og afholdt i Miles Omkreds; han besøgte hændelsesvis Solomerne (?). Her forekom ved visse Lejligheder Slagsmaal naar Spiritionen gik dem en Smule til Hovedet, men Hans der havde Besærkerkræfter var altid sine jævnbyrdige overlegen i Slagsmaal.

Søsteren blev med tiden gift og Svogeren havde Ophold paa Gaarden, men efterhaanden fik Svogeren mere og mere Raadighed med Hensyn til Gaardens Drift med Hustruen og Moderens Aksystiv (?). Der opstod af den Grund ofte Skænderi mellem Hans og Svogeren, og en skønne Dag flød Bægeret over, Hans var hjemkommen efter en Tur i Byen og havde maaske nydt mere af de vaade Varer end til Husbehov.

Svogeren ordinerede ham op paa et Høhæs for at plukke Hø, men da Arbejdet ikke var tilfredsstillende for Svogeren opstod der Skænderi. Hans følte sig tirret ved at være underdanig Tjener, greb i Hidsighed en Jernstang og slog Svogeren til Jorden. For længere Tid paa Sygelejet svævede han mellem Liv og Død. Naturligvis blev sligt meldt til Politiet, men da Politidirektøren og Hans var gode Selskabsbrødre, gav denne Hans Underretning om at forlade Landet, alt mens holdt Politiet sig passiv.

Med flere Hundrede hollandsk Gylden i Lommen forsvandt han nu over Oceanet til Texas i Amerika. Denne Stat har paa Grund af sin Størrelse med tilsvarende lille Indbyggertal altid for 25-50 Aar siden været et godt Tilflugtssted for Forbrydere, naar Politiet i Staterne opgav Ævret for at finde disse, sagde man altid de er gaaet til Texas saa var den Sag ude af Verden.

I Nærheden af Houston fik Hans Plads hos en hollandsk Farmer, Lønnen var 25 Dollars maanedlig for 12 a 14 Timers haardt Arbejde. Tillige fik de en yderst tarvelig Føde med Tilsætning af Ribellarning (?) af Familien tre Gange daglig. Men naar Solen gik ned og Mørket dækkede Terrænet maatte Hans være Farmeren behjælpelig med at hjemføre Frugter fra Naboernes Haver i Sække, som brugtes til Svineføde. Til én af sine Landsmænd der boede i Houston laante han 500 Dollar, denne havde vistnok en Transferforretning.

Efter at have arbejdet ved sine Landsmænd en Tid og var nogenlunde udeforstaaende med Sproget fik han Ansættelse ved en Filmsmaskine i en Biograftheater. Her fik han Lejlighed til at se hvorledes Bylivet udartede sig, her stiftede han Bekendskab med et Par Damer. Jeg havde paa Hotellet hvor vi boede sammen Lejlighed til at se Correspondansen i Form af Breve fra disse. Den ene henhørte til den katolske Kirke, den anden til Methodisterne, men der forefandtes altid Uoverensstemmelser mellem dem, saa Hyvnens (?) Lænke blev lagt paa Boghylden.

Med hans Moder i Holland og Familien førte han stadig Brevveksling. Svogeren var i bedste Velgaaende uden varigt Men efter Hans´s Revselsesslag. Paa hans Moders Breve saa jeg hun var i Besiddelse af meget god Edikation og Indholdet belyste Takt og Dannelse.

Jeg arbejdede med ham sammen paa Fabrikken, da han var en dygtig Arbejder fik han 25 Cent mere end de andre Arbejdere ligesaa meget som Formanden, da Hans var Ynder af godt Skraatobak brugte han det bedste nemlig Stjernetobak med paasat Blik Mærke. Formanden smagte stadig Hans´s Tobaco og indbød for Morskab andre af Fabrikkens Personsles (?) til en Bid af Hans´s Tobak,

Da han ved at udføre samme Arbejde fik 25 Cents mere pr. Dag var det i sin Orden med Forsyning daglig til Formanden. Hans var af Udseende enfoldig men alligevel opdagede jeg han var i Besiddelse af humoristisk Sans. Det hændte adskillige Gange at en Butik brændte for samme Forretningsmand i Byen mens vedkommende var paa Rejse. Jeg antager det var paasat for at faa Brandassuransen udbetalt vedommende havde højt assureret.

Ved den saadan Lejlighed havde Hans købt en Stabel Skraatobak til en billig Pris, begrundet paa Oversprøjtning af Vand. En Aften da jeg tilfældig kom ind paa hans Værelse, var han i Færd med at sætte Stjernemærker paa denne Tobak, men var langt billigere med en anden Mærke. Denne pillede han naturligvis væk. Jeg spurgte om hvad er det da du foretager dig, han svarede med et hemmelighedsfuld lakonisk Øjekast, saa forstod jeg hvad Meningen var.

I den paafølgende Tid paa Fabrikken efter jeg havde fortalt Formanden om Hans´s store Indkøb af Tobaco, havde Rill have med at indbyde Personalet til et Bid af Tobaccoen. Kontorfolk, Ingeniøren jo selv Manley Superisten datter fik ogsaa Lejlighed at smage. Flere Maaneder forløb, Tobakken var brugt, jeg oplyste da Formanden om det gode Star Tobacos Indhold efter den Tid lod Bill sjældent Hans´s Skraa vederfares Opmærksomhed.

Denne Hollænder Hans havde laant 500 Dollars i Houston spillede Fallit overfladisk rejste derpaa til Chicago hvor han fik en ny Transferforretning i Gang, og havde flere Spand Heste i Virksomhed. Det var kommen Hans for øre at han var kommen til Port Arthur. De mødtes paa Gaden hvor Hans afkrævede ham Beløbet. De enedes om at mødes i Beværtningen paa aftalt Sted og Klokkeslæt, men her nægtede Hollænderen som havde en Kollega med at skylde Hans Penge, den blev herover irriteret kastede den ene hen i Hjørnet paa Kakkelovnen og den anden ud af Døren, men samtidig var der én der slog Hans over Issen med en Whiskey flaske eller lignende som fremkaldte en lang og dyb Flænge.

Dette fortalte han mig efter en 4 Dages Forløb da han blev sig selv bevidst. Den samme Nat var han henne ved Døren til mit Værelse to Gange for at kalde mig op, jeg havde intet hørt undtagen om Morgenen efter jeg var vaagnet forekom det mig en Anelse desangaaende sligt. Næste Morgen spiste vi Frokost som sædvanlig uden Hans omtalte Gaarsdagens Hændelser, men ved et Tilfælde under Arbejdet paa Fabrikken faldt hans Hat af: jeg opdagede da Flængen paa Issen, der var fyldt op med Snavs samt indfiltret med Haar.

Jeg foreslog ham at gaa hjem øjeblikkelig til en Læge for at undgaa Saarfeber i det varme Klima. Herom vilde han aldeles ikke høre Tale heller ikke hjalp det at anmode Formanden om at intervene, naar han udførte Arbejdet vedkom det ikke ham, men efter jeg foreslog denne at gaa til højere Vedkommende, blev Hans sendt hjem til Lægen, fik Saaret udvasket tilligemed maatte Sengelejet søges i nogle faa Dage, saa var alt i Orden igjen. Utak er Verdens Løn for de laante 500 Dollars fik han denne Lektion, men det hænder man bliver klog af Skade. Det giver Advarsel mod næste Stadium.

I Hønsegaarden mærkeligt nok laa et Dynge Guldkorn. En Skade kom tilfældigvis flyvende forbi. Den har nu ellers ikke den Egenskab som Ravnene, der er en Samlergeni for alt hvad der glimrer lige fra Glasperler op til alle glinsende Metalgenstande. Disse opbevares i Reden som paa et Musæum, maaske for Traditions Skyld for sine Efterkommere eller for sin nære Slægtninge i Fuglebranschen.

Skaden er meget nyfigen, den tog tilfældigvis et Guldkorn i Næbet skønt den ikke sværmer for sligt til Føden, men i Befippelse for en Spurvehøg tabte den Kornet i Kyllingegaarden. To Hanekyllinger fik Øje paa Kornet, nu ophørte Venskabet straks; hvem Kornet skulde tilfalde blev nu afgjort med den Stærkes Ret. Med deres krumme Næb gjorde de hinandens kamme røde af Blod. En gammel Hane fra Hønsegaarden var Vidne til dette Optrin. Med et Hop tillige et Par Vingeslag entrede den over Indhegningen til Kyllingegaarden og bemægtede sig Guldkornet.

I Begyndelsen af Marts nærmer Solen sig paa sin Vandring Jorden igjen og afgiver derved mere Vermeenergi mod Jordoverfladen, saa smaat begynder Livet i Naturen at udvikle sig. Man ser Græsspirer og Blomsterknopper titte frem gennem Jordsmonnet op i Læ paa Solsiden, endogsaa Larveæggene har begyndt at forpuppe sig tilglyvende Insekter, d. v. s. hvis Frosten ikke forhindre sligt. For vi har mangen Gang haard Vinter paa denne Aarstid, men det kan ogsaa være modsat.

Tillige lod Kirkeklokken sig høre med den melodiske Malmklang, først synger den en ceremoniel Velkomsthilsen naar Solen viser sin Fremkomst om Morgenen. Dernæst siger den Tak for Dagen der randt naar den om Aftenen skjuler sig i Horisontdisen, men tillige siger den Tak til Skaberen for det menneskeliv der er udrunden, hvad enten vedkommende har levet sit Liv paa Skygge eller Solsiden her i Tilværelsen.

Men i det nye Aarhundrede har Kirkeklokken vistet en hel Del af sin retmæssige idylleriske Klang mangt bliver nu til dags mekaniseret: ”naar man ved denne Lejlighed ser et Ligfølge, der for at vise den afdøde den sidste Opmærksomhed og Ære. Men mangen Gang er det ikke for den afdøde men for at vise vedkommendes Slægtninge en Opmærksomhed, især hvis de er naaet Trappatrinene paa Rangstigen. Jo man har endogsaa set og hørt at Personer gør sig den Ulejlighed for at nyde Kaffeparti, Bønner og Konditorens Kager.

Man ser tillige de fleste Steder menneskene foretrækker de fine lakerede hurtiggaaende Biler. Det er ikke for Symbolet disse afbenyttes, men for Behagelighed og menneskelig Velvære, selv om de er lavet af døde Lubitancer (?) som det afdøde Menneske der ligger dækket af det hvide Lin, nej saa er det et Symbol paa Naturen og den Skaber der gav os Liv, naar man ser Naturens Frembringelse i Form af smukke Heste forspændt Ligvognen i Skridtgang føre den afdøde til Hvilestedet, som Skik var i fordums Tid. Tillige giver det Mennesket Tid til at bruge sine Tankesanser baade med Hensyn til sit eget Jeg foruden den afdødes, men det har man ikke Tid til i den Hatværk der er lagt paa Motoren i den mekaniserede Automobil.

I vor oplyste Tidsperiode bliver Ligbrænding mere og mere Gængs; det er efter min Overbevisning et Haan mod Skaberen der fuldførte alt til Live gennem Naturlovene, men Videnskabsmændenes mekaniserede Forstand sammen med de lokale Ligbrændingsforeninger, foretrækker disse langt mere sundhedshygiejniske Ligbrændingsprocesser i Stedet for at lade Jordens Bakterieliv optage den dødes Organer i sit Skød som strækker sig over et Tidsrum for flere Aar, nej Ildluen gør det paa faa Minutter og tilbage bliver en Litermaal af Aske der bliver moderne indlagret i et lille Urne i Ligbrændingskomplekset. Paa den maade bliver Atmosfæren ikke tilsat sundhedsfarlige Dunster. Ej heller faar Vandaarerne Lov til at optage sundhedsfarlige Infektionsbaciller i Form af Pest, Tyfus o. l. Baciller som muligvis den afdødes Legeme kunde være befængt med.

Men hvorledes blev Mennesket sat ind i Tilværelsen for at beskue og leve i Skaberens Paradis, selv om et Menneskelig kun varer et Sekund sammenlignet med Evigheden, især naar vi er i Besiddelse af fine Sanser og Legemtiv (?) udviklet i dette Billede som Skaberen udførte maa vi derfor være underdanig og taknemlig, men hvis Mennesket ikke et skabt med disse Egenskaber er det fordi Mennesket ikke har opretholdt Naturens Moralitet Love, thi i Naturen ligger Lovene opslaaet som man lærer i en Bog med tilsvarende BiIleder, saavel i Dyre Planter o. m. m.

I alle naturlige Udviklingsbransher, men Love som mekaniserede, videnskabelige Hjerner udvikler paa en Lap Papir indenfor Statsorientering som ikke staar i Samstemning med Naturen burde brændes i Ildsluen længe før dets Tilblivelse et Menneskes legemlige Udvikling kulminerer paa et Tidsrejse der ligger mellem 18 og 25 Aar i denne Periode opsugede Legemet Ernæring af Jordens Produkter, men efter den Tid kræver Legemet kun Ernæring til at substitute Organerne, skammens Personer eller Videnskaben sig ved at lade Organismen optages af det Bakterieliv hvoraf de blev subitivet; efter Døden ?

Karl den Femte af Spanien lod sig bemærke ved en særlig Lejlighed at Solen aldrig gik ned i hans Rige saa verdensomspændende var dengang Spaniens Koloniomraade, men mangen Gang staar egenkærlige og hovmodige Udtalelser for Fald, naar deres Magtperspektiv man regerer med, handler paa en uretsmæssig Grundlag ikke alene for Spaniens Vedkommende, men Verdenshistorien har vist til den ene efter den anden af de gamle Kulturstater er sunken i Grus og paa deres Ruiner har andre energiske Folkeracer taget deres Plads.

I de sidste Rækker forefindes Japan, eller som den ogsaa benævnes Solopgangens Land. Den var til 1858 paa det nærmeste et tillukket Land for Handel og Samfærdsel med Omverdenen, men efter Afspærringen af dets Havne og Samfærdselsaarer blev aabnet tog Handelen et stort Opsving, tillige viste det sig at Befolkningen var flittige energiske handledygtige og aflærte snart den hvide Race Kunsten i alle Brancher. Tillige blev Landet tildelt en Slags fri Forfatning i 1868 den regerende Klasse forhen om end ikke saa meget nu var Shagumme (Adelen) der har været den førende Parti med Mikadoen som Overhovedet førte Japan gennem Verdenshistorien som selvstændig og uafhængig Stat, uden den nogensinde har været under den hvide Races Administration.

Disse Mennesker har gennem Tiderne bevaret deres naturlige rettænkende moralske og menneskelige Præg, og vidste at varetage Landets Interesser baade med Hensyn til Forsvar og Oplysning. I 1894 viste Krigen med Kina, selvom den blev ført mod deres nære Racefolk, at det lille energiske Japan med sine 47 Mill. Indbyggere, mod Kinas 435 vandt Krigen i ganske kort Tid, skønt nogen Udbytte af Betydning fik man ikke heraf undtagen Højhedsret over Øen Formosa. Skønt Krig vist ikke bør kaldes Civilisation er det dog paa rette Plads baar det gælder om at værge sine Rettigheder mod uretfærdige Overgreb, eller naar man føler sin Eksistens truet.

Herved fremstod Krigen 1904-05 med den overmægtige russiske Bjørn, selvom denne i Begyndelsen regnede Myggestikkene maatte den senere erkende at tage Hensyn til dem. Rusland havde sat sig fast paa Liatung Halvøen, som den havde erhvervet sig fra Kina i Form af Forpagtning, men nu gjorde den i Forvejen naturlige Klippefæstning.

Port Arthur til en næsten uindtagelig Fæstning, den var tillige den eneste isfri Havn paa Østkysten, og var derfor af stor strategisk Betydning baade handels og krigsmæssig. Men dette ene Trofæ var ikke nok den strakte Haanden ud efter Halvøen Korea, som paa dette Tidspunkt var et selvstændig Kejserdømme. Da sagde Japans fremsynede dygtige og intilligente Statsmand Markis Ito, Pilen er lagt paa Buen og dens Od tager Sigte paa Japans pulserende Hjerte.

Krigen tog sin Begyndelse og som alle nok ved Myggebefolkningen sejrede, Feltmarchal Qvaynens Hærledelse vandt Krigen i Manshuriet blev dirigeret til Østasien. Den var Japan langt overleget i Tonnage naar den blev forenet med de indespærrede Flaadestyrker i Port Arthur og Vladivostock, men i Thuchuia Strædet før den naaede at blive forenet med de andre indesluttede Flaadestyrker blev Russerne under Admiralerne Rockedenvensky og Nebogotoff ødelagt af den japanske Flaade i Løbet af nogle faa Timer, og flere store Slagskibe af Nebogatoff Eskadre overgav sig.

Ved Freden fik Japan Overhøjsret over Haløen Korea tillige fik den tildelt Liatung Haløen samt Halvdelen af Øen Shakalin. Den naturskønne Halvø Korea med sine mange Bjærge, smukke Skove og frugtbare Dalstrøg, den beboedes af en ligegyldig sløj Befolkning, deri havde Kejseren, Hofetaten og Regeringen Skylden, idet de fratog Befolkningen Udbyttet i Form af Skatter, saa de sank ned i Fattigdom og Uvidenhed, men er under Japanernes Administration og Retssans vaagnet til Bevidsthed fra Uvidenhed og taalelige økonomiske Vilkaar i Stedet for Fattigdom, thi nu faar de Lov af beholde Udbyttet af deres Arbejde.

Øen Shakalin der ligger Nord for den japanske Øgruppe er rig paa Skove og Pelsdyr, tillige forefindes her Oliekilder som udnyttes til Forsyning af Landets Behov om end ikke i tilstrækkelig Mængde saa for en Del, tillige er Havet her meget fiskerig, som altid er Tilfældet hvor varme og kolde Havstrømninger støder sammen, som derigennem skaber en passende Temperatur for Fiskebestanden. Tillige udmunder her en Del Floder fra Sibirien som er meget fiskerige. Efter den europæiske Krigs Ophør forpagtede Japan den anden Halvdel af Øen, her viste Japan sin Ædelmodighed alle Landstrækninger hvori indbefattet Vladivostock der var besat af Japansk Militær under Krigen blev straks rømmet ved deres Ophør, saa nogen territorial Vinding paa Ruslands Bekostning var der ikke Tale om.

Paa de nordlige japanske Susanau lever en særskilt Afstamning af den mongolske Race, de staar paa langt lavere Kulturtrin, og adskiller sig ogsaa i Legemsbygning fra det øvrige Japan. De har mere Fællesskab med Eskimoerne, de ernærer sig ved jagt og Fiskeri.

Kineserne der lever paa Fastlandet i det egentlige Kina har altid været et Fredselskende Folk og var fordum den hvide Races Lærermestre med Hensyn til Opfindelser, teknisk Bygningssnilde har de bevist ved den mange Mil store Mur som de opførte som Forsvar mod Manshurerne der altid har været krigerisk anlagt, og ofte forvoldte Vanskelligheder ved at gøre røveriske Indfald i Kina.

Vest for Manshuriet ligger den store ørkenagtige Mongoli. Her forfindes Tungurerne der kan maale sig med Kasakkerne i Ridekunsten. I fordums Tid gæstede de Europa i Form af Krigerne de saakaldte Hunner. De undertvang alt, men deres Fører Atilla blev dog til sidst slaaet af Vestgoterne, de er en Gren af Mongolerne men større af Legemsbygning, og er i Besiddelse af et underfundig, honningsød smigrende Temperament paa den ene Maade, men bagved Kulisser ligger Røverhaandværket dem i Blodet.

Kinas suveræn og studerende (?) Kaste Mandarinerne er paa mange Omraader i Begavelse og Udvikling sin hvide Broder overlegen, men set fra min Synspunkt skulde de bruge deres Begavelse paa et andet Stadium naar Studenten faar taget sin Eksamen og bliver indsat i officiel Embedsstilling, hvad enten der er statslig eller kommerciel, er hans Lommer alt for store og dybe paa Samfundsbekostning, selvom Mønten med de firkantede Huller i kommer i Lommen, men for Modens Skyld trækkes paa en Snor og Hænger om Halsen.

Landet syd for den kinesiske Mur er frugtbar især omkring Floden Jangzkiang, her er hver lille Plet optaget især til Risdyrkning, og for at spare Bebyggelsesgrunde bygger mange Familier deres Huse paa selve Floden hertil bruger de Bambusrør. Administrationen paa statslig Omraade er mangelfuld baade udad og indadtil, for mange kappes om at faa Magten, og derfor føres der ofte indbyrdes Krige som ruinerer Landet. Ved at laane Penge af Udlandet hertil fik de tildelt Aktiver i Jernbane, Minedrift, Skibsfart og l. og den mekaniske Betydning af disse Virksomheder er udelukkende af udenlandsk Oprindelse.

Opiumsfremstillingen i Kina var fordum en stor Indtægtskilde men siden Englænderne forbød Udførsel til Indien og andre Kolonier og andre Lande fulgte Eksemplet vel ikke for Humanitetens Skyld, men begrundet paa de kunde dyrke og fremstille det selv er den Indtægtskilde kulmineret, men desuagtet florerer Handlen med Opium i Smug thi Kineserne er fiffige Handelsfolk og ved altid Raad for Uraad. Theavl er endnu en vigtig Indtægtskilde, selvom denne Citat maaske er bleven til for Reklamernes Skyld, var det i fordums Tid ved Hofetaten den Forbindelse at al den The der her bruges blev plukket og tilberedt med Handsker paa, maaske ogsaa for Sundhedsproblemet for at modbygge Overføring af Bakterier til Hofetaten: Personligheder, Porcelæn og Silkeindustri har her haft sin første Oprindelse.

Patriceristanden i Landet er utilladelig forfængelig, det giver sig Udslag paa komiske Fremstilinger, bland andet havde Studelinien (?) den Mode at tillægge sig lange velplejede Fingernegle et Bevis paa ikke at udføre Plebejerarbejde, tillige var det gængs af Fødderne blev saa korte som mulig, derfor blev Børnenes Fødder indkapslet i Metalsko saa Udviklingen i Længden hæmmedes, men i Tykkelsen fik de Lov at udvide sig, det er langt fra behagelig tilnærmelsesvis lidt af en Tortur. Men naar det var gjort gennem flere Generationer indrettede Kredsomløbet i Organismen sig paa den Maade at det ikke gjorde nødig mere, om end ikke foreløbig.

Kærligsceremonien foregaar her paa en anstændig Maade som fordum var Skik iblandt den hvide Race. Børnene bliver hos de fornemme bortforlovet i Børnealderen, saa den gængse Skik som mange Gange er Skik i Opblomstringsperioden at flyve som Bierne fra den ene Blomst til den anden for at suge Honning bliver der paa den Maade lukket for.

Derimod findes den Uskik at man blandt den mindre bemidlede Befolkning kan købe sig en Kone mod saa og saa meget i Form af Penge, Kreaturerer, Klædninger a la Mongolerne naar sjælden i Form af Legemsbygning over Middelhøjden af en Europæer, men han er født med den Egenskab hans Ansigtsudtryk er fuldstændig tilsløret. Den røber ikke hans indre Anskuelse og Karakter, ved det mindste Minespil tillukket som en Mumie. Selv Øjnene der er Sjælens Lys og som har mange ander Racer tilkendegiver Menneskets Karakter, og er ogsaa her indtryksløs og tillukket.

Ansigtets Benbygning især Kindbenens har en mere fremstaaende Bygning, deraf kommer at de er Skævøjede, i Stedet for Øjnene. Nu har de fleste Landet lukket for Indvandringen af den gule Race ikke alene Amerika men ogsaa andre Lande, deriblandt Kapstaden der paa en vis Tidspunkt indførte 4.000 Kinesere til Arbejde i Minerne af Aktionærer da det var billig Arbejdskraft, men det vilde Fagorganisationerne ikke finde sig i og yderligere Indvandring blev forbudt.

I Staterne er Kineserne lovlydige Borgere der sjælden kommer paa Kant med Loven undtagen imellem deres egne Organisationer indbyrdes. Der gøres ret ofte Brug af Kniv og Revolver og mangen Gang tager saa Mydighederne Affære. I Amerika har Størsteparten af Kineserne Erhverv saasom Handel, Gartneri, Vadskerifolk o. l. tillige ligger Spillelidenskaben denne i Blodet, ikke sjælden i Byerne driver de Spillesalon, Opiumsknejper o. l. men hovedsagelig for deres egen Vedkommende. Det sker i Smug da Loven forbyder sligt.

De er meget nøjsomme, flittige og sparsommelige. En Del af Fortjenesten sender de hjem til det himmelske Rige, hvor det bliver brugt til patriotisk Øjemed. Tillige er der mange af dem som sætter Ære og Dyd efter Døden at overføre deres jordiske Rester til deres egen Hjemland. De er meget fiffige til at omgaa Forbudsloven naar nogle rejser hjem paa Visit, forbliver flere af dem i Reglen hjemme, andre fra Kina overtager saa deres Navn og Pas og slipper i de fleste Tilfælde igjennem Kontrollen til Amerika, selvom Autoriteterne tager deres Fotografi er de ikke nemme at udskille ved Tilbagekomsten begrundet paa deres ensarted tillukkede Udseende. Kun som en Emigrantsinspektør udtalte kun ved at tage Maal af deres Haarpisk har man en Identitetsbevis, men i den senere Tid er de Mode ude af Verden da Kineserne nu lader sig klippe og barbere ligesom de hvide Medborgere.

Disse Mennesker har forbeholdt sig et sundt og veludviklet Gebis, begrundet paa deres simple og ensartede Levevis igen, men Generationerne fra urgammel Tid, tillige er det sund Gode at spise med Pinde hvorved Maden bliver afkølet saa den ikke skader Gummerne og Emalien, skønt i de fleste Tilfælde skyldes Angreb paa Tænderne Sygdomsbakterier fra Kredsomløbet. Deres Haar er af en anden Form end hos de hvide, det er her Mongolerne runde som vistnok ogsaa er Tilfældet med Indianerne, men hos os er de kantede.

Derimod er Kønssygdomsbakterierne meget ubehagelig naar den overføres fra Kineserne, der er nemlig ikke gennem Tiderne bleven krydset, men er opretholdt ved Ur- og Naturmennesker som der er dannet fra Skabelsen. Derfor er det næsten altid dødelig Udgang naar den bliver overført paa andre Mennesker, men man bør jo undgaa sligt.

Kineserne er inden for Rammerne af de Lande hvor de er udvandret til underdanige, høflige med Hensyn til overfladisk Tilværelse, men bagved Kulisserne er de mangen Gang modsat med Ærlighed. De tager det ikke altid nøje naar Lejlighed giver, det er en medfødt Egenskab fra Moderlandet.

Den Karakteristik findes ikke ved Japanerne. Deres Karakter og Opførsel vidner om de har en medfødt Ret at eksistere, det skinner her igennem at de ved hvor de hører hjemme og er ikke født under Slaveaag. Træd ikke en Japaner over Tæerne uden Grund, han vil vide at forsvare sig, hvis ikke vil Moderlandets Flag varetage hans Retsinteresser.

Endnu eksisterer der Mennesker hvor bestikkelser ikke er en Hverdagsbegivenhed, og har i den Retning holdt sig isoleret fra de hvide, hellere begaar en Chaugmien (?) Selvmord end nedværdige sig til at sælge sit Lands Opfindelser og Hemmeligheder desangaaende. Dertil er de gennemgaaende fysikst ærlige i Forretningsverdenen, man bør ikke være ængstelig for at laane en Japaner Penge, man behøver ikke en Sagfører til Inturisation, thi de skal nok være paa rette Plads naar Tiden til sidste Tid (?).

Et Eks. fra Japanere der arbejdede paa én af de store Savmøller, en Missionær solgte her Arbejdsbefolkningen en Del Bøger med den Forudsætning at de skulde betales naar Udbetalingen fandt Sted. Da han kom for at refundere Beløbet til den fastsatte Tid, var alle de andre Nationaliteter forsvundet kun Japanerne betalte hvad de skyldte.

Disse Mennesker er tillige beskedne og tilbageholden med Hensyn til Udtalelser, og at blive uens med en Japaner er næsten ugørligt, de er mistroiske over for andre Racefæller. Fra de betydningsfulde Havne San Fransisco og Seattle er der livlig Handelsforbindelse med Østasien. Udførslen fra Amerika er i alle Bransher dog særlige Raametalvarer, Olie, Træ o. l. og modtager til Gengæld forarbejdede Nipsgenstande af Porcelæn o. l. tillige Træ og Frøsorter til Saaning og Plantning, tillige ombyttes forskellige Kornsorter.

Seattle ligger tilnærmelsesvis paa samme Breddegrad med New York, men her er langt mildere Klima om Vinteren, og ikke nær så varm om Sommeren. Det er en varm Havstrøm som foraarsager sligt, den tempererer Klimaet et paa samme Made ved Goldstrømmen ved Norges Kyst. Byen her er tillige Transitpunkt for færdigbehandlede Staal og Industrivarer fra de østlige Industribyer. De bliver herfra videresendt til Alaska, den store nordvestlige Halvø der strækker sig ud fra Kanada og som førhen tilhørte Rusland, men som købtes af Amerika vistnok i halvfjerserne for den lille Sum af 75 Mill. Dollar.

Den har Mineralier nok selv, men ingen Fabrikker der kunde tilvirke Maskiner til at udvinde dem af Jorden paa dette Tidspunkt. Der udvindes her en Del Guld, især havde Muddemaskinerne paa Zutau River for Aar tilbage travlt med at fiske Guld, og paa turbinedrevne Skiver vadskede Guldet fra Mudder og Grus, men Arbejderne der var beskæftigede med denne Bestilling kunde ikke altid modstaa Fristelsen for de smaa gule Klumper, der mangen Gang forsvandt i Lommer og Støvlestafte, men da dette blev opdaget og man ikke indgik Identifikation af Politi eller Aiteanerne (?), slugte man simpel hen Guldet og Mavesækken var et mere sikkert Gemmested, men saa maatte man undersøge Afføringen for at komme i Besiddelse deraf naar Tiden kom.

Hvor man før brugte Hakke og Skovl i de tilstødene Sider og Skruninger, har man nu Vndsprøjterne i Brug der sender Vandstraalen mod Siderne hvor ved disse opløses. Vand samt Jord, Grus bliver derpaa leder gennem Rensemaskineriet, hvor det maa afgive sit Indhold i Form af Guldkorn.

Jeg lod mig fortælle af en Guldsøger, at naar man i Flodlejer eller lignende Pladser fandt et Stykke uægte Guld i Form af en Valnød eller Hønseæg, var det Tegn paa at i Omegnen deraf var det ægte Guld tilstede. Han lod af et saadan Stykker Guld udarbejde en Slipsnaal hos en Guldsmed, men første Gang den prydede hans Slips efter at have været paa Besøg i en Saloon blev den ham berøvet paa Gaden ved at kaste deres Øjne paa Fru og Lapsmaskeni Revidysul (???).

Da Alaska var egnet hertil blev en Rendsdyrflok overført til Alaska og to Svenske Fruer blev engageret som deres Vogtere. De var saa heldige at opdage Guldet i Alaska, skønt det tilhørte Staten fik de dog en Andel deraf. Da den ene havde tjent sig en Millionformue begrundet paa Guldopdagelsen flyttede han fra Nøjsomhed i Ødemarken in til Vellevned i Storbyen Seattle, men hans Karakter kunde ikke modstaa Vinens Rus i Form af Penge steg ham til Hovedet, her fik han snart en stor Omgangskreds af Venner og ikke mindst intime Veninder der med et bedaarende og et ømt Favntag naar det gjordes undig (?).

Og da et Par stor var gaaet i deres Selsskab var den sidste Kvind forsvunden tillige med den galante Omgangskreds dog havde han ikke glemt sin Samvittighed i Hvededebrødsdagene men tiltænkt og sendt sin gamle Moder i Sverige 70.000 Kr., men da Lommen nu var tom og den nøgne Virkelighed meldte sig efter Elvibagerit (?) var tomt for Vin, prøvede han den Udvej at faa Pengene tilbage fra sin Moder i Sverige, hvad enten Pengene var brugt eller ikke fik han Afslag. Nu maatte han tage til Takke med Nøjsomhed igjen i Form af Arbejdsmand paa Nordkaliforniens Jernbaneskinner, men Overgang fra Vellevned til Fattigdom skaber hos mange Mennesker Livslede saaledes ogsa her. En Revolverskud fra hans egen Haand gjorde Ende paa Tilværelsen.

Seattle maa betegnes som en livlig By, den er inddelt i fire Partier, øverst Forretningskvarteret, hvor de store Aktieselskaber har deres Filialer i alle Brancher henhørende til Industri og Handel, derefter kommer Mellemstandkvarteret og længere nede Arbejderkvarteret. Længst i den ene Hjørne er Kineserkvateret, hvor Biograftheatre, Spille- og Opiums saloner er gængse. Til de officielle Forlystelsesaktiviteter har alle Adgang mod Betaling af Entrancebilletter der varierer i Forskel af Pris til en Fjerdedel nede i Arbejderkvarteret.

Der foregaar en Del Passagertrafik over Havnen til Californiens Kystbyer og Alaska. Landgangsbroen er ikke ny moderne det er bygget af Træ, den føres op over en anden Etages Ehajope (?) ned til Gadepartiet. Her udfolder sig et broget Folkeliv, alle Nationaliteter er næsten her repræsenteret, men da nu Prolelitationsloven (?) i Form af Forbud mod Indvandringen er stoppet, smelter de med Tiden sammen till én Race 100 % Amerikanere.

Her forefandtes ingen Negere af Betydning, dog havde én slaaet sig ind i Forretningsbranchen i Form af Manufakturudsalg og var efter Udtalelser Millionær, selvom han vistnok hjente de fleste Penge paa Serveringsinstitutioner i Byen. En Japaner ejede de fleste Spiserestautioner og Cafeer om ikke selv saa havde han den Aktie, han var beleven paa alle Omraader i Restaurantionerne holdtes altid hvid Betjening for Størstedelen. Derimod med Hensyn til Tilberedning af Retterne i Køkkenet var det Japanere. Her saa man at Restaurationerne der hovedsagelig havde Lokalitet i Mellembyen, mængde af personale og Forretningsfolk søgte herned for at spise for det første var det billigere og for det andet var Retterne her meget renligt tillavet og derfor appetitlig at spise.

Der forefandtes i Byen et Utal af Saloner for Udskænkning af Spiritus. Washington Stat var dengang ikke tørlagt, men i Vinterens løb foretogees der Afstemning med det Resultat at de tørre vandt, og Clounne (?) blev vedtaget. Spiritus udskænkning offentlig kan jo have sine Skyggesider. Mennesker som ikke har karakter nok til at beherske deres Smagssans ved at drikke mere end Organismen har Bruge, men ellers er Spiritus kun et Uddrag af spiselige Naturprodukter saasom Kornsorter, Kartofler o. l. Derfor burde det ogsaa være et demokratisk fri Nydelsesmiddel, ja i mange Tilfælde er det en uundværlig Substans for Sundheden.

Det er Brinten som Spiritussen indeholder der udskiller Julestititionsbakterierne (?) i Legemet, og i de 70,5 % af den Medicin Doktorerne udskriver forefindes dette Stof. Men hvis man nyder mere heraf end naturlig dog er og drikker sine Sanser af normal Funktion, som jeg var Vidne til en Dag jeg tilfældigvis saa en yngre Forretningsmand ligger paa Gaden døddrukken med en maabende Hob af Beundrere der i en Halvkreds indslutte hans Legeme der tullede ”fort and back” paa Jørtanen (?), herved dryssede Pengestykker og Sedler ud af Lommer. De forsvandt lidt efter lidt for mig paa en uforklarlig Maade, men ved nærmere Eftersyn brugte hans Beundere den pikante Fremgangsmaade, at sætte deres Sko og Støvler over Mønten usynlig for derefter at slæbe Mønten med Støvlen ind i Halvcirklen, og der ved en tilfældig Haandsrækning bragt Mønten op i deres egen Lomme.

Jeg henvendte mig til den posterede Politibetjent om at faa Manden i Detentioen til han blev ædru, han trak lidt paa Skuldrene det hændte jo tit og ofte, men alligevel fik han til den nærmeste Polititelefon og ordrede en Bil fra Politistationen. Jeg gjorde ham naturligvis ikke opmærksom paa Pengenes Forsvinden, men da Bilen havde afhentet Manden saa jeg at der ikke var en Cent levnet paa Gaden, den var slikket nu.

Seattle er som alle andre amerikanske Byer uden historiske Minder i Form af Kirke, Slotte o. a. Bygninger som er en Pryd for de gamle Kulturlande. Igennem dem aander man Forfædrenes Stands- og Kulturværdier, hvis mand ikke selv hender dine historisk personlig forefindes de i Bygningernes gamle Bogreoler i de fleste Tilfælde, tillige vidner Forfædrenes Bygningskunst om teknisk Snille og Arkitektur, der staar fuldt paa Højde med Nutidens og i romantisk og praktisk Henseende højere.

Disse nymoderne Strukturer af Skyskrabere med deres mangfoldige Etager med tilsvarende Elevatorer er for mine Øje kun en kold Kaserne for Beboelse og Forretning, saadanne fandtes der ikke i Seattle paa dette Tidspunkt af den Grund til Byggearealerne endnu ikke var saa opskruede i Pris som i Vestens (?) Industribyer. Byen ligger i naturskønne Omgivelser.

Øst for denne hæver sig de majestætiske og idyliske sorte Bjærge med deres Inger bedækket med Sne, Siderne og langstakte Aarer af Skov der strækker sig mod Vest ud mod Havet staar endnu i mange Tilgælde uberørt af Menneskehænder som det har staaet i Hundrede af Aar, men ret længe varer det ikke før Saaven og Ølsen ogsaa her fuldfører sin Høst. Store Arealer henlaa paa dette Tidspunkt i Stubbeformation, dog ventes paa Farmeren til at rydde dem bort for at give Plads for Ploven.

Skovene her bestaar af Fyr et landkendt Træ herhjemme, men denne her er langt bedre i Kvalitet. Dernæst forefindes Ham et haardt Træ. Saa er her tilstede den finere og bløde Træart Ceder, det er eb eftersourgt og værdifuld Træart. Dens Stannes Periferi kan variere fra 3 til 6 a 7 Favn. Tilligemed er den spaltet i flere Formationer mangen Gang. Det er mig en Gaade hvorledes Harpiksen i enkelte af Tæerne forefandtes i saa stor Mængde og til Hundrede Pund, men i efterfølgende 22 Træer forefandtes intet. Dette Stof samler man meget op af paa Strandbredden herhjemme i Form af Rav, som Vandet løsriver fra Fortidens hensunkne Skove paa Havbunden, som Havet har erobret ved naturkatastrofer, her har Harpiksen for Hundrede maaske Tusinder af Aar undergaaet en naturlig kemisk Proces og er overgaaet til Rav.

Om Sommeren ser man her i Lavlandet Øst for Bjergene talrige Bække og Strømslejer hvor Vandet næsten er udtørret til en lille piblende Strøm. Men naar Sneen om Foraaret smelter paa Bjærgene, svulmes disse til dels udtørrede Strømlejer op til svulmende Floder, hvor store Stammer fra Skovene snurrer rundt som Tændstikker i en Bæk herhjemme, for derefter at forsvinde i det stille Ocean.

Endnu forekommer der Eksemplarer af den egentlige Amerikaner, Jankeen, et passende og et mere celeber Udtryk. Han har endnu bevaret en Del af sin naturlige Præg som hans Forfædre var i Besiddelse af. Hans principielle, reelle Livsideal er ikke Penge, ej heller en roterende Aksel eller Stempel som i en Maskine for at udtjene dem. Han ser i Livet en mere lys og naturlig Levemaade, der ikke gør ham til Slave af legemlig Arbejde.

Sligt kræves heller ikke af hans Arbejdere, de faar ikke udbetalt de højeste Lønsatser, men til Gengæld kræves ikke Mulæselsarbejde, det kommer sig ikke saa nøje med en Fridag, og er altid berredvillig med at Hest og Bykky (?), som var den Tids Befordringsmiddel, stod til Arbejderens Beredskab naar det gjaldt Fornøjelser i Byen saasom Theatre o. l. Fornøjelser.

Det modsatte er Tilfældet med Indvandrere fra det nordlige Europa som gennem de Hænders Arbejde har erhvervet sig en selvstændig Erhverv i Byen eller paa Landet. De betaler høj Løn, men tillige kræver de en lang og slidsom Dags Arbejde, og der gaar lang Tid før en Æble i Form af en Dags Frihed falder i deres Turban, men af den amerikanske Stat er de vellidte, idet de er dygtige til at opdyrke og udnytte Landets uhyre Farmarealer, der afgiver Produktion til Handels og Forretningsverdenen.

Denne ynder derimod ikke Indvandrene fra Sydeuropa som er en Konkurrent til den indfødte Mellemstands Klasse af Forretningsfolk, naar disse efter nogle Aars sparsommelig Arbejder har tilegnet sig lidt Kapital overgav de i alle Brancher af busines saasom Restauration, Saloon, Købmand o. l. og under deres medfødte Talent paa dette Omraade overgaar de mangen Gang den indfødte Befolkning.

Naar man lægger Mærke til den egentlige Amerikaners Afkom, findes der hos en Del af dem veludviklede naturlige korpulente Personligheder med Hensyn til Udvikling i Legemsbygning. Nutildags er det bleven mere og mere Gængs hvis man tør bruge det Udtryk at lade Børnene opramme i et Glassakb, eller man har Lov til at sammenligne dem med en Spire fra en kartoffel i en Kælder, der er afskaaret fra den naturlige Bevægelsesfrihed og Næringsstoffer tillige med Solens Lys.

Men i Nutiden er det jo Mode baade paa Mands og Spindesiden at være saa tynd og slank som mulig, naturligvis bruger man saa ikke Korsetter, som var meget paa Mode i det gamle Europa i fordums Tid. Tillige er det ofte Tilfældet at rige Folks Børn ofte dør i en forholdvis ung Alder, én af Aarsager foruden Nydelsessyge med Hensyn til Forlystelser, er at den Nærige Maveorganisme tilsættes en alt for fint hakket og delikat tilberedt der hæmmer mavesyrens Udvikling. Derimod hvis man spiser grovere Føde udvikler Bakterielivet i Maveorganismerne ved at selv fordøje og omsætte Føden.

Tillige er alle de ordinære Medikamenter som de er vant til at indtage fra Opdragelsen blev uundværlig Brugsartikkel gennem alle Samfundslag, selvom de ingenting fejler af Sygdom. Man vil forebygge i Tide at man ikke faar disse Sygdomme, selv smaa Spædbørn bliver opdraget til at indtage Citron og Appelsinsaft. Det er en skarp Udskilnings og Rensningsmiddel med Hensyn til Stofskiftet og det skaber ogsaa igennem Generationer den eftertragtede slanke Talje.

Ved et Foredrag jeg tilfældig hørte som var rettet imod den gule Race, der paa dette Tidspunkt var stoppet, ved Vedtagelse af Lovparagraffer, men desuagtet med Hensyn til Seattle forefandtes der her ret hyppig Indsmugling over Kanadas Grænse til Byen hvor de ankom i Automobil med Myndighedernes Samtykke, thi Penge aabner alle Døre, thi Fruen i Millionærhjemmene kunde ikke undvære den renlige intelligente japanske Tjenesteskab.

Men ved lejlighed hænder det at Lidenskaben tager Overhaand uden om Omtanke og Forstand med den indfødte Individ, uden at opretholde Seværdigheden indenfor sin egen Rase. Man gifter sig med en Japaner om end økonomisk velstillet. Hvedebrødsdagene var lige saa søde, som den Honning Bierne med sin Nektar suger op af Blomsterhanlen (?). Men da han i Stedet for det glade Byliv flyttede ud paa Farmen, og Fruen maatte ombytte Handskerne med Hverdagslivets Tractement og Genvordigheder blev Hymens Lænker opløst fra hendes Side om end ikke paa samme Maade end de var smedet.

Foredragsholderne havde en Fætter der havde forsøgt sig efter Arbejde paa Hawaii Øerne. Af Arbejde fik han meget lidt og det samme var daalig betalt. De kunde ikke kontreere med Japanerne der havde Førsteret. De kan jo leve meget billig, lidt Ris til Føden og Papir omdannet til Klæder. Efter nogle Maaneders Ophold, havde han endnu 5 Cents i Behold til et Postkort efter Penge hos Familien i Amerika til en Billet, og som han udtalte det var for ham en Vederkvægelse at komme tilbage til Ægyptens Kødgryder igen i Stedet for at spise Ris med to Pinde.

Jeg var tillige for en del Aar tilbage siden paa en Rejse i Sakramento Dalen i Californien. Dengang var det frugtbare Dalstrøg paa amerikanske Hænder. Man foretrak japansk Arbejdskraft paa Farmene i Stedet for de hvide Standfæller, der saa snart nogle Dollar var tjent tog Rejsepas for derefter at formøble Pengene i Bylivets glade Tilværelse. Man foretrak derfor den tavse paalidelige japaner og Fruen komlicerede hans Nøjsomhed med Hensyn til Føden. Det kostede ikke saa mange Dollar til at holde Forraad i Spisekammeret som forhen.

Med Forundring saa jeg en Del Aar efter da jeg atter berejste Dalen, at en stor Del af Farmerne var overgaaet til japansk Ejendom, og efter hvad der oplystes havde en Del af de forhenværende Ejere søgt en ny Eksistens ved at udvandre til de sydamerikanske Pampas; Tillige ser vi at den europæiske Forretningsverden stedse tilegner sig mere Aktiekapital i Jernbane og Industrigrene, ja selv i selve Seattle her ejer den svenske Konge Bygninger. Deriomod er den likvide Basiskapital paa egen Administration, selvom Jøderne her er fremførende paa dette Omraade er de dog Londets egne Borgere. Men at gøre deres Indflydelse gældende gennem Staten til at faa Privilegier fremfor andre af Landets loyale Borgere at berige sig paa Landets Bekostning er illoyal, et Eksempel af de mange vil jeg her fremdrage.

Staten opmagasinerede de gamle Geværer der var brugt i Krigen mellem Nord og Sydstaterne paa en Ø ved New York, de blev opkøbt ved Morgan af en jødisk Firma. Da en Del Aar var gaaet opkøbte Staten igen Geværerne ved at Give Jøderne en Advance paa disse mellem 3 a 400 Procent.

Mange af vore egne Borgere burde ombytte Briller med Forstørrelsesglas paa den administrerende goverments Repræsentanter. De er følelsesløs i den venstre Haand naar den højre modtager Honorarer for at gennemføre Lovforslag til Fordel for Industrimagnaterne, det gælder ikke alene Jøderne men dem alle.

Dertil kommer Landets højeste Autoritet, der som President har sin Veto med Hensyn til Lovforslagenes Gennemførelse. Handler han efter sin egen Overbevisning bør vedkommende respekteres, men hvis den købes for en Dollar er hans Selvstændighed ikke mere værd end den Dollar der opbevares i et lufttomt Glaskube.

Det Honorar af 75.000 Dollars som udbetales til Presidenten i Apanage er jo kun et minimum at Betale til en honorable Personlighed, men i visse Tilfælde har det vist sig efter Statistikken, at det gik ikke her som ved Nilens Delta. Her kom de fede Aar først. Fra dem gemte man Korn og Penge til de magre Aar indfandt sig, her er det omvendt. Naar Presidenten fik sin Demision indfandt de fede Aar sig i hans Formues omstændigheder.

Tillige har vi Bygningen af Panama Kanalen at se hen til, det var et Mesterværk af teknik og Ingeniørsnilde der her udførtes. Hvad Franskmændene ikke evnede, har vi gennemført med store Omkostninger af Penge og Menneskeliv, thi gennem den sumpede, klippefyldte Terræn opfyldt med Utal af Insekter, der var gode Smittebærere for den gule Feber som krævede Masser af Menneskeliv til Afvandingen af Sumpene var fuldbragt. Nu sejler Skibene uden Risiko gennem Kanalen ved Regulation af en Mængder Sluseværker. Derved sparer man den lange og farlige Sejlads om Spidsen af Sydamerika. Selvfølgelig maa man erlægge Betaling herfor.

Én af de Mænd der stod bag ved Foretagendet var sikkert Rooselt, en handledygtig Personlighed, men det tjener ikke til hans Ros til han modtog det Beløb af Penge som ikke indgik til Bygningen ifølge Bevillingen. Disse tildeltes ham af Congressen som Gave, dertil havde de ifølge Loven ingen juridisk Ret til, det er Landets egen Formue. Rooselt foretog nu en Lystjagttur til Afrikas Stepper og Jungleskove, men om Kuglerne fra Riffelen kunne finde Vej gennem Elefantens Hud eller Strejfe Løvens Manke skal være usagt, men én Ting er sikkert den prellede ikke af paa Antilopens bløde Pels. Ogsaa Sydamerikas Skove og Vildnisser lod han ejheller i Fred, men Foretagsomhed er at foretrække for den hvide Hus´ pulserende Travlhed.

Men naar Begejstringen og Idealitetens Aand tager Overhaand for at blive Hero paa Landets Befolknings Bekostning ved at stille sig i Spidsen for en amerikansk Hær paa Belgiens Grund mod Tyskland og udgyde Blod af Landets egen Marv, det er ingen Idialitet, men Hukommelsen har maaske glippet af den Grund han er amerikansk Statsborger, thi han er nemlig af tysk-hollands Afstamning.

Amerikas egentlige Urbefolkning er jo Indianerne der har en hel Del tilfælles med Mongolerne. De ernærede sig ved jagt og Fiskeri og var krigerisk installeret over for hinanden indbyrdes imellem de utallige Stammer. Dog havde de allerede begyndt den gang i Mexico og Sydamerika at danne faste Bopladser i Form af Byer og Kolonier. Tillige havde de har begyndt at opdyrke Jorden.

Men efter Amerika var opdaget var det især Englænderne og Franskmændene der tog Nordamerika i Besiddelse begrundet paa Misligheder i Hjemlandet saasom de forskellige Revolutioner og Religionsforfølgelse i Frankrig foraarsaget af en Del af Patriserstanden tog Bopæl hinsides Havet.

Det samme gjalt England. Under Cromwell´s respektive men jernhaarde Regimente søgte mange af Carl den 16´s Tilhængere Tilflugt for Frihed hinsides Havet. Det var en møjsommelig og uojseren (?) Tilværelse de førte i Begyndelsen, tillige blev de bekrigede af Indianerne. Men efterhaanden blev de to Nationaliteter Rivalicerende overfor hinanden med Hensyn til Overhøjhed over Landet, og ved Intriger og Penge brugte man Indianerne til at bekæmpe hinanden med.

Men som det altid er gaaet Enland trak det længste Straa og den største Aki/yem (?), de havde stor Overskud af Landets Befolkning af sende derover. Derimod var dette ikke Tilfældet med det folkefattige Frankrig, men efterhaanden tiltog Indvandringen fra andre Nationer i større Omfang. Derfor synes det berettiget at disse Stamfædres Efterkommere, der udførte et stort Arbejde med at opdyrke og administrere Landets naturlige Rigdomskilde med store Anstrengelse af Arbejde har først Ret at eksistere i stedet for at tilsidesættes.

De stod paa dette Tidspunkt med selvstændig suveræn Administration, men under engelsk overhøjhed. Men da England forsøgte at faa en Ydelse i Form af Penge som Bidrog til Omkostninger af Landets Suveræn- og Administrationsudgifter stødte de paa Modstand. De forsøgte først med en Stempelafgift paa Statsdokumenter, dernæst Told paa adskillge Indførselsprodukter, deriblandt The.

Det foraarsagede Harme blandt Statens Indbyggere og forklædt som Indianere gik Borgerne ombord paa Skibene i Bostons Hans og kastede Theen i Havet. Dette foraarsagede Uafhængighedskrigen som blev gennemført af Washinton som Overgeneral med det Formaal at Staterne blev uafhængige. Men uden Statsmanden Frankling, der fik Frankrig til at paaføre England Krig bistaaet af Holland og Spanien var det aldrig bleven gennemført.

Den Krig kostede Frankrig Masser af Penge, men de opførte sig yderst honable ved denne Lejlighed. De overførte ikke Omkostningerne paa Staterne, den eneste Vederlag de modtog var Suverænitet over New Orleans, Luiciana. Der var næsten udelukkende fransk Befolkning. Denne Stat tilbagekøbtes af Amerika for en Sum Penge af Napoleon Bounaparte.

Endnu er den amerikanske Nation levedygtig med Hensyn til at der ikke er indtraadt Stagnation i Fødselsafkom. Det sker ikke saa længe Landet bliver tilført fremmed Blod gennem Emigration, men saa snart dette ophører og man fremmer den Levevis igennem Generationer, vil man med Tiden komme paa samme Stadium som Frankrig, hvor Staterne nu udbetaler Præmier til Familier der opfostre Børn i Flertal. Man siger det er begrundet paa at Gallerne er overkultiveret som aldeles ikke er tilfældet.

Men paa et tidligere Tidspunkt end andre Nationer brugte Spindelinien (?) at indtage narkotiske Midler til at optage Aotomanin (?) i Nervenaterne (?) eller ogsaa udskille dem igjen gennem den naturlige Indpodnings a ferie. Paa den Maade hæmmedes den naturlige Fødselsforekomst.

Det at optage Bakterier fra Kaus (?) spiren i Levenorspoden (?) paa et for sent Standpunkt i Nerveartererne har mangen Gang krævet Dødsofre paa Spindelinien. Naar disse Bakterier i Kredsløbet optages af Kirtlen i denne, skabes her Betændelse, der foraarsager Feber. Blodlegemerne fra Hjertearterierne optages ikke af de betændte Kirtler og Døden indtræder.

Helenernes Fædreland, Grækenland saa anderledes ud i Fortiden end nu. Dengang ved Landet frugtbar paa alle sydlandske Frugtarter begrundet paa varm Klima med tilsvarende Fugtighed og god Jordbonitet at suge Næring af, men nu er det til Dels omvendt.

Skovene der forhen dækkede Bjergskraaningerne er hensynsløst hugget bort, begrundet herpaa har Dalsænkningen mistet sin Væde i Form af tilstrækkelig Regn til at affoistre (?) Afgrøden og Substancerne af den rige Vegetation der var opsamlet i Jordsmonnet er for længst opbrugt af Afgrøden og Befolkningen har glemt at give Jorden Gødningssubstanser igen.

I Oldtiden stod Hellenerne paa et meget højt Kulturtrin og var energiske paa alle Omraader. Til at udvikle deres legemsorganer tog de al Slags Idræt i Brug. Tillige var Renlighed i Form af Badning med tilsvarende Indgnidning i Olie paa dette Tidspunkt gængs. Endnu har man en Betegnelse fra den Tids Sport de olympiske Lege. Sejrherren blev kun af Hellenerne dengang dekoreret med en Laurbæærkrans, dengang den største Æresbevisning noget Menneske kunde modtage.

Nuomstunder drejer al Slags Sport sig om Millionvis af Pengestykker som bliver indkasseret i Form af Billetsalg til Publikum. Tillige indsættes der Millionbeløb i Banken begrundet paa Væddemaal imellem dem der har anstiftet Olympiaden. Denne gælder Bokse, Cykle m. m. samt Hestevæddeløb. Nu er de interesserede Allesammen, interesseret i at det Menneske og Dyr bliver Sejrherre som de har sat Pengene ind paa.

Paa det Grundlag tager man Kemikerne i Brug, hvem af disse der kan fremstille den mest effektive Indpodning af uartetiske (?) Substancer i det Menneskelige eller Dyrs Organisme der komme ind som Sejrherre No. 1. faar udbetalt Millioner af Pengestykker samt (ulæseligt ord) den lykkelige indpodede Organisme der bliver Sejrherre. Dette er Sportsbegreb i Nutidens Dage.

Hellernernes Gudsdyrkelse var ikke blidere end Middelalderens, her havde man Skærsilden som Forbryderen skulle afsone deres Straf ved at gaa igjennem efter Døden, men Hellenernes Forbrydere havnede i Underverdenen. Her maatte Forbrydelser afsones ved Arbejde saasom en Mand var sat til at rulle en Sten op af Fjeldsiden for at anbringe denne paa Toppen, saa var hans Hverv fuldendt, men hver Gang Maalet var nær, rullede Stenen igjen ned i Dalen.

En anden Mand blev lænket i Floden. Når Vandet steg til Knæerne vilde han læske sin Tørst ved at drikke, men naar han bøjede sig forsvandt Vandet. Over hans Hoved svajede et frugtfyldt Ferskentræ, men hver Gang han strakte Haanden ud efter Frugten for at tilfredstille Sulten, fløj Grenene til Vejrs uden han kunde naa dem.

Spindeliniens Forbrydere var sat til at øse Vand i et kar. Naar Karret var fuld var Hvervet fuldendt, men det blev den aldrig, den var nemlig bundløs.

Her til Lands har vi ogsaa en Underverden, selv om deres Beboere ikke er Mennesker, men derimod Muldvarper der her tilbringer den største Part af deres levetid. Det er ellers et meget renligt af naturen udstyret Dyr. Sin Føde faar den hovedsagelig af Regnorme, men før den tilfredsstiller Appetitten tages denne mellem Forpoterne og al Jord klemmes ud af denne før Spisningen.

Skønt Skaberen intet har glemt synes det dog for Mennesket at Muldvarperne skulde have været udstyret med Pupiller hvilket ikke er Tilfældet, thi naar den fra sine Mørke Gange kommer op til Jordens Overflade naar Sollyset er i fuld Funktion blandes Øjnene paa Muldvarpen saa den ikke er i Stand til at finde deres Udgangpunkt. Muligvis har det tillige Indflydelse paa Dyrets Arbejdsevne ved selv at danne sig en Nedgang, som den har utrolig let ved naar Skyerne dækker for Solen.

Derfor er det ikke i den varme Sommertid en Sjældenhed at finde flere døde Muldvarpe paa Markerne. Deres fløjsbløde Pels er ikke paa Mode i Dameverdenen men benyttes dog om end i ringe Udstrækning, nej man foretrækker Huleboernes Pels, nemlig Ilder og Maar, samt Ræven, der er mere snu i sin Tankegang end sine to Husfæller. Den beære nemlig sin Hule med to eller tre Udgange for derigennem at undgaa sine Forfølgere i Form af Hunde og Jægere. Men til Gengæld risikerede den sit Liv ved at gaa paa Rov i Dagslyset i Særdeleshed Morgen og Aften.

Dette er ikke Tilfældet med Maaren og Ilderen. De opholder sig for Størsteparten af Døgnet i deres Hulebebyggelse undtagelsessvis hænder det man ser en enkelt Individ i Dagslyset. Disse Dyr har deres Boliger under Jorden men tilegner sig Føden paa Overfladen for Størsteparten. Derimod er det omvendte Tilfældet med Størsteparten af Jordens Befolkning. De lever af Underverdenens Værdier som de bringer op til Jordens Overflade, hvor Raamaterialet omdannes til gangbare Brugsartikler der derigennem giver dem deres Eksistensgrundlag i Form af Føde Klæder og Boliger.

Hvem har frembragt disse Værdier, det har Naturen selv ved sin rige Vegetation der gennem utallige Millioner af Aar har ophobet sig oven paa hinanden Lag efter lag. Ved Forædlingsproces og Sammenpresning af disse Vegetationslag er Metaller og Kuldannelser forekommet og hvor der groede olieagtige Trævegetation er denne udskillet og dannet for sig selv store Oliesøer under Jorden som Mennesket nu udnytter i stor Udstrækning i den mekaniske Branche paa alle Omraader.

Vore hjemlige Moser vidner om Vegetation fra en yngre Tidsalder. Kullene derimod er ældre, Metallerne kommer dernæst, saa har man Diamanterne men om de er dannet paa samme Grundlag er lidet usandsynligt. Kullene viser ved kemisk Opløsning at indeholde umaadelige Mængder af Stoffer og Substancer, deriblandt Farvesubstans som Plantevæksten har optaget af Solens Straaler.

Den kan ikke tilegne sig disse undtagen Straalerne er smaa levende Legemer som af disse Planter optages som Næring, for derefter at afgives til Menneskers Brug i Form af alle Slags kulørte Malervarer som man i Regntiden ser Afspylninger af. Tillige forefindes der alt over Jorden i Bjærgenes mangeartede Klippemasser. Deres Fremkomst skyldes ikke Vegetation, ej heller er de udslyngede som Lava af Vulkaner. Disse med tilsvarende Jordskælv har foraarsaget mange Ulykker paa Byer og Befolkning, dog er de uundværlige som Sikkerhedsventil.

Hvis de var dannet var Jordkloden for længst eksplokeret og faldet ned i Form af Kometsten og Støv paa de andre Kloder i Universet. Det brændbare materiale som stedse holder sig glødende i Jordens Indre danner sig selv efterhaanden i en eller anden Form af Substansdannelse ellers var Forbrændingen for længst hørt op. Det samme antager jeg at Klippeformationerne er dannet paa samme Maade, men uden Forbrændingsproces.

Disse Bakteriesubstancer er udelukket fra disse ved deres Dannelse, eller de har gennemgaaet Afkølingsproces og derved styrket det synes unaturligt begrundet paa de mange forskellige Lagdannelse i Klynge formationer.

Rundt om paa Jorden forefindes en Mængde varme Kilder der ogsaa udarter sig i Form af Springvand. De forekommer af at Jordens under forende Vandaare ligger tæt op til de glødende Masser fra Jordens Centre. Disse opvarmer de underliggende Sten eller Jordlag hvor henover Vandaaren løber. Ved den Varme udvider Vand sig og herved fremkommer den Pres der fører Aaren gennem Overfladen i Form af Kilder. Jo større Temperaturforskel mellem Vandet i Aaren og Varme fra neden fremkaldes større Pres og Kilderne bliver forvandlet til Springvand. Saaledes findes f C. Geyser paa Island, her er kold frosset Jordterræn og Vandaarerne har derfor paa det Sted meget lav Temperatur, og Varmen fra neden omvendt.

Det samme er Tilfældet i Ækvatoroceanerne hvor ret hyppig Skypumpe og Tyfoner fremkommer. Det er begrundet paa en kold Luftstrøm støder sammen med den høje temparerede varme Strøm. Herved fremkaldes disse Hvirvel Tyfonorkaner med svære Regnskyl, Torden og Lyn.

Paa den nordlige Halvkugle forefindes der ogsaa Huleboere i Form af Mennesker, men det er paa Grund af at beskytte sig mod den stærke Kulde, der hersker her om Vinteren. Paa et langt tidlige Stadium behøvede man her kun Telte, thi Sten og Klippelagerne afgiver her Billeder af mange Arter Planter af tropisk Vegetation. Dette Land kaldes Grønland og dets Indbyggere er Eskimoer, men Føden henter de far Jordens Overflade ligesom Pelsdyrene, skønt Jagt er en Bierhverv for dem saa er Fiskeriet deres Hovederhverv.

Fra Havets Pattedyr Sælen og Hvalrossen faar de kød i Form af Spæk, tillige giver deres Skind dem varme beskyttende Klæder, og Spækken afgiver Tran til Lys. Til Baadbygningen i Form af Kajakker gruges Dyrenes Benbygning overtrukket med deres Skind. Paa Landjorden forefindes Moskusokserne samt Arter af Ræve o. l., men med deres primitive fordums Jagtvaaben blev de Dyr af mindre Betydning for Ernæring i Form af Klæder og Føde for Eskimoerne.

Men nu til dags er disse Dyr isæt Blaa- og Sølvræven meget eftertragtet med nutidens moderne Skyde og Fældevaaben jo endogsaa bruger man Udtagning af Giftstoffer til Drab af dem for deres varme og værdifulde Pels. Eskimoerne er som skabte for det kolde barske Vinterklima, smaa af Vækst med Anlæg med Anlæg til overvattes (?) Ferdice (?), der tjener som Beskyttelsemiddel mod mod Kulden.

Muligvis har de altid befolket dette Omraade, da saa vidt jeg kender ikke er fremkommen Skeletter af andre Folkestemmer paa det Tidspunkt der her herskede tropisk Klima. Efter Opdagelsen der er gjort i de nordlige Regioner synes efter mit Omdømme at det her er sket en brat Overgang fra varm Temperatur til lige omvendt, saaledes har man i det nordvestlige Amerika forefundet Moskitter indefrosset i Isen. Muligvis kunde de jo have været optaget i Harpiksarter fra Træerne, for i disse Harpiksarter at bliver opbevarede til Isen har bundet Landet.

Tillige forefindes i Sibirien en Mængde Skeletter af Fortidens Mammut (Elefant) indefrosset i Isen. Det samme Fænomen gælder her paa samme Maade med Moskitten,

Det kolde Fastlandsklima har holdt sit Indtog i Naturen tillige med en Femperaturforskel fra mellem 80 til 100 Greders Fahrenheit Verme til mellem 20 til 40 Graders below Zero medfører at saavel Mennesker som Dyr maa anskaffe en varmere Beklædning. Samtidig tiltager Appetitten for at forøge Blodlegemerne til Legemets Modstandsevne mod Kulden.

Dyreverdenen der ernærer sig af Plantevegetation kræver endnu større Tilsætning, da Planterne ved Kuldens Indtræden forringes med Hensyn til Ernæringsstoffer. Derimod sørger Naturen selv for varmere Klæder, de smaa utallige Haarkirtler har travlt med at optage Blodlegemer for derved at udskille Fedtstoffer til Isolering af Haarene, disse tiltager nu ogsaa betydelig i Længdevækst.

Det er tæt ind til Jul, sneen dækker Jordsmonnet med sit bløde hvide Lagen. Efter først at have renset Atmosfæren for dens Milliarder af Støvartikler og Bakteriesubstanser saa Mennesket faar Lov at indaande den rene friske Luft, men Sneen paaberaabes ikke med Reklame det Arbejde den har udført som derimod er Tilfældet med Mennesker, thi paa dette Tidspunkt af Aaret hersker der feberagtig Travlhed blandt Menneskemængden i den store By (der paa mange Maader bør sammenlignes med Myrernes Travlhed i den varme Sommer til Indsamling af Fødevarer i deres Forraadskammer til Vinterens Behov).

Her ser man Butikker og Forretningshuse svømme i et Lyshav af kunstig Belysning, store Reklamebogstaver installeret i Facaden med Paafuglens mangeartede Farver indbyder Publikum til Indkøb af deres mangeartede Udstillingsgenstande og Varer. I Særdeleshed paa denne Aarstid, da man tillader sig den Frihed i den nøgterne Travlhed der ellers hersker hele Aaret rundt at holde et Par Dages Juleferie,

Søger alle Grene af Befolkningsklassen at været saa pikant paaklædt som Moden og Smagen byder, og det lige fra den simple Fabriksarbejder til Millionæren. Alt lige fra Hatten til Skopudser baade ud og indvendig er saa ren, at det ikke tillades et Fnug af Snavs eller Støv. Dette gælder dog kun den Afstamning af den indfødte Befolkning tilnærmelsesvis, især maa Flipperne være hvid med tilsvarende kulørte Nektar indbefattet med ornament af Slipsnaal.

Fodtøjet er altid saa blankpoleret at man deri kan se sit eget Spejlbillede samtidig føler disse Mennesker i Særdeleshed Ungdommen en vis Tilfredsstillelse ved at rasle med Dollaren, der altid opbevares løse i Lommerne, en Tilkendegivelse paa man har Penge. Samtidig for manges Vedkommende er Gummerne travlt beskæftiget med at bearbejde Tyggegummi, som her er en moderne uundværlig Brugsartikel ikke alene for smagen, men er tillige i Form af Oliesammensætningen en udmærket Afføringsmiddel. En Glød af en Cigaret i Munden bør heller ikke forsømmes.

Naar saa alle Formaliteter er i Orden tiltrædes Rejsen til Familie og Venner, men det overfladiske der ser tiltagende ud er ikke altid i Samklang med det der gemmes indenfor Skjorten, i det mindste ikke angaaende deres Udtalelser i Form af Konversation. Denne drejer sig hovedsagelig om hvad enten der er paa Hoteller, Kupeer e. l. udelukkende om deres smukke Pigebørn, Kærlighedsthe med alt dertil hørende.

Men man hører ikke her som herhjemme ofte er Tilfældet undsige Udtalelser med Hensyn til Spindelinien. Naturligvis er Samtaleemnet først og sidst om at lave Dollars paa en smart Maade. Naar man rejser Syd pal fra Kansas City kan man ikke undlade at se Rich Mountain de hæver sig paa begge Sider af Jernbanelinien til flere Hundrede Meters Højde, bevokset med smalstammet Skov.

Da det var ved Juletid havde et Snelagen idyllisk dækket Skovbunden, herunder paa Solvarmen var Overfladen paa Sneen smeltet, for derefter igen at fryse. Derved er en krystalklar Isskorpe dannet paa Snelagenet. Da det var Aftenstid sendte Solen sine sidste syvfarvede Straaler op ad Bjærgskraaningen der her aftegnede sine Glansfarver paa den krystaliserede Sne noget tilsvarende som Regnbuen aftegnes i Skyerne. Det var for mig et uforglemmeligt Panorama.

Naturen og det Liv der udvikler sig i denne er selvtilfreds, men det er for mange Menneskers Vedkommende modsat. Men alligevel ved Foden af Bjergene der her er bevokset med kratagtig Buskads forefindes der hist og her, en strimmel Land op til Jernbanelinien som er opdyrket og afgiver Plads for adskillige mindre Farmer-huse. Disse beboedes af Negerfamilier muligvis. I det mindste saa jeg en af disse Huses Indvaanere. Børnene morede sig med at leget Tagfat med Grisebestanden, medens Negerfader og Mor kastede et nyfigent Blik efter forbikørende Tog, skønt Passagererne muligvis gennem Kupevinduerne betragtede dem flygtigt. I disse Mennesker ser man endnu Tilfredshed ved Tilværelsen lignende Naturlivets.

Den kulørte Menneske saadan bør Urmennemsket fra Afrika benævnes. Eftersom de gennem Generationer har tilegnet sig Oplysning i det Land hvor hans Bostavn nu er, selv om mange af Amerikas hvide Indvaanere ser nedværdigende og skæv til den sorte Race, der i Generationer har formeret sig stærk og nu omfatter mellem en Syvende og Ottendel af Amerikas Befolkning. Men deres Eksistensret til at leve og udvikle sig er lige saa stor maaske større end den hvide Races begrundet paa at de ikke kom til Landet frivillig, men blev overført fra det mørke Fastland med magt for at udføre det haarde Arbejde i Sukkerplantagerne under det varme tropiske Klima.

Som Amerikas oprindelige Indbyggere Indianerne hverken kunde eller vilde udføres. Naturens Adelsblad rullede i deres Aarer, ikke være Trælle i deres eget land. Siden Frihedskrigen har Negerne udviklet sig meget paa Oplysningens Grundlag. Deres Standsfælle Booker Washington hvis Fader paa Mandslinien var af hvid edukated Herkomst, gjorde et stort Indsats for Oplysningens Fremme imellem dem.

Hvis man færdes eller arbejder, som jeg har haft Lejlighed til et Par Gange, Mellem Plebejerne, staar de med Hensyn til Edukation paa en lav Niveau. Deres Samtaleemner er Diskussion om Bibelen og dens Indhold, som de har tilegnet sig i Kirkerne gennem de forskellige indflydelsesrige Religionssekters Prædikener, men gennem deres Conservation faar man Indtryk af at de alle ved Besked med deres forrige Hjemstavn Afrika.

Det er muligvis gaaet i Arv fra den ene Generation til den anden. Mens jeg var i Galveston hvor Halvdelen af Indvaanerne er Negre, hørte jeg en uddannet Musikkorps af disse spillede offentlig paa Byens Torv paa deres forskellige Instrumenter. Her havde de en fænomenal Færdighed, mere yndefuld og Livfuld Musik har jeg ikke hørt før eller senere, i det mindste for mine Øren.

Efter Rick Mountains er passeret er Tærrenet flad henholdvis opdyrket og hist og her en Levning af Skoven hovedsagelig Pinetræer. Snart naaedes mit Bestemmelsessted Port Arthur. Egnen heromkring er store Præriestrækninger og Undergrunden her er endnu saltholdig fra den Tid hvor Havet engang boltrede sine Bølger. Derfor maa de forskellige Fabrikker i Byen tilføre Vand gennem Milelange Rørledninger fra højereliggende Terræn til Fremstilling af Damp til Maskineriet, thi saltholdig opruster maskinerne i kort Tid og kan derfor ikke afbenyttes.

Til Drikkevand tilegner Befolkningen sig Drikkekvand ved at opsamle Regnvandet fra Hustagene. Den bliver dog først renset ved at gennemsive en Beholder fyldt med Sand, før den løber ud i Cisternen. Dette Vand har en meget sødlig Smag, jeg foretrækker hellere den Vand som bliver tilført Byen i Vandvogne fra højere liggende Terræn. Denne er ikke heller sundhedskadelig begrundet paa Filtrering af Jordlagene. Nu har Byen selvfølgelig en moderne Vandværk.

I Begyndelsen før Omegnen blev afvandet ved Gravning af Kanaler for at forlægge Prærien var Tilværelsen for Mennesker i Foraar og Sommertid meget ubehagelig begrundet paa de store Moskitosværme. Døre, Vinduer i Husene var alle garderet med overtrukket Skrinnet, og ofte saa man Indbyggerne naar de skulde paa Arbejde o. l. benytte Slør for Ansigtet og Handsker paa Hænderne som Beskyttelsesmiddel, thi Moskitoens blodsugende Stik er tillige en farlig Smittebærer fra den ene Person til den anden. Hvor blodtørstige de kan være havde man et Eksempel paa ved at to Havnearbejdere begrundet paa Druk havde taget Nattelogi i den fri Natur om Natten. Men næste Dag fandtes de døde udsuget af Moskitterne.

I Sommertiden lige før Solens Nedgang saa man ofte at Moskitisværmene fuldstændig dækkede for Solen som en Skylagen. Men blot efter to Aars Forløb havde Afvandingen og Bebyggelsen gjort sin Virkning. Moskiternes Mængde var forringet til et Minimum i Antal for hvad det var forhen.

Efterhaanden som Befolkningsantallet i Texas tiltager opdyrkes Prærien. Det er tilnærmelsesvis Ris samt Bomuld, den hvide Uldblomst, der dyrkes mest, samt havremarker findes ogsaa. Ellers afbenyttes Prærien til Kvægavl, af disse Kvæghjorder; (der bliver bevogtet af de saakaldte Cowboys, der er meget dygtige Ryttere ligesom Urindvaanerne, Indianerne, var. Tillige har de efterabet deres Klædedragt undtagen Hovedbeklædningen der er en almindelig bredskygget Hat. Tillige er Bue og Pil erstattet med Revolver med tilsvarende Patronbælte. Tillige fører de et Stykke Reb, som er lavet til Lasso. Denne bruges til at indfange Kreaturerne med, ved at en Løkke kastes over Hornene, heri har de en fænomenal Færdighed samt ved at ride Hesten over en 1 a 2 Favn høj Forhindring er deres mindste Kunst, finder man tit og ofte et selvdødt Kreatur. Man gør sig ingen Ulejlighed med at aftage Huden eller bruge Kødet, men saa faar Naturens Dyr sig en Ret Mad uden sunderlig Besvær. Tilsidst Afbenytter Myrerne den, baade til Føde og Husly.

Kødet af Kreaturer fra Prærien som afbenyttes til Menneskeføde er ikke første Kvalitet begrundet paa at Græsarterne er baade haarde og stive med en lille Næringsindhold. Dertil kommer at Kvæget bliver gamle før Fedningen. Herved fremkaldes af Sene Muskler og de dertil beskyttende Hindestruttiner (?) optager for meget af Dyrets Kød produktion.

Det samme gælder Svinebestanden, der bliver holdt i store Indhegninger. Her bliver de fodrede med Majskolber og al Slags Affald. Ellers som mangen Gang er Tilfældet, optager Fedningskreaturernes Afføring hvori findes hele Korn, saasom Majs, Havre o. l.,

Tillige i Nærheden af Byerne bliver de fodrede ved Affaldet fra Bryggerierne i Form af Extraktet Malt.

Men efterhaanden som Jordboniteten bliver dyrket ind til Kultur bliver disse Produkter jo forædlede som herhjemme. Her paa de udstrakte Prærier er Naturens Dyreliv endnu til dels ubeskaaret for Menneskers Intervention. Denne bestaar dog hovedsagelig af Krybdyr, især er alle mulige Slangearter fremtrædende. I Vandløbene vrimler det med mindre Fiskearter, og i Vandkanaler langs med Jernbanen forefindes Skildpadderne. Naar man f E opad Formiddagen vandrer her, ser man disse sidder opad Skraapælen der støtter Indhegningen af Jernbanelinien, for at tage Solbad.

Hvis man saa afskyder et Gevær, bliver Idyllen afbrudt ved at Skilpadderne styrter sig i Vandet som Skjulested med en vis Færdighed. I Fjorde og Havarme forefindes Alligatoren samt Hajer. I Buskadset eller mindre Kratbevoksning holder et Utal af forskelligarted Smaafugle til. De er paa Størrelse med Gærdesmutten og Irisker herhjemme, og deres Fjerdragt straaler i Regnbuens Farveskær, men man hører ikke som herhjemme de glade melankolske Toner fra Foraarsbebuderne saasom Lærken, Stærene, Viben m. m., men derimod forekommer Gæs og Ænder hyppig her, især i Regntiden sværmer det med Ænder, dog maa det siges til flere af Staternes Ros, at man her indført Fredningsbestemmelser med Hensyn til disse. Bland andet naar de paa visse Steder kun skydes til eget Husforbrug.

Tillige forefindes Pelikanen her den er i sine Bevægelser ligesom Fiskehejren herhjemme, men ikke nær saa iagttagsom for sine Omgivelser. Derfor er den nem at skyde ligesom Uglen herhjemme. Tillige saas her en Mellemstørrelse mellem Solsort og Allike med samme Kulør og Farve, men den var ligesaa aarvaagen som Solsorten her, man kunde ikke komme dem paa Skudvidde.

Her forefindes tillige en Art Rotter, der holder til i og omkring Prærien. Af dem indfanges en Mængde begrundet paa at dens Pels er brugbar, skønt Prisen paa en saadan blot er 35 a 50 Cents. En mindre Art af Hare, der tilnærmelsesvis ikke har saa lidt tilfælles med Kaniner og ynder meget at søge Opholdssted i Plovfurer af Grønsværet i første Omgang. De kan indfanges naar man bruger Benene flittig, men ders Kød afbenyttes sjælden undtagen af den ubemidlede Befolkningsklasse, skønt det i Virkeligheden er ligesaa delikat som af Haren herhjemme.

Større Dyrearter forefindes ikke paa Prærien men længere Nord paa i Skovterrænet. Naar man i Slutningen af Maj foretager en Spadseretur ud over Prærien ser man ikke alene er rig Vegetation Liv udfolder sig, men man lugter den desto mere. Blomsterne har udfoldet sig og de udstrømmer mangeartede Slags vellugten sødlig Aroma, og er næsten bedøvende indvirkende paa de Menneskelige Sanser. Hvoraf disse bestaar lader jeg Botanikerne og kemikerne bestemme.

Klimaet her i Texas er meget varm, men ved Kysten holdes den tempereret af Havstrømningerne, men begrundet paa den lave sumpagtige Prærieland der altid tilfører Luften usunde Vanddampe er det ikke Klima man bør søge for Helbredets Skyld saasom Californien og den østlige Kyst af Amerika. Sjælden forekommer der Frost af Betydning i Vinterens Løb. Kun naar Nordenvinden kommer strygende fra Midtstaternes Fastlandsklima som tilnærmelsesvis vedvarer 3 a 4 Dage i Træk. Saa faar Vandet Lejlighed at stivne til Is.

Efter hvad man fortalte havde der ikke været Snefald i de sidste tolv Aar. Naturligvis Regntiden er overstaaet, det er særlig September og Oktober Maaned som har faaet den Bevilling, ellers naar Frosten er tilstede kunde Snefoget ikke undgaas naar Skyerne afgav Regn.

Jeg mindes i Aaret 1912 om Vinteren da Nordenvinden strød ud over Taxas, at en Fjerdedel af Houston blev lagt i Aske begrundet paa Ildløs. Det er ingen Mærkværdighed thi 98 % af Bygningerne er opført af Træ. Dettte Nateriale er her let tilgængelig begrundet paa de store Skovstrækninger. Paa Savværkerne forarbejdes Stammerne ud til brugbar Materiale som et saadant Hus er bygget af, Ja selv til Tagbeklædning bruges Sengels (?) labet af Træ.

Et saadant Hus med 6 a 8 Værelser der afgiver Plads til to Familier kan opføres for den billige Pris iberegnet Arbejdsløn til cirka 8 a 900 Dollars. Det kan lade sig gøre begrundet paa Træer er billig, Arbejdstimerne fordyrer det ikke nævneværdig. Deres Dagløn var paa Savmøllerne dengang fra 1,25 til 1,75 Cents, 10 a 11 Timers Arbejdsdag og til Fremstilling af Damp til at drive maskinerne paa Savmøllen, brugte man Træ til Fyrmateriale i Stedet for Kul og Olie.

Da jeg første Gang rejste med Toget ind gennem Staterne, faldt disse Træbygninger der i de mange Tilfælde ude paa Landet var umalede mig straks i Øjesyn. Jeg antog dem for Kreaturstalde, men en Medrejsende fortalte at de brugtes til menneskelig Beboelsehuse, men hvis de saa tarvelige ud, er de til Gengæld indvendige renlige og popre vedligeholdt. Dekoration i Form af Billeder paa Væggene er ikke nær saa gængs som herhjemme, vel sagtens fordi Amerika ingen Kultur og Historie som Europa de gamle Kulturstater, thi her ser man Afstøbningen af Kultur udformet i Billeder i de fleste Hjem.

Herovre ser man hovedsagelig Billeder af Bibelen, Elskovsbilleder samt af Familien og et enkelt Sted historiske Eksemplarer af Præsidenten, Generaler o. l. Derimod forefindes i mangfoldige Hjem Musikinstrumenter saasom Fortepiano Orgel o. l. som ogsaa har Plads i alle offentlige og private Forlystelsesetablissementer.

Med Hensyn til Oplysning staar de mellemste Befolkningsgrene paa en lav Niveau. Tit og ofte traf man Eksemplarer der hverken kunde læse eller skrive nævneværdig. Det stammer muligvis fra den store Emigration fra de forskellige Nationer. Statistikken oplyste dengang at 15 % af Befollkningen henregnedes til denne Branshe, men i den Gren hvori deres Arbejde bestaar er de Eksperter, lige fra Pengematadoren ned til Kuliarbejderen. Enhver passer sit i sit Fag ligesom Bolt, Fjeder m. m. i en maskine, begrundet herpaa er Amerikanerne dygtige Økonomer hvad Finans og Handelsverdenen angaar.

Naturligvis har det til dels sin Aarsag heri at Landet er rig paa alle Mineral, Raastoffer o. l., men det er Sydamerika ogsaa, men staar i saa Henseende langt tilbage for det energiske Nordamerika. Naturligvis Sydamerikas Befolkning henhører for en stor Del fra det latinske Sydeuropa sammenblandet med Indianerstammerne. De er ikke saa energiske som Nordeuropas Befolkning, der er Kærnen af Nordamerikas Indbyggere.