Besætning:
Kjeld Petersen, basguitar. Er født 19. august 1949. Boede V. Vedsted Byvej 22 i V. Vedsted.
Bor i dag i Gesten.
Leif Kurt Olesen, Singleguitar. Er født 24. november 1948. Boede Præstevej 11 i Sdr. Farup.
Bor i dag Hømvej 32A i Høm.
Michael Andersen, Basguitar og sang. Er født 18. oktober 1950.
Boede V. Vedsted Vej 145 i V. Vedsted. Bor i dag i Ballum.
Alex Andersen, trommer. Er født 25. august 1954. Boede V. Vedsted Vej 145 i V. Vedsted.
Har i dag bagerforretning på gågaden i Tønder.
Bjarne Sørensen, rytmeguitar og sang. Er født 4. marts 1951.
Boede og bor Mandøvej 14 i V. Vedsted.
Historie:
I vinteren 1963/64 gik Kjeld og Leif til sløjd om aftenen i V. Vedsted skole, hvor de byggede en bas- og singleguitar fra bunden. I foråret 64 blev jeg, der var en habil klaverspiller, kontaktet, for nu skulle der laves orkester. Sammen fik de hurtigt lært de grundlæggende greb på guitaren, men de manglede et øvested. Dette problem blev løst ved at ombygge hønsehuset hjemme hos Kjeld til ”Hithouse” med scene, bar, dansegulv, æggebakker på loftet osv. Det stod ret hurtigt klart, at Kjeld ikke kunne få sit basspil til at fungere og Michael ”Bager” blev kontaktet. Det viste sig at være en god idé, for nu kom basspillet i gang. Michael blev på grund af sit udseende siden pigernes kælledægge og så havde han en lillebror, der på spandene i bageriet viste talent for trommespil.
Der blev anskaffet udstyr: 2 TAISCO 4 W forstærkere, 1 mikrofon, 1 SONOR trommesæt, 1 ? forstærker m. VOX kabinet 50 W, 1 TAISCO basguitar (McCartney model). Vi byggede to sangsøjler med 4 stk. 12” højtalere. Endelig byttede Bjarne en saxofon til en rytmeguitar af ukendt mærke. Så var vi klar.
Besætningen havde i 1965 flg. alder: Leif 16 år, Michael og Bjarne 14 år. Alex 10-11 år.
Ikke altid fik vi alle ”klodser” (becifringer) med i numrene, ligesom nogle tekster blev sunget i sort, d.v.s. nogenlunde lige som det lød på pladen. Det betød ikke noget, bare der var gang i den. Alt gik efter gehør, aldrig en node og sjældent en tekst. Jeg fik det ærefulde hverv at være forsanger fordi jeg bedst kunne synge og spille på guitar samtidig !! Ak ja sådan var det dengang.
Carions fik på ny problemer med øvelokaler, ”Hithouse” blev droppet efter Kjeld ikke var med længere. Så stod bageriet for skud, men igen måtte forældre kapitulere over for den øredøvende larm. Redningen blev gymnastiksalen i V. Vedsted skole, som førstelærer Hune beredvilligt stillede til rådighed. Det skete så, at vi øvede samtidig med der blev spillet badminton, men det tog alle med godt humør. Vi havde alt vores gear stående bag ved scenen, også til hverdag. Aldrig manglede der noget og aldrig var noget i stykker !!!!
I begyndelsen blev det til nogle jobs på Ungdomshøjskolen i byen, men det varede ikke længe inden Carions spillede på Gasværket i Ribe for første gang. Det var en særlig oplevelse. Gasværket med sin stejle jerntrappe op til indgangen i ca. 7-8 meters højde, havde sin helt egen atmosfære. Der var vel plads til 150-200 mennesker i det mørke lokale med staldbueloft, hvidkalkede vægge og kulsort cementgulv. Belysningen rundt på de få borde var selvfølgelig stearinlys i vinflasker. De fleste var alligevel ude at danse og altid var der stopfyldt med mennesker.
Arrangørerne hed ”Ribe Jazzklub”, men musikken var i perioden 1965-67 altid ”pigtrådsmusik”. Der var musik hver weekend og ofte var det de lokale orkestre, der optrådte, men der kom også bands udefra, endogså fra Sverige. Det var en rig inspirationskilde for de lokale musikere, for hele tiden kørte udviklingen, nye greb, rifs, vokaler, instrumenter og ikke mindst forstærkere. I begyndelsen VOX, siden MARSHALL. Det blev til mange jobs på Gasværket.
Der blev lyttet til ”Ti vi ka´ li´”, de sidste nye LP´er med bl.a. Beatles, Stones, Kinks, Who, Cream, Jimi Hendrix osv., og ikke mindst de lokale konkurrenter.
Vi fik vi idéen til at arrangere Pigtrådsbal i gymnastiksalen. Igen var Hune imødekommende, blot skulle der være en voksen ved døren. Det blev Valdemar Legaard, der i 1966 jo også var 16 år gammel. Den opgave løste han perfekt, ingen problemer. Der blev hængt fiskenet og balloner op i loftet og bygget en improviseret scene. Annoncering var der ingenting af, for jungletrommerne klarede det hele. Salen var stopfyldt, også med unge fra Ribe. Enkelte havde ingen transport og gik fra Ribe til V. Vedsted. Der dukkede andre Ribe-bands op og i modsætning til så mange andre steder fik de her lov at spille i vores pauser. I alt blev det vist til 3-4 pigtrådsballer i V. Vedsted.
Både Michael og jeg gik i skole i Ribe på det tidspunkt og der blev set en del op til pigtrådsmusikere, der vel egentlig var en slags ambassadører for det ungdomsoprør mod autoriteterne, der over alt var i gang. Det var jo tiden med Vietnamkrig, hvor ungdommens svar var ”make love not war”.
Af andre spillejobs husker jeg et skolebal på Bispegade Skole i Ribe en hal i Bramming og senere en aften på Rejsby Kro, hvor Karl Thygesen lige havde overtaget.
I 1967 blev der afholdt ”Tulipanmesterskaber i Pigtrådsmusik” i Ribehallen, hvor vinderen skulle kåres efter en publikumsafstemning. I alt 5 bands deltog: 1. Me and the Others 2. Different Colours 3. Taxman 4. ? 5. Carions. 1. præmien bestod i at vinderorkesteret spillede på Gasværket samme aften. Der var ingen tvivl om, at det dygtigste orkester på det tidspunkt var ”Me and the Others” så det var selvfølgelig dem der spillede på Gasværket. Et par dage efter blev resultatet af afstemningen offentliggjort i Vestkysten. Der havde været 550 stemmeberettigede tilskuere og af dem havde ”Carions” fået de 290 stemmer, altså over halvdelen af alle. Mærkelig nok var landsbyen V. Vedsted mennesketom den pågældende eftermiddag !!!! 2 af vore numre havde vi selv komponeret og vi optrådte i øvrigt i kakifarvede skjorter og hvide bukser. Uha-da-da.
Ligeledes i 1967 hørte jeg hos Orla Findahl i Skærbæk ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band” – 1 uge efter udgivelsen. Michael og undertegnede fra “Carions” var på tur med Jørgen Olling fra “Me and the Others” i hans gamle Anglia med strå bagrude. Vi tog alle 4 fra Skærbæk til Hotel Lakolk hos de 2 gamle søstre, Kirsten og Maren. På scenen stod et svensk orkester og spillede Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band så der ikke var et øje tørt. Det gik hurtigt den gang med at få det nye på.
En anden oplevelse fra 1967. Carions øvede i fri luft hjemme hos Leif på Præstevej 11 i Sdr. Farup. Samtidig var Jørgen Olling ude at sejle i farvandet mellem Kammerslusen og Sønderho. Han kunne bagefter fortælle hvilke numre vi havde spillet og i hvilken rækkefølge, så helt lydløs har det jo ikke været. I luftlinie har afstanden jo nok været 4-5 km. !!!!
Carions led samme skæbne som de øvrige orkestre. Uddannelse/arbejde gik forud for musikken, for der var jo ikke de store summer at tjene på det, så man måtte flytte derhen hvor der var uddannelse eller arbejde og orkestrene opløstes. Senere kom jo diskoperioden hvor mange spillesteder med levende musik blev omdannet til diskoteker (desværre). Tilbage står mindet om dejlig ungdomstid, hvor mange ting gik op i en højere enhed.
Repertoire:
(det af det jeg kan huske)
- As Tears go By (Rolling Stones)
- Boys (Grøn Tuborg) (Beatles)
- Dizzy Miss Lizzy (Beatles)
- Girl (Beatles)
- Hang on Sloopy (McCoys)
- Hey Joe (Jimi Hendrix)
- Hold on I´m coming (Sam & Dave)
- House of the Rising Sun (Animals)
- I can´t control Myself (Troggs)
- I will allways stay by your Side (Lollipops?)
- In the Midnight Hour (Wilson Pickett)
- It won´t be Long (Beatles)
- Kapitalismen (Per Dick)
- Land of 1000 Dances (Wilson Pickett)
- Last Time (Rolling Stones)
- Marmorstein und Eisenbricht (?)
- Mellow Yellow (Donovan)
- My Minds Eye (Small Faces)
- Road Runner (Pretty Things)
- Sittin´ on my Sofa (Kinks)
- Stop the Music (Hitmakers)
- Taxmann (Beatles)
- Tell Me (Rolling Stones)
- Treat her Right (Baronets ?)
- Waterloo Sunset (Kinks)
- We´ve gotta get out of this Place (Animals)
- You really got Me (Kinks)
- You won´t see Me (Beatles)