Min skolegang i Egebæk skole 15.4.1946 – 1.4.1953
Anders Clausen Jensen
Lillemosevej 3
Skolestart.
Min skolegang blev påbegyndt mandag den 15.4.1946. Min familie og jeg var 14 dage forinden, nemlig den 1.4.1946 flyttet til Lillemosevej 3, så jeg kendte ingen mennesker i byen, men kom snart til det.
Optagelse.
Faktisk skulle jeg være påbegyndt skolen i Vester Vedsted i 1945, men på dette tidspunkt var krigen ikke overstået, hvilket fik konsekvenser for mig. Skolen i Vester Vedsted var besat af tyskerne, hvorfor om ikke hele skolegangen så noget af den var flyttet til en ældre grå villa få huse fra Bjarne. (Refugiet, Mandøvej 10) Huset ligger der endnu. Der var kort og godt pladsmangel.
Det blev derfor bestemt, at alle elever, som kunne vente med skolestart til året efter, skulle vente. Og dem var jeg en af. Hvor mange vi var der skulle vente ved jeg ikke. Min mor og jeg var mødt op til skolestart i fuld udrustning i 1945, men vi blev sendt hjem uden at jeg kom i skole. Min skuffelse over, at jeg alligevel ikke skulle i skole i 1945 var meget stor. Selv om jeg kun var 7 år husker jeg tydeligt, at jeg var meget opsat på, at komme i skole. Jeg havde også hørt meget om alt det nye, der skulle ske. Der var også indkøbt skolemappe, nyt tøj m.m.. Men dog fik fik jeg nogle hæfter med hjem, som jeg kunne øve mig på til 1946.
Den 15.april 1946.
Så den 15.4.1946, hvor jeg startede i Egebæk skole var jeg næsten blevet 8 år gammel. Den første dag i skolen var en stor oplevelse, som jeg i et helt år havde ventet på og med længsel set frem til.
Modtagelsen i skolen.
En særlig positiv ting, jeg husker fra dagen er, at alle nye elever havde fået tildelt en ” fadder ” , en rigtig god ide. Selv blev jeg modtaget af Inge Højbjerg, Ribevej 48 og dette inden jeg var nået ind på skolens område.
Jeg oplevede det sådan, at ” fadderne ” var ligeså spændte på, hvem de nu var blevet ” tildelt ”, som vi andre var på, at komme i skole. Inge havde gået 1 år i skole på dette tidspunkt. Inge fortalte straks om sin opgave. Derefter viste hun mig mit fremtidige klasselokale. Til sidst blev jeg vist rundt på hele skolen.
Min første lærerinde.
Min første lærerinde, som det hed den gang, var Elise Lund, kaldet frk. Lund, Ribevej 2. En meget bestemt dame, dygtig og meget pædagogisk. Hun var meget afholdt af eleverne og det var en sorgens dag, da frk. Lund med udgangen af 1946 forlod Egebæk skole. Selv bevarede jeg, i et vist omfang, kontakten til frk. Lund helt frem til min 12-14 års alder. Frk. Lund boede i Grønnegade i Ribe.
De første år.
Jeg må sige, at de første år i skolen var nemme og der blev ikke stillet de store krav til os. Indlæringen foregik nærmest som leg. Især med meget tegning/maling, som jeg hadede. Jeg betragtede dette som ren tidsspilde.
Vikarer.
Mine næste lærerinder var Ellen Nielsen, Ribevej 2 og senere Karen Herskind, Ribevej 2. Men skolen havde på dette tidspunkt et utal af vikarer, hvilket naturligvis gik ud over undervisningen. Selv husker jeg det ramte motiveringen. Jeg kan huske to vikarer og det er: Paula Pedersen og Else-Margrethe Bennike, begge var på skolen i 1949.
Opdeling.
Skolen var delt op i to store klasseværelser. På skolen var N.A. Nielsen førstelærer. Skolen havde også altid en lærerinde til de første tre skoleår, som tog sig af det vi kaldte ”lilleskolen”.
De sidste 4 år i skolen foregik hos lærer Nielsen, Ribevej 30, hvor 4 årgange blev undervist i samme klasseværelse. Dog var vi delt lidt op efter alder, så vi ikke sad for spredte. Nogle gange blev alle undervist i samme emne. Andre gange blev der undervist i 4 forskellige emner på samme tid. Vi blev sat i gang og så måtte Nielsen sørge for støtte hele vejen rundt. Det har krævet sin mand.
Fagene.
Hovedvægten blev den gang lagt på dansk, regning og geografi. Men der blev også undervist i biologi, anatomi, religion, håndgerning for pigerne og træsløjd for drengene. Gymnastik havde vi en gang om ugen med et koldt brusebad som afslutning. Af sport dyrkede vi alene rundbold. Desværre fandt der ikke undervisning sted i matematik, fysik og kemi samt sprog. Sang havde vi for øvrigt også.
Julen.
Julen var også den gang noget helt specielt. Hvert år, som regel mellem jul og nytår, blev der holdt en meget stor juletræsfest, hvor alle elever og forældre mødte op. Festen foregik i den store gymnastiksal og der var indkøbt et stort træ til formålet. Festen foregik om aftenen og startede med leg og uddeling af poser med julegodter til alle børn, indeholdende appelsiner, konfekt med mere. Herefter kaffe og brød til alle.
Festen sluttede med et par timers dans, ofte med musik af Hausteds orkester, fra Ribe, der spillede på klaver og violin. Denne juletræsfest var utrolig populær i skolen, en fest man så frem til. Skolen har gjort et stort stykke arbejde med disse arrangementer, som var så vellykkede.
Udflugter.
En gang om året, tror jeg, var der udflugt med skolen. Selv husker jeg jeg udflugter til: Mandø, Kolding, Fanø samt Tønder/Møgeltønder. Der var tale om busture. I 1951-1952 var der udflugtstur til København i 4 dage. Det var med tog og vi så følgende i København, efter hukommelsen: Tuborg, Familie Journalen, Zoo, Tivoli, Nationalmuseet, Daells Varehus og Mindelunden i Ryvangen, som vi boede tæt ved. Vi boede Strandvejen 93, Hellerup. Aftensmaden fik vi på Nørrevoldgades skole. Til frokost fik vi udleveret madpakker, men hvor de kom fra ved jeg ikke.
Idræt.
Vi var gode til rundbold i skolen og en enkelt gang var vi inviteret til idrætsstævne i Ribe. Jeg var med på holdet, der var udtaget. Vi skulle dyste mod andre skoler, jeg husker ikke hvilke, men vi vandt og det var det vigtigste. I øvrigt et område som skolen skulle have dyrket meget mere, da det skabte et godt sammenhold.
Disciplin.
Der var som regel ikke den store disciplin de første 3 år i skolen. Men når man flyttede til det andet klasseværelse for de ældre elever de sidste 4 år, var der andre ”boller på suppen”. Vi var på ingen måde bange for vores lærer eller kuede. Men det var en krævende opgave for Nielsen, at skulle styre 4 årgange svarende til måske 30-40 elever i i klassen. Det krævede en vis disciplin.
Der var den gang ikke forbud mod fysisk afstraffelse. Der var intet spanskrør på skolen. Men der kunne godt falde en lussing i ny og næ, men alene til drengene. Pigerne var mere beskyttede og måske også lidt mere disciplinerede.
Episode.
Jeg husker en episode, hvor vi var 12 drenge i klassen, der havde forbrudt os mod et eller andet. Derfor skulle vi ”straffes”. Vi kunne vælge en times eftersidning eller en lussing. Vi valgte alle en lussing som godt kunne være to, en med indersiden af hånden og en med håndens overflade, som var den værste. Nielsen havde været matros 10 år før han blev lærer og han kunne slå en prober næve.
Opvarmning.
Klasseværelset blev opvarmet af en meget stor kakkelovn. Om morgenen blev der tændt op af de personer, der havde rengøringen på skolen. På skift, en uge ad gangen, skulle en elev møde tidligere om morgenen så man kunne nå at fyre inden timen startede. Eleven skulle også fyre resten af dagen og selv i frikvartererne hente kul og koks i skolens kælder. Sådan var det.
Fotos.
En gang om året havde vi besøg af et fotofirma, der tog både gruppebilleder og billeder af eleverne enkeltvis.
Skolelæge.
En gang om året havde vi besøg af skolelægen, som var læge Hansen, Ribe. Alle blev grundigt undersøgt og sendt videre i systemet, hvis noget skulle undersøges nærmere. Skoletandlæge var ikke indført på dette tidspunkt.
Mærkesalg.
Når der skulle sælges mærker, for eksempel indsamling til Røde Kors eller andet, blev vi delt op i hold på 2 personer. Hvert hold fik et område man skulle besøge. Det var ikke noget vi var kede af. Det tog det meste af dagen, da det foregik på ”gåben”.
Skolesystemet.
Langt de fleste, måske 98 %, fik den gang kun 7 års skolegang. Dog skal siges, at det vel kan sammenlignes med 9-10 års skolegang som i dag, idet vores skoledage var længere, så vi fik mange timers undervisning. Dagen startede kl. 8.00 og med en times frokost fra 12.00 til 13.00. Skoledagen sluttede de fleste dage om ugen kl. 16.00, enkelte dage kl. 15.00. Lørdage fra 8.00-12.00.
Man kunne tilmeldes optagelse til Ribe Katedralskole og nogle få blev det. Enkelte blev optaget og andre dumpede ved forprøverne. Min fornemmelse er, at så få som muligt skulle tilmeldes Katedralskolen. I Egebæk skole såvel som på andre skoler, var der naturligvis ”lyse hoveder”, der med nemhed kunne have taget en realeksamen eller måske en studentereksamen. Motiverne til at holde eleverne tilbage den gang kender jeg ikke. Men alle ved, at lærernes og præsternes børn på landet som en hovedregel altid blev optaget på Katedralskolen.
Her mener jeg skolen groft svigtede ved ikke at medvirke til, at elever, som havde evnerne, kunne komme videre i uddannelsessystemet. Indstillingen komme fra eleven eller dennes forældre, den kom aldrig fra skolen. Nogle få elever blev tilmeldt den private skole i Skærbæk, hvor man kunne tage en realeksamen, men dette var jo en udgift de færreste i disse år, havde råd til.
Konklusion.
Hvis man til slut skulle drage en konklusion af skolegangen den gang, kan man hurtigt konstatere, at undervisningen på ingen måde kunne leve op til de krav, der i dag stilles på enhver arbejdsplads. Det var negativt med manglende undervisning i flere fag som beskrevet. Det var uheldigt med manglende adgang for videre uddannelse. Undervisning af 3-4 årgange på samme tid i samme klasseværelse var ikke optimalt.
Men intet er jo sort eller hvidt. De fag, vi havde, blev dyrket intenst. Fra mit arbejde som underviser i landets største forsikringsselskab, er jeg ikke i tvivl om, at undervisningen den gang i dansk, regning og geografi var væsentligt bedre end i dag.
Der var en god ånd på skolen, så jeg tror de fleste var meget glade for netop Egebæk skole. Selv husker jeg kun skolen positivt. Skolens arrangementer og initiativer vedrørende julen samt de mange udflugter, der blev arrangeret tror jeg alle vil huske som utroligt positivt.
Det korte af det lange er, at trods manglende undervisning i flere fag, er jeg vidende om, at mange efterfølgende har taget gode uddannelser og i dag har enten eget firma eller bestrider krævende stillinger.
Disse betragtninger er naturligvis subjektive og alene som jeg husker og har oplevet 7 års skolegang i Egebæk skole. Jeg er helt klar over, at andre kan huske noget andet og har oplevet skolen anderledes.
Der er nok heller ingen tvivl om, at noget kan være glemt, da det trods alt den 1.april 2001 er 48 år siden jeg forlod skolen.
Dateret, 19. september 2001.
Med venlig hilsen
afdelingschef Anders Clausen Jensen, Bygvænget 6, Blovstrød, 3450 Allerød