Mine Erindringer
Mads Peder Jensen
Tøndervej 47
Første gang jeg blev mig verden bevidst var i 1929. Tre år gammel skulle jeg på potten, men det måtte jeg ikke. For nu var jeg blevet så stor, at det skulle foregå i stalden bag ved køerne! Den gang var der ikke træk og slip, næ det var SIT og TRYK med det resultat at jeg faldt bagover og havnede i en varm kokage og blev godt griset til. Under megen skrig og vræl blev jeg halet op af min søster Karen, som var et år ældre, og således en erfaren barnepige.
Nok om det! Stedet er det der i dag hedder Tøndervej nr. 47, som min far købte i 1920. Dengang et lille – kroghus – med tyve tønder land og nej nej!! Det lå ikke ude ved stranden men på Sdr. Farup Mark i det nordøstlige hjørne af V. Vedsted sogn.
Hans Mathisen og Trinne.
Jeg her vil prøve at fortælle lidt om hvad der er blevet mig fortalt og hvad jeg selv husker fra min barndom. I den Sydlige ende af marken var der en lille granplantage. Her lå dengang et lille hus på en lejet grund, sirlig indhegnet af et jorddige, altså her til og ikke længere. Her boede Hans Mathisen og Trinne, Sdr. Farup Hedevej 7, som er omtalt i Svend Troelsens bog. De levede polsk, som det hed den gang. De var altså ikke gift og det kunne den navnkundige Pastor Rosenstand, Sdr. Kirkevej 20, jo ikke tolerere, så han lod hesten spænde for og kørte ud på heden og foreholdt Hans og Trinne det syndige i dette forhold. Efter megen snak frem og tilbage fik de en dag bestemt at de skulle komme op i kirken så de kunne blive gift.
Pastor Rosenstand kører således glad og tilfreds hjem igen, men efter han er kørt får Hans og Trinne mange skrupler, for Hans Mathisen snakker meget. Mon han nu kan holde mund oppe i kirken mens Præsten taler ? Gode råd er dyre men så kommer de i tanker om at han gerne vil ha´ brune kager. Hvis han nu får en pose med som han kan sidde og spise mens det hele foregår ? Så vidt så godt, indtil Præsten kommer dertil hvor der i det gamle vielsesritual står, at KVINDEN SKAL VÆRE MANDEN UNDERDANIG. Da rejser Hans Mathisen sig og siger højt og tydelig: ”Der kan du selv høre Trinne du skal SKU lystre mig”. Og sådan levede de sikkert lykkelig til deres dages ENDE.
Gedebukken.
Hvad Hans og Trinne levede af ved jeg ikke, men de havde i hvert fald Geder og dertil en Gedebuk, som var prydet med store snoede horn, som vakte stor beundring af mange, men måske også lidt misundelse. Blandt andet af slagter Dræger fra Rejsby, som når han kom for at sælge kød til Trinne, hver gang vilde købe Gedebukken. Men nej, den skulle ikke sælges! Lidt ærgerlig kører han jo så igen, men en skønne dag gir Trinne sig, og da de er blevet enige om prisen tager Dræger sin slagterkniv og skærer hovedet af Bukken. Han lader kadaveret ligge til stor forundring for Trinne, men Slagter Dræger havde sine egne tanker med de flotte horn. De skulle hænge over døren i hans stue og der hang de helt frem til 1960-70. Slagter Drægers Søn havde da for længst overtaget stedet, som han havde indrettet sin lade til slagtehus og som sådan slagtede svin for folk. Blandt andet for Hans Clausen Klaaby, Degnetoftevej 1 og Niels Madsen 0 Æ Bank, Degnetoftevej 3, som har set hornene i Drægers stue.
”Tombe Niels”.
Hans Mathisen og Trinne havde som sagt mange børn. Den eneste jeg husker er – ”TOMBE NIELS”, som ejer huset til sidst. Men i 1928 sælger han det til min Far, som brækker den ned og flytter det hjem, hvor det bliver indrettet til Vaskehus og Karlekammer i den sydlige ende – i midten Vognport og mod nord Hønsehus.
Efter at ”Tombe Niels” har solgt huset flytter han til Ribe og kommer til at bo i et værelse i en restaurant i Saltgade ved Støberiet. Ejeren hed Ole Frederiksen, jeg husker ikke stedet. Herefter gik Niels som jo var lidt enfoldig rundt og hjalp forskellige steder, blandt andet hos købmand Harald Andersen på hjørnet af Saltgade – Tvedgade. Mange Ribeborgere havde dengang et stykke jord, således også Harald Andersen. Han ejede en Mark i Stens ved Hjortlund og et lille Skur hvor der kunne stå en hest. Her cyklede Niels tit ud for at passe Hesten og her var Niels rigtig i sit ES. Han arbejdede i marken og kørte en turvogn ind til Ribe og i omegnen og, tror jeg, følte sig som lille Claus måske endda store Claus !
Men en skønne Dag indhenter skæbnen Niels. Han sidder i værkstedet hos Cykelhandler Iversen i Saltgade og hygger sig med en hold snak med folkene der, som er ved at lakere cykler i en gasovn med en jerndør for. Pludselig eksploderer ovnen med det resultat, at døren flyver ud og maser Niels til det ukendelige. Villiam Lauridsen, Ø. Vedstedvej 40, var dengang i lære hos Iversen fortæller det var en forfærdelig syn. Således Nielses endeligt.
Grunden hvor Hans og Trinnes Hus lå er der stadig. Der er Brønd med med en tromle med håndsving og et stykke reb til at hæve vandet op med. Derforuden er der et spisekammer gravet ind i diget, som består af en træramme med hylder og låge for, så fluerne ikke kan komme ind, måske en enkelt myre finder vej!
Walter.
Sådan ligger den i et År eller måske to, men så dukker der en mand med en Zigøjnervogn op. Et vældig flot hus syntes jeg, den er jo på hjul og så kan man bo i den. Manden hedder Walter, han lejer sig ind for en årrække. Han må jo have været en fremsynet mand, for han bygger en svinestald af træ og uden at eje jord går han i gang med at fede grise til slagtning. Foderet skal bestå af slagteriaffald, som han henter på det daværende Ribe Slagteri, men det skal jo KOGES inden grisene kan æde det. Det sker i en stor Gruekeddel som står lige uden for huset. En dag fyrer han så meget, at der går ild i ”Sulet” og et øjeblik efter også i ”HUSET”. Walter rejser derfra uden Hus. Jeg ved ikke hvorhen.
Grunden ligger nu tom hen til 1953. Nu er Brønden det eneste der er tilbage, men så kommer min Søster og Svoger med deres lille Hus. Se videre i Sven Troelsens Bog under Sdr. Farup Hedevej 7.
Vogterhuset
På Sdr Farup Hedevej helt ud mod banen lå der i min barndom et Vogterhus, Sdr. Farup Hedevej 5, og folkene der boede i huset skulle lukke ledet hver gang der kom et tog og lukke det op igen når toget var kørt. Den første jeg husker hed Ingvard, jeg husker ikke efternavnet. Han havde en søn på en halv snes år der hed Kristian. Han vilde gerne hjælpe min far med mange forskellige ting, men i 1929 da den gamle stald skulle rives ned for at give til en ny, væltede der en mur og en lille sten eller spids genstand ramte Kristians hæl. Skønt han kom på Sygehuset gik der blodforgiftning i såret, så Kristian døde kort tid efter. Det var Far og Mor meget ulykkelige over at sådan noget kunne ske, Ingvart flytter senere Gredstedbro.
Så kommer Kirstine og Peder Jensen Bjerre til at bo i huset. Bjerre arbejder på Banen i sommerhalvåret og om vinteren ved hvad der kunne falde for og Kirstine passer ledet. Det skete at jeg og mine søskende kommer indenfor, det vil vi for øvrigt gerne for Bjerres har sådan en mærkelig kasse stående på et lille Bord. Når der bliver drejet på en knap sidder der en mand inde i kassen og taler til stor forundring os børn, JA OH VE OH VE. Vores første bekendtskab med en Radio, ÅR 1930, ÅR 2001 d. 16. mats SIDDER JEG HER PÅ MIT LILLE KONTOR OG SKRIVER PÅ EN COMPIUTER !!! Nej jeg kan vist ikke engang stave til det. I 1939- måske 40, bliver Ledet lukket for sidste gang VOGTERHUSET brækket ned, Stenene bruger Niels Andersen, Tøndervej 59, til Hønsehus.
MERGELBANEN FRA KLÅBY
SÅ sker der noget på Sdr. Farup Mark. Det tar sin begyndelse 4. juli 1930. Der skal bygges en Mergelbane fra Mergellejet i Klaaby ud over heden over fars mark øst for jernbanen og med en bro over denne og videre gennem granplantagen og over ”Æ Gammel Vej” videre over Hovedvej 11, langs med det vi den gang kaldte ”Knud Vejmands Vej” (ned til Tøndervej 60) og videre over åen til Ribe Holme for at ende ude i Darum enge.
Det var Entreprenør Theut der stod for arbejdet. Først med at lægge spor ud over heden og dernæst køre masser af jord til dæmningen. Den skulle jo have en lang stigning fra øst, jeg tror det meste af 1 km., for lokomotivet skal jo kunne trække tipvognene op over. Men så går det jo strygende mod vest hen til landevejen. Her er der lavet et skiftespor og således også ude på heden inden banen begynder at stige. Her satte de så halvdelen af tipvognene og kørte over for så at køre tilbage og hente de næste. Når de først var på det jævne kunne lokomotivet jo trække mange læs ud over de flade enge.
Mergelet blev så tippet af mange forskellige steder hvor det var tilgængelig for landmændene, der så kørte det ud på markerne. Det var jo vinterarbejde, for når først mergel har fået frost bliver det porøs så det er lettere at strø ud på marken.
Jeg tror toget kører i par år, men ikke om søndagen. Da står der tit nogle tomme tipvogne ved skiftesporet ude på heden. Det er lige noget for de store drenge, de skubber en eller to op på det højeste punkt, springer så op i dem og én til at gi dem et puf, så kunne de køre langt ud på heden.
En søndag sniger jeg mig hjemmefra, DET ER STRENGT FORBUDT og som jeg dog fortrød det, for der var netop en vogn parat og en af de store drenge løfter mig op og giver den et skub. Jeg får mit livs mest forfærdelige Køretur !!! Vognen skramler og bomler og jeg hyler og vræler i vilden sky, men langt om længe standser den dog langt ude på Heden hvor en af de store drenge hjælper mig ned og følger mig hjem. JA U-HA, U-HA MAN SKAL IKKE GØRE NOGET MAN IKKE MÅ !!!!!!
Mens mergeltogene har kørt, ja jeg har da vist glemt at fortælle de kørte med to lokomotiver, hvoraf den ene blev kaldt ”Æ LILLE GRIS”. Den anden husker ikke navnet på, men skal vi ikke bare kalde den ”Æ, STUE GRIS”. Nok om det, det jeg ville fortælle var at ”Æ GAMMEL VEJ” jo var spærret af dæmningen, så der var lavet en omkørsel halv vejs hen til landevejen. Mælkekusken skulle jo køre mælk til Mejeriet. Da den sidste tog var kørt skulle der jo laves hul gennem dæmningen så vejen kunne gå lige ud igen. Så blev der sendt bud efter en ”GUMMIGED” som bestod to mand med hver sin skovl og Trillebør. De trillede og trillede i mere et år, det skulle jo også køres væk øst for jernbanen så far kunne komme på marken syd for dæmningen. Men alting en ende får.
Se også Jens Bruun-Petersens ”Klaabygaard-Hvidding Mergelbane”.
Forhandlingerne om Brobyggeriet
En nærmere Undersøgelse af en saadan Ordning har vist, at den ikke var gennemførlig, da den samlede Udgift til Bro, Vejanlæg og jordarbejde vilde andrage ca. 26.000 Kr., medens den aarlige Besparelse i Bevogtningsudgiften højst vilde andrage ca. 1.000 Kr. Man har derefter undersøgt Muligheden for en midlertidig Overføring for Mergelbanen og hoslagt følger et her udarbejdet Projekt til et saadant Bygværk i km 20,42, hvilket Projekt Entreprenøren har erklæret sig tilfreds med.
Pillernes Stabilitet er beregnet under Forudsætning af en Bremsekraft paa 2.000 kg virkende samtidigt med et Vindtryk paa 200 kg/m2. De bærende Jerndragere (Dip nr. 24) er beregnet for 2 Hjultryk a´ 4 t. i 1,2 m. Afstand (Arbejdslokonotivernes Tjenestevægt er opgivet at yære 12 t. pr. Stk. Tilladelig Paavirkning er sat til 1.200 kg/cm2. De to Jerndragere fastgøres til Pillerne ved to Stk. 20 mm Fundamentbolte i hver Ende og forbindes desuden ved Lasker med de tilstødende Bjælker af 23 cm x 23 cm Tømmer.
Mergelsporet lægges med 22,5 kg Skinner og i Brofaget anbringes desuden viste Kontraskinner af samme Vægt. Skinnerne hviler paa 15 cm. x 15 cm. Tømmer, der fastgøres til de to Jerndragere med Svelleskruer V (korte). I Brofaget fremstilles endelig et tæt Dæk af 5/4” planker, og der anbringes Skærme langs med Siderne ligeledes af 5/4” Planker.
Udgiften ved Udførelse af Forslaget inkl. Nedbrydning af Bro og Oprydning formenes ikke at ville overskride 7 á 8.000 Kr. Man skal anbefale, at Mergelselskabet faar Tilladelse til at anlægge og befare en Overføring for Mergeltransport udført efter det saaledes beskrevne Projekt paa de for saadan Tilladelse sædvanligt gældende Betingelser.
Man henleder Opmærksomheden paa Brandfaren ved Kørsel op ad stigningen 1:40 (med tomme Vogne) gennem den paa Situationsplanen viste Plantage, og da denne støder umiddelbart op til Svelleudhuset ved Vogterhus 15, maa man henstille, at Plantagen ryddes for Naaletræer og letfængelige Genstande indtil en Afstand af mindst 15 m fra nævnte Udhus.
Den Sikkerhed, som bør stilles, kan formentlig passende sættes til 1.000 kr., idet der næppe vil kunne komme andre Udgifter for Banerne.
– Aarhus. Den 24. maj 1930.
Under Dags Dato har man tilskrevet Generaldirektorat saaledes:
“Under Henvisning til Generaldirektoratets Skrivelse af 7. Maj d.A. (J.Nr. 1930/628) angaaende Krydsning af Banelinien Ribe-Vedsted med et Mergelspor tillader man sig at meddele, at det i Distriktets Skrivelse af 5. Maj d.A. nævnte Landvæsenskommissionsmøde den 8. s.m. kun var af orienterende Art.
Statsbanernes Repræsentant fremlagde ved dette Møde det udarbejdede Projekt til en midlertidig Underføring for en Mergelbane ved Vogterhus 13 mellem Ribe og Vedsted og meddelte, at Statsbanerne kunde tillade Bygning af denne Underføring paa Betingelse af, at Mergelselskabet tiltraadte de for saadan Tilladelse sædvanligt gældende Betingelser.
Mergelselskabet og Entreprenør Theut bemærkede, at den foreslaaede Underføring, der ikke tillod Lokomotiverne at passere, vilde virke tidsspildende og fordyrende, hvorfor de ønskede at forhandle videre med Statsbanerne enten om en Niveauskæring eller om en midlertidig Overføring ved Vogterhus Nr. 15 paa samme Banestrækning. Hermed sluttede Forretningen, idet der ikke blev afsagt nogen Kendelse.
Ved en senere mundtlig Forhandling med Entreprenøren fremviste denne et Skitseprojekt til en midlertidig Overføring ved sidstnævnte Vogterhus. Han udtalte imidlertid om dette Projekt, at det ikke kunde tiltrædes af Statsbanerne samt at disse, hvis der skulde være Tale om en Overføring, formentlig vilde stille saa store Krav til Sikring af Banen i Tilfælde af Sporafløb under Mergeltogenes Passage over Bro at den formentlig vilde blive næsten lige saa dyr som en permanent Bro.
Entreprenøren udtalte herefter ønsket om eventuelt at bygge en saadan Jernbanebro efter Statsbanernes Tegning, og efter Banernes nærmere Anvisning, idet han da regnede med efter Mergelkørslens ophør med Fordel at kunne afhænde hele Anlægget til Statsbanerne, hvorved bevogtningen ved Vogterhus Nr. 15 kunde inddrages.
Mergelskæringer Ribebanen. Forår 193o.
Ribe og Omegns Nergelselskab anmoder DSB om følgende:
1) Mergelbaneunderføring ved vogterhus 13, Ribe-Hvidinge
2) Mergelbaneunderføring ved vogterhus 15, Ribe-Hviding.
3) Midlertidig privat overkørsel etableres km 2o,o5.
4) Indførelse af midlertidigt tipvognsspor på Hviding st.
Punkt 4) behandles særskilt, se dette.
Punkt 3) uden interesse her.
31. marts 1930.
Kopi af henvendelse fra mergelselskabet vedlagt.
Skrivelsen kommenteres af DSB således: Der kan ikke etableres underføring det pågældende sted, idet grundvandstanden er for høj. Selskabet ønsker da niveauskæring, hvilket afslås af DSB. Vogterhus 13 er så på tale, men også her er der tale om en for høj grundvandstand. Vogterhus 13 ligger i km 18,5.
Forslag fra DSB om at etablere underføring trods alt, men i beskåret udgave, således at der ikke kunne køres med lokomotiver under DSB, men en sådan løsning blev affærdiget som irrationel og alt for tidkrævende. Theut fremlægger herefter forslag om en midlertidig overførsel ved vogterhus 15. Evt. kan denne udformes som en betonbro, således at vejfærdslen kan overføres, alt en nedlæggelse af vogterhus 15. Løsningen accepteres ikke af DSB.
31. maj 1930 giver DSB, banetjenesten, 2 distrikt, Theut tilladelse til at befordre entreprenørmateriel til Klåbygårdlejet pr. jernbanevogn. 16. juni 193o gives tilladelse til etablering af den midlertidige overførsel i km. 20,42. 24. juni 193o: Endelig deklaration – kopi vedlagt. o4. juli 193o meldes opførelse af bro m. v. påbegyndt. 24. august 1930: Genpart af skrivelse til 2. distrikt, banetjenesten/generaldirektoratet med resume. Se kopi.
Af støtte materialer vedlagt sagen findes:
Beskrivelse af det rullende materiel fra ing. Theut.
S. A. Guldvang.
Lejekontrakt !
Jeg undertegnede husmand Nis Bennetzen af Sønder Farup Mark bortlejer hermed, til Hans M. Mathiasen, et stykke jord, ca. 2.000 alen2 land i den sydvestlige hjørne af min Agerlod under min ejendom, matr . No 26 f af Sønder Farup, alt (?) på følgende vilkaar:
Lejemaalet tager sin begyndelse den 1st Maj 1890 og fortsætter herefter i 49 paa hinanden følgende Aar.
I Aarlig Leje betaler Lejeren 10 kroner skriver Ti Kroner naar beløbet forfalder 1st Maj og 1st November og første Gang den 1st Maj 1890.
3. Lejeren svarer ingen andre Skatter eller Afgifter af nævnte stykke Jord.
4. Lejeren maa afbenytte Jorden (?), man maa ikke bortføre eller lade bortføre Gjødning fra Jorden.
5. Ulæseligt
6. Dersom Lejeafgiften udebliver 4 Uger over Forfaldstiden eller dersom Lejeren gjør (?) pligtig til at fraflytte Ejendommen.
7. I Tilfælde af Dølgsmaal er Lejeren under(?) Retsforølgning ifølge Lov af 25. Januar 1828.
Jeg Hans N. Mathisen har paa anførte Vilkår Indgaaet dette Lejemaal og I øvrigt betaler de dermed forbundne Sagsomkostninger med Stempel og Tinlysning af (?). Denne Contract (?) efter udløbet af 49 Aar, skal Ejeren atter udføre en Lejecontrct paa nu (?) Vilkaar.
Sønder Farup Mark, 14. Maj 1890.
Som Ejer: Nis Bennetzen, Tøndervej 47.
Som Lejer: H. M. Mathisen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Til Vitterlighed: Knud P. Lund, Sdr. Farup Hedevej 3 og H. Schmidt, Tøndervej 59.
Det bemærkes, at det Jordstykke, der er Genstand for Bortleje ? denne Kontrakt, ikke er fra Mtr. No. 26 f, S. Farup, men fra Mtr. No. 35 b, S. Farup (?)
S. Farup, d. 25. Marts 1904.
Skøde og Transport paa Lejeret.
Jeg Hans M. Mathisen ? og overdrager hermed til min Søn Andreas Mathisen det af mig opførte paa fornævnte Lejejord beliggende Hus, 4 Fag, der ? skal tilhøre ham den samme Ret og Adkomst hvormed det hidtil har tilhørt mig, hvor? Bemærkes, at jeg og min Hustru Kathrine Mathisen har Ret til at bebo Huset så længe vi lever. (?). Derfor overdrager jeg til nævnte min Søn den mig ifølge foranstaaende Kontrakt (?). Købesummen for Huset er fastsat til 200 kr. (?)
S. Farup d. 25. Marts 1904
Hans Mathisen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Andreas Mathisen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Nis Bennetzen, Tøndervej 47.
Til Vitterlighed: Hans L. Schmidt, Tøndervej 59 og Mathias Sylvester, Sdr. Farup Hedevej 8
Skøde og Transport paa Lejeret.
Andreas Mathiesen, Darum, sælger og overdrager herved til min Broder Niels Mathiesen det mig ifølge foranstaaende Adkomst tilhørende Hus paa 4 Fag opført paa førnævnte Lejejord, hvilket Hus herefter skal tilhøre Niels Mathisen med samme Ret og Adkomst, hvormed det har tilhørt mig, hvorved bemærkes, at vore Moder Kathrine Mathiesen har Ret til for hendes Livstid at bebo Huset, hvilket bliver at tinglyse paa samme som Hæftelse. Ligeledes overdrager jeg til Niels Mathiesen den mig ifølge foranstaaende Kontrakt og min Adkomst af 25. Marts 1904 tilkommende Lejeret for den tilbagestaaende Tid af Lejemaalet.
Det er en Betingelse ved nærværende Overdragelse at Køberen ikke maa sælge eller pantsætte Ejendommen saalænge vor Moder lever, hvilken tiltrædes af Køberen ved hans Medunderskrift herpaa og ligeledes vil være at tinglyse som Hæftelse paa Ejendommen.
Af Hensyn til Stemplingen fastsættes Værdien af Huset til 200 Kr. og Værdien af Boligretten til 150 Kr. for 10 Aar. I øvrigt ydes ingen Købesum for Overdragelsen
p.t. Ribe, den 8. Juni 1926.
Andreas Mathisen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Niels Mathisen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Undertegnede Niels Mathiesen, S. Farup kvitterer herved den mig tilkommende Lejeret til Jordstykke fra Mtr. No. 35 b, S. Farup saaledes at den nuværende Ejer Anders Marius Jensen straks faar fri Raadighed over Jordstykket og straks kan tilskøde samme.
Det paa Jorden liggende Hus, der tilhører mig, sælges og overdrages herved til førnævnte Anders M. Jensen, der straks overtager samme, saaledes at det fremtidig staar for Køberens Regning og Risiko. Med Huset følger mur- og nagelfast Tilbehør, derudover Kakkelovn og Komfur og alt Ind- og Udbo samt Redskaber med undtagelse af Sengeklæder, 1 Reolskab, 1 Bord, 1 Chaiselongeie, 4 Stole, 1 Hængelampe, og 1 Staalampe, 1 Kommode og (?) af Køkken?, der maa henstaa for min Regning til 15. Juni d. A.
Vederlaget for for Huset m. v. og Afkald paa Lejeretten 200 Kr. er kontant betalt, hvorfor min Underskrift gælder som Kvittering.
p.t. Ribe 4. Maj 1928
Niels Mathiesen, Sdr. Farup Hedevej 7.
Marius Jensen, Tøndervej 47.
Til Vitterlighed om Datering, Ægte Underskrift og Sælgerens ?: N. Hansen, Ulæseligt navn.
Testamentarisk Disposition.
Undertegnede Husmand af S. Fardrup mark, Hans Niklaus Mathiesen, tillægger herved min Hustru Cathrine f. Pedersen, saafremt hun maatte overleve mig, den samme Ret til at forblive hensiddende i uskiftet Bo med vore fælles Børn, myndige og umyndige, som efter Lovgivningen tilkommer mig. Til Bekræftelse har jeg underskrevet denne Disposition i Overværelse af tvende Vidner
p.t. Ribe den 1. August 1893.
M. Mathiasen
Vi undertegnede særlig tilkaldte Vidner attestere herved, at Husmand af S. Fardrup Mark Hans Niklaus Mathiesen, der er os personlig bekendt, og som skønnedes at være sin Fornuft fuldkommen mægtig, i dag i vor Overværelse egenhændig har underskrevet foranstaaende Disposition, efter at den tydeligen var oplæst for ham. Dette ere vi, om forlanges, villige til med vor Ed inden Retten at bekræfte.
Ribe den 1. August 1893.
C. Junker
L. R. Bruun