Home › Fortællinger fra Sognet › Et lejrskoleophold på Vester Vedsted Efterskole
scrolltotop

Lejrskole på Vester Vedsted Efterskole

21. – 29. SEPTEMBER 1956

PER ERIK KLYVER

V. Vedsted Vej 30 D, Egebæk

Bearbejdet af Bjarne Sørensen

Per Erik Klyver, V. Vedsted Vej 30 D i Egebæk gik i skole på Det Kgl. Vajsenhus i København under dette lejrskoleophold på V. Vedsted Efterskole. Han var på det tidspunkt 14 år. Han har bevaret dagbog m.v. som jeg her bringer et redigeret sammendrag af.

Dagbog.

Specialopgaver.

Sdr. Farup Andelsmejeri.

Er bygget i 1888. Mælken kommer fra 134 gårde med i alt ca. 1.100 køer. Her fremstilles ca. 150 tons smør om året, der eksporteres over Esbjerg. Desuden ca. 400 l. konsummælk dagligt, bl. a. til Vester Vedsted Efterskole. Skummetmælken sendes retur til gårdene. Mælkepriserne afgøres af vægt, fedtprocent og renhed. Fedtprocenten bestemmes med en kemisk prøve med svovlsyre. Renhed afgøres ved farvning med metylblåt.

Hvis mælken bliver hvid i løbet af 20 minutter, så er stalden nok snavset (4. klasses). Hvis der går 5½ time er mælken 1. klasses. Mejeriet har eget vandværk, der yder ca. 40 tons dagligt, og oliefyret dampkedel. Maskinerne drives elektrisk. (Se Sdr. Farup Vej 55. Sdr. Farup Andelsmejeri)

Bondegården.

Lindbæksminde, Sdr. Farup Vej 24, ejes af Erik Rosenstand. Gården er på 47 tdr. land, hvilket er lidt over middelstørrelsen her på egnen. Jorden består af sandjord og tung klægjord. Der dyrkes korn, sparsomt med foderplanter og græs som udelukkende anvendes til foder. Besætningen består af 15-16 jerseykøer og ca. samme antal ungkreaturer, 10 grisesøer, 1 hest og lidt høns. På gården arbejder en voksen karl og en pige i køkkenet. Desuden er der 1 Ferguson traktor og flere malkemaskiner.

Jerseyracen giver en høj fedtprocent og lidt mindre mælk end hos andre racer. Til gengæld kræver de mindre foder. Grisesøerne giver ca. 2 x 10 grise årligt. De sælges når de vejer 90 kg. Malkemaskinen drives elektrisk og givet et vakuum (undertryk). 90% af alle Danmarks køer malkes maskinelt.

Køerne fodres med roer, hø, ensilage og et kraftfodertilskud (korn- og proteinholdige stoffer, som oliekager etc.). Grisene fodres med korn i forsommeren og senere korn og kogte kartofler og lidt mælk. Hertil gives et vitamintilskud i form af leverpræparat som indsprøjtes (4 x 10 cm3 årligt).

Ensilage laves enten af hø i grøn tilstand, konserveret med svovlsyre (det giver normalt ingen afsmag i mælken) eller af roetoppe, der knuses og hensaltes til gæring. Mælkens fedtindhold beregnes ved at gange antal kg. Med fedtprocenten, f. eks. 20 kg. Mælk á 6% = 120 fedtenheder.

Så vidt besøget på Lindbæksminde. Det er ganske godt set af en 14 årig københavnerdreng. Til slut lejrskolens sang:

Lejrskolens sang.

 

Mel.: Englands sønner.

Tvende skoler kom fra kongens København

Og Nyboder – Vajsenhus var deres navn.

De sku´ egnen se at lære,

De i ni dag´ skulle være

Gæster i en egn, hvor alle gæstfri er.

Vel er dagenes program lidt stramt lagt an.

Det er rent utroligt, hvad vi vil og kan.

Turenes værdi forøges,

Når den rette viden søges.

Til at gi´ den alle her var straks parat.

Hvad var vi mon uden Therkildsen og fru´.

Johan Beck fik ordnet alt, så det ku´ du´.

Mejeriets leder priser

Vi, han virksomheden viser

Os, – vi mælkens “vej” nu helt og fuldt forstår.

Vi en bondegård fik set og gennemgå´t.

Megen landbrugsviden derved vi har få´t.

Mandø-bussen trak os over,

Ubegribeligt han vover

Med sin vogn at køre i det bare vand.

Men hvad var vi mon foruden daglig mad,

Som serveret blev i gryde og på fad.

Bodil Jacobsen vi takker

For den mad, som var så vakker.

Hendes hjælpere vi også takker her.

Skældte vi mon lidt for tit og lidt for vredt ?

Gjorde vi i ny og næ jer livet hedt ?

Var det kun til fælles bedste.

Vi har alle slidt som heste,

Og et fond af kunnen med os hjem vi ta´r.

Vi har skændtes lidt, men nu er det vel glemt.

Aldrig gå og gem på det, som kun er slemt.

Vi har sunget, vi har snakket,

Vi har alle venner takket

For den hjælp, man gav os af et hjerte stort.

Men fru Kjems har været savnet blandt os her.

Tak for husly – og for ganske dejligt vejr.

Egnen fik vi lært at kende.

Bli´r det muligt, viv il vende

Her tilbage og vil mindes, hvad vi så.

Én af de mange.

Ja, det var så Per Klyvers oplevelser fra 1956. Han erkender i øvrigt at have været på “æblerov” i præstens have. Det var store og gode “ævler”, beretter han. Per Klyver vendte tilbage til egnen i 1977, hvor han købte huset på V. Vedsted Vej 30 D i Egebæk.