Fløjdiget

Anlæggelsen af Ribe Diget blev besluttet efter, at en stormflod i 1909 førte til store oversvømmelser i Ribe.

Efter lokalt forarbejde og pres fra folketingsmand Søren Brorsen fra Nørre Farup vedtog Folketinget i 1909 Digeloven, som sikrede økonomien og arbejdet med at måle op og købe jord begyndte. Samme år oprettede man et digelag, hvis vigtigste opgave var at sikre digets vedligeholdelse.

Loven om byggeriet blev vedtaget 30. april, og endnu en voldsom stormflod i december 1909, som overskyllede Ribe By, fremskyndede projektet, så det kunne iværksættes i foråret 1911.

En stormflod i 1911 ødelagde og forsinkede arbejdet, men understregede også behovet for det 6 m høje dige.

Det første dige, der blev bygget, var fløjdiget, idet tyskerne ikke ville bygge diger. Og grænsen gik syd for Vester Vedsted. Fløjdiget skulle sikre, at vandet ikke gik bag om havdiget ved Vester Vedsted i en stormflod. Fløjdigets forløb går fra havdiget næsten ind til Egebæk. På samme måde er diget ved Darum afsluttet med et fløjdige. Foruden selve digerne omfattede projektet den store kammersluse ved Ribe Å’s udmunding i Vadehavet og sluser ved Kongeåen, V. Vedsted Bæk og Darum. Kammerslusen fungerer som en ”rigtig” sluse og kan nivellere forskellen på åens og havets vandstande.

Da Sønderjylland ved Genforeningen kom hjem til Danmark påbegyndtes bygningen af det 13 km lange Rejsby-dige – eller Kong Chr. X’s Dige. Under byggeriet af dette dige, skete der den 30.8.1923 en grufuld ulykke, idet 19 arbejdere druknede under en ganske usædvanlig sommerstormflod. Dette dige blev indviet i 1928.