Degne- og skolevæsen i Vester Vedsted 1711-1873

af Svend B. Troelsen

Om skolevæsenet og beboere og lærere i Vester Vedsted

Indtil 1873 lå skolen på grunden, hvor nu Mandøvej 4 ligger. Grundene på Mandøvej 2 og V. Vedsted Byvej 7 var skolens toft, hvor børnene legede.

Degnen og skolemesteren i et sogn var ikke altid den samme mand. Allerede i 1513 blev af biskop Iver Munk bestemt gennem en skrivelse, at skolemesteren havde haft ret til at besætte degneembederne ved deres kirker den samme myndighed, for at skolen kan vedblive at florere med de samme kundskaber og magt.

Ved reformationens indførelse bibeholdtes denne ordning. Herved indførtes ordningen med de såkaldte løbedegne. Det var disciple fra domskolen i Ribe, de såkaldte løbere, der for en lille betaling skulle hjælpe præsten ved hans embedsgerning som dåb og nadver.

Han tog gerne søndag formiddag fra Ribe og ud til den pågældende kirke (Farup, Vester Vedsted og Hviding). Han overnattede ude i sognet og næste dag løb han så tilbage til Ribe. Deraf navnet. Disse disciple skaffede sig ofte en substitut, som ville overtage arbejdet for dem.

Substitutten bestod ofte af folk fra sognet, som fungerede som en slags degne. Deres arbejde bestod i, at ringe med kirkeklokkerne, holde kirken rent samt holde kirkegården ryddelig, ja hjælpe til ved gudstjenesten. Disse mennesker kaldtes også degne, men boede ude i selve landsbyen. Endelig kommer vi til selve skolemesteren eller læreren.

Der har sikkert fra ældgammel tid været gjort forsøg på at give ungdommen lærdom i religiøse læresætninger, men det har vel mest været af frivillig vej.

Der kom i 1701 en forordning om, at der skulle opføres skoler rundt de forskellige sogne. Dog allerede på dette tidspunkt var mange begyndt at opføre skoler her på egnen. Den første skole i Hviding blev opført 1696 på 5 fag til skole og beboelse. Den blev bygget øst for kirken og grunden skænket af sognepræsten. Det betød dog ikke at man straks fik en fastboende lærer.

Her i Vester Vedsted kender vi ikke tidspunktet for opførelsen af det første skolehus men det er sikkert sket omkring 1690. Vi ved at i 1711 var der et skolehus i Vester Vedsted. Det skolehus som vi kender her i Vester Vedsted lå Mandøvej 4. Her lå det indtil 1873 da der blev bygget ny skole mellem Vester Vedsted og Sdr. Farup. Den gamle skole har sikkert ligget her helt fra 1700-tallets begyndelse.

Dog den gamle kirkebog fra Vester Vedsted sogn kommer med en oplysning. I 1677 havde skolemester Jesper et barn til dåb kaldet Maren. Der har altså allerede i 1700-tallet været en skolemester i Vester Vedsted. En anden oplysning får vi også af kirkebogen, idet Jørgen Lauridsen Degns kone blev begravet 1678. Videre fortæller kirkebogen, at Jørgen Lauridsen Degn blev begravet 9. december 1691.

Der har altså været både degne og skolemestre i Vester Vedsted før begyndelsen af 1700-tallet. Historien fortæller intet om, at der har været et skolehus på dette tidspunkt.

Degnen og skolemesteren var ikke samme mand. Det kunne ofte være bønder, som havde stillingen som degn ved kirken. Således hed degnen ved Vester Vedsted kirke året 1700 Niels Pedersen Vodder. Han var desuden gårdmand på gården Okholmvej 3. Se der. Han har stadig efterkommere her på egnen.

Præsten i Vester Vedsted hed på dette tidspunkt Peder Terpager. Han boede ikke i Præstegården, men derimod i Ribe. Kan kørte ud til Vester Vedsted om lørdagen og overnattede i præstegården. Det samme var tilfældet med de såkaldte løbedegne.

I 1543 blev der ved hvert domkapitel ansat en læsemester en slags lektor, der på latin skulle holde forelæsninger over den hellige skrift for kannikker og skoledegne. Fra 1546 blev det disse læsemestre eller magistre som overtog kaldet som sognepræst ved Vester Vedsted kirke.

Det var altså lærde mennesker, der overtog kaldet i Vester Vedsted fra 1536 til 1738. Præstegården i Vester Vedsted, som tidligere havde været beboet at sognepræsten blev nu forpagtet ud til en eller anden bonde. Det var først i 1738 at sognepræsten i Vester Vedsted flyttede ind på præstegården.

I 1711 ved vi med sikkerhed, at der har ligget et skolehus i Vester Vedsted og stedet hvor huset har ligget er vel også det samme sted som huset lå midt i Vester Vedsted by i året 1800, Mandøvej 4.

Manden der var skolemester og degn i 1711 var:

Peder Michelsen.

1711-1742

Han var født i Råhede, Hviding sogn 1687, som søn af Michel Pedersen. Peder Michelsen var ikke gårdmandssøn, men søn af en fattig husmand. Nu må man her huske på, at stillingen som skolemester lå under stillingen som gårdmand, snarere som husmand. Indkomstmæssigt set hørte skolemesteren til samfundets laveste.

Peder Michelsen blev trolovet 1. februar 1711 og gift i Vester Vedsted kirke søndag den 28. juni 1711 med Birgitte Hansdatter. Hun var enke efter en mand, Hans Lassen fra Roager. Peder Michelsen forelagde en skrivelse, som var underskrevet af provsten Clemend Fog fra Hviding. Vielsen blev foretaget af Peder Terpager.

Hvad skrivelsen gik ud på nævnes ikke, men der var en stor aldersforskel på de to personer. Birgitte Hansdatter var da hun blev gift med Peder Michelsen ingen ung pige. Der blev dog født tre børn i ægteskabet:

1. Dorothea Pedersdatter, født 17. oktober 1711. Hun blev senere gift med skoleholder Anders Nissen. Han overtog senere skolemesterhvervet efter Peder Michelsen.
   2. Karen Pedersdatter, født 4. november 1712. Hun blev også gift med en skolemester. Det var mærkeligt nok med en mand, der også blev skoleholder i Vester Vedsted, Jes Hansen Jepsen. Han blev lærer i Vester Vedsted i 31 år.
   3. Michel Pedersen, født 5. juli 1715. Han døde som lille jf. Svend B. Troelsen, men på nedenstående hjemmeside fik han flg. skæbne: Han har sikkert været et velbegavet ungt Menneske, da han kom til at studere; Folk paa Landet gik sjælden den Vej i de Tider. 21 Aar gammel tog han Studentereksamen fra Ribe Latinskole, og her tog han Navnet Vedsted. Han er næppe kommen videre med sine Studeringer, for da han var 29 Aar fødtes hans Søn Peder, og da var han Degn i Nykirke og Faaborg med Bopæl i Raunsø; her døde han 12. Juli 1785, 70 Aar gl. Hans Hustru, der hed Margrethe, var født 1708 og altsaa 7 Aar ældre end han; hun døde 2. Decbr. 1795, 86 Aar 10 Mdr. gl., muligvis har han faaet Embedet med hende. De havde tre Børn — maaske flere, nemlig Peder, Ellen og Povel; den sidste viedes 11. Juli 1777 til Jomfru Giertrud Brygger.

Se http://www.dinnesen.com/texts/Novrup.htm

Faddere ved børnenes dåb kom hovedsagelig fra Hviding sogn, hvilket bekræfter Feder Michelsens fødested.

Der blev dog i tidens løb sået tvivl om Peder Michelsens dygtighed som lærer. Provsten Jens Høhne, der var sognepræst i Vester Vedsted var grebet af pietismen, og han prædikede denne for menigheden. Han havde ikke fået skolemesteren med på denne, thi han var at den gamle lære, der blev forkyndt af Peder Terpager.

Jens Høhne ville gerne af med Peder Michelsen ved første lejlighed. Han beklagede sig over at skoleholdet lå stille, og ungdommen blev forsømt. Dette brev var dateret 29. december 1741. I et andet brev af 30. juni 1741 skriver sognepræsten Jens Høhne, at han har en anden agtet mand, Anders Nissen, der vil overtage embedet. Der bliver peget på, at Peder Michelsen kan få et andet embede i Brystrup ved Kolding. Der var også et kald i Vinding ved Holstebro som var ledigt. Peder Michelsen ville ikke modtage disse embeder. Han skriver nu, at han i 31 år har betjent kaldet i Vester Vedsted upåklageligt, og har nu en gammel tunghør kone at passe. Sagen kommer for biskoppen Hans Adolph Brorson, der skriver, at hvis Peder Michelsen ikke vil antage embedet i Vinding, så må Jens Høhne selv ansætte Anders Nissen som skoleholder.

Resultatet bliver, at præsten ansætter Anders Nissen som skolemester. Peder Michelsen fortsætter som degn ved kirken.

Det går også lettere med forliget, da Anders Nissen bliver gift med Peder Michelsens datter, Dorothea. Det kan ses at kirkebogen fortsat bliver ført af Peder Michelsen. Han skriver i kirkebogen den 20. maj 1752 døde min kære kone, Birgitte Hansdatter, 82 år gammel. Peder Michelsen døde 19. september 1773, 86 år gammel. Den næste lærer som blev ansat i Vester Vedsted var:

Anders Nissen.

1742-1756

Han kom til Vester Vedsted 1742, men hvor han kom fra vides ikke. Han blev troloved 29. august 1748 og gift i Vester Vedsted kirke den 15. november 1748 af provsten Jens Høhne. Pigen var Dorothea Pedersdatter, der var datter af den gamle degn Peder Michelsen. Hun var da en gammel pige på 37 år. De fik dog en datter:

1. Mette Marie Andersdatter, født 20. august 1749.
   Anders Nissen var skolemester til 1756. Han må da have forladt sognet. Efter ham fulgte en mand der kom fra Løgumkloster.

Jens Wolfenberg.

1756-1760

Han kom til Vester Vedsted i 1756 og bosatte sig i skolehuset. Han blev trolovet 2. januar 1757 og gift 28. januar 1757 med Maren Pedersdatter Moesbøll, født ca. december 1721. Hun var datter af Peder Pedersen Morsbøl fra huset Sdr. Kirkevej 1. Se der. Jens Wolfenberg og Maren fik i skolehuset 2 sønner:

1. Johan Gottlieb Wolfenberg, født 15. maj 1758.
   2. Peder Wolfenberg, født 1760. Død 11. oktober 1762, 2 år gammel.

Maren Pedersdatter Moesbøll døde 31. marts 1786, 64 år gammel. Jf. Svend B. Troelsen forlod Jens Wolfenberg Vester Vedsted i 1759, og der blev ansat en ny skolemester:

Christian Henrick Jørgensen.

1760-1794

Han flyttede ind i skolehuset 1760, og har da sikkert undervist børnene, men måske ikke været rigtig ansat. Han var gift da han kom til Vester Vedsted, men med hvem vides ikke. I Vester Vedsted skolehus fødtes to børn..

1. Jørgen Hendrick Jørgensen, født 21. april 1760. Han døde 7. maj samme år.
   2. Friederick Christian Jørgensen, født 5. august 1761.

Christian Henrick Jørgensen blev i 1761 flyttet til Sdr. Farup som skolemester, men her var ingen skole, og han boede hos en af beboerne. Se Sdr. Farup skole. Her fødtes hos Hans Hansen Smed yderligere en søn:

3. Jørgen Hendrick Jørgensen, født 26. november 1763.
   Den nye skolemester i Vester Vedsted var nu:

Jes Hansen Jepsen.

1761-1794

Han blev 1761 ansat som både degn og skolemester i Vester Vedsted. Han var født 1732 i Alslev ved Varde. Han blev trolovet 26. februar 1761 og gift 24. april 1761 med Karen Pedersdatter. Hun var datter af den tidligere degn og skoleholder Peder Michelsen. Han havde været skolemester i Vester Vedsted fra 1711 for 50 år siden, men trods det at han havde været ude for stor kritik var det dog ham, der stadig førte kirkebogen her i Vester Vedsted. I kirkebogen står der: “Den 26. februar 1761 havde min kære yngste datter, Karen Pedersdatter Degns trolovelse med Jes Hansen Jepsen fra Alslev.” Vielsen fandt sted 24. april 1761 ved provsten Jens Høhne. Det har måske været en af de sidste indførelser Peder Michelsen har skrevet i kirkebogen.

Karen Degn blev født 4. november 1712 i skolehuset og var nu 48 år gammel. Det ser ud til at lærere og degne dengang måtte gifte sig for at få sådanne embeder. Der blev selvfølgelig ikke født børn i dette ægteskab. Karen Pedersdatter døde 8. marts 1789, 76 år gammel. Jes Hansen Jepsen gifter sig igen 20. november 1789 med Cathrine Hansdatter. De fik 2 børn:

1. Ellen Cathrine Jesdatter, født 2. september 1790.
   2. Jens Jessen, født 25. juli 1792.

Jes Hansen Jepsen synes at havde været en meget dygtig lærer. Hans indførsler i kirkebogen vidner om stor akkuratesse. Jes Hansen Jepsen døde i sin gerning den 9. maj 1794 knap 62 år gammel. Han havde da været skolemester i 31 år.

Skoleforholdene i Vester Vedsted skole 1769.

Her følger nu en kort beskrivelse af skoleforholdene i Vester Vedsted 1769, altså mens Jes Hansen Jepsen var skoleholder.

I Vester Vedsted findes en skole som holdes af degnen, og i Sdr. Farup er der en underskole uden bygning. Ved skolen i Vester Vedsted er der 25 børn og i Sdr. Farup er der 18 børn. Afstanden mellem Vester Vedsted og Sdr. Farup er vel næppe en halv fjerding mil, og vejen er god, så børnene i Sdr. Farup kunne godt søge hovedskolen. Der behøvedes kun en skole, når skolehuset og stuen blev indrettet derefter.

Degnens løn som skoleholder er 1 skilling ugentlig, og det kan indbringe ca. ? rigsdaler. Skoleholderen i Sdr. Farup lønnes og fødes af bønderne. Degnen Jes Hansen Jepsen er substitut ved latinskolen i Ribe og får her visse indkomster som offer og andre biindtægter. Omkring 24 rigsdaler. Degnen har sit eget hus og i dette et rum til børnene. Efter nærværende indretning er skolestuen i god stand for de børn der søger skolen. Til degnens bolig er en lille kålhave.

Ved udskiftningen blev der tillagt huset en del landerier. Disse jorder var til skoleholderens brug. Det areal skolehuset lå på var på ca. 3000 m2 og blev brugt til legeplads for børnene. En parcel i Vesterbjerre og to parceller riberhusisk jord, samt et lille stykke jord fra Laurids Hansens gård, V. Vedsted Vej 137. Desuden tilhørte en hedeparcel på byens mark skolen.

Nu er man klar over at den løn en skoleholder fik i 1700-tallet var meget ringe og skolelæreren regnedes på samme stand som husmanden, og lå langt under bondestanden.

Jens Hansen Jepsen døde i 1794 og nu blev stillingen som degn og skolemester ledig. Det blev nu en 34 årig mand som fik stillingen:

Peder Pedersen Degn.

1794-1821

Han var født ca. 1760 og var gift med Karen Jørgensdatter, der var født ca. 1773. Det nye degnepar var ikke født i Vester Vedsted, og havde ingen forbindelse med Vester Vedsted sogn. De fik i Vester Vedsted følgende 7 børn:

1. Bodel Marie Pedersdatter, født 11. oktober 1795. Hun døde 2. januar 1796
   2. Jørgen Peder Pedersen, født 28. april 1797
   3. Laust Pedersen, født i april 1800 og død 23. maj 1800
   4. Bodil Marie Pedersdatter, født 6. april 1801. Konfirmeret 1817.
   5. Peder Laurs Pedersen, født 15. marts 1804.
   6. Margrethe Pedersdatter, født 17. august 1810.
   7. Maren Pedersdatter, født 18. november 1815.

Denne skolelærer blev aldrig kaldet andet end Per Degn. Det er ikke meget som erindres om denne mand, men han var dog skolelærer og degn i 27 år her i Vester Vedsted. Ingen af hans børn har fået et blivende tilholdssted her i omegnen. Peder Pedersen Degn døde som degn og skolelærer i Vester Vedsted 7. marts 1821 og blev begravet 14. marts 1821, 61 år gammel. Den næste der blev degn og skoleholder i Vester Vedsted var:

Kristian Albrecht Petersen.

1821-1867

Han var født 6. juli 1792 i Klangsbøl i Sydtønder amt. Han var søn af møller, Andreas Pedersen Christiansen og Anne Dorthea Albrechtsdatter. Han var den første seminarieuddannede lærer i Vester Vedsted. Han dimitterede fra Tønder seminarium 1813. Han blev ansat som lærer i Sdr. Farup 1813 og overgik til andenlærer i Vester Vedsted 1815. Se Sdr. Farup skole. Han blev degn og skolemester efter Peder Pedersens død i 1821. Han blev gift 17. februar 1849 i V. Vedsted kirke med Kirsten Nielsdatter der var født 29. november 1811. Hun var født i Sønderho på Fanø, som datter af Niels Petersen Lassen. Hun kom muligvis til Vester Vedsted som husbestyrerinde for læreren. Der blev ikke født barn i ægteskabet, men de tog et plejebarn til sig:

1. Christian Albrecht Peter Petersen, født i Hjerting 16. oktober 1833. Søn af afdøde Claus Petersen og Anne Regine Astrup i Hjerting. Konfirmeret 1850 i V. Vedsted.

Kristian Albrecht Petersen er omtalt i Peter Jørgen Hansen Okholms ”Træk fra Tre Slægters Liv og mit Eget”. Kristian Albrecht Petersen døde 9. marts 1879, 86 år gammel. Kirsten Nielsdatter døde 3. oktober 1880, 69 år gammel.

Christian Albrecht Pedersen var lærer i Vester Vedsted i 52 år. Der hændte meget indenfor skolevæsenet i den tid han var lærer ved skolen. Den 30. maj 1828 kom en forordning om, at børnene ved dåben skulle døbes med fast stamnavn, og altså ikke med faderens fornavn plus søn eller datter. Skolen i Vester Vedsted blev i 1842 omdannet til en skole med to lærere, men det havde dog været benyttet før. Nu blev det altså et lovkrav. Der blev i 1842 holdt licitation over opførelsen af en tilbygning til Vester Vedsted skole.

Samme år blev også opført en skole i Sdr. Farup. Denne skolebygning blev opført på østsiden af vejen, der fører mod syd til den gamle mølle, der endnu ikke var bygget i 1842.

Fra 1842 kommer også en regeringsskrivelse som bestemte at læreren i Sdr. Farup skulle have 4 læs hø á 600 pund, og 4 læs halm á 480 pund. Skolelæreren i Sdr. Farup hed dengang Bøttiker, og det var netop på det tidspunkt, at der blev bygget skole i Sdr. Farup.

I Vester Vedsted blev der leveret hø efter det gamle regulativ fra 1822. Det omhandlede 4 læs mærsk hø, 2 læs gest hø samt 6 læs halm. Disse leveringer skulle skoleinteressenterne lade udføre.

Den 18. november 1853 blev udsendt følgende skrivelse til skoleforstanderne:

De har ansvar i tilfælde af forsømmelser, at sørge forfølgende:

1. At enhver skole bliver kalket eller hvidtet mindst en gang årligt.
   2. At skolens loft døre vinduer, borde og bænke bliver malet, hvor sådant ikke allerede er sket.
   3. At de fornødne passende læsebøger i tilstrækkelig mængde efter præstens nærmere opgivelse anskaffes til begge klasser i enhver skole, lille eller stor. De hertil fornødne penge lignes på interessenterne i skoledistriktet og udredes på samme måde som andre skoleudgifter. Skolelønninger undtagen.
   4. At skolestuerne fejes og rengøres i det mindste en gang ugentlig og at døre og vinduer vaskes engang årligt.
   5. At skolens kakkelovn opvarmes om morgenen før skoletiden ved en dertil ansat person. Bor den derværende skolelærer i skolehuset, så bortfalder det sidste. Hvorimod hans værelse bliver fejet og hans seng redt at en dertil ansat person.

Her følger nu en ordning fra 10. april 1860:

Børn over 12 år må, når ikke andet taler for det, være fritaget skolegang fra 1. maj til 1.november. For børn mellem 8 og 12 år der af sognepræsten dispenseres, så de kun søger skolen en dag ugen eller 6 timer.

Alt dette ifølge skoleanordningen af 29. juli 1814 som krævede undervisningspligt. Det var sognepræsten efter aftale med læreren, der bestemte hvilken dag børnene skulle møde. Børn under 8 år skulle selvfølgelig søge skolen hele sommeren. I 1876 blev det bestemt at øverste klasse skulle undervises 6 dage om ugen fra 15. oktober til 15. april.

Christian Albrecht Pedersen blev pensioneret i 1867, og døde 9 marts 1879, 85 år gammel. Hans kone Kirsten Nielsdatter døde 3. oktober 1880, 68 år gammel. Han havde virket i Vester Vedsted som lærer i over et halvt århundrede. Han nævnes som en meget dygtig lærer og har sikkert haft stor betydning for den slægt, der da voksede op, nemlig vore oldeforældre og tipoldeforældre.

Der var helt fra 1800-tallets begyndelse ofte en andenlærer ved skolen i Vester Vedsted. Vi ved, at Christian Albrecht Pedersen var andenlærer fra 1815, men ellers kender vi ikke navnene på disse. Fra 1861 til 1864 hed andenlæreren Peder Jørgen Pedersen. Han var født 26. december 1839 i Øster Lindet. Han dimitterede 1861 fra Tønder seminarium og fik stillingen i Vester Vedsted. Han blev gift 3. januar 1865 i Vester Vedsted kirke med Karen Jensen Okholm, der var født 22. august 1842 på gården Okholmvej 3, som datter af Jens Bruun Nielsen. Se der. Peder Jørgen Pedersen var da lige blevet ansat som skolelærer og kirkesanger i Hostrup skole ved Varde.

Den næste som blev degn og skolelærer efter Christian Albrecht Pedersen var:

Thomas Mortensen.

1867-1873

Han blev født 14. september 1837 i Darum. Han var søn af husmand Morten Thomsen og Maren Nielsdatter, Lambertsdam, Darum sogn. Han blev gift i Vilslev ca. 1860 med Lene Hansdatter, der var født 8. maj 1832 i Vilslev, som datter af husmand Hans Nissen Hendricksen og Ane Marie Bertelsdatter. Thomas Mortensen og Lene Hansen fik følgende børn:

1. Hans Henrik Mortensen, født 20. april 1860 i Gørding.
   2. Frederikke Karoline Marie Mortensen, født 26. april 1864 i Sdr. Farup. Hun blev gift 27. december 1884 med andenlærer Kristoffer Jensen i Vester Vedsted.
   3. Morten Marius Mortensen, født 24. maj 1868 i Vester Vedsted.
   4. Maren Mortensen, født 26. august 1872 i Vester Vedsted. Hun blev gift i Vester Vedsted kirke 28. april 1892 med kontorist Jørgen Georg Petersen, Sdr. Farup, Matr. nr. 15. De var bosat i Ribe. De fik en søn
   1. Jens Petersen, født 12. december 1892. Han har en datter Inger Hansen, der nu bor på New Zealand, Devenport. Hun er den eneste forbindelse som i dag er med lærerfamilien Mortensen.

Thomas Mortensen dimitterede fra Ranum seminarium i 1861. Han blev først ansat som lærer i Gørding. Han blev lærer ved Sdr. Farup skole i 1863. Her blev han indtil han i efteråret 1867 blev ansat som førstelærer ved Vester Vedsted skole. Det var endnu mens skolen lå inde i Vester Vedsted by.

Det er meget svært at følge andenlærerne ved skolen, thi de bliver ikke ret længe på stedet, men søger nye stillinger. Andenlæreren ved Vester Vedsted skole hed i 1870 Søren Andreas Jacobsen. Han var da 42 år og enkemand. I 1868 kom en ung mand som lærer til Vester Vedsted og hed Nis Pedersen Vodder. Han var født 4. februar 1846 i Råhede, Hviding sogn, som søn af Peder Andersen Vodder og Else Cathrine Nielsdatter. Han dimitterede 1868 fra Tønder seminarium. Han var med i krigen 1870-71 på tysk side. Han kom tilbage til Vester Vedsted skole, men i 1875 blev han ansat ved Neder Jerstal skole og blev gift 1875 med Jacobine Christine Jensen fra Hoptrup. Hans tip-tip-oldefar var en gang degn ved Vester Vedsted skole.

I 1872-73 blev der opført en ny skolebygning mellem Vester Vedsted og Sdr. Farup og de to gamle bygninger blev nedlagt som skoler. Fra nu af gik børnene i Vester Vedsted sogn i den samme skole. Lærer Mortensen flyttede nu ind i den nye skole. Andenlæreren var da Niels Hansen Skrydstrup. Læs videre om skolens historie under V. Vedsted Byvej 55. Nu blev skolehuset overtaget til beboelse af:

Anne Marie Margrethe Jefsdatter.

1879-

Hun var enke efter Anders Jensen, født 16. februar 1821 på Højtoftegård, Sdr. FarupVej 50. Han overtog i 1853 gården, Skoleallé 4. Skovhuset. Se videre under denne ejendom. I 1871 solgte han gården i V. Vedsted og købte ejendommen Trækærvej 16 ifølge skøde af 19. oktober 1871. Her boede han nu sammen med sin kone, Anne Marie Margrethe Jefsdatter til sin død den 10. marts 1877. Han blev 56 år gammel. Han enke, Anne Marie, solgte i 1879 ejendommen og flyttede til V. Vedsted, hvor hun købte bygninger fra den nu nedlagte skole.

Poul Christian Christensen.

1898-1902

Han boede først i bygninger fra den nedlagte skole i V. Vedsted, Mandøvej 4. Her boede han fra 1898 til 1902. Han flytter da til Egebæk, hvor han bor til 1905, da han overtager den lille ejendom Tørvevej 14 på Sdr. Farup Mark.

Bojle Nissen.

1895

Lars Jørgen Eriksen bosatte i 1895 de sig i V. Vedsted i det nyopførte hus, V. Vedsted Byvej 7. Grunden blev købt af Bojle Nissen, der boede i en af bygningerne fra den gamle, nu nedlagte skole. Bojle Nissen var husejer af V. Vedsted. Forældre: indsidder Nis Christensen af S. Vium sogn og hustru Maren Mortensdatter, født i S. Vium. Han var gift med Bodil Iversen Nissen, født Lund. Hun døde 5. juli 1903 i V. Vedsted, 71 år gammel. Bojle Nissen døde 24. juni 1904 i V. Vedsted, 74 år gammel.