Svend B. Troelsen
.
For 50 år siden vaktes interessen for slægtens historie og den bredte sig til at omfatte hele egnens historie og derfor også V. Vedsted sogn. Gennem mange år gik ture til arkiver, hvor afskrifter af kirkebøger, folkefortællinger, skatte- og jordebøger blev foretaget, bistået på bedste vis af min kone
Dette stof blev indsamlet, fyldte efterhånden utrolig meget. Rejsby sogn fik en sognebog, og nu skulle også en bog om V. Vedsted sogn udarbejdes for at få styr på de mange oplysninger, der fandtes i mit arkiv.
Da kirkebøgerne for V. Vedsted sogn går tilbage til 1665 og er næsten uden huller, hvor der mangler nogle år, besluttede jeg at lave en bog, hvor alle mennesker, som har levet i dette sogn, blev tilknyttet det sted, hvor de havde levet i sognet. Bogen skulle også omfatte samtlige ejendomme i sognet. Omfatte både gårde, husmandsbrug og huse. Ret hurtigt opdagede jeg, at det blev så omfattende, at sognets almindelige historie måtte udelades i første omgang. Derfor kunne værket ikke hedde V. Vedsted sogns historie, men V. Vedsted sogns slægts- og ejendomshistorie. Værket kom til at omfatte tre bind, og hver eneste ejendom i sognet, som er bygget før 1992 er med. Undtaget er dog husene i Egebæk, som er bygget efter 1960. Alle mennesker, der har boet i disse huse i de sidste 3-400 år samt deres familier, er med i værket. Til dels også byggeår samt overtagelsesår er med, hvor det har været muligt at få oplysninger.
For at gøre det muligt at få dette værk trykt, vil der hermed blive rettet en tak til følgende, som har støttet udgivelsen:
Velux Fonden. Brandkassefonden Sydvest. Landlegatet. Bikuben i Ribes Fond. Skole- og kulturudvalget i Ribe. Arkitektfirmaet John Jensen. Kvickly, Ribe. Vadehavsbageriet i V. Vedsted. Nykredit Danske Bank, Hviding.
Desuden findes her et omfattende register, som indeholder alle navne på fæstere og ejere på ejendomme i sognet. Nogle af navnene fremkommer flere gange, idet folk har flyttet fra en ejendom til en anden. Landsbyen Sdr. Farup er ikke behandlet som den øvrige del af sognet, thi her er ikke alene forsvundet ejendomme i tidens løb, men en hel vej er nedlagt, samt de gårde og huse, som lå ved denne. Alle disse forsvundne ejendomme er angivet ved matrikelnummer. Kort-materialet vil vise, hvor vedkommende ejendom lå.
Forklaringer til mål og særlige benævnelser
Otting
Dette er som ordet angiver ottendedelen af en stor størrelse, som kan deles med otte. Denne størrelse er ældgammel, måske fra vikingetid. Måske en oprindelig gårdenhed? Ottingen er en bestemt størrelse indenfor det bestemte landsbysamfund, men størrelsen er forskelling fra det ene landsbysamfund til det andet. Ottingen er også et bymål, som angiver rettigheder og pligter indenfor det enkelte landsbysamfund. Udskiftningen i 1770-erne af fællesskabet blev foretaget efter ottingstal, hvor en gård i V. Vedsted fik ca. 53 tdr. land pr. otting. I Sdr. Farup fik en otting ca. 38-40 tdr. land.
Hartkorn:
Hartkornsbeskatningen blev indført i slutningen af 1600-tallet. Hartkorn betyder hårdt korn. Rug og byg angives i tønder. 1 tdr. = 8 skæpper. 1 skæppe = 4 fjerdingkar. 1 fjerdingkar = 3 album. |
En ørtug:
Dette er et gammelt kommål, hvor 1 ørtug byg var = 12 skæpper. 1 ørtug rug = 10 skæpper. 1 ørtug havre = 20 skæpper. Målene kan være forskellige fra egn til egn. |
Demat:
En demar = 0,4926 ha. En demat = 180 roder. En rode = 27,37 m2. |
1 tdr. land:
1 tdr. land = 14.000 alen2. 1 alen2 = 40 m2. |
En fødnød
Et ungkreatur. |
En forbedelse:
Er det samme som et kådnersted eller et husmandssted. |
Et toftegods:
Er et husmandssted med en stor toft. |
Et inderstested
Er et hus, hvor manden sidder til leje. |
Ved et indgående studium af disse tre bind, vil man kunne følge de enkelte slægters vandringer rundt på sognets ejendomme, ja undertiden langt udenfor sognets grænser.
Vester Vedsted 21. november 2000
Bjarne Sørensen
Da jeg en efterårsaften i 1992 overværede Svend B. Troelsens præsentation af sit værk om V. Vedsted sogns slægts- og ejendomshistorie på Ungdomshøjskolen slog det mig med det samme, at dette værk i høj grad var egnet til edb. Dels er det frygtelig dyrt at udgive bøger, dels fortsætter historien jo. Hertil kommer den moderne teknologis muligheder med hensyn til søgning, indeksering og hyperlinks.
Jeg studerede de 3 bøger og var imponeret af Svend B. Troelsen. Tænk at kunne holde styr på alle disse oplysninger. Min interesse for sognets historie var vakt.
I 1997 snakkede jeg med Svend B. om at fortsætte hvor han havde sluppet. Svend var med på idéen og havde selvfølgelig materiale på nogle af de huse/ejendomme, der ikke var med i første udgivelse, f.eks.:
- Præstegården
- V. Vedsted, Sdr. Farup og Egebæk skole.
Sammen fik vi stykket historien om Yder Bjerrum Vestergaard sammen. Selv om Svend B. i dag er højt til års og ikke helt har den fabelagtige hukommelse han havde i sine velmagtsdage, så kom det bid for bid, således at Yder Bjerrum Vestergaard nærmest er komplet beskrevet fra 1660 og fremefter.
Beskrivelsen af hver ejendom skulle være ledsaget af et nutidigt foto, så jeg startede med at tage billeder af hvert hus med mit digitalkamera. Herved kom jeg jo rundt i hele sognet og faldt tit i snak med mennesker. Mange havde Svend B. Troelsens bøger og alle steder var bøgerne godt slidte, idet de jo er fulde af henvisninger – her har edb sin klare fordel.
Svend B. Troelsen er en historiker af den gode gamle type, der samler sine oplysninger i landsarkiver, dommerkontorer mv. og via mange års indsamling af oplysninger får stykket historien sammen. Den metode kunne jeg af tidsmæssige årsager ikke bruge.
I stedet lavede jeg et spørgeskema, idet de oplysninger jeg søgte var af nyere dato. For de ejendomme som Svend B. havde beskrevet var det jo udviklingen fra 1992 og fremefter det drejede sig om. Etly Fønns, Harevej m. fl. har hjulpet med omdeling og indsamling af spørgeskemaer i Egebæk.
I de tilfælde hvor samme person optræder med 2 eller flere navne i Svends bøger, f. eks. kan Andersdatter blive til Andersen senere i historien, har jeg tilladt mig at bibeholde Andersdatter for overskuelighedens skyld.
Desværre har det ikke været muligt at udstyre værket her med en søgemulighed over hele værket, som det egentlig var meningen. Det vil på nuværende tidpunkt blive alt for dyrt, men mon ikke også dette bliver billigere med tiden så fremtidige versioner har det med. Der er dog mulighed for søgning på det enkelte opslag.
At værket kommer på EDB gør, at der kan skrives videre på historien, for det er jo den uendelige historien vi er i gang med. Min rolle har været at være en slags redaktør i perioden 1997 til dags dato. Det er idéen, at værket skal udkomme 1 gang årligt i opdateret stand. I den forbindelse må du kære læser gerne medvirke hvis du har rettelser (det er jo umuligt med så mange oplysninger uden at lave en fejl) eller har skrevet din historie (kort eller lang). Måske ligger du inde med et billede, der lige ville passe i historien her. Jeg kan kontaktes på flg. måder:
Jeg har modtaget en herlig fortælling ”Født på Landet”, skrevet af Poul Voss, Sdr. Farup Mejeri, om hans drenge- og ungdomsår i sognet. 46 A4 sider !!!. Desuden er Niels Ocholm Madsen, Degnetoftevej 3 og Mads Peter Jensen, tidl. Tøndervej 47 om deres ditto på Sdr. Farup Hede. Erling Albrechtsen, V. Vedsted Vej 52 har ligeledes skrevet sine erindringer ”Mit Liv”.
Marie Valborg Madsen og Søren Hansen Madsen har skrevet ”Marie Jensens Saga – og Søren Madsens” om deres opvækst i Digehytten, Vester Bjervej 30. Fra Okholmfamilien har jeg fået “Træk fra 3 slægters Liv og mit eget”, skrevet af Hans Jørgen Hansen Okholm, der er født i 1853. Det er nok den ældste fortælling jeg er stødt på endnu og rummer mange personbeskrivelser fra hans samtid. Desuden en beskrivelse af Beckfamilien i Sdr. Farup. Over 100 A4-sider med fotos fra omkring 1900.
- Vedsted Bys historie. Jeg har afskrevet et båndet foredrag Svend B. Troelsen holdt i 1985, hvor han beskriver historien fra jernalderen til i dag.
Koresand. En afskrift af retsprotokollen i Lustrup birk, hvor en række gårdmænd fra V. Vedsted med deres vidneudsagn er stærk medvirkende til, at Mandøboerne beholderne jagt- og strandrettighederne på Koressand. Fra 1768.
Jes Jensens Erindringer. Han var søn af den første jordemoder der boede i Jordemoderhuset, V. Vedsted Byvej 32 fra 1879-1883. Uddrag, hvor jeg har taget de dele, der omhandler V. Vedsted sogn. Han kommer i 1919 tilbage til V. Vedsted som grænsegendarm.
Ved Vadehavet. J. Kr. La Cour Madsen. Emnerne er V. Vedsted sogn, V. Vedsted kirke og Det Historiske Værksted.
Jeg har lånt en næsten komplet samling af Mandø-Posten, hvoraf der er kommet flg. historier:
– Mandø Ebbevej. Trafikforholdene mellem Mandø og V. Vedsted og de episoder der har været.
– 2. verdenskrig på Mandø. Her kommer vi også en tur til V. Vedsted.
– Lidt om krydstoldvæsen. Johannes With, Mandøvej 3 arbejdede på toldkrydser nr. 28, der lå ved Mandø.
Endelig skulle selvfølgelig ”Det tabte Land i Vest”, en gennemgang af samtlige kendte stormfloder, skrevet af Kai Pedersen, Sprækvej 8 ind i samlingen.
Solveig Hune og Karen Knudsen skal have en særlig tak for deres bidrag til beskrivelsen af deres tid i hhv. V. Vedsted skole og V. Vedsted Brugsforening, ligesom alle de der har besvaret spørgsskemaerne. Sigurd Michaelsen for ”Ribe Amts Pskiatriske afdeling ved Ribe” og ”Grænsestation Hvidding”. Egon Bruun-Pedersen for ”Vedsted-Hvidding Jernbanestation”. Svend Tygesen for ”Bønder i Marsken”. Endelig en stor tak til Susanne Benthien fra Lokalhistorisk arkiv for hendes medvirken med fotokopier af bøger og fortællinger fra sognet og udlån af fotografier. Her har også mange private været behjælpelig, f.eks. Verner Sørensen, Niels Nielsen, Nis Bastian, Solvieg Hune, Niels Bjerrum, Karen Knudsen, Las Sørensen, Ellen Philip, Peter Sørensen, Verner Andersen og mange flere.
Til sidst en tak for den EDB-mæssige assistance til Kim fra Skovmark Management i V. Vedsted og Niels Thorsen fra Midtjydsk Dataservice i Billund.